DKWiechert

Som alle andre ikke-jægere og jagthundefolk så snart de hører ordene "Af jagtlinjer" eller FT eller lignende...

Der er Brugsprøve på dagen, som normalt, ikke?

Yes... Dét dur.

lægger altid nye bukser op... lavstammet neandertaler eller sådan noget hér... Ellers køber jeg bare tøj der passer. Det er sgu lidt nemmere

jamen det er jo dens ophav der gør den til dét. Så ja..

i tilgift kan jeg lige pege på Ravensbanks ofte stillede spørgsmål, bl.a. dén del med hvad en gammeldags labrador egentlig ér. Og egentlig også kun fordi jeg er for doven til at komme med et indlæg i samme dur selv lige nu.

Hvis forældrehundene ikke er formel1, så kan de naturligvis ikke få formel1 afkom Jeg kender siden, og kender til Ravensbank af omtale, ja... Men hvad er det på siden du henviser til? Hvis det er bl.a. denne sætning: Så ja. Det er præcist hvad jeg skriver.

hm... det var sgu da sært.... prøv med æbler.dk istedet så

Heller ikke. Der er ikke nogen af de tre der er formel 1'ere. De 2 sorte er hvalpe efter den gule. Fakta ér bare at man ikke kan se fysisk på en lab om den er formel 1 eller ej. Medmindre man kan screene blod med øjnene. Og kan man dét, bør man kontakte DRK, for dét er nok en egenskab de vil betale store summer for.

gulerødder.dk

bwahahahahahaaaaaaaaaaaaaaaaaa.... næh.. Hun er nu pæredansk. Og endda af dual-afstamning hvis man tror på dén slags. men lige nu kravler hun på væggene, så det ku da godt have været.

Du blander tingene sammen. Formel 1'ere er intet andet end hunde af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. Det kan være hærebrede lokummer der har skrabet et par prøver sammen i generationerne bag, og det kan være agile jagtbrugshunde der rent faktisk du'r til dét de egentlig er skabt til at være. AT tale om formel1'ere, kontra "gammeldags" (på trods af at udstillingshundene næppe historisk er gammeldags af hverken type eller egenskaber) er meningsløst, for man tilsidesætter derved at formel1'ere kun er en meget lille del af den samlede "population" af hunde af jagtlinjer her i danmark. Hvis du endelig skal sammenligne, så sammenlign labber af jagtlinjer generelt med kaffebordsmodellerne. Og ja. Der ér forskel. Både i sind og i egenskaber. Det er så bare ikke dét du skriver Og igen: Det er bare ikke dét du skriver. Og helt rigtigt er det du lige skriver hér heller ikke.For at kalde en lab for formel1, kræver det at den er af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. Hvis blot det var nok at hundene nedstammede fra engelsk/irske hunde af jagt- og prøvelinjer, så var alle labber i hele verdenen formel1'ere. Og sådan forholder det sig jo ikke. Der ér forskel sindsmæssigt, såvel som med brugsegenskaber, hvis vi sammenligner labber jagtlinjer og udstillingslinjer. Men det er dælme ikke ifm. at en lab af jagtlinjer kravler på væggene eller splitter hjemmet ad fordi den i 2 dage ikke har fået lov at lave noget, elelr krudte af rent fysisk. Tværtimod så forholder det sig nu nærmere omvendt, for den der berømte tænd og sluk knap som jægere og jagthundefolk ganske enkelt har brug for i deres hunde, den ér altså ikke lige så fremtræden og let at finde i flere af udstillingslinjerne. Ikke allesammen. Men der dukker flere og flere op. Og hvorfor? Fordi hundenes brugsegenskaber og de værdier som er grundlaget for at avle den gode apportør ikke er i fokus i udstillingsavlen. Egenskaber som den enorme vilje til at please, den lette dresserbarhed, det enormt bløde sind, og evnen til slet og ret at "slukke" når der ikke er behov for hunden, er egenskaber som labben som jagthund ganske enkelt skal besidde. Og dét er værdier som er at finde i særligt høj grad i en formel1'er, fordi englænderne historisk set har værdisat de egenskaber i langt højere grad end vi har hér i Danmark f.eks. Så at fraråde en formel1'er, eller en lab af andre jagtlinjer for den sags skyld, til familier fordi de render på væggene, kræver mere motion og mere aktivering og generelt bare kræver "mere", er fordomsfuldt, baseret på uvidenhed om racen og linjerne, og direkte en fejlagtig antagelse. I mange tilfælde vil jeg snarere fraråde flere af udstillingsmodellerne, eller sporhundene for den sags skyld, pga tendens til skarphed, egetkønsaggression, manglende dresserbarhed osv. Noget der i dén grad kan frustrere uerfarne hundeejere. Og noget jeg ganske enkelt ikke vil have indenfor dørene. Det er ikke dét en lab bør være.

Det er noget værre fordomsfuldt og uvidende sludder du kommer med. En labs primære opgave på jagt er at sidde stille og holde kæft. Og det går i omegnen af 90% af en labs arbejdsdag i øvrigt med. En ordentlig lab af jagtlinjer (formel 1 er én jagtlinje. Mere præcist engelsk/irske jagtlinjer, Men der er jo altså også labber af danske linjer, tyske linjer, svenske linjer osv osv osv. De er alle sammen labber af jagtlinjer.) har én af de lettest tilgængelige tænd og sluk-knapper overhovedet. Det kræver arbejdet simpelthen at de har. Hvis en lab, uanset herkomst, ikke er rolig i hjemmet, på trods af at den laver bare et minimum af fornuftigt sammen med føreren i løbet af ugen, skyldes det kun én ting: Ejerens manglende træning af "ro". Noget temmelig mange folk glemmer, eller ikke lægger vægt nok på. Det har INTET at gøre med om labben er af jagtlinjer eller ej. Alle, næsten uden undtagelse, af de jagthunde jeg kender i kraft af at jeg jo altså er jæger og færdes en del i retrieverkredse ligeså, kan sagtens gå 3 uger uden at lave en skid. De sover bare dagene væk. Først når man som ejer siger til hunden at nu er der behov for den, kommer det ekstra gear, som jagthunde har, til syne. God træning? Nej. Det er dét de er avlet til. Det er sådan man har behov for at hunden skal være. Og at finde dét frem i hunden, kræver såmænd ikke så meget. Hvis man slår de små grå til mens hunden er hvalp. Og igen en gentagelse. Langt størstedelen af det man ser og hører folk kalde formel 1 rundt omkring, har intet med formel 1 at gøre. Uden tavle, ingen formel 1. så let ér det. Og dét der er stadig direkte forkert. For det første har det intet med størrelsen på hunden at gøre, og for det andet er der ingen "oprindelige" formel1'ere.

En lab der rent faktisk er avlet til dét en lab egentlig er skabt til at gøre, af en avler der rent faktisk bruger hundene på lidt mere seriøs plan, vil i sagens natur være mere agilt byggede. En hærebred marokkobordsmodel vil ganske enkelt ikke kunne holde til arbejdet. Men det har nul og en skid at gøre med om hunden er formel 1 eller ej. En lab af danske jagtlinjer eller svenske, eller tyske eller eller eller, adskiller sig ikke udseendesmæssigt fra en lab af engelsk/irske jagtlinjer. Hvis hundene er mindre, altså højdemæssigt, så er det fordi avleren skider hul i at hunden faktisk skal kunne bevæge sig i terræn og over forhindringer, og sådan set også at avleren skider hul i standardens mål for idealhøjden.......Men det har stadig ikke et hak med "formel1" betegnelsen at gøre. Og så vil jeg igen gøre opmærksom på at det meste af dét man sér her i danmark som ejer siger er formel 1, ikke har noget som helst med formel 1 at gøre. 1. Det kræver stamtavle. 2. det kræver at hunden er af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer, og altså dermed også at hunden er et produkt af importerede hunde. Det meste af det man ser "derude" er hverken det første eller det sidste. Jeg kan i tilgift fortælle at jeg har set en formel1'er på et skue herhjemme, en import, der var lige så stor som den største udstillingslab jeg til dato har set. En hund der er værdiløs på prøver og på jagt, under alle omstændigheder kan den ikke holde til arbejdet fysisk.... men det var stadig en formel1'er.

Det er altså ikke helt rigtigt Miamariah. Formel 1 er en betegnelse som er kommet til med grundlag i overskriften på en artikel i et jagt- og fiskeri blad i starten af 80'erne. Overskriften var: "Er dette labradorens formel 1?" Artiklen handlede om det enormt specialiserede og dengang ganske særlige arbejde og dén sport som en lille flok mennesker udførte med deres dertil særligt selekterede og importerede hunde. Betegnelsen bruges KUN om labradors af samme oprindelse og avlet efter samme mål som dengang: Labradors af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. For at forstå hvad dét betyder, kræver det at man sætter sig ind i hvad englænderne så egentlig lægger vægt på i avlen og selektionen af jagt- og markprøvehunde. Kort fortalt får man, hvis man køber en labrador af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer, en enormt letdresserbar, og meget blød hund, der er enormt eager to please, som de kalder det. Der er IKKE tale om at hunden er mindre end labber af andre linjer. Der er IKKE tale om at hunden er grimmere end labber af andre linjer, ejheller at den er hurtigere end labber af andre linjer. Det drejer sig udelukkende om sindet og brugsegenskaberne. Altså det der er INDEN i hunden. En lab kan heller ikke være formel 1, uden en stamtavle. Uden tavlen har du for det første ikke en avlslinje, men du har heller ikke en jagt- og markprøvepræmieret avlslinje, for man kan ikke tage de prøver uden en tavle, ligesom avlen af en "labrador" uden tavle heller ikek vil være foregået med samme værdisæt og samme målsætning som er hele grundlaget for at kalde en hund for "formel1"

Det er næppe i træningen man bruger korrektioner. Det er kontraproduktivt, og opstår der et behov for det betyder det kun én ting: At man er gået for hurtigt frem i træningen, eller er sprunget et par led over. Korrektioner har sin plads når hunden er på arbejde. ALtså når hunden rent faktisk har lært tingene, og tingene sidder i skabet, og den er ude at bruge det i praksis. Hvis det så fejler, så må man korrigere, naturligvis. Spørgsmålet er så hvordan man vælger at gøre det. Som eksempelvis når en hund ikke lystrer et indkald eller et stopfløjt på 200 meter. Det er en træningsfejl. Noget man kan dunke sig selv i hovedet over, og så må man bare hoppe et par skridt tilbage i træningen igen, og få det rettet...... Hvis man vil have det til at virke, af lyst, hver gang, og i alle situationer. Hvis ikke man vil dét, så smid da et halsbånd på kræet. Jeg bruger da også korrektioner når hunden er i arbejde. Men at stoppe en hund på 200 meters afstand er ikke noget der burde retfærdiggøre brugen af et fysisk magtmiddel. af hverken den ene eller den anden slags. Og en korrektion kan gøres på mange andre måder end blot et vip med linen eller et el-halsbånd eller hvad vi nu ellers kan finde på. Har du aldrig overvejet at træne reel stoplydighed, og "nej" signal med hunden istedet? Det er jo noget jagthundefolket har gjort i lige så mange år som man har brugt jagthunde. Endda uden at bruge et fysisk redskab til træningen af det. Nej. Det antager jeg ikke. Og det mener jeg heller ikke det er. Men jeg mener det er at spille fallit at bruge dén slags. Ligesom jeg mener det er at spille fallit at benytte sig af en hardball-pistol i træningen af et hjemkald der ikke duer. Noget jeg véd er blevet brugt en gang af iøvrigt meget vindende konkurrencefolk. Derfor siger jeg jo også at man skal lige skille tingene ad. Er der nu tale om en inkarneret konkurrencefører der bare skal have dé præmieringer, om det så kommer til at koste en knækket hund eller 5, eller er der tale om noget andet.

nej. En 6 måneders vaps ér bare ulidelig.

der ER ingen race der hedder Formel 1. Og jeg kan med næsten 100% sikkerhed garantere at der ikke er formel 1 i dén hund. Der er ingen der er "dumme" nok til at importere 2 jagt- og markprøve-præmierede labrador retrievere fra England, for herefter at bruge dem i blandingsavl. Men for at svare på det, så har det du beskriver du får at vide, så absolut intet på sig. Faktisk tværtimod, for man får ganske enkelt ikke en hund der er lettere at træne, nemmere at have med at gøre i det daglige, og mere blød af sind end en labrador retriever af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. Og det er dét en formel 1 er. En lab af specifikke avls-linjer.

Jonas. I bund og grund er det meget simpelt det hele... Ja det virker.... Måske. Jeg skriver måske, fordi det i dén grad afhænger af timing. Noget der iøvrigt gør sig gældende uanset hvordan man vælger at træne en given øvelse, og uanset med hvilke midler. Men noget man ikke kommer udenom ér, at alene dét at man vælger at putte et sådant redskab på sin hund, fortæller at man ikke har til sinde at sætte sin hund op til succes i træningen. Er det dét man vil? Symptonbehandle? Straffe kræet for at begå en fejl man selv har forårsaget? Hvis det er dét man vil, kan man jo ligeså godt købe sig en hardballpistol og anvende dén på kræet. Det giver også kun et lille niv, og virker akkurat lige så godt, kan jeg personligt garantere dig for. Det er IKKE den største nyskabelse i hundeverdenen i hundrede år. Det er faktisk temmelig gammel strøm, hvis man kan sige det sådan. En endnu ældre metode er at sætte sin hund op til succes ifm. træning og indlæring, og derved sørge for at hunden i praksis faktisk ikke begår fejl. Og det er noget der de sidste 10-15 år har vundet større og større indpas i hundeverdenen igen, efter at have været lidt ude i periferien i mange år. Forskellen på de 2 ting ér, om man ender med at stå med en hund der arbejder af lyst, eller ej, og om man ender med en hund der bugner af selvtillid fordi den altid har været sat op til succes, eller om man ender med én man ikke ukritisk kan sende ud på en hvilken som helst opgave med dén viden at hunden véd den kan...altid... Om der er 1, eller om der er 100-vis af hundefolk der bruger stødhalsbånd og lignende siger intet om hvad det faktisk drejer sig om, ejheller siger det noget om hvor langt og hvor godt man kunne have gjort det, hvis man havde grebet tingene anderledes an fra begyndelsen. Det eneste det siger noget om, er at der er 1, eller 100-vis af hundefolk der aldrig er kommet videre. Og så er man nødt til at adskille formålet med træningen af hundene. Der ér forskel på om man står med 30 års konkurrence-erfaring og arbeder med en hund man pinedød, koste hvad det vil, vil have gjort til mester i én eller anden disciplin, eller om man "bare" træner til husbehov. Det være sig en kommende jagtpartner med lidt markprøver på, eller "for sjov" træning i eks. IPO, hvor man gerne vil opnå hæderlige resultater, men ikke for enhver pris. Det er min erfaring at trænere som bl.a. dem du henviser til, såvel som det følgeskab af fans de naturligvis har, ikke helt forstår forskellen. Faktum ér at dér hvor de er villige til at ødelægge et indimellem endda stort antal hunde, kun for at få den ene hund ind i mellem der rent faktisk går hele vejen, dér er det jo ikke just i vores interesse, hverken personligt eller moralsk set sådan set, at gøre det samme, kun for at retfærdiggøre at bruge de samme metoder.

Nej det har du givetvis ret i. Men så er det træningen der er noget galt med, for hvis din hund ikke lystrer på 200 meter, så er hunden for langt væk. Inden den tillades at komme ud på dé afstande, så skal træningen være i orden.

Alt det der er ganske enkelt noget værre sludder. Lige bortset fra at mange fraråder dem som familiehunde... De samme folk der ikke ved noget, eller ret meget, om labben eller om jagthundearbejde i øvrigt. Og dét er noget værre vrøvl. 90%, hvis ikke mere, af en jagthunds liv og funktion, er som familiehund. Både og. For det siger netop noget om deres sind. :blink: