DKWiechert

Gryn. Der vil sikkert stå det samme hvis du slår op under kongepuddel. Læs evt. de citater jeg hev herind omkring racens historie, der står det samme, bare opdelt i hvornår hvad kom ind i billedet, og hvorfor. Selv på puddelklubbens side skriver de at det er de store pudler der var fremavlet til jagtbrug. Hvilket jo i grunden giver sig selv, vildtets størrelse taget i betragtning.

Jeg mener jo så man netop kan lære noget af Milan. Ikke metoderne som sådan, for de er ikke ligefrem up to date, men derimod hele hans måde at gå til hundene på. Hans rolige og beherskede væsen. Hvis jeg kan beskrive det sådan, uden det misforstås. Fennel er jeg lidt lala med. Jarnved har jeg aldrig set et lys i, greva slet ikke.... og det var endda kun et par af de "berømte" så at sige. Personligt har jeg aldrig villet sætte mig ind i nogen bøger, men er da begyndt med det, og jeg kan da se at jeg er over hele spektret hvad angår det jeg selv har erfaret virker. Men Zaz-zaz beskrev det jo egentlig meget godt før. Hvad er så "videnskaben"? Hvor er fornuften nu? Slå jer løs med at føre emnet andre steder hen også, hvis dét lige falder jer ind :blink:

Ja. Ligesåvel som der ryger en fugl i ny og næ ved weimaranere og ruhår, og engang imellem spaniels. De hunde er bevidst avlet en del "skarpere" end de fleste racer, med undtagelse af spaniels, der stadig skal have en blød mund, og jeg har da set spaniels, både cockere og springere, der fangede fugle selv, for at returnere dem uskadte i jægerens hånd, hvorefter jægeren har kunnet slippe fuglene fri igen. Dét ville jeg godt se ske ved en ruhår

CS-dumle: ingen endnu :blink: Jeg stiller det bare firkantet op, og du ahr lige afskrevet Milan og Fennel helt og aldeles, så jeg vil spørge hvorfor?

Det der beskrives dér, er jo den oprindelige puddel: Storpudlen/jagtpudlen/kongepudlen :blink:

ooog lidt mere om pudlens historie :blink: Weimaraner har evne for at hetze vildt. Støvere under én fællesbetegnelse "jager" jo egentlig også vildtet. Bare i adstadigt tempo, og uden at sætte tænder i noget. Ruhår kan hetze ridgebacken vistnok også. men ja. Sådanne hunde bliver normalvis stemplet som uduelige, og dét med god grund. :blink:

Gryn. Øhhhmmm. Nej den er ikke. Pudlens historie: Og pudlen, selv jagttypen, er IKKE avlet til at "tage" vildt på egen hånd. Ikke engang at tygge i vildtet, da det beskadiger kødet. (Omend jagtpudlen ER en relativt skarp hund, så helt uset er dén del ikke)

Puddel er avlet som apportører, og ikke til at "tage" en fugl på egen hånd Du har en dværgpuddel ikke? Dværgpuddel er næppe jagttypen. Der skal vi altså op i de store hunde, hvis jeg forstår min jagthundehistorie korrekt. Dermed er dværgpudlen IKE avlet til hverken at apportere eller "tage" nogetsomhelst, men derimod at se "pæn" ud. Hvis folk stadig er i tvivl gentager jeg gerne: Kun meget få jagthunderacer er avlet til at "jage" noget som helst. Og derfor kan det ikke være "normal adfærd" at en hund tonser hovedløst rundt og jagter vildt på egen pote, og da slet ikke en retrievertype, som slet ikke må udvise "hård mund" i nogen form overhovedet. Men sofar so good. Hvad er det der får dem af jer der ser "lyset" i adfærdsbehandlere, til at tro det er det eneste rigtige, hvis jeg må være så fri at være firkantet endnu engang?

det kræver vist et ægthedsbevis at bevise der ikke er

Det undskylder jeg. Forsøgte at gøre det så ligefremt som muligt, hvad der så ikke er lykkedes Tjaa. Debatten lægger op til meget, og ingenting alligevel, åbenbart Meningen jeg vil frem til er, at man ofte fremstiller hundeadfærdsbehandlere som rene guruer, når dette tydeligvis ikke er tilfældet. AT hun så har en spaniel, og endda går på jagt, gør det bestemt ikke bedre. I så fald burde hun vide at jagthunde generelt, ikke er avlet til at jage som sådan. Snarere tværtimod. Faktisk er der kun meget få racer indenfor jagthundeverdenen der ER avlet til dette. Weimaraneren er én af dem. Den er avlet med evne for at hetze vildt, selvom jeg selv ikke helt har forstået meningen med dét. Og naturligvis støvere, som jo som sådan egentlig ikke jager noget. Den er til gengæld eminent til at forfølge vildt i mageligt tempo. (Bare for at nævne en race og en type) Og at m,ene at det er helt normal adfærd for en retrievertype decideret at jage et bytte, som det jo bliver til, er da helt hen i skoven. Hun skriver at det er meget svært at pille den selvstændighed ud af en hund.... hmmmm. Tjaaaa..... Normalt vil jeg påstå at det er ekstremt let at pille selvstændig adfærd UD af en hund, men også meget svært at putte selvstændighed ind i en hund der ikke er det. (jeg ved hvilket udgangspunkt jeg ville foretrække ved en hvalp!) Men hun er kendt, og hendes råd tages jo råt for usødet. Jeg selv kan kun ryste på hovedet af sådan en ytring som jeg har sakset herind. Havde det nu været Milan der havde svaret i en brevkasse, hvor spørgsmålet går på at hunden knurrer ved madskålen hvis man tager maden fra den, så havde svaret været: vend hunden rundt, og vis den at det er DIG der bestemmer... Tjaaaa. For nogen skal det da nok virke. Jeg mener det er nonsens, og at hunden bare skal have fred. Dens beskyttertrang over maden skal nok forsvinde med tiden, efterhånden som tilliden til dig vokser. Men med alle de nuancer der er i hundehold alene her i DK, kan man så reelt fremhæve nogen som værende indehavere af "den rigtige metode" Ikke blot det ufravigelige faktum at hunde idag nærmest er blevet et accessoire i visse "kredse", såvel som en lille pullergøj, hvor hvert eneste hårstrå der knækker under halsbåndet skal tilses af en dyrlæge og i værste fald sågar meldes til opdrætteren, for at man kan få erstatning, gør mig nervøs. Aldrig før har man set så mange problemer med hunde. Eller HAR man set det samme antal, problemerne var bare ikke "problemer" for 10 år siden?

:lol: Den går ikke. Men jo. Det er det :blink: Det var dét her jeg lige ville vise dig. Grundet flere små-debatter om nogenlunde samme emne i andre tråde. http://www.hunde-forum.dk/debat/3504-hundeadfaerdsdippelidutter.html#post90118 Yay. Så forstod jeg operant-begrebet (ikke at det vil ændre noget rent praktisk, meeen.....):klap: :lol:

Jeg gør indledningsvist opmærksom på at følgende er sakset fra et andet forum, og at meget af det skrevne, direkte såvel som indirekte er kraftigt farvet af andres udmærkede formuleringer!! Øhmmm. tjøøø....Jeg gør også! Dette er sakset herind, for at illustrere hvorfor jeg mener mange adfærdsbehandlere reelt set burde holde sig til at snakke om en type hund og en type arbejde de kender, og ikke som hér. et udmærket svar på det første, som jeg ligeledes sakser herind: Svarene stemmer helt akkurat overens med mine egne meninger og begrænsede viden om labber, omend den kan være noget "farvet" af den person der kreerede selvsamme svar Jeg har heller aldrig været "med" på jarnved bølgen. Milan...tjaaa.... Heller ikke, omend han udviser noget mange kunne lære af, nemlig en utrolig rolig og fattet omgang med hunde. . Metoderne og argumenterne er dog noget forældede.. Victoria stillwell.... Skinger og hidsig. Mangler rolighed og håndterer hunde og mennesker som om de var symptomer. Og man kan blive ved på samme sæt. Alle tre er ekstremer på hver deres måde, og alligevel har "man" travlt med at hænge en eller flere af dem ud som værende helt ude i hampen, og en eller flere af dem som værende rene "guruer".......... :hmm: Jeg er af den klare overbevisning, at det nødvendigvis må være en kombination af det hele, og alligevel af ingenting overhovedet da det ultimativt er VORES ønsker en hund skal passes ind i. Ved træning og arbejde med hunde kan man strengt taget ikek bruge hundebøger til ret meget, da enhver føring af hunde bør foregå "fra hoften", ellers vil man være for langsom og utydelig i sine kommandoer. Det store spørgsmål i denne sammenhæng: Hvorfor kan man som hundeejer, både kommende, nuværende og forhenværende, åbenbart ikke leve, endsige dyrke sin hobby: "hund", uden at være bakket op af noget der mest af alt minder om et formel1 racing-team af adfærdsfolk, dyrlæger, venner og bekendte, hundesagkyndige af andre slags og meget mere? Hvad blev der af almindelig sund fornuft, og en god og erfaren kontaktflade? Det var debatoplægget, håber da nogen vil slå sig løs :blink:

Sikkert ikke. Bedre at demonstrere muligheder i marken end på skrift. Ville dog gerne se hvad du ville gøre istedet. Hvis man er for lidt operant, fjerner man selvstændighed. Hvis jeg endelig har forstået meningen med ordets brug.... Hvad JEG mener er: Hvis man støtter hunden for meget, dvs. konstant giver hunden anvisninger, bare fordi den står og tvivler et enkelt splitsekund, kan man meget nemt ende med en meget lidt selvstændig arbejdende hund, der konstant har brug for anvisninger. Der skal med andre ord en smule balance i sagerne. (Jeg har aldrig haft problemerne i nævneværdig grad, men har dog observeret tydelige eksempler på for meget, for lidt, og lige tilpas støtte på adskillige hunde, og "problemet" er normalvis kun tilstede ved unge og aldeles uerfarne hunde, i "min" verden) Sandt. Selvom det bliver lidt svært. Køteren blev aflivet for et par måneder siden Den næste hund bliver der ændret en del på mig og mine sædvaner, og jeg kan næsten garantere at der vil blive begået mange fejl. Ikke mindst fordi det netop er mig der skal omstilles. Men så er der bare flere ting at arbejde med, og dét skal nok blive sjovt Bytte er ikke noget jagthunde har med at gøre, da de ikke er aktivt jagende. (Hvad ordet i sig selv jo egentlig henleder til.) Personligt er jeg også ret ligeglad, vildt/apportemne/dummy ville dog være bedre sådan teknisk set, og endda give den "rigtige" forståelse af hvad en hund laver på jagt. :lol: Kunne det have været, men nej. Starter lige en anden tråd om dét emne. :blink:

OK. Så har jeg læst skævt. Tak for rettelsen Nej. Det kan vi skam godt blive enige om.Hvad der menes, fra min side af, er at hunde som regel handler "fra hoften". Enig. Og det gør langt de fleste da også, af dem jeg ser."Problemet", om man vil, med gamle og særdeles erfarne hunde, såvel som de helt "grønne" hunde, er at der er andet interessant. Den erfarne hund ved at den skal hente mere, og at der sandsynligvis allerede ligger mere derude. Den begynder så allerede på hjemturen at kigge andre apportemner ud. Risikoen herved er at den ser et apportemne der i dens hovede er bedre, sjovere, smager godt eller havd hunden nu lige tænker, og finder på at "Bytte". Uanset havd hunden tænker, og hvad dens formål med at kigge rundt på hjemturen er, så er det ikke ønskeligt, og jeg personligt forebygger dette ved at minde hunden om at den skal "lige" hjem, og dét gerne hurtigt. Den uerfarne helt "grønne" hund, støttes i sin gøren og laden, ved at minde den om hvad den nu skal, så også her forebygges mulige begivenheder der ikke ønskes, og hunden støttes i at gøre tingene præcist, og omgående. Jeg har endnu ikke set en "grøn" hund, der ikke ville, men jeg har ganske ofte set unge uerfarne hunde, der gik i stå fordi de var usikre, og ikke modtog den støtte de ganske ofte har brug for. Man kan dog også snildt komme til at støtte dem for meget, helt i henhold til operant-halløjet, og derved pille enhver form for selvstændighed ud af dem... At jeg så, selv ved den gamle hund som faktisk gør arbejdet præcist, rigtigt og omgående, er fordi det er en indgroet vane, og jeg tror det ville forbavse hunden hvis det sidste fløjt ikke kom, om det ville forvirre den så meget at den pludselig ikke kan hitte ud af det mere, er tvivlsomt..... :hmm: Tja. Lidt ordkløver vil jeg nu også være idag Kald det lige for vildtet, eller apportemnet. Bytte er noget dyr jager ad egen kraft, på den frie vildtbane for at skaffe føde. Jagthunde jager ikke aktivt og selvstændigt, men finder eller apporterer vildt. (hvilket liige husker mig på noget jeg ville vise dig, i henhold til en anden tråd..... Når jeg kan finde det igen altså ) :blink:

Du mener vel for lidt operant indlæring? Fælden ved for meget, er at man piller selvstændigheden ud af en hund, og selvstændighed er desværre en så irriterende ting, at den ikke er lige så let at putte tilbage igen. Godt indlæg iøvrigt. Jeg vil gribe tilbage på en ting en anden har skrevet : Ikke at jeg foretrækker at have en masse teori i min baggage, men jeg mener absolut at en langt mere "instinktiv" tilgang til hunde vil hjælpe på mange ting.Eksempelvis er det ren refleks (og dermed et instinktivt handlemønster) når jeg fløjter hunden hjem efter den har samlet apporten/vildtet op. I bund og grund kender den rutinen, og burde kunne klare øvelsen uden et hjemkald, men man ser engang imellem at hunden liiiige skal kigge lidt heroveraf, og deroveraf og alle vegne, mens den vender snuden hjemad. Ved at give et hjemkaldsfløjt i selvsamme øjeblik den har vildtet/apporten i munden, "hiver" jeg hunden hjem, og den løser opgaven som JEG vil have det: Direkte ud, direkte hjem, i raskt tempo. Jeg forhindrer den dermed i at gøre noget jeg IKKE vil have, og skulle den gøre det alligevel, så bliver det også at høre med "nej" (elelr 9 ud af 10 tilfælde en serie eder og forbandelser der ikke er egnet for børn) Har aldrig tænkt meget over hvad jeg gør, og hvorfor, indtil for ganske få år siden, og jeg kan da se at hvad jeg end gør, så er det ret præcist det samme HVER gang. Bare "fra hoften" så at sige. Instinktivt. (var det helt off topic, eller er jeg blevet i trådens rammer denne gang? ) :blink:

Det er det givetvis heller ikke. AF samme grund ser jeg gerne kvalifikationsprøven indført som et absolut minimumskrav. (og den er altså ikek videre fyldestgørende hverken den ene eller den anden vej, men bedre end ingenting) Præcis. :blink:

Nej. det kan jeg ikke prale med at have. Jeg ville dog vente til efter første løbetid. Faktisk vente helt til hunden er 2-3 år gammel før sterilisation, for at sikre mig at tæven er fuldt udvokset og modnet. (det siger min logik mig er rigtigt) Din erfaring med voksne tæver har jeg dog selv, dog med den tilføjelse at man jo slipepr for en evt. træningspause i løbetiderne, hvis tæven er én af dem der bliver "døve" eller PMS'er i en løbetid.

Birgiotta. Jeg ved ikke lige hvad du mener at kunne læse, men der står at den KAN, og BØR avlsgodkendes på udstilling, markprøve og/eller kvalifikationsprøven. (Sidstnævnte ser jeg gerne indført som et minimumskrav) Der står ikke at den SKAL, og går du ind og læser avlsrestriktionerne, så står kun HD/AD og øjenlysning nævnt som krav for avlsgodkendelse. http://dansk-kennel-klub.dk/0/553

Og af selvsamme grund kan man ikke sige det forholder sig sådan. Jeg har endnu ikke set det ske, ved nogen racer, og vi har da i min familie haft fox-terrier, Collie, Whippet/greyhound-mix, cocker, cairn, islandsk fårehund, og så min blanding som nu er aflivet. Ingen af dem mistede gnisten, ingen af dem mistede drifterne, og ingen af dem lugtede af intetkøn endsige opførte sig som sådanne. DOg skal siges at collien i dén grad fik bamsepels af kastrationen. Min sidste blanding havde selv efter en kastration svært ved at få huld på kroppen, fordi han arbejdede det af. Og foxterrieren var vi nødt til at spørge dyrlægen om han virkelig havde fjernet noget, for opdaget det havde han bestemt ikke selv. De andre var der slet ingen forandring ved, og jeg kender adskillige jægere og jagthundeopdrættere af forskellige racer, såvel som markprøvefolk der ikke stiller spørgsmålstegn ved en hunds arbejdsevne før/efter kastration. Hvad jeg tror sker for schäfer-folket (for lige at putte dem i en bås) er at der tydeligvis er nogle iblandt der ser ned på kastrater, og man derfor igennem årtier har fortalt de skrøner. Så vidt jeg kan læse mig til, så er der nemlig ikke andet end mulige pelsproblemer, og øget risiko for fedme ved kastration.

Ja. Fortæl mig noget nyt :lol: undskyld.....

Ja undskyld, men dengang syntes jeg det kunne være skægt med en vaskeægte raceren "bastard" Det syntes jeg stadig det er, og stamtavlen jeg har, tjener stadig udmærket som bevis for en specifik stamtavleklubs fuldstændige ubrugelighed. (Faktisk endda flere end kun den ene klub, da de anerkender hinanden på kryds og tværs.) Stambogsførende klub var CKC, og de anerkendes i DK af DDKC Begge er jo i så fald helt og aldeles uanvendelige, siden de tillader dén slags fiksfakserier. :blink:

Har aldrig forstået folks idé med at mene at deres blanding altså ER "ægte hund". Gu er den ej. Den er et gadekryds, en blanding, en bastard, et kryds, en rundkørsel, en "hul-i-hæk-hund", a mongrol, a mixed-breed, ein mischling, osv osv osv. Stå nu for pokker ved hvad man har. Jeg havde en bastard, og jeg har endda stadig de enste stamtavlepapirer i verden der dokumenterer at han endda var af RACEN "bastard". Så jeg er vel den eneste der kan tillade mig at kalde min bastard for "ægte".

Korte svar: Ja. Næsten. HD billeder, og øjenlysning er eneste krav. udover dét er det eneste man skal, den sædvanlige procedure med at melde ind at der er kuld på vej og alt det der. dén del er jeg så ikek inde i, eftersom jeg ikke opdrætter, ejheller har påtænkt at gøre det nogensinde. Labber hvor begge forældre er med tavle, men hvalpene uden, skyldes kun én ting: idioti. ikke mindst eftersom labber uden tavle ligger fra 1000 kroner og op til en små 3500, og labber med tavle fåes fra 5000. normalpris for labber, sågar labber efter meget gode og højtpræmierede markprøvelinjer, koster i reglen sjældent meget mere end 6000 kroner.

vi har altid kastreret/steriliseret vores hunde igennem tiden, og den med at kastrater lugter af intetkøn, og mister driften kan man godt skyde en hvid pind efter. Jeg har endnu tilgode at se det ske, kan jeg da sige, og jeg har da brugt mine hunde. Jeg ved dog at IPO folket, og dem der arbejder med hunde i dén retning, har et helt anderledes syn på dette. Jeg vil dog påstå at det har meget mere med ens egen tilgang til dyret at gøre, end at den mangler "indmaden"/bollerne. En kastrat skal ofte, medmindre den bruges, sættes ned i foder. Det er ikke ualmindeligt at de tager på, hvis ikke man er obs på det.

Så er de ualmindeligt dumme, eftersom labber ikke kræver udstilling for at kunne avlsgodkendes