Der er forskel på bjørneklo-bekæmpning, og almindelig ukrudtsbekæmpning....
Adskil venligst de 2 ting fra hinanden, når du giver råd om hvordan "det grønne" på en terrasse fjernes.
Det ersandt at der stort set ikke er noget der virker effektivt mod bjørneklo.
Man har sågar forsøgt sig med nedfrysning med flydende kvælstof via en stiklanse direkte ind i planten.... kun med mådeholden effekt.
Og bjørneklo er dels af dén årsag, og dels fordi det virkelig ér en invasiv art man bare vil have bekæmpet, den eneste undtagelse fra lovteksten om afstanden til vandmiljø, ved anvendelse af glyphosat.
Det er også ét af de steder kommuner og stat stadig anvender sprøjtegifte. De er ellers rimelig giftfri ved alt andet, med undtagelse af diverse svidemidler som fedtsyrer f.eks.
Dermed ikke sagt at der ikke er effektive manuelle metoder... for det ér der. De er bare mandskabsintensive.
Nedhugning duer... hvis man vel at mærke fjerner alle frøstandende HELT væk, og man så husker at vende tilbage jævnligt. Det tager nogle år før man er igennem så at sige, og selv hér vil der med sikkerhed stadig ligge frø i jorden der under rette omstændigheder kan spire. Hér må jeg dog indrømme at jeg faktisk ikke ved hvorlænge bjørneklo kan klare sig som frø i jorden.
Det tager tid manuelt. Og derfor prøver man mange andre alternativer af.
Fælles for de fleste muligheder (også den med gift) er dog at de kræver man udfører dem til rette tid, at man fjerne frøstandende helt, og at man er der ofte nok så der ikke pludselig er bjørneklo der har smidt frø.
...........med det før sagt, så er det præcis sådan noget hér der får mine ticks frem igen.Dét der er én af de største årsager til at midler ryger på forbudslisterne; ukritisk anvendelse, "fordi nu er vi jo lige igang"
Vi har de sidste 10 år mistet rigtig mange helt enormt virksomme midler på bl.a. dén konto.
Jeg kunne egentlig være interesseret i at vide hvor ofte, eller hvor mange år i har bekæmpet skvalderkål med midlet på den terrasse, og med hvilket resultat. Er der stadig skvalderkål?
Ja... når det sprøjtes på marker og planter, og derfor rent faktisk virker som det skal, fordi det optages af planter, og bindes til jordpartikler de steder hvor der ikke står planter.......... på en mark.(eller i en have, for den sags skyld)....
Det ser altså noget anderledes ud når man sprøjter på belagte arealer, hvor dels planterne til at optage midlet ikke er tilstede (eller kun i begrænset omgang som mellem fliserne) og hvor mikroorganismerne og partiklerne i jorden heller ikke er/kan spille en faktor i nedbrydningen.
Desuden ser det jo efterhånden ud til at tidligere tiders idé om at skidtet bindes nærmest uløseligt til partikler i jorden og nedsivning derfor ikke er muligt, faktisk ikke holder i virkeligheden. Det har, ved undersøgelser, vist sig at midlet er noget mere problematisk, end tidligere antaget.
Den med de 48 timer er altså enormt optimistisk sat, og vill absolut kun være gældende ved forhøjet dosis, eller meget høj vækst i planterne samtidig med temmelig megen sol.
Hvis én eller begge dele er tilfældet virker midlet iøvrigt ikke optimalt.
At den aminosyreproces ikke foregår i mennesker og dyr er sandt. Roundup virker fordi planterne laver fotosyntese. Det gør mennesker og dyr ikke....Det gør det bare ikke ugiftigt for hverken os eller dyr, og hvad der sker i forskellige stadier af midlets nedbrydning, hvis vi indtager skidtet, og hvad der sker hvis midlet ophobes og vi indtager det, ved vi ikke........endnu.
Fakta er dog at man ér begyndt at finde stoffet selv, og forskellige nedbrydningsstadier af stoffet på steder hvor det erfaringsmæssigt er en alarmerende indikator for hvad der kan forventes.
Det samme er og var tilfældet med efterhånden temmelig mange midler man tidligere brugte løs af (som man jo gør med roundup idag). Det mest offentligt kendte eksempel er jo DDT. Det kender alle vel til endnu.
forbruget af sprøjtegifte er i alt det hér urelevant. Det der betyder noget er hvordan man anvender de midler man har til rådighed idag. Det er ikke uden grund at de anvendelseskrav der ér for midlerne, faktisk er lov, og ikke vejledning.