DKWiechert

du kan lære hunden alt du vil, og at lære den at ringe med klokken når den vil ud, kan være en god idé. Kan dog også give "bagslag" hvis den finder på at ville ud hvert andet sekund selvfølgelig. Jeg ville nok lære den at "skubbe til"/"dutte" klokken, hver gang i vil have den ud, umiddelbart inden i åbner døren. Med tiden vil den sikkert forstå at når den "dutter" klokken, så åbner døren.

Man kan så diskutere om "bastard" var ment nedsættende dengang. Det har aldrig været ment positivt, eller kærligt, dét vil jeg dog give dig ret i. I mine historiebøger er der nu ganske mange bastard-unger der har høstet enddog stor berømmelse. Det nedsættende "historisk" set, var i en yderst begrænset tidsperiode, som interessant nok falder sammen med tidspunktet hvor den romersk/katolske kirke havde størst magt og indflydelse i Danmark og resten af verdenen. (og det var "historisk" set ikke særlig længe) Ordet har inden da været ganske neutralt, og anvendt i mange sammenhænge.

Igen så er det jo kun fordi "man" lægger følelser i et ord der bruges til at beskrive noget. Ordet i sig selv er ikke negativt, ejheller dens betydning. Ordet er tværtom meget meget meget beskrivende og forklarende. Jeg vil hertil tilføje at jeg endnu ikke har oplevet folk studse, når jeg kaldte min gamle blandingshund for en bastard, når de spurgte hvad han var. Tværtimod forstod alle præcis hvad han var, og yderligere forklaring var kun sjældent nødvendigt. Jeg mener det er et godt ord, som jeg kun vil fortsætte med at bruge om den slags hunde, så må folk stejle over det eller lade være, jeg vil anbefale folk at lære dansk istedet :blink:

Altså jeg vil endnu engang slå et slag for det gode gamle danske sprog.. Bastard Det betyder i al sin enkelthed at der er tale om noget levende (dyr/mennesker) af tvivlsom herkomst. På nudansk: Man ved/har ikke mulighed for at vide hvad der ligger bag hunden = tavleløs/uægte/ikke stambogsført/fri-hund/osv. osv. ET ganske godt, og fuldt ud fyldestgørende ord, som fortjener mere respekt blandt de danske sprogbrugere (Og det kommer endda fra udlændingen hér ) :blink:

Følelser har efter min mening absolut intet at gøre i avlsplaner. Desværre så er det netop følelser der får de fleste til at ville avle på deres ret ofte ganske uegnede hund...... Og så længe der er købere til skidtet, ikke...

:hmm::lol:

det er bastard-quotes.

Uden at have noget med adfærdsdelen at gøre, er jeg tilbøjelig til at give dig ret. Jeg mener så absolut ikke at det er et problem, og personligt kan JEG ikke gøre nok for at fordre selvstændigheden i en hund. Den vil jeg ganske enkelt have så meget af som overhovedet muligt. Men som du siger: kun til jeg siger stop, på en eller anden måde. Stop ved mig, vil i så fald være i dét øjeblik hunden "pladses af" efter endt øvelse.

lidt skæg skal til Hundeexpert Amdi

Meget

jeg vil så fortsætte med at kalde dem bastarder. Ordets betydning er nemlig: Af tvivlsom herkomst.

Altså taget i betragtning at det var et ufatteligt dårligt oplæg fra min side af, så er 7 sider indtil videre da ikke dårligt Ninjamor. Jeg vil lige kommentere denne: Dem hører jeg også, og eksemplerne er talrige, og ofte oldgamle "tricks". Eksempelvis at binde pigtråd omkring et stykke vildt, og sende hunden på en apport, for at lære en ekstremt hårdmundet hund at lade være med at tygge i vildtet. Effekten er soleklar, men metoden bestemt ikke anbefalelsesværdigt, hvilket langt de fleste jagthundefolk også ganske udmærket ved. Den går iøvrigt også den anden vej. De ofte meget farverige metoder man hører fra jagthundefolk er til at tage og føle på, og langt de fleste ved godt at det ikke er sådan man bør gribe tingene an. Desværre kender også jeg enkelte jægere der stadig sværger til disse metoder, og som afliver hunde nærmest på årsbasis fordi de har ødelagt dem fuldstændig. Dog skal man huske på at "jægerfolket" ikke er særlig mange mennesker. Og jægere med hund endnu færre, sammenlignet med "alle andre". Og det er netop fra "alle andre" jeg har hørt de værste "historier" Ikek at jeg vil forherlige en bestemt gruppe mennesker, vil dog påpege at det man skyder jægere i skoene er at finde alle steder.. Ellers finder jeg indlægget ganske godt :5up: :blink:

nej. jeg skrev din tolkning var forkert. Du tolkede racens (alle pudlers) oprindelse, som værende mellempudlens oprindelse. :blink: mellempudlens oprindelse er i det store og hele lidt sløret. Dog er der overvejende enighed om at den er opstået ud fra storpudlen, som er jagthunden af pudlerne. du mener imidlertid at mellempudlen er avlet som jagthund, hvad den ikke engang ifølge den anden teori der er at finde, er.

Det jeg har fundet fra DKK er præcis det samme DU har smidt herind............. Googleerdinven.dk Gryn Du behøver bare google puddel, eller kongepuddel, eller storpuddel, eller mellempuddel, og så sætte "historie" efter hvadend du googler. Ufatteligt at man ikke kan foretage research på egen hånd længere....... http://www.pudelklubben.dk/om-racen/info.html http://www.puddelklubb.no/dokumenter/rasepresentasjon.pdf http://www.pzv82.de/html/body_historie.html Bare for at give 3 officielle sider.

Har jeg givet i adskillige citater. ALle hentet fra opdrættere af pudler i alle størrelser, DKK, puddeklubben under DKK, såvel som jagtpuddelklubben i schweiz via en opdrætter/udøver af jagt og sporarbejde jeg kender dernedefra. At du så vælger at undlade at læse det er så en anden sag.

Nej. Men jægeren har BEHOV for en hund. Der er lige et led du glemmer. Gryn..... At være Jagthund og at "tage" fugle har ikke noget med hinanden at gøre. en jagthund MÅ ikke og ER ikke avlet til at tage fugle på egen pote.

Birgitta. Jeg er nu ligeglad, når folk spurgte mig om min hund var hvid schäfer (hvorend de fik dén ide fra) så fik de at vide at han var en sindssygt mærkelig og iøvrigt vanvittig grim bastard. Han var et unikum. Et askebæger lavet i børnehaven tabt på gulvet. Og ja. Jeg syntes dengang, og stadigvæk iøvrigt, at det er passende at forklare folk hvor grim ens hund reelt set er. Den kommende lab jeg får, komemr til at være mindst ligeså grim en lab, som min gamle hund var en grim bastard, og jeg tror jeg vil kalde den "kælling" bare for at more mig over halvgamle kvinders forargelse på træningspladsen når jeg kalder hunden hjem...... ægte/uægte kan ikke pisse mig af. Jeg havde en grim bastard, endda blandet af noget der er ganske frygteligt at blande sammen. En helt igennem elendig hund, hvis ikke det lige var fordi han var rar, lærevillig og lydig. jeg kan virkelig ikke se hvorfor man vælger ikke at se hvad ens hund virkelig er, men selvfølgelig...... jeg kan også finde på at sige et barn er et grimt barn

ét eksempel kunne være "IPO-folket", der ofte får skudt i skoene at de tæver deres hunde i bide-arbejdet. Et andet eksempel kunne være "jagthundefolket", der ofte får skudt i skoene at de anvender enddog særdeles kreative og voldsomme metoder i træningen af deres hunde. I den anden grøft finder vi "taskehunde-folket", der ofte fremlægges som pussenussehundeejere, der ikke helt har forstået at deres hund faktisk ER en hund, med 4 ben at gå på, og en næse at snuse med. Så har vi "adfærdsfolket", som ofte får tillagt at søge efter en forklaring på hver eneste bevægelse hunden laver, fordi det jo kunne være et symptom på et eller andet. der er mange "folkefærd", og mange fordomme. Men ligeledes mange tendenser. Og det er tendenserne der er at spore ved de enkelte folkefærd, jeg finder interessant. Behovet for hund har de færreste. Jægeren SKAL have hund med ud på jagt. Minimum én hund på enhver hagljagt, og minimum adgang til én hund, på enhver riffeljagt. Politiet har behov for hunde til forskellige opgaver, da der ikke er andet der kan klare opgaverne med samme præcision og med samme resultater eller bedre. Handicaphunde er ligeledes et arbejdsområde hvor der er et behov. Men er der så egentlig mere? Resten må da være lyst-orienteret hundehold, eller hundehold som erstatning for det barn man aldrig fik? Eller slet og ret et status-symbol, fuldt ud på højde med en ferrari i indkørslen, bare levende? Har de forhold ikke også ændret hele "vores" tilgang til hundehold, fra at være praktisk orienteret, og til at være "pussenusset", i mangel af en bedre beskrivelse? Har hundene derved reelt fået det bedre, eller er manglen på et reelt stykke arbejde til hunden faktisk direkte skyld i at behovet for rådgivere og andet er kommet så meget op i tiden som den er? Det er meget firkantet stillet op, dét er jeg klar over. :blink:

Agnete. Du kan jo så bare vælge at lade være med at betale, og så istedet finde et andet sted at træne hund. Reglerne er kendt på forhånd, og har man en type hund der ofte ligger under for særregler, så kan det ikke komme som en overraskelse. Der er ingen der tvinger folk til at betale og blive ved ét bestemt træningssted, hvis man dybest set finder deres regler tåbelige. :blink:

Ja. Det syntes jeg er iorden. Kan man ikke lide reglen, kan man finde et andet sted at træne. Der er mange ejere af kamphunde der brokker sig over at de ikke kan træne nogen steder...... Jamen hvis i er så mange, så gå da sammen Tilbage til udstyret: det er nu første gang jeg hører om at grimer er et krav. Mundkurv har længe været det enkelte steder, til bl.a. kamphunderacer, og blandinger heraf. Mener der ved visse træningsformer (som Ipo og forsvarsarbejde) er en regel om at hunden skal bære kvæl. Ved retrieverfolket er retrieverlinen den mest brugte, dog ikke et egentligt krav. Ved dem der er blevet (efter min mening) alt for pussenussede i omgangen med hunde, ser man ofte at alt der ikke er en sele, næsten er forbudt at bruge. Flere steder har jeg nu hørt at flexliner og fleksible liner er blevet no-go. Alt det ovenfor skrevne er naturligvis ikke racebestemt eller typebestemt, men stadig begrænsninger i en eller anden form, og kan man ikek lide det, må man jo finde et andet sted at færdes, eller indordne sig alligevel. :blink:

Beklager, men luckyluna har svaret ganske præcist årsagen til *-dimser og lignende udtryk. For hvad SKAL vi rent faktisk kalde jer? Skrev jeg specifikt om dig, ville jeg skrive adfærdsrådgiver/-behandler. Nu skrev jeg i generelle termer, og hvad skal man så kalde "dem"? Luckylunas svar: Just præcis at der kommer flere "sider" på. Du har efter min bedømmelse givet et ganske godt svar. At det så lige er Jarnveds brevkasse der bliver anvendt er i dén sammenhæng underordnet. Det kunne have været så meget andet istedet. Jeg indrømmer dog blankt at debatoplægget har været enddog meget rodet, og ikke tydeligt nok. Øvelse gør mester, så mon ikke det lykkedes bedre en anden gang. Jeg mener dog der er kommet meget gode indlæg her i tråden indtil videre på spørgsmålene om hvad der er årsagen til at hunde idag dårligt nok kan slå en prut, før der skal hentes råd fra en adfærds-dims og gerne en dyrlæge sideløbende. Hvorfor ser man ofte hele "folkefærd" blive udhængt som store stygge ulve, når alt de gør reelt er at bruge hunde til et stykke arbejde? Har "vi" distanceret os fra et behov-orienteret hundehold, og er istedet gået over i et lyst-orienteret hundehold. (lyst kan også være tillagt pga. omgivelser og status)? Man kan føre en debat mange steder hen, jeg mener den stadig er åben for andre veje :blink:

øhh. nej. Labben er ikke. Den er "blot" blevet renavlet og navngivet

Det siger jeg heller ikke det er. Jeg er da selv blevet mere "blød" om du vil kalde det dét (og nej. det er ikke maven jeg snakker om ) Det er nok ret præcist dét der gør sig gældende. Og så den lille ting med at hunde idag sjældent har et "arbejde" udover at være "hund". Det var nok mere udbredt tidligere.

Måske. Det er lidt uklart efter hvad jeg har læst mig til, og fået forklaret. Nogen mener mellempudler er opstået ved iblanding af andre racer, andre mener mellempudler har eksisteret side om side med storpudler. Men det ændrer jo ikke på at mellempudlen er avlet på udseendet, og ikke brugsegenskaberne. Kigger vi på labberne, så ser vi et tydeligt billede af at dem der er avlet på udseende heller ikke "fungerer" som de burde i marken, jeg kan ikke forestille mig det er anderledes ved pudler, slet ikke størrelsesforskellen taget i betragtning. Og det ændrer SLET ikke på at pudler ikke er avlet til at "tage" noget vildt på egen pote......

Hvilket er helt fint. Forskningen kan jeg på ingen måde beklage, og læser da selv med i hvad der sker. Men hvorledes kan det hjælpe os med træningen af vores hunde? Edit: i den praktiske træningssituation Som det er nu, er det gået over gevind i ren og skær misforstået blødhed. Som det var for 20 år siden, var mange steder benhård. Som jeg er vokset op med det, har det alle dage været sådan en mellemting, på trods af man ikke kendte til forskning i ulve og adfærdsfolks gøren og laden. Hvis man hænger sig op i bøger, forskning og teorier, uden evnen til at "føre fra hoften" kan man læse nok så meget, man vil stadig ikke nå nogen steder. (men selvfølgelig vil man da til gengæld vide hvorfor man ikke når nogen steder )