DKWiechert

Ja. Det er jeg nemlig god til Absolut ikke uenig.

Der er vel et par stykker i gemmerne. Nogle tydelige, andre ganske utydelige. Ofte ikke med andre hunde i billedet, men alligevel tydeligt sprog det er nødvendigt at jeg læser under arbejdet i marken. Eksempelvis når han så således ud: Så er det soleklart at hvis han bare et splitsekund tror at jeg er i tvivl om hvad jeg vil have ham til, så ER han allerede løbet......... Eller når han så sådan ud: Så er der ingen grund til at gøre noget, for han bliver hvor han er, hvad han også skulle.......... på trods af distraktioner: Men et par hund/hund relaterede: Den islandske er usikker på det våde element, men kan lokkes. Og en ganske normal jagteleg, uden "halløj". Havde det været med "halløj" havde den islandske krøbet røven sammen og pakket dellerne, og Min hund havde været langt mere "aggressiv" i fremtoning, dvs lav og bred på forparten, sænket og strukket hals klar til et skinangreb, som ses hér med andre hunde: (Den gule minder mig om en sabeltandtiger fra Ice Age på det billede ) Når alt er på plads igen, så kan man også dele vandmelon fredeligt og uden døje

Ikke altid. Men jo. Nej. Det skal den ikke. Skal heller ikke bestå på udstilling. Ved labber er det kun HD og øjenlysning og ikke andet der skal testes. Generelt set er det sådan at der er langt flere udstillingshunde end brugshunde ved labberne, og dette er tydeligt at se både i debatten omkring hvad de enkelte linjer er "værd", og hvad krav der burde være. Sjovt nok er det sådan at langt de fleste udstillingshunde ved labberne kun sjældent bliver afprøvet praktisk med bare nogenlunde fornuftige resultater, og alligevel hævdes det at de er gode brugshunde. Og så er der dem der mener at markprøver ikke viser noget om brugsegenskaber... Jamen i så tilfælde kan jeg jo sige at udstillinger ikke viser noget om hundens eksteriørmæssige og temperementmæssige egenskaber. Lidt et sidespring, men englænderne siger det meget godt: Horses for courses. En mellemting findes ikke, og har ikke gjort det siden de første udstillinger fandt sted i starten af sidste århundrede. Og det er et ret godt kendetegn for avlsretninger og hvad godkendelser egentlig er. Jeg kan prøve, men jeg vil ikke påstå at jeg kan give hverken en halv eller en hel sandhed. :blink:

Nej. Det tager årtiers avlsarbejde efter klare og definerede mål, med seriøs registrering undervejs for at få noget som helst godkendt. Kan du godt, men det tager stadig årtiers målrettet arbejde for at få et produkt der kan overholde kriterier og standard. Og først dér kan det godkendes under et racenavn. Hvis du dermed mener at alle racer er opstået af blandinger, så nej. Ikke alle. Både og. Kravene er ikke strengere end at avleren kan vælge som han/hun vil. Jeg ser ofte at man avler udfra udstillingsegenskaber, og lader hånt om brugsegenskaber, i racer der essentielt er brugshunde og ikke pyntehunde. Som ovenfor skrevet, så er det ikke "bare lige" gjort. Og selv om man lægger al den arbejde i det, er det ikke sikkert det lykkedes alligevel. 'Labradoodle' projektet er bedste eksempel på et indledningsvist seriøst projekt, der nu er kasseret fordi det ikke kunne lade sig gøre. Nu har designeravlerne så fået fingre i navnet, og skamavler løs på falsk grundlag.

Prøver at skrive helt objektivt, så tag det ikke ilde op :blink: Ja og nej. En avlsgodkendelse i forhold til hvad? Ærligt talt så er det jo kun stambogsførte hunde der kan godkendes og elelr kåres. Men jooo. Du kan jo strengt taget få lavet en tavle på den, i Continental Kennel Club. Min gamle 4dobbelte bastard fik jeg anerkendt som den første i racen: "bastard" med fin 5 generationers stamtavle og hele gøjemøget. Men det er stadig fusk, og slår man hjernen til et øjeblik burde det være helt og aldeles logik for burhøns at blandinger er netop blandinger, og ikke noget der kan hverken stambogsføres eller godkendes, ejheller kræver det. Det kan da godt være dén er 100% iorden, men hvad med generationerne bag den og de andre hunde fra dens eget kuld? Blandinger registreres ikke, og der føres heller ikke kontrol med dem. Ligeledes så aner i som du skrev ikke hvad den indeholder, så det ville unægteligt være mere sikkert at købe en lykkepose til en tier, og håbe på at der ligger en vinderkupon fra lotto i den. Jeg mener det er seriøst at du IKKE vil avle på den. Hatten af for det, hvis du resten af hundens dage så rent faktisk også lader være med det :blink:

Jeg kan ikke lade være med også lige at give MIT besyv med i denne tråd. Hver gang "man" (dvs. fortalerne/advokatørerne) for BARF frembringer deres reklametaler og argumenter, argumenteres altid for hvad tørfoder/fuldfoder mangler i forhold til BARF, og at ulven jo ikke spiser korn og plantemateriale fordi den ikke har behov for det (herunder også maveindhold.) Manglerne i fuldfoder kontrå BARF: Her snakkes som regel vitaminer og mieraler og grundlæggende næringsstoffer. Oftest diskes en lille liste med små 10 forskellige mineraler op, og selvfølgelig en håndfuld vitaminer der ikke tåler varmebehandling. Ulven og maveindhold som føde: Her argumenteres ofte at der er en høj del ufordøjeligt plantemateriale og knap så mange næringsstoffer og mineraler, samt at vitaminer ikke rigtig er tilstede. Uanset forskning, simili-forskning, og personlige meninger kan jeg ikke undlade at påpege at det er helt ude i hampeskalaen af fejlagtige oplysninger. Forklaringen er simpel: Manglerne i fuldfoder kontrå BARF: Nogle Vitaminer nedbrydes og gøres ubrugelige, dén vil jeg ikke anfægte. MEN mineraler brydes ikke længere ned end i deres grundform, som er den grundform kroppen kan optage og anvende. Det samme gør sig iøvrigt gældende i planteverdenen (som velnok er den mest undersøgte og veldokumenterede del af fødekædebiologien, samme principper gør sig gældende ved dyr og mennesker, blot i andre forhold jeg ikke aner noget om) Ikke nok med dét, så glemmer BARF-industrien og deres advokatører at alle levende kendte organismer faktisk har behov for ikke mindre end 21 forskellige slags grundstoffer for at overleve, og det er blot dem vi kender til!! Tallet var 19 for blot 5 år siden!!. Alle af dem er mineraler. Forholdende er igen meget forskellig og slægt/art/sort/individ afhængig Ulven og maveindhold som føde: Hunde er ikke ulve, og da slet ikke dingoer. Ikek desto mindre vil jeg fortsætte ud af den tangent: Maveindholdet i byttedyr bliver spist, fordi det er en udmærket energikilde som iøvrigt kræver langt mindre energi at omsætte og udnytte end hvis ulven åd friskt og råt. Mennesket har udnyttet maveindhold i årtusinder af selvsamme årsag. Alle andre rovdyr i naturen går også først og fremmest efter de "bløde" ting på et byttedyr, såsom lever, hjerte, øjne og mave, da disse er blandt de mest energirige og letomsættelige dele af et bytte. At en del af maveindholdet ikke kan omsættes af rovvildt betyder ikke at det ikke tjener et formål. Tværtimod! Praktiske observationer har vist at dyr selvmedicinerer ved netop at spise ufordøjelige grove plantedele for at holde systemet igang og som ormekur. For ganske nyligt var der en fin udsendelse i TV, godt nok om aber, hvor der var tydelige beviser på at mange dyr i naturen, aber, larver, fugle og mange flere ubevidst indtog diverse meget lignin-holdige bladdele som et antiparasitært middel. Ved aber kunne de endda med stor præcision fortælle i hvilke doser disse plantedele blev indtaget, og hvilke doser der ville være nødvendig ved forskellige parasitære koncentrationer. Alt dette er naturligvis ikke observationer på ulve og hunde, men ikke desto mindre bekræfter det observationer gjort på mange andre rovdyr og planteædere, og jeg ser ingen grund til at tro det skulle forholde sig anderledes ved ulve og vildhunde. Man ser imidlertid også bort fra at den del af maveindholdet der KAN omsættes, indeholder en hel del forskellige næringsstoffer i forskellige stadier af omsætning. Som før skrevet = Let tilgængelig hurtig omsat energikilde, men ikke nok med dét så indeholder det mineraler som ikek kan erhverves andre steder fra, eftersom rovdyrs maver ikke umiddelbart er gearet til at håndtere byttedyrets fødegrundlag. (ifølge teorien og argumentationen anvendt) Bare mine tanker for 25 øres værdi

Nej.. Der skrives at enzymers PH-optimum. Altså den PH der skal til for at de kan arbejde, er langt højere end maveindholdets PH er. At enkelte enzymer fortsætter deres virke efter organismens død, har kun betydning ved modning af kød. Enzymerne dør og udvikler diverse syrer, herunder mælkesyre, som er med til at modne kød. Det har igen: Ingen betydning for fordøjelsen i maven.

Læs lige tråden igennem, ville være mit umiddelbare bud. :blink: Hvordan skulle de kunne gøre fordøjelsen nemmere, når de selv skal fordøjes. De hjælper ikke med noget, men er en bestanddel af hvad der skal forarbejdes. Alene det at enzymer er "brug og smid væk" aktiver i kroppen burde fortælle historien. De kan kun bruges én gang, derefter skald er et nyt eksemplar på banen. De kan ligeledes KUN bruges der hvor de er skabt. De vandrer ikke rundt og finder noget selv andre steder at lave, hvis der ikke lige er noget for hånden. De vandrer slet ikke over i en anden organsime og laver noget for denne organisme.

Det er der jo ikke noget der gør i maven. PH'en er konstant.

Fordi man ikke kan undgå at indtage dem......ALT levende materiale indeholder enzymer, men ernæringsmæssigt spiller det ingen rolle. Kikkede lige PH halløjet igennem igen. Tror jeg fik den forkert læst første gang, så prøver igen: Enzymhalløjet har vi behandlet. Men PH falder/stiger jo altså ikke bare fordi maven producerer mere/mindre syre (hvad den iøvrigt, så vidt jeg er informeret, heller ikke gør) PH er rimelig konstant i maveindholdet, og æder man noget basisk eller noget syrligt, vil det grundet blandingsegenskaber og forhold dikteret af de fysiske egenskaber absolut ingen rolle. Kroppen er designet til at håndtere det.

PH værdien i fødevarer spiller ingen til meget lille en rolle, medmindre vi snakker syre/baser i så kraftige yderpunkter af skalaen at det er direkte skadeligt for organismen der indtager dette (ætsning) Maveindholdet der skal forarbejde føden klarer snart sagt hvadsomhelst, og hvad der ikke ordnes dér, bliver senere pillet fra hinanden af bakterier i tarmene. Hvade nu tænkt mig at undlade at deltage i denne tråd, men kan alligevel ikke lade være nu. BARF, og al deres "viden" er bygget op på særdeles forældede teorier og tvivlsom forskning. Det bliver solgt som værende mirakelkure mod snart sagt alt, og som noget særdeles kontrolabelt. Faktum er nu engang at det er hverken eller, og at det er personlig præference der gør forskellen i om man råfodrer eller tørfodrer. Men jeg ser naturligvis en tendens til at dem der lever af at sælge denne form for fodring/levevis, at de har en interesse i at blande fakta med formodninger, og sælge det som "the real deal". Gå dem på klingen med det, og de går i forsvar. Og så vil jeg lige tilføje til enzymdiskussionen: Jeg giver Ragdoll ganske ret. Jeg er uddannet indenfor plantebiologi og en lille smule om nytte og skadedyr. Uanset om vi snakker dyr eller planter, så forholder enzymer sig på akkurat samme måde: Enzymerne der er tilstede i en organisme bliver nedbrudt i dét øjeblik organismen dør. Enzymerne KAN ikke anvendes som fødegrundlag for noget/nogen, og VIL ikke gavne fordøjelsen af fødevaren. Forklaringen er simpel: Enzymer er specialister, ikke generalister, og kan kun bruges én gang, og til én ting.

Nogle gør. Dem man kan købe ved retrieverklubberne har en gummidut istedet for den plastikdims man kan se på billedet, og gummidutten kan flyttes så den fungerer som stopklods indadtil. Plastikdimsen fungerer ligeså, bare udadtil.

Nej. Retrieverline. Dansk side :blink: (Jaja Ordkløveri) Fordelen med dem er dels at de er nemme og praktiske, men også at de intet fylder. På markprøver må man ikke gå fri ved fod med synlig line, fordi det kunne bruges til at animere hunden med, så linen skal være helt væk. Halsbånd er også problematiske grundet risikoen for skader. Seler er helt logisk nok også skidt pga. risikoen for skader, og at det jo ikke ligefrem er det mest praktiske at tage af og på 100 gange på en dag. Retrieverlinen opfylder alle krav, og kan endda hænges om hunden i halvåben tilstand, når den alligevel bare sidder og laver ingenting. Derved er lineføringskravet der er mange steder opfyldt, men uden bøvlet. Og så er det en fænomenal træningsline, der ikke koster en skid. Gav min søster én til hendes islandske fårehund, og hun blev positivt overrasket og anvender nu også denne linetype til træning. Ingen problemer med kraftig pels med den line heller.

Retrieverline. Det eneste jeg gider bruger, for skal hunden slippes, så vippes den bare af og hunden er fri og uden mærkelige ting den kan hænge fast med og i.

Jo da. De lærer da allesammen at svømme. Har bare ikke hittet ud af at begrænse dem endnu :hmm: Men på den anden side....

Jeg er så absolut ikke fan af seler, og slet ikke til træning. Retrieverliner er vejen frem for mig :blink:

Jojo. Den er jeg med på. Men nervøsitet strækker sig jo altså lige fra skærpet opmærksomhed og til decederet bid, derfor det skrevne.

Til vores gamle hunde har vi altid bare knaldet en børnevest på dem og bundet en læssegjord om hunden som man binder en rebgrime til en hest (for at have noget at hive hunden op i.) Alle hunde har været dygtige svømmere, men de har samtidig været lidt FOR vandglade når vi var ude med båden, hvilket resulterede i at vi adskillige gange måtte vende båden og hive dem op af vesterhavet igen. :blink:

Så er vi jo inde i det der hedder tævens prægning af hvalpene. Uanset hvad man gør, og hvor meget man anstrenger sig for at hindre dårlig prægning af hvalpene, så kan man ikke hindre dårlig prægning fra tæven.

Forskellen? Jeg snakker om at en hund der bare sådan er lidt ekstra opmærksom hele tiden pga. nervøsitet er akkurat ligeså slem som den hund der er nervøs og usikker nok til at bide. På hvilken måde mener du? Hvalpe er normalt aldrig selvsikre nok til IKKE at reagere på pludselige ting. Lyde/hændelser mv. Men er de nervøse af den grund? Ikke nødvendigvis. Voksne hunde har mere at stå imod med hvad den slags angår. Hundens grundlæggende prægning og arv vil ikke ændre sig uanset hvor gammel den bliver. Hunden vil dog med tiden få erfaring og viden til at undertrykke dens grundlæggende egenskaber. Så man kan altså sagtens træne en hund væk fra det, men ikke ud af det. HAR en hund alvorlige fejl som f.eks. nervøsitet, angst, manglende egenskaber, dårlig sundhed og lignende, så har den intet at gøre i avl. Lidt firkantet måske, men sådan ser jeg på det.

En nervøs hund avler man ikke på i min bog. Én ting er hvad de arver, en anden ting er hvad hvalpene præges til de første 8 uger. En nervøs hanhund har jo reelt kun indflydelse på første del. En nervøs tæve derimod har begge steder. Ville jeg så kunne se igennem fingre med en enrvøst anlagt hanhund? Aldrig i livet, og begrundelsen er simpel, nervøsitet rækker meget længere end til at hunden bare er sådan lidt på tåspidserne ved pludselige ting. Ved labberne er en hårdmundethed meget ilde set, og sågar diskvalificerende, og dukker en sådan hund op til avl så ser jeg rødt. Manglende brugsegenskaber kan suppleres, men jeg ville aldrig anvende en hund uden relativt gode brugsegenskaber For meget af samme kan også kobles med en mere moderat hund. Jeg ser intet formål i at fravælge hunde der står højt i tændingen, hvis ikke man vil fravælge dem der slet ikke HAR en tænding. Arvelige sygdomme er et no-go HUnde som eksteriørmæssigt har stået helt uden for porten er ligeledes et no-go. og sådan er der så meget at kigge på, at selektere ud fra :blink:

:blink: se den fornuftige debat vil du jo ikek kunne se hvis alle indlæg fra bestemte personer ikke er der. Ret ofte kommenterer man jo ud fra dém :blink: Og hvis jeg er "den anden" person, så er der ingen der kan læse det her nu jeg synz alzzå i er zmadderdumme hele bundtet og jeg zmadrer jer allezzzzzzammen hviz i bliver ved med det her...

Nejnej. Men derfor kan jeg jo godt skrive en lille sludder for en sladder alligevel

Det ville jeg ikke umiddelbart mene. Ja det vil så sige, du kan jo vælge ikke at modtage PB'er, Og man kan putte folk på ens ignorér liste. Ikke modtage PB'er betyder ALLE PB'er. Hvad ignorerlisten resulterer i lige med PB'er ved jeg så ikke helt. Men så igen: Er det ikke en lidt kyllingeagtig måde at færdes i et forum på? Hvad formål skulle det tjene? Og kunne man reelt set ikke bare lade være med at kigge i PB'er man får fra kanter man ikke vil have PB'er fra? Det andet er IMO lidt kujon-agtigt, og ville i dén grad kunne misbruges. Intet kan erstatte lidt almindeligt sund fornuft og almindelig god opførsel. :blink:

Flotte billeder, smukke hunde :blink: