DKWiechert

1. Jeg kan ganske enkelt ikek forstå det du skriver hér, og da slet ikke sammenhængen det skrives i. 2. drop den fede skrift. 3. hieraki-tanken mellem hund og menneske... tjaaa.. man kan vælge at tro på det, eller vælge at lade være... -Vælger du det første så er der dælme mange kampe man skal kæmpe med hunden... -Vælger man det sidste så undgår man kampene med hunden, men når det samme.... Jeg ved hvad jeg vælger.

der er bare rigtig meget af det du skriver, der ikke hænger sammen. AT være konsekvent har intet at gøre med at være hårde, at skræmme hunden, eller rende og sige nej hele tiden. Kort sagt så drejer det sig om at det hunden må, må den altid, det den ikke må må den aldrig. Men hvordan gør man så dét så det du'r? Dét er der selvsagt mange løsninger på. ét af dem kunne være at lade være med at "kæmpe" med hunden. Det ér ganske vist noget sværere at sørge for at situationen der åbenbart fremprovokerer den uheldige adfærd aldrig opstår, end det er at sige "NEJ" og så slæbe hunden væk, sende den i gangen whatever........ Men man undgår at tage en kamp med kræet og dén vil til gengæld opleve en masse succes med at opføre sig ordentligt..

indavlsdepression er nu ganske reel... Men det drejer sig dels knap så meget om sygdomme som om forplantningsevnen helt generelt, og dels skal der altså mere end almindelig linjeavl til før man når så vidt. Det sidste skyldes slet og ret at forplantningsevnen tilsyneladende har en tendens til at ryge som noget af det første. Desuden skal man huske på at dét at man styrker egenskaberne i en avlslinje ved at foretage indavl i én eller anden grad i ét led, som regel altid er efterfulgt af udavl i det næste. At gøre andet ville slet ikke give nogen mening, for man ved fra husdyravl såvel som erfaringer og overleveringer fra gammel tid, at afkommet, hvis man springer udavlsleddet over, bliver ringere end udgangspunktet.

Jeg er nødt til at spørge efterhånden: Hvad ligger du i ordet: "Konsekvent" Hvordan håndterer du hunden i det daglige? Hvordan ér rutinen? Går meget af tiden med at fortælle hunden om alt det den ikke må? Fisk..... Jeg har en idé men det kunne måske være en idé at få en ud at se hvad der sker irl.

Så put halsbåndet på jer selv, for det er ikke hunden den er gal med. Et par helt seriøse spørgsmål: Er det jeres første hund? Har i nogensinde gået til hundetræning? Eller trænet et dyr af nogen art før? Jeg citerer kun lidt histen og pisten men jeg har læst det hele og det her er lidt et sammendrag af alt. 1. En hund gør absolut intet for at genere sin ejer. Sådanne intentioner besidder sådan et kræ ganske enkelt ikke. Hvis en hund ikke gør som du forventer så skyldes det udelukkende at den ikke har lært hvad du forventer af den, eller at den ikke har forstået det endnu. Altså : Førerfejl At være alene hjemme er ikke just noget der "passer" en hund. Den slags skal læres, og det tager tid, særligt hvis man allerede har haft gang i en lettere uheldig adfærd fordi man valgte at springe over hvor gærdet var lavest i første omgang. Den slags har det med at give bagslag x 100 Ifm. alene hjemme er det vel værd at bemærke at det udover tilvænningen og træningen til at være alene hjemme, også kan være gavnligt hvis hunden rent faktisk bruger hjernen bare en gang imellem i løbet af en uge. F.eks. på træningsbanen i én elelr anden form. Det er ligeledes værd at bemærke at det ikke er en god ide at forlade hjemmet med en opkørt hund. Den skal have tid til at falde til ro inden man stormer ud af hjemmet. Optimalt set skal hunden jo reelt bare sove mens man er på arbejde. Igen nævner jeg dén med at hunden skal bruge sit hovede lidt en gang imellem i løbet af sådan en uge, for hvis ikek den har noget fornuftigt at lave sammen med jer, som ejere og hundeførere i løbet af ugen og weekenderne, hvordan kan i så forvente at den bare er rolig når i er på arbejde om dagen, og når i vil sove om aftenen? Hvad skal den? Sove 24 timer i døgnet? ej vel. Og slutteligt: Når man nu ved at hunden smadrer hjemmet når man er væk, så kan man kun dunke sig selv i hovedet, eller zappe én selv med halsbåndet, når den gnasker i playstationen, eller ledningerne.... Man kunne jo bare have ryddet det væk i hundesikker højde/ i et skab e.l. Sur røv, ja bestemt... Men ikke hundens skyld. Og dét ved alle herinde, særligt dem der har haft hvalpe i huset flere gange. rydde op, og dunke jer selv i hovedet over at i ikke lærte den at være alene hjemme fra starten af. :blink: at skælde hunden ud for det gavner ikke noget, medmindre den sidder med poterne op af væggen og halvdelen af tapetet i kæften når i kommer ind af døren. Og så er jeg iøvrigt uenig i at man skal lade være med at hilse ordentligt på hunden når man kommer hjem efter en hel arbejdsdag. Hunden er glad for at se mig, jeg er glad for at se den, selvfølgelig hilser jeg... og lukker iøvrigt fluks kræet ud så den kan få tisset af.

Kald lige dét jagttypen igen :blink:

INtelligente iforhold til hvad? Hvad baserer de undersøgelserne på, eller rettere hvad undersøger de egentlig?

Så har du vidst ikke læst ordentligt op på tingene. Der er adskillige ting i dén udsendelse der i dén grad gør den ganske uanvendelig som argument for noget som helst. Desuden viste den udsendelse kun dét den var lavet til at vise: At Ekstremavl på udseende og udseende alene er noget hø. Den handler IKKE om indavl, for det er IKKE det der ligger til grund for problemerne som de specifikke individer i dén udsendelse har. Og dét er der sjovt nok ikke nogen der er uenige i, kan vi vel blive enige om. Udsendelsen er fra england, et land der har så stram en import-politik at man reelt set ikke importerer nyt blod til populationen. Den følger en kennelklub, som ikke havde avlskrav af nogen art overhovedet, ligesom man som almindelig opdrætter faktisk slet ikke er medlem af kennelklubben. Dén slags bliver man inviteret til, og er som regel forbeholdt "de høje herrer og damer", og som sådan ikke dem der står med et kuld hvalpe der skal stambogsføres. Den følger ligeledes udvalgte hunde, udvalgte mennesker, og udvalgte situationer, med henblik på at tegne et meget specifikt billede, som så bakkes op af de typiske medieliderlige personer, som bl.a. den mandlige dyrlæge der er mere kendt for at bygge biler på tv, end for sit arbejde som dyrlæge. Ligesom udsendelsen faktisk har klippet så drastisk i de involverede personers udtalelser at al troværdighed er røget for længst..... ihvertfald hvis man vidste noget om dét. Den fortæller IKKE noget om langt størsteparten af opdrættere derovre, som avler ganske fornuftigt. Den fortæller ikke noget om udviklingen helt generelt i england hvad angår hundeavl og lovgivning osv. Den fortæller kun om én ting: Ekstremavl på udseendet alene, som iøvrigt absolut ikke er så udbredt som udsendelsen gerne vil lade os tro. Sæt nu lige de kritiske briller på, og sæt jer ind i tingene inden i smider de skide udsendelser og argumenter ud til højre og venstre i én stor pærevælling.

Det er noget værre vrøvl dét der... Sæt dig ned og læs op på tingene. Og så er jeg egentlig lidt interesseret i at vide hvad det ér der er et selvskabt problem. Hvori består problemet?

En hund der bruges, og bruges hårdt vel at mærke, bliver jo sjældent gammel. Hvis den gør, er det ikke uden men. Sådan ér det jo bare, når man nu engang har valgt at bruge sin hund. Og det ved vi jo godt inden vi overhovedet køber kræet.

Det giver ikke næsten sig selv. Særligt ikke når man betænker hvad der skal til for at opnå krydsningsfrodighed i de forskellige produktioner der findes. Krydsningsfrodighed er et udtryk for krydsningsafkommets genetiske overlegenhed i forhold til gennemsnittet af forældreracernes avlsmæssige niveau. Forekommer krydsningsfrodighed ved dyreavl så? Ja og nej... Ja... man kan opnå krydsningsfrodighed ved at blande 2 renavlede racer.... MEN!: Krydsningsfrodigheden er KUN givet set i forhold til gennemsnittet af udgangspunktet, og KUN i forhold til målsætningen for avlen, og også KUN ikraft af at man måler det via afkomsstatistik. Det sidste og det første er så absolut det vigtigste at fokusere på i dét her spil, for det betyder både teoretisk og i praksis at man kan have lavet hundredevis af krydsningsforsøg i et par generationer for at få afkomststatistikken på plads, for så at finde ud af at de 99% af det man har lavet bare ikke duer. Det betyder ligeledes at det KUN gør sig gældende i en direkte sammenligning med forældredyrene/racerne, og ikke med alle andre dyr/racer. I husdyravl betyder det jo bl.a. at næsten alle avlstyre og orner på de forskellige avlsstationer faktisk ikke får lov at blive brugt. I planteavl, for at få lige nøjagtig dén krydsning der besidder krydsningsfrodighed, vil man, på samme vis, have udført enormt omfattende krydsningsforsøg og afprøvninger, kasseret langt det meste, og nogengange endda hele pisset, førend man har fundet netop dén krydsning der faktisk er sundere, bedre, stærkere, flottere hvadend målsætningen nu end er. Og HÈR kan man tale om ensartede gener, for i planteavl benytter man sig i stor stil af kloner. Tænk blot på æbletræet hjemme i haven, eller ligusterhækken for den sags skyld. Det er kloner altsammen. Og omend træet har stået der i 20 år, så kan den sagtens være 40 år gammel, genetisk set. Så hvis der er noget der burde kunne give krydsningsfrodighed, så er det da at lave en frøgeneration af f.eks. liguster..... Men sådan fungerer det altså bare ikke. Uanset om det er dyreavl eller planteavl, og man snakker om krydsningsfrodighed, er der altså dermed faktisk snarere tale om meget kraftig selektion i avlen, end om krydsning og chancen for krydsningsfrodighed. Ikke meget anderledes end hundeavl i gamle dage faktisk: Alt der ikke opfylder målsætningen bliver ganske enkelt slået ned, og en tilsvarende krydsning bliver ikke gentaget. KVL har udmærkede lektioner online om dén slags iøvrigt.

Den kom fra al den palaver der er hver eneste gang der tales om arvelige sygdomme og avlskrav osv... Så er ét af argumenterne altid at hvis ikke der er et egentlig krav, så kan man ikke bruge det til en skid, ergo dårlig organisation.... Så kan det jo så undre mig lidt at man fremhæver alle de ting gode dkk-opdrættere gør af frivillighedens vej af tests osv, i samme åndedrag. For det er jo dét man mener ikke er godt nok andre steder... Og det var så den lange udgave af dét indlæg. :blink: Som altid: Tavlen er ikke mere værd, end det arbejde man lægger i at undersøge indholdet i den INDEN man køber hvalpen. Og dét stykke arbejde KRÆVER ikke en database. Omend en database er et godt redskab der kan hjælpe én, så er den ikke løsningen på det hele. Imo faktisk endda kun en meget lille del af det hele. Uanset om man køber DKK, eller fra et andet sted, så er det akkurat det samme arbejde man skal igennem. Og ikek blot med at undersøge linjerne som sådan. Det er dælme osse værd at undersøge hvem det ér der står bag kuldet, og hvad der er lagt vægt på i opdrættet gennem tiden ved dén opdrætter. Med andre ord, hvad "står" opdrætteren for.

Så kan man jo ikke bruge det til noget jo... :hint: :hint: Når nu vi er så vidt.

Det har med dét her at gøre: Unødvendigt at tilføje hvad "hintet" du kommer med hentyder til. Og ja. En database er ligegyldig hvis ikke der er oplysninger i den.... Er der ikke dét da? Og har man ikke stadigvæk muligheden for at undersøge tingene udenom en database, hvad jeg iøvrigt mener giver et bedre og mere sandfærdigt billede end hvis man kun kigger i databaser. Iøvrigt uagtet om dette er DKKs hundeweb, eller DJRs tilsvarende system. Iøvrigt en mulighed man har haft lige så længe man har avlet hunde. Men som færre og færre tilsyneladende gør brug af, på trods af at det aldrig har været nemmere end nu. Og hvem siger iøvrigt at bare fordi der ikke er krav, at revl og krat så indgår i avl? Der er faktisk opdrættere ved DJR som i dén grad laver gode og sunde jagthunde. Sjovt nok kan man jo også uden videre overføre en DJR-hund til DKK hvis man vil. Også uden slettede aner. I alle fald labber, og jeg mener at vide at dette også gælder spaniels.

http://www.djr.dk/wp-content/themes/djr/files/DJR-folder-hundeportal-lav.pdf :hint: :hint:

Hvis du rent faktisk mener dét, så kan jeg sgu godt forstå det går galt for så mange folk når de køber tavlekræ. Jo, Det har man mulighed for. Iøvrigt uanset tavlen. Det ér bare lidt lettere i DKK (og DJR iøvrigt) end i de andre klubber, grundet hundeweb. Men det kræver selvfølgelig man holder op med at komme med alle de beskyldninger og fordomme, og rent faktisk gør en indsats. EN tavle, uanset klubben den kommer fra, er ikke mere værd end det arbejde man lægger for dagen ved at undersøge indholdet i den INDEN man køber kræet.

Jeg har altid ment, og mener fortsat, at mentaltesten i sin helhed, er helt og aldeles værdiløs og uanvendelig. Og særligt hvis man begynder at bruge det, eller delmomenter af det som værende et avlskrav. Årsagen har jeg skrevet flere andre steder, men spilop skriver det såmænd også så fint: Står man med en trænet hund på dagen, så reagerer den som den er trænet til, ikke som beskrivelserne vil have den til. Og hér tænker jeg i dén grad på jagthunderacerne, hvoraf flere har en indgroet naturlig respekt for vildt i flugten, som ganske vist skal trænes frem, men den lurer altså lige under overfladen. Hvorfor er det man vil have sådan en hund til at jagte noget? Den må i sit liv ALDRIG jagte på eget initiativ. Ganske som en trænet jagthund, og skud. Den SKAL sku reagere på det. Hvis ikke den løfter hovedet, og for nogle racers vedkommende endda slår røven i sædet, og kigger febrilsk omkring, så ser en sådan hund ikke hvor fuglen lander. Og en hund skelner skutte mellem skræmmepistol eller geværbrag. Meningsløst, værdiløst, og uanvendeligt ifm avl.

Psykisk overskud (mental udholdenhed) kommer af sig selv, efterhånden som hundene bliver vant til opgaverne, hvis de generelt er glade for at arbejde, og hvis de har lært at abstrahere fra alt der ikke umiddelbart kræver deres opmærksomhed... hvis de er dét, og der stadig ikke er overskud, så kommer det hvis fysikken er iorden. Uden fysisk overskud, er der ikke noget psykisk overskud. Det gør sig gældende for mennesker, og jeg kan ikke forestille mig andet end at det er det samme ved hunde.

Har du nogensinde udført kildekritik på dén udsendelse?

Dén er jeg lodret uenig i. En forkert bygget hund kan jo slet ikke holde til arbejdet. Ikke i længden. Og da vi gerne skulle have mere arbejde ud af vore hunde end 2-3 år, vel at mærke EFTER 2-3 års træning, så giver det sig selv at dén slags hurtigt uddør.

Ja da... og så tror vi på dén, uden nogensinde at have set en ingrediensliste... Der står desuden at: Giftfri? Yeeees Yeeeees.... Det smager ik' af fisk...

Arh... Man behøver jo ikke ligefrem være fanatisk.. Men ja.

jeg ville nu sige man sagtens kan finde sådanne ejere... men det kommer nok an på i hvilke kredse man bevæger sig rundt i.