DKWiechert

jamen det er du jo så åbenbart ikke klar over selvom du siger du ér. For du stiller stadig retrieverne som jagthunde = med jagtdrift og at de jager... Retriever af udstillingslinjer = mindre jagtdrift Og det er jo netop ikke tilfældet, for det er absolut ikke ønskeligt i racerne. Det er retrievernes egenskaber i kraft af arbejdet som apportør der gør dem pleasende, der gør dem let dresserbare og alt det andet du efterlyser. Og det finder du altså bare ikke på samme måde i en hund af udstillingslinjer.

Om det er synd for ag folk at de skal stå og dirigere lidt rundt med gamle lydighedsfolk, ved jeg nu ikke.... Sådan noget kan være fantastisk lærerigt og givende, ligesom det kan give lidtandre indgangsvinkler til dét man egentlig selv går og brænder for. Jeg kan huske da jeg var på kommandørkursus til noget pansret halløj der siger bang, der var en del af uddannelsen jo at uddanne andre i det våbensystem man skulle være kommandør på. Dén træning og videnstilragelse foregik på fastansat stampersonale med kendskab til tingene i forvejen. Så står man elelrs dér, en ung knøs med sergentelevvinkel på skuldrene, og skal uddanne en kampvognsmand igennem 20 år, og en kampvognsmekaniker igennem 10, på et køretøj de har tusindvis af reelle arbejdstimer mere på end én selv. Hvis man formår at fange sådanne folk, man får dem til rent faktisk at tro på én, og den ene elelr den anden gang måske endda at formidle et vidensniveau og en rutineret omgang med dét man arbejder med, måske endda formår at få dem til at gå til en opgave på en ny måde, så formår man også at gøre det samme på fornuftig vis med nye folk. For laver man fejl med de gamle, så bliver det opdaget! Det kræver så at de gamle man "øver" sig på, er klar over hvad deres opgave i sådan noget ér. Derudover så vil jeg da mene at selvom man brænder for agility'en, og ikek andet, så vil man da sadig kunne finde inspiration og ideer til ens egen træning andre steder. Selv på lydighedsholdet.

der er lige at par ting. Lad være med at være bekymret. Mærk på din hund. Ser han fin ud, og mærkes han "rigtig" i huldet, så er det dét. Lad være med at sammenligne ham med resten af kuldet. Sådan et kuld kan være meget forskelligt. Og dét fører mig videre til: Afhængig af hvad der er årsagen til at du eller avler kalder det "dual-linjer" så er det netop dér årsagen ligger til forskellen. Bedømt på de billeder du har sat ind, syntes jeg han ser fin ud. Men det er svært lige at se på billeder syntes jeg. Hvor har du ham i øvrigt fra?

Som Amocca allerede skriver. Ja. De er jagthunde..... Men ikke avlet til at jage på egen pote. Faktisk tværtimod. "Jagthund" er IKKE pr. definition = høj jagtdrift/jagtinstinkt. DU har ret i at de lyse goldens er et udstillingsfænomen. AVlet på udseende frem for egenskaber. Men netop dette forhold gør også at jeg ikke vil anbefale labber og goldens af udstillingslinjer til folk der vil "mere" end bare hygge/for sjov-træning. Det er jo netop egenskaberne i kraft af arbejdet som apportører, der har givet de fantastisk velarbejdende, pleasende, ihærdige og yderst dresserbare racer, så hvis det er egenskaberne i en golden du vil have, så er det netop jagthunden du skal lede efter.

Jeg var fristet til at drage sammenhængen mellem mit første indlæg og hestepiger ind i det....men tænkte nej... Glæder mig at der dog er andre der bringer det på banen

Den lyse golden, fordi den type er avlet uden for meget jagtdrift??? Nu er hverken lab eller golden hunde med megen jagtdrift, så dét skal ikke være argumentet for at vælge en lys. Hvis du vil mere end bare hygge-træning, så vill ejeg tværtom kigge i retning af netop jagtlinjerne.

Jeg finder det egentlig ret interessant læsning, at se alle dem der siger de vælger hvem som helst fra på nærmest et splitsekund hvis de får et ultimatum, men at de naturligvis vil indgå i kompromis om næsten alt.... altså liiiige bortset fra dét her..........og egentlig os' lidt dét her...... Er det egentlig ikke et ultimatum i sig selv? Hvilket bringer mig tilbage til mit første indlæg hér i tråden. For omend det virker karikeret, så er der trods alt temmelig en del sandhed i det. Det drejer sig jo ikke om at man ikke siger fra, eller er under tøflen eller andet i dén dur, men prøv at kigge jer omkring. Alene blandt bidragyderne i denne tråd indtil videre, kan jeg da finde et par stykker som har gjort "tricket" i et eller andet omfang..... Liiige sneget et eller andet med hjem/ind i huset eller lignende, velvidende at den ikke ville falde i god jord ved "den anden halvdel", men samtidig lige så velvidende at den nok skulle gå igennem, for hvad vil "den anden halvdel" gøre? Skride? Nej vel! Og det ér jo altså noget man bare brænder for, ikke sandt:engel:

Man kan jo lige se lidt længere ud end lige nu og hér, og et ultimatum om den eller de hunde man har lige nu og hér. Hvor tit har man ikke set det gå nogenlunde således: Mand og kvinde finder sammen. De har måske begge interesse for hunde. Den ene for jagthundearbejdets skyld, den anden lidt mere "for sjov"........ EFter nogle år kommer der en tredje hund til, og der er i årene forinden også sneget sig et par katte med, for de havde det jo ikke godt der hvor de var..... Nu bor man jo på landet, og der ér jo også liiiige plads til en lille ponser... bare en lille shetlænder, så'n for hyggens skyld..... Og nu når manden jo har hegnet én mark ind, så kan han jo lige hegne marken ved siden af ind også, for så kan vi jo selv have et par grise og lam gående...... Og høns hører sig jo til på landet.... og gæs så sandelig også........... Åh nej. Nu er grisehegnet gået i udu igen. Godt det samme for reglerne er blevet strammet så der skal alligevel laves nyt hegn. Halvdelen af pælene er rådnet i jorden, og skal skiftes, og ponseren er for syvende gang gået igennem hegnet. Denne gang hang den dog heldigvis ikke fast i tråden. Halmen er ved at være brugt, så vi skal også have entet nyt af det, og stakket op i laden, Den gamle Kat har fået en kræftknude som skal opereres væk i næste uge, og omplaceringshunden vi fik for 7 år siden har ædt en rotte der har været i giften... ja man kunne jo fortsætte i det evige, men er det ikke værd at overveje hvorfor det egentlig ér at man ét eller andet sted i sådan et forløb siger: Nej. Ikke flere dyr, nu er det slut? Og ér det egentlig et ultimatum? Tror de flæste mænd bliver hængende uanset, og affinder sig med at den tydelige udmelding om at nu må det være nok, sådan set bare bliver ignoreret... Er dette et urealistisk scenarie, tror i?

Det kan dyrlægen svare på. Og jeg har lidt svært ved at forstå at man ikke er gået dén vej med sådanne symptomer for længst.

De ting behøver du ikke bruge hundeweb for at finde. Og konkurrenceresultater siger ikke alt. Snarere siger det ingenting, dét man bør undersøge er vejen TIL de resultater. Og dét finder du ikke på hundeweb. Derudover er der temperement, som Umulia også er inde på.... Dér funker hundeweb altså ikke overhovedet. (eller mentaltesten for den sags skyld) Almindelige ting som hvordan hundene i tavlen ér. Deres væsen, deres sind, hvordan arbejder de, hvor svære er de at træne med, hvor tungnemme ér de... Alle de ting du kommer til enten at arbejde med, eller slåsse med når du står med en ny hvalp i huset......dét siger hundeweb intet om. Det kræver, som umulia rigtig nok er inde på, at man bevæger måsen ud af døren og samler informationer udenom alt det der ligger ligefor: hundeweb, opdrætters hjemmeside osv. Har man dét, eller kan man dét? Brugsklassen i en udstillingsring siger intet om egenskaberne. (ved de racer jeg kender lidt til, må jeg hellere tilføje) Dén er jeg rørende enig i. Så længe der er en stamtavle, så har man mulighed for at undersøge alt det man vil. Der spiller det ingen rolle hvilket logo der er på tavlen. Det kan de da ikke være ligeglade med, og det har iøvrigt intet med penge at gøre. Dels er det eneste du vil kunne hvis specialklubben overhovedet tillod tavleløse (nu jeg ved det var retrieverklubben du ville træne i) , at deltage i brugsprøvetræningen. Og det er hvalpetræning. Basel lydighed rettet mod at man kan tage brugsprøven. En prøve du ikke vil kunne tage alligevel. Og dels ville du tage en plads for én der rent faktisk KAN komme videre i træningen. Slutteligt er der jo tale om en specialklub for netop retrievere, med henblikket på at træne mod prøverne, som du jo ikke vil kunen deltage i uden retriever, eller tavle. Svarer lidt til at være fortørnet over ikke at måtte stille sin hund på en dkk udstilling, bare fordi det er en tavleløs.... Det giver ingen mening, vel. ok. Der er så temmelig en del mere i det end dét. Markpøver for retrieverne kan man ikke deltage i, uden tavlen. Det er stambogsførte prøver. Lignende træning, med lidt mere alsidighed men dog jagtrelateret, ville man have kunnet fundet i de jagthundeklubber der træner efter DJ's prøver. Der er lidt forskelle med forskellige ting, f.eks. hvordan prøvesystemet fungerer m.m. ogdet kan man jo selv søge lidt på nettet for at finde ud af hvis man har de lyster. Men uden tavlen, så er dét der er muligheden, hvis man vil jagthundetræningen og prøverne.

Den mulighed har du med alle stamtavler... Du har bare ikke Hundeweb som redskab. (og det er så lidt løgn, for DJR har en pendent til det.) Hundeweb er ikke den hellige gral hvad sådan noget angår. Snarere tværtimod, for jeg syntes jeg oplever at folk stort set ikke får undersøgt andet end hvad hundeweb kan fortælle dem. Og imo........så er det sgu ikke så fandens meget, og heller ikke de vigtigste ting.

Ikke er noget værd i forhold til hvad, eller med hvilket grundlag er de ikke noget værd, er ligesom vigtig at få med i dét her. Når jeg skal have hund, så kan jeg kun bruge 2 tavler til noget: DJR og DKK. ALt andet er for mig intet værd, for med andet end de 2 førnævnte tavler, kan jeg ikke bruge hunden til dét jeg vil. Så ja. For mig er hunde med andre tavler, eller ingen tavler, intet værd i forhold til dét jeg vil med en hund. Det har dermed intet at gøre med hvilke krav en klub stiller ifm. avl. Dét er jeg sådan set rimelig ligeglad med, for det kan jeg egentlig ikke bruge til ret meget uanset. Men betyder dét at jeg ikke kan lide andres hunde, med andre tavler, eller ingen tavler, eller blandinger? nej vel! Og jeg tror det er hér den går galt for mange af dem der føler sig stødt. Adskil tingene, og prøv at overvej om der måske er en lidt anden baggrund for hvorfor man spørger ind til hvor hunden kommer fra, eller hvor den har tavle, osv osv. Vi er nogen der indimellem gør os nogle observationer som vi håber at kunne bruge ifm. selektion af en ny hvalp senere hen. Og når så man får at vide at der ikke er tavle på, så er hunden altså bare ikke så interessant alligevel, for så kan vi ikke bruge vores observationer til noget. Det behøver altså ikke have noget at gøre med om vi kan lide hunden eller ej, hvad vi jo nok godt kan ellers havde vi sgu ikke spurgt i første omgang.

Hvis det var i specialklubberne så er det sådan set ret logisk at blandinger ikke tages ind. Særligt ved retrieverklubben (som er det eneste jeg er helt sikker på træningssystemet ved) for du vil aldrig nogensinde kunne nå længere end til basel lydighedstræning, eftersom oprykning i træning er forudsat af prøver, som er stambogsførte prøver. Hvad er iøvrigt en 100% stabil apportør? Desuden kan man jo i jagthundeklubber, der kører efter DJ's prøver, sagtens deltage med blandinger. Det er så generalist-træning, og ikke racespecifik træning i stedet for.

hvis hun er 8, så er der vel ikke noget problem??? Og hvordan kan du vide dig sikker på at hunden aldrig laver noget, andet end 2 gange om måneden? Gåture er jo som sådan ikke pr. definiion en nødvendighed, afhængig af hvordan man bor oghvad man ellers render og laver.... Om hunden er formel1'er eller ej er lidt ligegyldigt.

Anne... Har du set den med "brutalis"? En 3½ år gammel chinese crested... til 7k ????

Det kunne vel have været værre.... du ku' jo have spurgt om en labrador

iøvrigt.... Her er da et billede af en engelsk labrador efter en jagtsæson: Billedet er iøvrigt tyvstjålet, og hende på billedet er fuldtids jagthundetræner og tidligere skytte i England. Og hér er idealbilledet af en labrador.... så må man egentlig selv finde ud af hvilken type lab der ligner mest.

F1 "begrebet" er relativt nyt. Det stammer i al sin enkelthed fra overskriften på en artikel om en lille gruppe mennesker der trænede og afprøvede deres importerede labradors på markprøver afholdt efter engelske normer, på privat basis. Noget tilsvarende fandtes som sådan ikke i Danmark på det tidspunkt, og dét at man rent faktisk brugte relativt enorme ressourcer (tid og penge) på at hente særligt udvalgte labradors hjem fra england, og afholde prøver med særlige opgaver og krav, var noget helt specielt på dét tidspunkt. Derfor sammenligningen med formel1 race i overskriften. Det var noget specielt. Overskriften var: "Er dette labradorens formel 1?" Der er ikek tale om en ny type labrador, eller en adskilt type eller noget som helst andet. Det er ganske almindelige hunde af racen labrador retriever.... med den eneste forskel at de er af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. Nothing else. -"Avlet med henblik på jagt" er racens oprindelse. Det er dét der er grundlaget for at racen overhovedet eksisterer, og dét der giver de egenskaber en labrador bør have. -AVlet hærebred, tung i røven, og langsom i bøtten, er alt andet end hvad racen burde være. alt det her med F1 er meget simpelt, hvis du nu lader være med at kalde det for f1... Det gør englænderne jo heller ikke. Derovre er en labrador bare en labrador. Og så kan man købe af jagtlinjer, af udstillingslinjer, eller alt det derimellem. Det er ikke et hak anderledes herhjemme.

Nåh men så lad os da tage den, nu vi er igang. f1 har intet med størrelsen på hunden at gøre. Det 5. gear har heller ikke noget med det at gøre. Let dresserbarhed, et meget blødt sind, meget pleasende, og en meget let fundet tænd og sluk knap har med det at gøre. Men det er ikke som sådan unikt for engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer, for fakta er at der er engelsk/irske hunde de fleste danske labber af jagt og markprøvelinjer. Det der ér unikt er hvordan man værdisætter hundene der skal indgå i avlen. Hvor vi her i danmark gerne vil have lidt mere selvstændighed i vores labber, vil englænderne gerne have nærmest ekstremt bløde og pleasende hunde. Jamen igen. DU kan ikke dele labrador som race op på den måde. "Klassisk" type???? hvis der er noget der er "den klassiske type" så er det som sådan importerne af jagt- og markprøvelinjer. Og nemmere hunde at have med at gøre, finder man sådan set ikke. Det "tradeoff" man laver, er så til gengæld at tolerancen for førerfejl imo ikke er så stor. Laver man en fejl, som f.eks. at flå en dummy ud af gabet på hunden, så kommer det til at koste meget arbejde at få hunden til at aflevere pænt til hånd igen. Hér er de mere selvstændige linjer mere tolerante. De "tåler" lidt mere, hvis det giver mening. Hvorfor skulle du få høvl?

Ja da... det siger jeg da tit.... eller...

jamen det er da klasse.... så kan kræet få en nitratforgiftning istedet for at pisse det ud..... så kan den sgu lære det, kan den.

Er det skidt hvis man gør det modsatte i første linje da? For hér bliver første del af valget foretaget via de muligheder man har med en tavle. Dermed ikek sagt at jeg ikke kunne få en blanding i huset på et eller andet tidspunkt. Stort set alle hunde i familien i tidens løb har været omplaceringer eller fra internater, taget ind som unghunde. :hmm:Se den står jo nævnt flere gange, så nu hev jeg den lige frem....... Nej. Det giver ingen mening, for vil man ikke de store tunge labber, så er der al mulighed for at undgå dem. Måske det mere bunder i uvidenhed om racen sådan helt generelt? Det er altså et reelt spørgsmål, ikke et angreb dét her. Det er akkurat det samme. Det er ikke 2 forskellige.

Det vil sige en dyrlæge har simpelthen ikke mulighed for at tage på de samme kurser som alle os andre, eller for den sags skyld selv undersøge tingene via de muligheder alle vi andre har? Det var da sært. :blink: Selvfølgelig har de dét, og selvfølgelig kan de det, og det er der rent faktisk også nogen dyrlæger der gør.