DKWiechert

Aslan. Du kommer bare forbi, så stiller jeg kaffen frem til når du er færdig. Hvis du er heldig, beviser jeg endda at rigtige mænd også kan bage kager. ............................ ................Hvis de tvinges :bigsmile:

ideen er ikke dum. :blink: Men jeg vil tro det ender med at det, som det er i forvejen, kun er de forfattere der er kendte der ryger på hylderne. Bare en teori, men hva. Dem har jeg sgu mange af Jeg spørger ikek, jeg gør det bare: En meget simpel, og forbavsende lille bog, som indeholder stort set alt man har brug for, i forbindelse med træning af sin jagthunderace-hund. Dækker ikke meget adfærd eller andet "gejl" men skærer til gengæld helt ind til benet og kigger på hundehold og træning i det lys at hunden, uagtet hvad det er for en, først og fremmest er der for os, og så at det hele er så simpelt og indlysende at det for mange måske er direkte skræmmende. Kan kun anbefales, og lad jer ikke narre af den ringe størrelse, og det lille sidetal Kan KUN erhverves hér, og bogen er: A simple approach to gundog training, skrevet af John Weller

Tror jeg nu næppe sker....... godt forsøgt ellers. Jeg tolker det som om du vil ha' mig :bigsmile:

Tilbyder du, eller søger du? Jeg kunen godt bruge en gulvvasker

arrrrhhhghggggg!!! Du ser da osse alt Jamen alt der ligger frit for den, må den bide i, må svaret så være fra min side af :blink:

Hold lige Formel 1'erne ude af den dér. Formel 1'ere følger racestandarden fuldt ud lige så godt som alle andre labber, og har intet med størrelsen at gøre. Det eneste formel 1 betyder er at det er en labrador af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. Og jeg kan nævne at formel 1'ere fås i alle vanlige labrador størrelser. I grunden et alt for dårligt ord. Man burde "Nøjes" med at kalde det "britiske brugslinjer" istedet, da dette fortælelr mere om indholdet Altså er vi inde i et føringsproblem når hunden "skøjter" Ingen standard? Forstå nu lige hvad begrebet Formel 1 egentlig betyder, inden du mener der ikke findes en standard på en lab af markprøvelinjer. Standarden er den samme på alle labber!!!! Nej. Udseendet følger ikke med.Labber er generelt meget varierede af bygning og udseende, dét kan vi blive enige om. Men hold F1 begrebet helt ude af det her, for den forvirrer mere end den gavner. F1'ere findes som nævnt i lige så mange størrelser, former og farver som alle andre labber. ENeste forskel er at de SKAL være af engelsk/irsk markprøvet afstamning. EN udstillingslab der har gået en begynderklasse engang til en 3. præmie, vil også være en formel 1 her i danmark, hvis blot alle anerne ligeledes havde gået en begynderklasse engang. Dét sker så ikke ved labberne, desværre. Her bliver de hunde der er avlet til at arbejde trukket ned, fordi de "mangler" fylde.Så en vaskeægte formel 1'er i fussingø. RImelig høj og bred hund, og flere kilo tungere end en middelsvær udstillingslab. Forskellen var imidlertid at F1'eren var tung af muskler pga. arbejde. "den anden" var tung af knogle og fedt. De fedes regelret op, for at "fylde". F1'eren fik en førstepræmie, mens den anden blev BIK eller hvad det hedder. Det mener jeg jo personligt er dybt tåbeligt. Holdningen til jagt deler jeg med dig.Jeg har dog ikek oplevet noget blive smidt ud, tværtimod bliver det jægerne ikke vil have, solgt til en slagter i byen. Jeg selv jager IKKE således. Jeg jager for mig selv, af selvsamme etiske årsag som du har fremlagt hér. dog er det netop arbejdet med hund på jagt jeg kan lide, da jeg mildest talt ikek er meget værd som haglskytte. Jeg er selv riffelskytte. Og med hunden arbejder jeg altså for x antal skytter, og ikke "blot" for mig selv, og det skal hunden kunne. Igen er jeg slet ikke uenig i hverken jagtetik eller "værdierne" i arbejdet med hunde. "Ro" er også af selvsamme årsag en af de vigtigste ting overhovedet at træne med sin hund. Og det er hér den kamemr over for labbernes vedkommende.Selv store (læs: fyldige) markprøvelinjer vil have særdeles svært ved overhovedet at få lov til at gå i ringen. Man komemr ikek udenom at brug af hunden fjerner fedt, og frembringer muskler, hvilket igen giver en meget slankere hudn rent udseendesmæssigt. En hund der ser således ud, får sjældent lov overhovedet at komme i ringen. På retrieverdagen ved Fussingø i år, var der dog en formel 1 (som før nævnt) der BLEV stillet, og FIK en præmiering. STraks kom det fra alle markprøvefolkene at "så skulle de da have meldt sig til alligevel" Årsagen til præmieringen er simpel: Dommeren var MEGET god af sig den dag, og det på trods af at han faktisk er en af dem der avler større og større. Spørger man retrievernes markprøvefolk om udstilling, siger de alle i samklang: "ja hvis jeg vil smide gebyret ud af vinduet, kan jeg da gøre det på vej herop istedet" Det på trods af at langt de fleste hunde overholder standarden til fulde. Som jeg skrev tidligere har man jo en kvalifikationsprøve, som jeg meget gerne ser indført som et egentligt krav, da både baselle arbejdsegenskaber såvel som eksteriør bedømmes. Interessant er det dog, at langt de fleste af de hunde der dumper denne prøve, rent faktisk er udstillingshundene, og de dumper på eksteriør såvel som egenskaber. (hvis jeg kan tro på det enkelte dommere siger ihvertfald.) Labberne er en meget delt race, og at tro at det vil ændre sig, er naivt. :blink:

Sæt strøm til hele pisset, og lad ham gnave løs. Så gør han det kun én gang, og aldrig mere Afled ham, når han gnaver i noget. Hvis han har lært "nej" komamndoen, og den iøvrigt "sidder" så benyt den. Alternativt så fjern alle ledninger fra gulvet, og før dem i loftet istedet. :blink:

Der er da overraskende mange der har benyttet mit indlæg at debatere udfra. Det glæder mig Om standardens funktion og tilstedeværelse: Ja. Desværre ser vi ikke at størrelse, bygning og vinkling er prioriteret med hundens egentlige arbejde for øje, når vi snakker labber. Jeg vil påstå at udstillingsverdenen har tendens til at overtype hundene, også ved cockere og springere. Mere pels, "mere" ører, bredere krop og så videre. Jeg husker mine bedsteforældres gamle cockere tydeligt. Udstillingshunde, helfarvet og røde. Aldrig har jeg set noget der i mine øjne var længere væk fra hvordan JEG så cockeren, end disse hunde. Men de var gode på udstilling (for 15-20 år siden, hvad udviklingen siden har ført med sig, aner jeg selvsagt ikke) Labber er adskilte, og de har aldrig været mere adskilt end lige nu, og det bliver blot endnu mere. Ser vi helt nøgternt på standarden, og glemmer samtlige præferencer vi selv fører med ind i billedet, så ser vi at den typiske "brugslab" overholder standarden til fulde. (for dem der er i tvivl, ligger der en tråd med billeder fra en retrieverdag herinde. Tror endda der er to tråde derom, ellers starter jeg bare en mere hvis billedemateriale ønskes) Udstillingslabber er store hærebrede lokummer, som ganske vist kan være proportioneret utroligt flot og fint, men de er for tunge til at kunne udføre noget arbejde tilfredsstillende, og standardens afsnit herom vil for mange udstillingslabber slet ikke kunne opfyldes. Ret ofte, når de endelig føres på prøve, ser vi en helt klar tendens til hårdere munde, værgringer, såvel som manglende arbejdsvilje generelt set. Hvilken af de to er "den rigtige" lab? Jeg mener helt klart markprøvelinjerne er "de rigtige", forudsat man kender linjerne, for der findes ved gud ufatteligt grimme eksemplarer deriblandt, dét er ingen hemmelighed. Og jeg mener stadig man bør finde sit avlsmateriale baseret bl.a. på markprøver, alene af den grund at praktisk jagt ikke er målbart. Praktisk jagt tjener dog udmærket fyldest som endegyldig "test" om man vil. Man skal herunder huske på at der er mange avlsretninger, også indenfor markprøvehundene, og at finde den linje man selv mener er "den bedste linje til jobbet", må være essentielt, og vigtigere end udstillingspræmiering, hvor hundenes udseende i høj grad ligger under for den enkelte dommers humør, såvel som modens "luner". (se blot på "klorin-goldens" f.eks.) Hastighed i linjerne på markprøver er ikke alt. Hvad er formel 1? "det er en hurtig, spidssnudet og grim lab" NAAAAARRRRJJJ!!!!!! Formel 1 er en hund avlet på rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. Briterne avler generelt mod blødere og mere "eager to please" hunde end nogen andre gør. Hundene er ikke hurtigere end alle andre, ejheller mindre, mere spidssnudede eller grimem end alle andre. Ret ofte er det velproportionerede middelstore almindeligt udseende labber, med en enorm "eager to please", og som regel meeeeeget bløde hunde af sind, sammenlignet med en dansk lab. Det var én fordom afkræftet, og billeder kan skam også findes af formel 1'ere Jeg ser alene af historien med labber det for værende en umulighed at sige entydigt at dén type hund er den "rigtige". Til syvende og sidst afhænger det helt og aldeles af hvilke linjer man vælger fra, og netop med labberne som er "min" store "kærlighed", kan der ganske enkelt ikke være tale om udstillingslinjerne generelt set. Der er lavet en kvalifikationsprøve, som indeholder både en exteriør-bedømmelse, såvel som en minimal arbejds-bedømmelse, ved retrieverne. Denne ser jeg meeeget gerne indført som et absolut minimumskrav, desværre kender jeg ikke nogen udstillere der deler denne mening. Ret ofte hører jeg udstillere påstå at brugsprøven er en fin arbejdstest, når denne ikke siger noget andet end at hunden er baselt dresserbar... :hmm: Jeg kender ingen jagtbrugshundeopdrættere der tilsidesætter en standard.(:hmm:ja ok. Jeg kender 1, men hans hunde er generelt blevet gamle, og uden sygdomme, så dén hænger ikke sammen) Det er simpel logik at en jagtbrugshund avles så tæt på fysisk perfekt som muligt. INGEN har glæde af at hunden ikke kan bruges mere efter 5 år i marken, og enhver der avler sådanne hunde, får hurtigt et særdeles blakket ry i de kredse. Jeg ser tilgengæld rigtig mange fuldstændig overtypede hunde, når vi kigger mod udstillingsringene, og igen kan jeg kun tale for labbernes vegne, da jeg kun har begrænset med viden om spaniels på de punkter. Blev vist et langt svar til flere punkter end jeg har quotet på, men hva Alt afhænger i sidste ende af ens præferencer, og jeg personligt sætter enddog meget høje krav til mig selv, til hunden og ikke mindst har jeg en meget klart defineret målsætning for både hunden og jeg. Det er bl.a. at jeg skal have en hund der KAN arbejde en fuld dag. Her tænker jeg ikke på en lab der kan apportere de 10 fasaner jeg skyder 1-2 dage om året, men derimod en lab der kan apportere de 200 fasaner som 20 jægere skyder på én dag. Heraf er 10 fasaner anskudt, og de skal apporteres omgående ved dirigering over svært terræn og uagtet øvrig aktivitet, leveres uskadte i min hånd så jeg kan affange dem. Herefter skal der "ryddes op" efter jagten, og der ligegr vel yderligere 20 fugle spredt fordelt over 3-4 såter, som skal hentes én såt efter den anden. Har jeg først en hund der har fysikken til dette, og hovedet og næsen til dette, SÅ har jeg en god hund, der er værd at bringe ind i avlen også. Hvordan afprøves dette? På markprøver, ganske vist ikke i samme omfang, men metoderne, og "spillet" er det samme på markprøver ved retrieverne. Og så tjener markprøverne eminent som "unodespotningsplads" da det er så let at spotte fejl og mangler hér, for hunde FÅR unoder i løbet af en sæsons jagt. :blink:

Kunne måske være en god idé

tjaaa. For at besvare hvornår man havde "den rigtige" er man nødt til først at finde ud af hvad "det rigtige" er. Med brugshunderacer står det for mig personligt, soleklart at "det rigtige" er at finde på bl.a. markprøverne, som netop er til for at teste "materialet" der er tilgængeligt. Så en ældre udsendelse fra jagtmagasinet forleden, med en ruhårsmand gennem 40 år, han udtrykte det egentlig meget godt, og nu skal jeg se om jeg kan få det meste ud hér på skrift: Når jeg avler hunde til jagt, altså jagtbrugshunde, så går jeg på markprøver med mine hunde, og klarer de sig fremragende, så kan de bruges i avlen. Naturligvis skal de ligne det de skal ligne, men de bedste jagtbrugshunde får man ved at vælge dem der arbejder bedst, og ruhåren er en jagtbrugshund. Ikke ordret, men sådan da Jeg ser ingen forskel på det han siger/mener, og det jeg mener, uagtet hvad race man kigger på, af samme årsag har jeg tendens til at stejle, når man begynder at udlægge udstillinger som værende stedET at finde sit avlsmateriale, indenfor brugshunderacerne. Kan være jeg er for farvet af situationen ved labrador, og at det slet ikke er så grelt i andre racer, jeg syntes bare ikke man ser ret mange udstillere få afprøvet om deres hunde overhovedet egner sig til at arbejde. Ud fra dét her, kan jeg jo kun gisne om hvad den "rigtige" cocker er, særligt eftersom jeg kun har begrænset viden om racen, men mit bud må være at den "rigtige" cocker, er den cocker der er avlet specifikt efter det gamle avlsmål: en hund der er aldeles fremragende i tæt og tornet krat, til brug mod mindre og særdeles "hårdtsiddende" fuglevildt, med evner for apport og vandapport.

hvad med et "fri-tæppe" ??

Ja da. Selvfølgelig er det dét. Jo mindre hele folkefærd har til deling, jo mere er der tilovers til mig Ok det får du.... Jeg er ikke fodboldfanatiker, så jeg kender ikke engang resultatet :lol: Ok. Det hér var den 1. :bigsmile: Så vidt jeg kan tælle, har du stadig 2 indlæg tilgode, så selvom dagen er gået, så kan du nå at få ret lidt endnu :blink: :banan:

jo da, det er det jeg lever og ånder for :blink: Vi kommer ikke uden om at cockeren har ændret sig radikalt, iforhold til hvordan den så ud dengang man adskilte den fra ESS'erne. (var det ikke ESS'erne den deler linjer med? Det mener jeg at kunen huske det var) Man kan stadig finde enkelte linjer der ligner hvad de lignede dengang. Jeg siger ikke en lyd om hvad der er rigtigt og forkert i en sammenligning. Blot at en cocker ikke ser ud som den SÅ ud engang. Og sådan er der så mange andre racer det gør sig gældende ved også :blink:

:lol: Fedt.

slå du dig bare løs :banan::bigsmile:

Vælg du bare løs, jeg er spændt på hvad der dukker op

:-P Ret i hvad? :hmm:

Naturligvis lytter man til folk, og tager mod de råd man finder fornuftige, eller er blevet overbevist om. Det har og gør jeg også. Men man har altså stadig sin fornuft at gribe tilbage på, og er man imod et mundkurve-påbud, så kan man stadig finde et andet sted at træne. Ved man ikke om man er imod eller for et påbud, så må man jo afprøve tingene, og tage sine beslutninger derefter. Jeg har dog ikke hørt om en hund der er blevet ødelagt af mundkurv, og erfaringerne fra tyskland peger jo altså på at det ikke betyder en hujende hattefis om hunden skal lære at gå med sådan én eller om den er fri for den. Halti'er og andre "dimser" derimod er en anden sag Det er også op til ens egen overbevisning at afgøre om man vil følge en træner blindt, eller rent faktisk spørge: "Hvorfor sådan"? Hvis ikke man kan spørge til hvorfor tingene skal gøres sådan og sådan, så er man i bund og grund meget ilde stedt uanset hvor man er og hvad man laver. :blink: Ikke nødvendigt, den er forstået , og jeg syntes det er en fin debat at få igang, selvom den kører lidt i cirkler (ihvertfald for mig:lol:)

Det er dén her det hele hænger på. Alt andet mener jeg personligt er fuldstændig irrelevant. Og af samme grund forstår jeg ikke at der åbenbart ikke er nogen af alle de her såkaldt ansvarlige og dygtige kamphundeejere, der føler sig gode nok til at etablere et sådant hold. Der er mange der ejer sådanne hunde, og mange der brokekr sig over at der ikke er hold for dem. Jamen så start et, gå sammen om det.... Det skrev jeg vistnok allerede i mit allerførste indlæg

Nej. Men jeg ville gøre det, hvis det var en rigtig dårlig kombination hvad angår sundhed og egenskaber, som på ingen måde skal hverken gentages eller fortsættes. Jeg er ikke dum nok til at sætte min lid til at eventuelle hvalpekøbere ikke bare avler løs, for al etik omkring avl ligger ved mange danske hundeejere på et meeeeget lavt sted, at dømme efter alle de avlsannoncer. Hvis hvalpene viste sig at få et rigtigt skidt temperement, eller viste sig at blive alt for hårdmundede og andre ting i dén dur, så ja. Så ville jeg aflive dem over én kam. Jeg forstår stadigvæk ikke hvad dette har med træningspladser at gøre, ejheller forskelsbehandling. Hvorfor så din modstand mod de krav på træningspladserne?? Ja undskyld mig, men hvad i alverden mener du egentlig om emnet: "Racediskriminering på træningspladser"? Hvad har dét nu pludselig med noget at gøre? Alle andre end agnete skal være hjertelig velkommen til at forklare mig hvad sammenhængen i alle de her ting egentlig ér, for jeg kan sgutte hitte ud af det overhovedet..................... :confused::confused::confused: Træningsstederne har altid et ansvar. Og det mener jeg bestemt de tager ved netop at putte krav på. Om kravene er relevante, når de puttes på en hel gruppe hunde, uden skelen til individerne er så en anden sag. Hvis man ikke kan stille spørgsmål til trænerne, og ikke kan bevare sin objektivitet og danne sine egne meninger, så er man meget ilde stedt i alt man foretager sig. Ikke kun i sin omgang med hunde, og i sin færden på træningspladsen. :blink: Hvorfor? Og hvem siger de SKAL samles? Og hvorfor uden mundkurv? Det er almindeligt kendt af de ansvarlige ejere af kamphundetyperne, at der er en stor del hunde i de racer der har egetkønsaggression. Hvad der er socialisering, og hvad der er avl skal jeg ikke gøre mig klog på, men af hvad jeg får fortalt af folk der bruger deres amstaffer, bullterriere og andre racer til konkurrencer og andet, så er det kun sjældent ønskværdigt at samle dem nogensteder, med eller uden mundkurv. Kunne det lade sig gøre? Måske. Kunne det gå galt? Måske. Det ville være gisninger uanset hvad man vælger at gætte på, og nogen træningspladser har den filosofi: "better safe than sorry". Og de er åbne om det! Kan man ikke lide det, så find et andet sted. Længere er den ikke, og det burde da kunne være muligt at forvente af folk at de undersøger bare et minimum af ting inden de giver alle andre skylden for deres egen dumhed og/eller ignorans, eller hvad? :blink: (og nej. Jeg kalder ingen herinde for dumme eller ignorante, blot en fordom)

Dét burde man også kunne få, dét vil jeg absolut give dig ret i. Jeg kender enkelte folk der "udbyder" træning i klubregi, fælles for dem alle er, at de hjælper alt de kan, men også kun dem der rent faktisk vil noget på en træningsplads. For dem er det uvæsentligt om slutmålet er konkurrence, eller "Bare" er for sjov, men når man efter et års træning kan se at en hundeejer stadig ikek gør sig nogen anstrengelser derhjemme overhovedet, så giver de altså personen op. Det mener jeg ikke man kan bebrejde dem. Jeg finder det også sindssygt irriterende, når personer jeg underviser i et eller andet, ikke gider gøre sig den mindste smule anstrengelse for at lære noget. Jeg melder så bare rent ud at enten kan personen begynde at gøre noget, eller han/hun kan pakke sammen og gå. Det går altså begge veje sådan noget, det ER ikke kun træneren der er en dårlig træner, eller træneren og assistenten der ikke giver råd og vejledning. Ret ofte er man nemlig selv en hundeejer der ikke gør nok for selv at komme videre. :blink:

præcis. Og ret skræmmende egentlig, for det er netop dét der burde lægges mest vægt på, uanset hvad det er man vil træne. Jeg personligt mener endda det er det nemmeste arbejde at gøre "rigtigt", og ER det endelig gjort rigtigt og ordentligt, så er alt andet så meget nemmere

hmmm. Både og. (Jeg ved godt hvad du mener) Det primære i agility er mig bekendt lydighed, og det er netop dét der skal trænes i derhjemme. Visse aspekter af hundetræningen er svært at træne hjemme, det er jeg helt enig i. Det er de færreste c-arbejde folk der har en bidedragt liggende på hylden i entréen. Jægere har det lidt nemmere, de skal bare bruge en mark, og noget vildt fra fryseren der er blevet tøet op, så er dé klar. Men i al træning, er det grundelementerne der skal på plads først og fremmest, og netop grundelementerne kræver sjældent specielle redskaber og specielt udstyr. :blink:

Eller det hvad det rent faktisk er: Selektion i avlen. Ingen tvivl om, at skulle jeg engang, hvis jeg fik den hjerneblødning at begynde at opdrætte, komme til at lave et ganske forfærdeligt kuld, så ville jeg slå hele pisset ned og lægge det i erfaringsskuffen over kombinationer der ihvertfald ikke skal gentages. Det er ikke forskelsbehandling, men selektion, og har absolut intet med træningspladser eller begrænsninger på træningspladser at gøre. Og igen: Der er ingen der tvinger folk til at være i klubber der har disse begrænsinger/krav. Det står folk frit for at vælge andre steder at træne hund. At bitche over det, ser jeg som intet andet end malpalceret tøsefornærmethed. Du vil hellere se de samme regler som i Tyskland indført herhjemme? Dernede skærer de da først rigtig hunderacer over en kam, eftersom de har mundkurvepåbud på enkeltracer såvel som blandinger heraf OVERALT og ikke blot på træningspladser. :blink: Forskellen er så bare at dem der følger disse påbud rent faktisk får et klap på skulderen pga. deres ansvarlige hundehold.

Træning foregår derhjemme, IKKE på træningspladsen til selve undervisningen. På træningspladsen gennemgås øvelserne, og testes at det man har øvet på hele ugen, nu også sidder, og hvad der evt. skal rettes til. Dem der siger de ikke får noget ud af træningen i klubben, er som oftest de samme folk der ikke træner derhjemme, men tror den ene gang om ugen er nok.