DKWiechert

Har ikke skrevet under, delt på fjæsen, eller på anden vis videreformidlet "ideen" Generelt er jeg imod forbud og lignende. Og dét her er ingen undtagelse. For en yderligere stramning vil, ligesom den sidste der blev gjort for efterhånden en del år siden, ikke hjælpe overhovedet, medmindre det bliver håndhævet. Og det gør det jo ikke. Noget helt andet ér, at det jo altså ikke kun rammer de nytårskrudtgale folk. Særligt dén med totalforbud mod knaldfyrværkeri... Jamen hør nu hér kære venner... Knaldfyrværkeri har været forbudt siden 1992. Der er adskillige "fede" ting jeg i ny og næ, og i dag temmelig ulovligt, kan gøre med fyrværkeri, som ikke blot giver en flok unger en utrolig fed oplevelse, men også tjener et egentligt formål. Formålet kan være lige fra en båltændingsceremoni, over miljø-skabning under et smuglerløb e.l., en effektiv og temmelig kraftig miljøpåvirkning under morgenvækning på en oplevelsesheik med tema, og helt over i diverse praktisk-primitive værktøjer som indholdet i diverse fyrværkeri giver én. Giver dén slags aktiviteter problemer for hunde? Kun dem der er i nærheden, og det er der ingen der ér, udover dé hunde der følger med dem jeg har med som hjælpere e.l. Og dé har ingen problemer med dén slags. Problemet med nytårskrudtet på dén her tid af året, som det fremlægges, ér at det åbenmbart fyres af alle steder, hele tiden, fra november og langt hen i januar.... Jeg bor midt i Odense, så jeg kan næppe klandres for ikek at vide hvad der sker inde i byzonen længere, og hér er det altså ikke tilfældet, men fair nok... måske i københavn eller lignende måske. Det er i forvejen ulovligt at fyre af i november.... så problemet er jo ikke loven på dét område... Det er i forvejen ulovligt at fyre af langt ind i januar.... så problemet er jo ikke loven på dét område heller..... Nej. Problemet er at nogle mennesker ikke bruger fyrværkeri ansvarsfuldt og med hensyn for nærområdet. Men er dét et problem for os hundefolk? Jeg kan reelt godt se at det kan være et problem.... men et eller andet sted mener jeg det er et selvskabt problem for dem der har det problem med hunni. Jeg har da selv oplevet hunde i familien der ikke kunne "tåle" fyrværkeri.... Men jeg har samtidig oplevet hunde i familien der kunne tåle det. Dé hunde, var dem jeg havde sat mig for at de skulle kunne tåle dén slags. Så i mine øjne er "problemet" snarere et spørgsmål om håndtering af hunden, og træningen for den sags skyld, end det er et problem relateret til fyrværkeriet i sig selv. Så flere og/eller strammere lovgivninger og forbud.... nej fa'me nej. Havde det været noget i retning af kampagner o.l. gående på mere ansvarsfuld og hensynsfuld omgang med nytårskrudtet, ikke af hensyn til skader, men af hensyn til alle ens naboer eller tilsvarende, så kunne, og ville jeg, være med. Jég har osse en indsamling, hvis i vil være med....

Hiver lige denne tråd frem igen, for jeg har opdaget et lille problem med billeder også: Når jeg lige skal have knaldet et billede i en tråd, hiver linket til billedet, og smider det ind i den der billedindsætningsboks der kommer frem når man klikker på billedknappen, så siger den, uanset hvad jeg prøver, forkert format eller lignende. Det er selvfølgelig når jeg hiver billeder ind fra ekstern placering, hvad jeg jo sådan set altid gør. Henter jeg det fra Photobucket er der dog tilsyneladende ingen problemer, men dér sætter jeg jo så også selv tags rundt om...

hm... sandt nok.

Jeg vil meget gerne se de sager du lægger til grund for din mistro. Men jeg tror stadig du blander ting sammen, der ikke hører sammen. For hvis lov om mark- og vejfred er dén lov der beyttes/handles ud fra, så har du slet ingen mulighed for at anmelde nogen, medmindre du 1. er ejendommens besidder hvorpå fremmede husdyr, herunder hunde og katte færdes, eller 2. du er det uvane husdyrs, herunder hunds eller kats ejer. Og hvis det er sidstnævnte så er det ikke med grundlag i lov om mark- og vejfred du anmelder. Lov om mark- og vejfred er til for jordbesidderen, ikke for husdyrs og kæledyrsejerne. Og ja. Jeg er helt sikker i min sag Lenschow. Loven er ikke tolkbar, og slet ikke med grundlag i at katten juridisk måske/måske ikke er et husdyr. For katte står skrevet for sig selv i dén lov, når det kommer til benyttelsen af paragraffen omkring nedskydning af indtrængende fremmede husdyr, hunde eller katte. Noget jeg forklarede allerede i mit første indlæg. :blink: Og hvorvidt katte juridisk er i en gråzone, og måske/måske ikke henregnes under betegnelsen "husdyr", så er det da en noget vil-dum person der er kommet på dén idé. Se blot efter en lejebolig hvor husdyr er tilladt..... hvad mon der er husdyr når man skal leje en bolig? Hvis husdyr ikke er tilladt, er katte så? Nej vel. Hvis de er, så står der altid "undtaget katte", eller "katte tilladt" e.l. ikke :blink: ALternativt kan man jo på ministeriet for fødevarer landbrug og fiskeri finde lov-forklaringen omkring lovens bestemmelser om husdyr Hvoraf fremgår følgende: Søger man videre, herunder også i lov om mark- og vejfreds paragraf 14 om nedskydning af uvane husdyr, står katte nævnt for sig selv, i retspraksis er de under lov om mark- og vejfred dermed at regne som tilhørende "husdyr". Det er ligeledes lov om mark- og vejfred der dikterer at man har pligt til at holde ens husdyr på ens eget Herunder, jf. førgivne citat, også katte og hunde. Der er, mig bekendt, ikke én eneste sag, der er ført med grundlag i lov om mark- og vejfred, hvor der har været sået tvivl om hvorvidt en kat eller en hund er at henregne under dén lovs paragraffer, og dermed også som husdyr, på trods af at katte står nævnt for sig selv i paragraf 14. Edit: Ok. Så læs mit svar om anmeldelsen, med dém som fortegn, istedet for dig

Nåh ja... Men det går jo så kun for en tæve...

Møghund.... På den anden side, dét ville min tavlekøter sgu nok også hedde...

Noget af det der er værd at bemærke i den undersøgelse, når snakken nu falder på hvorvidt katten laver ravage i den danske natur eller ej, er jo bl.a. en fejlkilde forfatteren faktisk giver: Rapporten fortæller altså reelt noget om hvad katten æder. Ikke noget om hvilken indflydelse katten har på naturen udover dét. Og igen: Denne gang bringes dog frem at det sådan set ikke er mængden, antallet, o.l. men mere forholdet mellem de forskellige ting en kat nu engang æder, det drejer sig om. Ingen er vel i tvivl om at kattemad er det store hit. Efterfulgt af "pattedyr" som samlebetegnelse. Et eksperiment forfatteren bruger en del tid på at snakke om, i sammenhæng med flere andre undersøgelser. Det belyser imidlertid netop ét af problemerne, både hvad angår katte i den danske natur, såvel som rapporten som helhed: Katte foretrækker kattemad fremfor byttedyr. SÅ vidt så godt. Men de stimulerer stadig deres jagtlyst. Fertile hankatte mere end kastrater o.l. (Markant mere, ifølge rapporten) Og de forvildede katte er i virkeligheden den største del af problemet. Deri kan man vel ikke være uenig? jeg hilser iøvrigt en egentlig reguleringsindsats velkommen på dét punkt. Det er vi vel ikke uenige i? Er vi ikke ved at nå erkendelsen af at rapporten reelt ikek siger ret meget om kattes indflydelse på naturen dels ved prædation, og dels alene ved kattes forsøg på jagt? ....Det tror jeg nok vi ér. Samme periode på året hvor bl.a. de danske uglers unger skal til selv at stå for føden.... You do the math. Dén har vi vist naglet godt og grundigt fast efterhånden, ikke? Og netop hér har vi jo dét der i mine øjne er selve problemet med katte i naturen, uanset hvor i verden vi ér. Det er selvsamme problem vi ser hver gang en flok båtnaker åbner en minkfarm, og for den sags skyld med indmarchen af mårhunden og vaskebjørne fra Tyskland. Fugle og pattedyr bør nok have været tilføjet til den sidste, men meningen er den samme. ér vi nået hele cirklen rundt nu? Det sjove er så at en del af konklusionen: Er baseret på at der jo ikke er naturlige prædatorer i parcelhus- og villa områder, så derfor vil kattes prædation i de områder jo ikke skade væsentligt.... Og dét er jo sandt nok.... men det var jo ikke dét han undersøgte. Han undersøgte katte med adgang til det åbne land, og skrev i indledningen at han netop ville undgå "parcelhus- og villa katte" fordi det var i det åbne land at der måske var problemer med kattes prædation.... Rapporten beskæftiger sig, som før nævnt, og som nævnt af forfatteren i rapporten, mest med kattes fødegrundlag. Ikke med kattes byttedyr som helhed, da undersøgelserne udelukkende er baseret på maveindholdet fra døde katte. Der ér forskel på "føde" og på "bytte". Hvad forfatteren også nævner flere gange. Den beskæftiger sig ligeledes mest med den direkte påvirkning. Altså de byttedyr som katte rent faktisk slår ihjel og bringer med hjem eller æder. Den beskæftiger sig kun i meget ringe grad med den indirekte påvirkning, som det er når katte konkurrerer med de hjemmehørende rovvildtarter. En konkurrence som det danske rovvildt ikke kan vinde, for de har i sagens natur ikke en madskål at gå hjem til hvis jagten ikke er en succes.

Problemet ér stort. Det er ikke uden grund katte står på eu-listen over invasive dyrearter. Endda i top 10. Problemet er ikke med harer, fasankyllinger og dén slags, som nogen har fortalt hér i tråden. Dén tror jeg ganske enkelt ikke på, selvom jeg jo er jæger, og derfor gerne vil blæse tingene op :blink: Problemet er snarere 2 delt, hvad forskning i hele verdenen (for det er altså et problem af international skala, hvis man er i tvivl så forhør jer engang ved en australier, eller en af deres naboer fra new zealand engang) Dels er der dét at katten tager mus. Det er jo fint nok hvis man mener man har for mange af den slags. Problemet er så at det jo ikke kun drejer sig om husmusen, men også om alle de andre musearter, som i sagens natur er fødekilde for rigtig mange af vore rovdyrarter, som ræve og ugler o.l. Det er ikke sjældent at man kan læse om diverse uglearter der ryger i tilbagegang i bestemte områder af landet pga. manglende eller mangelfuldt fødegrundlag. Sjovt nok hænger det ret ofte sammen med en stigning i antallet af strejfende katte i samme områder. Dels er der problemstilling nr. 2, og det er vore jordrugende fuglearter. Ikke fordi de tager fuglene, for det tror jeg ganske enkelt ikke på lykkedes ret ofte. Men fordi de, når de forsøger på at tage en sådan fugl, får fuglen til at stikek af fra reden. Og det gør de fuglearter altså: Stikker af, og det var så slut på dén generation der skulle have kommet ud af æggene. De lægger, forhåbentlig, en ny generation igen, hvis de kan nå det, men det ændrer jo ikke på at der altså er en mangel. Der er foretaget forskning på området, som man nok skulle kunne finde via. bl.a. google, hvis man har tiden og lysten til det, men den burde altså ikke være så pokkers svær at sluge uden.

Lenschow... jeg har indtrykket af at du blander ting sammen der ikke har noget med hinanden at gøre. Der hersker IKKE tvivl om hvordan lov om mark- og vejfred skal tolkes. Der FINDES en ensrettet praksis. Der kan slet ikke andet, for lov om mark- og vejfred er så utvetydig som noget overhovedet kan være. Hvordan det forholder sig på andre punkter, som eksempelvis ifm. dyreværnsloven, skal jeg på ingen måde kloge mig på. Men lige hvad angår lov om mark- og vejfred, som er dén lov. Den eneste lov, der drejer sig om hvad man må og hvordan man må det, og hvad man kan stille krav om, når fremmede dyr færdes på ens ejendom, og måske endda gør skade på ens ejendom, så er jeg altså 100% sikker i min sag. Det behøver jeg ikke konferere med jurister om, eller søge i gamle sagsakter for at finde ud af. Jeg VED det er sådan, fordi jeg selv står på den udøvende side af dén lov, og sågar har modtaget undervisning i netop dén lov. Jeg HAR derimod alligevel søgt i gamle sager, (igenigen, for det er ikke første gang) og gæt hvad jeg fandt: Ikke én eneste sag der har grundlag i lov om mark- og vejfred, har været tolket/behandlet anderledes end hvad jeg prøver at fortælle dig. Dét her er én af årsagerne til at jeg er sikker på du blander ting sammen der ikke har noget med hinanden at gøre. Når lov om mark- og vejfred benyttes ifm. den udtalelse du kom med: Så er der ikke noget du kan "være med til", medmindre det er din kat, eller det er din jord en fremmed kat færdes på, eller du er jæger der er blevet tilkaldt for at skyde katten. Der er heller ikke noget "I" kan anmelde, ifm. benyttelsen af de paragraffer i lov om mark- og vejfred som kommer til at gøre sig gældende. Der ér ikke noget at gradbøje, eller forkaste... Og benyttes lovens paragraffer ikke, så har i da ikke noget at være kede af, for dét betyder at katten ikke er blevet skudt! Og lov om mark- og vejfred, som er dén lov der har med din egen udtalelse omkring aflivning og advarsler at gøre, er IKKE til for at beskytte katte, hunde eller andre husdyr. Den er udelukkende til for bl.a. at fortælle hvad man må og ikke må gøre, og hvem der må gøre hvad, hvis fremmede dyr kommer ind på ens ejendom. Som jeg skrev før: DU blander tingene sammen. Lov om mark- og vejfred, er så absolut ikke en halv lov. Det er én af de bedst formulerede og absolut utvetydige, mindst tolkningsmulige og mest ligetil lovgivninger der findes. Og i netop dén lov, står katte endda nævnt selvstændigt, i modsætning til mange andre love. Dyreværnsloven har INTET med lov om mark- og vejfred at gøre.

Tamkatten er altså heller ikke juridisk lovløse, og da slet ikke fordi man er juridisk uenige om hvorvidt en kat er et husdyr eller ej, for den står altså nævnt som "kat" Jeg henviser til citatet fra før, paragraf 14. Loven BLIVER brugt. Og ret ofte endda. Uden de mindste problemer overhovedet. Også ifølge de sager der en sjælden gang imellem bliver ført med baggrund i denne lov. Og at arbejde for yderligere en lov, når allerede gældende lovgivning til fulde dækker behovet, er lidt en genganger af noget andet vi har prøvet før, er det ikke? Man kunne så argumentere for at præcisere allerede gældende lov, ved f.eks. at få skrevet "kat" ind, så det ikke længere rangerer under "husdyr", på trods af at "husdyr" faktisk er præciseret under en anden lov, som jeg dog ikke har liggende som bogmærke længere.

Det er altså ikke rigtigt. Hvem der må aflive er delvist korrekt. Folk der må aflive er: Dyrlæger, slagtere, jægere, og andre med passende uddannelse heri. Og nej... Den med at man skal forsøge at finde ejeren først, og især den med at man skal give 3 advarsler først, er ganske enkelt ikke korrekt. Loven der er gældende hvad dén slags angår, er lov om mark- og vejfred De paragraffer der er interessante i dén her sammenhæng er: Og slutteligt hvad angår hvis dyret ikke kan optages på anden vis, af én eller anden årsag: Så: Ikke noget med 3x varsel. Og man behøver ikke forsøge at finde ejeren, hvis det ikke er muligt at optage dyret. Man behøver blot give en advarsel og en fremlysning i lokale medier én gang.

Jeg er tilbøjelig til at ville sætte et væddemål op på at det altså er dén ansatte der sidder med tilladelserne der har skrevet under, og ikke politidirektøren selv. Medmindre du har været udsat fo den efterhånden standardiserede "ventetid" på x antal dage, fordi de af en eller anden årsag har valt at sende dén slags til holstebro. I Odense sender de også tingene til en anden station, hvor de i Nyborg laver tingene tingene på stedet, uden anden ventetid end den tid der går fra det er tastet ind, til printeren har spyttet skidtet ud. Uanset, så er det ikke rigtig en sammenligning der kan bruges til noget, for politimesteren må, og bør også, uddelegere dén slags arbejde. Vi forventer jo trods alt heller ikke skatteministerens personlige underskrift på nyregistrering eller omregistrering af vores køretøjer, vel?! :blink:

Nu har jeg ikke orket at bladre hele tråden igennem, inden svaret, så det skulle ikke undre mig om andre også havde tænkt dette, men.... Der er jo strengt taget ingen der har tvunget den pågældende hundefører ved DCH at aflive hans hund. I en sag som den omtalte, havde jeg i hvert fald ikke gjort det, før sagen var færdigbehandlet. Så uanset om ejeren af dén rhodesian er en idiot eller ej, så kan man jo som forurettede også være liiige hurtigt nok ude.

En tyk strikkepind, et halvstort søm man lige sliber graterne af først, eller for den sags skyld en stump jernstang man lige sliber spids og glat, fungerer akkurat lige så godt til almindelige rebtykkelser. Hvis det er fortøjningstrosser o.l. så er et ordentligt mergelspir bestemt at foretrække.

Splejserør? Til at splejse tovværk med = Mergelspir?

Næh... Men de er til gengæld så pelsede og imo store i kroppen, at det halve kunne være nok. Måske lige med undtagelse af flatterne.... Men jeg er enig. Det ÉR hul i hovedet at en udstillingsdommer ikek kan se forskel på en fed lab, og en fysisk veltrænet lab. Og tillige dømmer den fede højere....

Så er der da ikke rigtig behov for ham, ér der? FOr dét der klarer hunde over hele verden ganske fint selv... Kummerligt, måske. Men de har ikke behov for mennesket for at opfylde dé ting.

Jeg håber ved gud ikke der er ret mange der gør det på samme måde som han gør det.

Du bruger jo selv antallet af hans billeder som argument for at han er fantastisk eller hvad han nu er. Jeg må nu indrømme at jeg ikke helt kan se det fantastiske ved ham, i forhold til så mange andre.

hvad er liste-medlemmer, spørger jeg så lige...... Og med henhold til Dina's kommentar omhandlende dén slags.... godwins lov.

Hvis jeg lægger alle mine billeder af mine udlandsture, mine autoreperationer, mine biler, mine venner, mine småbyggerier, hunde jeg har "foreviget" på fotos osv ind i albums, bliver jeg så også en helt? Der er med sikkerhed flere billeder end dét der.

Og?? Den slags gør hvalpene altså helt af sig selv.... Ligesom med at rende og bære rundt på stort set hvad som helst. Om de er blevet præsenteret for vildt i hvalpekassen eller ej. Det ér der altså ikek noget fantastisk i. AKkurat lige som man så tit hører om alle de her "dual-hunde" der simpelthen bare er krudt i røven af, "så lige præcis dén jeg har er ihvertfald undtagelsen"..... oftest sagt af ejere af "dual-labber ()", udstillingshunde og brune labber der ikke er fyldt 2 år endnu. Om vi er enige på skrift herinde eller ej er mig ligegyldig. Men førend man begynder at snakke om hvad der er fænomenale jagthunde og hvad der ikke ér, vil jeg anbefale at man gør sit forarbejde og tager ud og sér forskellene selv. Hérfra hersker der overhovedet ingen tvivl om at man ret hurtigt kan genkende de møsntre jeg snakker om. Og jeg vil tro man vil kunne begynde at se det ved blot at tage ud at se på 2-3 retrieverdage, som nok er ét af de få arrangementer hvor man vil kunne se begge typer på prøverne.

Ja.. og nej.... Der er ikke forskel på hvilke jagter man kommer på, hvad angår hvad sådan en hund skal. Måske lige med undtagelse af drevet, selvfølgelig... Hvad angår slæbespor med en and... Dét gør alle labber, allerede inden de har forladt opdrætter..Det er der altså ikke noget faktastisk i :blink: At gå i drevet er ligeledes noget selv den dummeste bastard kan lære. Hér er der forskel på hvilket terræn et drev byder på, om der er behov for en hårdtgående eller en blødtgående hund. (altså om kræet skal gennem torne, eller kan holde sig nogenlunde i det åbne) Det eneste dén del af arbejdet består i, er et søg, hvor du bevæger dig fremad. Og ja... FOr eksen er hunden da sikkert en fænomenal jagthund.... Men som skrevet mange gange før: Sammenlignet med hvad? Har han nogensinde ført en "ordentlig" lab? (i mangel af bedre formulering!) Har han nogensinde set, prøvet, oplevet hvad der rent faktisk er muligt at hive ud af en lab, hvor "let" man kommer til det, og hvor godt det rent faktisk kan udføres, hvis hunden var af andre linjer? Der er så alt rigeligt af elendigt, eller lettere "ligegyldigt" hundearbejde, der kun får lov at fortsætte fordi der ikke, som i f.eks. Tyskland, rent faktisk er lovkrav til hundenes formåen, ellers kan skidtet slet ikke blive forsikret til jagtbrug, og det får også kun lov at fortsætte fordi folk bare ikke sætter krav selv, fordi de med stor sandsynlighed slet ikke er klar over at de både kan og bør stille krav til deres jagthundeføreres hundes formåen.

:blink: Det ér direkte. Nedladende absolut ikke. Måske mere et udtryk for en træthed over altid at høre: "jeg kender én af dem der, som bare er en fænomenal jagthund"..... Jamen... med sammenligning til hvad? Og hvad er det præcist der gør at dén hund fremhæves som en fænomenal jagthund? Ved man overhovedet hvad det essentielt drejer sig om, og hvad man faktisk kunne have fået, nået, og opnået med en anden hund istedet? SVarene er stort set de samme hver gang... Med sammenligning til ingenting, den er fænomenal fordi den bliver taget med ud på jagt af ejeren, nej det ved man ikke, og man har overhovedet ikke spekuleret i hvor nemt man kunne have haft det, og hvor god en jagthund man kunne have haft, hvis man havde valgt anderledes.. For der ér forskel. Om man vil det eller ej. Min sidste hund var da også en fænomenal jagthund.....for nogen... Fakta var at han ku finde ud af at gå i hegnet og jage snepper ud, og skulle jeg skyde én af dem så landede den indenfor 5-10 meter foran os så han kunen hente den i forbifarten... hvis han gad. Hvis ikke samlede jeg da bare selv op mens vi gik fremad. Vandapportering var han vild med.... men jeg kunne sgu nå at drikke en kop kaffe, og ryste koppen flere gange inden han var vendt hjem med fuglen igen... Sendte jeg ham i søg hentede han 2... måske 3 fugle.. Så kunne jeg glemme alt om resten. Arbejde ved siden af en anden hund gik fint... medmindre den anden hund rendte ud i fjæset af ham....... Fænomenal.... tjooo.... som sagt: for nogen, helt sikkert. I hvertfald indtil de finder ud af hvad der rent faktisk er muligt. Og hvis man tror det ovenfor skrevet er særtilfælde, så tro om igen. Jeg efterspørger ikke en perfekt hund. Dèt vil jeg ikke selv kunne levere heller. Desuden skyder jeg kun én ting i jorden: Det at man åbenbart ikke vil stå ved hvad man faktisk har købt sig, og forskellene der ér. Når man køber sig en bette hvalp med henblik på at den skal være ens kommende jagthund, så vil man gerne igang så hurtigt som muligt. Med en hund af de rette linjer så snakker vi omkring 2 år efter købet, førend hunden er konsekvent nok i sit arbejde ifm. træningen og prøverne, til at man kan sige at man kender kræets forcer og svagheder, og de ting man så er nødt til at gøre for alligevel at få hunden til at gøre hvad den ikke rigtig vil/kan/tør... Før dét, bør hunden bare ikke bruges på jagt. Det får du bare ikke med alt det andet. Og da slet ikke på samme tid, med samme indsats, lige så godt. Jeg har aldrig skrevet, sagt eller ytret noget der er bare i nærheden af at det er dårlige hunde. Hvad jeg derimod altid skriver er at der i dén grad er forskel på om man vil have en hund til jagt og prøver eller ej. Hvis man graver i dybden og finder alle resultaterne, og ser hundene irl, altså udstillingshundene og sporhundene (dem man af uransagelige årsager mener skal kaldes "dual-labber":roll:) så har de fleste af dem lige så mange, eller flere 2. præmier, 3.præmier og 0'ere end 1. præmier.... Hvis man har set nok prøver, så ved man godt hvad der udløser dét, og det har taget nærmest uendelig meget mere arbejde og tid for føreren at få de førstepræmier de så trods alt har ind i mellem på hundene.... Som jeg skrev: hvis man stiller ofte nok, så skulle det dælme være underligt om ikke man kunne skrabe et par 1'ere ind, alene ved held. Og som jeg også har skrevet næsten hver eneste gang dén debat kører, så er det ikke 1.præmierne der er interessante. Det er vejen derhen der er interessant.

Vagt i gevær hedder det nu. Og for nemt? Tjaaa... Måske. Alternativet til at læse og forstå hvad jeg skriver hér, kunne jo være selv at bevæge sin røv ud for at få syn for sagerne. ....Selv tage ud at se på prøverne, og få en direkte sammenligning mellem typerne, og for den sags skyld de enkelte navne der indimellem kastes frem i trådene. ....Selv google sig frem til prøveresultat-listerne for forskellige hunde, af forskellige typer. Herunder også de u-officielle resultater. ....Selv tage ud og skabe kontakter så man kan komme ud at se hvordan sådanne godsjagter foregår, og hundearbejdet der følger med dér ....Selv deltage som driver, som skytte som håndlanger, vildtvognsfører osv på alle mulige og nærmest umulige jagter rundt omkring, og se hvad der egentlig kræves af en hund sådanne steder. ....Selv finde ud af at hvis der er skudt til 100 fugle, og hundene kun henter 25 hjem... så er der sgu noget galt... det er kun endnu værre når en hundefører rydder terrænet efterfølgende, og finder yderligere 45.... hvor der faktisk havde været en hund i forvejen.. ....Selv finde ud af at det går altså bare ikke når en hund afleverer fugle der er kvast, hvis den overhovedet husker at få fuglen helt med hjem..... ....Selv finde ud af at det bare ér noget hø, hvis hunden ikke kan overskue flere markeringer, og at den tillige er så længe om at hente 2 fugle at skytten allerede har knaldet 2 eller mere yderligere ned For nemt? nej....Det er 15 års aktive iagttagelser. Jeg har gjort mit forarbejde, og jeg har set min del af dårligt hundearbejde. Der er steder jeg bare ikke kommer længere af selvsamme årsag, på trods af at jeg før i tiden ikke har leveret bedre hundearbejde selv. Som skrevet før: Man kan, hvis ikke man har prøvet, set eller oplevet "bedre", uden nogen som helst tvivl sagtens "nøjes". Men når så skovens andre aktive brugere vader igennem krattet og falder over den ene døde fugl efter den anden, så bliver det sgu svært at stå 2-3 uger senere og formidle "jagt" til dem. Uanset om man medtager alt det jægere gør for naturen eller ej. Om jeg har hund nu eller ej, spiller absolut ingen rolle for dét her.