DKWiechert

De fleste af disse racers opdrættere (og tilhængere) fører så også disse hunde på jagt, eller på prøver, og avler derfor til stadighed efter egenskaberne. Formen følger funktionen, som man siger, og derfor vil man rent faktisk også se brugshundene til udstillingerne, ved de racer. Anderledes forholder det sig altså ved Spaniels, retrievere, og f.eks. gravgående racer, for hér er der gået mode i udstillingsringene. Dén holder ikke.HVIS nu brugsklassen til udstillingerne rent faktisk var for brugshundene (ved retrievere) og man kunne få en reel vurdering af ens hund imod standarden, istedet for moden som det er idag, så vil jeg garantere at man ville se prøvefolket til udstillinger også. SÅdan forholder det sig bare ikke. Prøvefolket har ikke "valgt side, og så skide være med racen". Prøv engang at tage ud at kigge på prøverne engang. Både for spaniels og for retrievere. Naturligvis kan man finde tæskegrimme eksemplarer sådanne steder. Men de fleste af de hunde man ser ude hvor det virkelig gælder, ligner rent faktisk de racer de skal ligne. De er bare mere adræt bygget end deres udstillingsmodstykker: Helt i tråd med: Formen følger funktionen. Det dér giver ingen mening. Brugskræene er ikke mere aktive end udstillingskræene. De kravler ikke på væggene, de kræver ikke mere, og de bliver ikke vil-døve af at få fært eller at se vildt, eller nogen af alle de andre fordomme man har overfor dén slags hunde. Realiteten er, at det snarere er tværtimod. De er letdresserbare, arbejdsivrige, istand til at være aktive i længere tid og viljen til at være det når man forlanger det af dem, lette at tænde og lette at slukke igen, de tåler perioder uden aktivitet, og de tilpasser sig nemt andre forhold. Alt det man typisk efterlyser af en "familiehund", er akkurat det samme som man får i overflod ved at vælge en spaniel eller en retriever af brugsavl. *host* *host* "Ikke mere kan udstilles" pga. at de ikke ligner standarden? Næppe. Men fordi standarden tolkes og bedømmelserne idag ligger så langt fra en reelt anvendelig hund, at man vælger at undlade at følge med på moden. Iøvrigt er du stadig nødt til at indse at en standard altså indeholder andet og mere end blot udseende. Den indeholder også noget om egenskaber. Ifølge din egen logik fra før, så bør udstillingshundene altså ikke kunne udstilles, fordi de HELLER ikke lever op til standarden. Dét der er jeg sådan cirka så uenig med dig i, som jeg overhovedet kan være Steen. Jeg er dog enig i udstillingsdelen af det, men det skyldes udelukkende at der, for jagtfolket ganske enkelt ikke ér noget at hente dér. Vi kan dog blive enige, hvis vi udtrykker det således: Mange, hvis ikke de fleste jægere er kommet ind i hundearbejdet pga. jagt. Andre er kommet ind i jagtarbejdet pga. hund.

Godt på vej? Har været længe, mener du vel. Dén med fed må du lige forklare.

Fejl ved tænderne er, afhængig af fejlen, diskvalificerende ved markprøver. Iøvrigt kan de ikke holde ordentligt fast i vildtet uden tænder. Og krøllet lang pels er kontraproduktivt ved prøver...

Dét kommer an på racen. Heldigvis, et eller andet sted.

Duroc du'r. Men som du også siger, så kræver det nogle temmelig kontrollerede avlslinjer, for at opnå en forbedring ved at putte duroc i. Altså er vi, igen igen, tilbage i at det er selektionen i avlen der gør det.

Som udgangspunkt ja. Men inden en krydsning er udgangsmaterialet udvalgt/selekteret. Der er ingen F1 generation, hverken ved husdyravl og da slet ikke ved planteavl, der er baseret på en mere eller mindre tilfældig krydsning. Der er selekteret først. Og der er selekteret med en tættekam. Se bare hvor mange avlstyre der ender under boltpistolen, baseret på afkomsstatistik, før man har fundet dén ene tyr der "du'r" Se bare på de planteavlsstationer hvor næsten alt avlsmateriale bliver selekteret væk, førend de har fundet de få individer der skal danne grobund for næste generation af genetisk fremavlet friskt nyt og sundt materiale. Kun for at finde ud af 10 år senere, at nu er sygdommen muteret igen og kan også angribe det nye materiale. ALtså kører showet én gang til. Enig. SPørgsmålet er så om man vil acceptere at slå alle "skæve" individer ned, eventuelt endda en hel avlslinje, hvis der dukker noget op hen af vejen. Man gør det ved produktionsdyr, ved planteavl osv. Men ved hunde? Man opnår ikke krydsningsfrodighed ved at krydse. Man opnår det ved at selektere, og så krydse. "Få noget nyt blod ind" som man siger. Og dér behøver man dælme ikke at tage 2 forskellige racer, for at opnå samme effekt. Og effekten er stadig kun givet i forhold til udgangspunktet og målet, ikke i forhold til alt andet.

Det kommer da an på om man køber, eller sælger. Nope. Det er der ikke. De eneste undersøgelser der er lavet på sundheden på hunde hvad angår krydsninger kontra renracede, skelner ikke mellem angiveligt renracede, og tavledyrene. Så er der undersøgelser fra landbrug, særligt husdyravl i dén her forbindelse, som, hvis man læser det helt uden at tænke over den selektion der sker ifm. husdyravlen, til en hvis grad understøtter din påstand om krydsningsfrodighed ved husdyravl. Så er der planteavl, hvor man med 100% sikkerhed kan bevise krydsningsfrodighed. Men også dét har et lille "twist" Fælles for husdyravl i landbruget, og planteavl, er bare at der selekteres tæt på alle individer væk, så man til sidst står med dét ene individ der kan føre noget fornuftigt videre. Herunder altså også de ting der følger med krydsningsfrodigheden. Resten er ganske enkelt enten ringere i avlen, lige så gode som udgangspunktet, eller har ikke de ønskede egenskaber. Krydsningsfrodighed ved planteavl er der kun tale om ifm. en genetisk formering af vegetabilsk formeret materiale. Tænk på ligusterhækken derhjemme engang. I DK vil dén typisk være 1 af 3 sorter. Hver sort er genetisk set kun 1 plante. ALtså er ligusterhækkene i DK reelt set kun 3 planter. Dét giver problemer sygdomsmæssigt efter en årrække, fordi alt har de samme gener, og dermed lettere bukker under for specifikke sygdomme. Altså tager man en stak af hver, putter dem under kontrollerede forhold, og laver kontrollerede krydsninger af lidt af hvert. Ser hvad de genetisk nye planter besidder af egenskaber, og vælger de bedste af dem ud. Kigger på papiret og ser hvilke planter de kom fra, moderplanterne. Man tager så en stak af de udvalgte moderplanter, og formerer dem genetisk. Afkommet hér er hvad der hedder F1 generationen (sådan i den korte version) Dén generation ér sundere, stærkere bedre i henhold til hvad man selekterede udfra. Men også kun sunder, stærkere og bedre ift. udgangspunktet med ét øje på målet. Ikke ift. alt andet genetisk formeret afkom, hvis man fjerner målsætningen. Målsætningen kunne eksempelvis være resistens overfor skurv i æbler. Er der så reelt tale om selektion, eller krydsningsfrodighed? Og kan man rent faktisk gøre det samme med hunde? Svaret på det sidste spørgsmål er, ja. Det kan man. SPørgsmålet er så om man vil acceptere at slå alle "skæve" individer ned, eventuelt endda en hel avlslinje, hvis der dukker noget op hen af vejen. Man gør det ved produktionsdyr, ved planteavl osv. Men ved hunde?

Dét har jeg. Men problemet eksisterer jo også ved de andre retrieverracer, hér særligt nok goldens, og en anden race/type der lige falder mig ind: Schæferen. Bare for et par eksempler. Ideen... ja. Men tolkningen af "ideen", eller tolkningen af standarden er bestemt ikke. "Bredt kranie"... hvor bred? Str. 45 bred, eller sådan lidt mere harmonisk? ja man kunne jo blive ved. Jeg klandrer ikke standarderne. Jeg klandrer dem der dømmer uden kendskab til brugsområdet for racen, og jeg klandrer dem der avler uden at tænke på hundens egentlige brugsområde. Ja og så klandrer jeg moden blandt køberne af de hunde. Uden købere til skidtet, ville de nok ikke blive avlet i første omgang. For dét jeg finder interessant, eller tåbeligt om man vil, er at der i standarderne jo faktisk er beskrevet nogle egenskaber, og at racens egentlige brugsområde jo også er tydelig for enhver, og at man så for pokker ikke vægter dette mindst lige så højt som præmieringerne i en ring.

Dén er jeg så absolut ikke enig i. For nogle racer....måske.... Men for en stor del af brugsracernes vedkommende mener jeg bestemt at jeg kan se noget andet.

Sagtens. Det har aldrig været nemmere end det er idag, takket være internettet og de muligheder man har med dét. Jeg mener absolut ikke hundeweb. Snarere tværtimod, fordi man, medmindre man ved hvad man kigger efter, ofte lader sig "forblænde" af de ting der står der. Det jeg finder langt mere interessant er alle de ting der ikke står på hundeweb. Nej. Netværket er alle de folk man "bumper ind i", når man tager ud til arrangementerne, alle de forummer der findes idag, hvoraf der endda er racespecifikke og/eller formålsspecifikke fora man med fordel også kan benytte sig af som informationskilde. Det ér så "nemt". Igen: Der er andre ting i DKK end udstilling, og hvad der eksteriørmæssigt er "perfekt" afhænger stadigvæk udelukkende af hvilke øjne der ser. Jeg kunne aldrig drømme om at anskaffe mig en udstillingslab. For det første mener jeg de ligger akkurat lige så langt fra standarden, som de ofte udskældte jagt- og markprøvelabber gør det. For det andet har de ikke nogen egenskaber jeg vil kunne affinde mig med i en lab. Jeg vil derimod kigge på jagt- og markprøverne for at finde de labber jeg kan lide. Som har bevist hvad de indeholder af sind og egenskaber, men som til gengæld, pga. moden ved retrievere idag, med stor sandsynlighed aldrig vil opnå noget som helst i en udstillingsring. Hvad man ikke VIL se, eksisterer ikke. Har du nogensinde været ude hvor hundene rent faktisk bliver brugt, istedet for at fastholde fokus på udstillinger. Der er altså en helt anden verden end udstillingsringene. en Tavle er iøvrigt ikke garant for noget som helst andet, end at det der står i den er sandt. Det er så op til køberen at selektere bl.a. ud fra de oplysninger der står i tavlerne, men så sandelig også fra andre kilder. Og gør man ikke dét, så vil jeg give dig ret. SÅ kunne man lige så godt have købt en hund uden.

Jeg har lige klippet/klistret lidt, og til det fremhævede: Dét er jeg lodret uenig i. Tag en hund som labben, som går for at være en temmelig "nem" hund, og arbejdet som apportør... Det er ikke unormalt at se en ejer af en sådan hund, med ønsket om at få en bare nogenlunde pålidelig apportør, fejle fuldstændig på adskillige punkter, af forskellige årsager. AT hive potentialet ud af en hund, uanset hvad det er for en hund, og uanset hvad man vil lave med den, ér krævende, og kræver en del arbejde og kreativitet fra ejerens side af, lige så snart man har et mål med hunden, for man kan aldrig bare gøre som man plejer, med enhver hund af en given race. Har man en "tilfældig" blanding, hvor man går vejen med at se hvad man kan med den, istedet for hvad man vil med den, så har man det imo endda temmelig nemt. For fejler en opgave, så var det bare ikke dét man skulle med den..

Ja alt dét der nævner du jo konstant.... Og Ignorerer fuldstændigt at der ikke ér en eneste standard der kræver alt det du harcellerer over. Ekstrem avl på ekstremer, som eksempelvis højavlsschæfernes meget skrå ryglinie, eller udstillingslabbernes til tider ekstreme størrelse og bygning, er ikke godt. Derom kan der overhovedet ikke herske tvivl. Men det er ikke standarden der bærer skylden for dét. Skylden har de øjne der tolker standarden, og de købere der støtter tolkningen. Vil man ikke støtte den slags, så har man, ikraft af stamtavlen og netværket bag, alle muligheder for at købe alt andet end ekstremerne. Og nu er tavlen altså også andet end udstillinger og ekstremer på udseendet. Der ér rent faktisk brugsrelaterede ting man kunne kigge efter istedet, som i dén grad giver mere end blot vage formodninger om adfærd. Og som i dén grad kan fortælle én om dén hund man overvejer at købe hvalp efter, rent faktisk er skabt så den kan holde til at arbejde og leve. Dèt får man altså ikke muligheden for hvis man vælger at købe uden tavle.

Nej, du har aldrig sagt noget om labrador, Men du har et brugernavn der henleder på at det er dén race du har med at gøre, som jeg også skrev i mit indlæg. Hvis den halve pris er 5-6.000 kroner, så er jeg ganske udemærket klar over at den fulde pris nødvendigvis må være det dobbelte. ALtså 10-12.000 kroner. Og som jeg også forklarede, så er der dælme mange racer der koster endog væsentligt under den pris med alt inklusive. Så et generelt billede på tilstanden indenfor DKK er det altså ikke. At finde ud af om ens hund overhovedet er værd at avle på. Om den besidder egenskaber der er værd at føre videre, og at finde ud af hvilke egenskaber ens hund har, som ikke er gode nok, så man kan sætte den sammen med én der forhåbentlig forbedrer de egenskaber.

Du har helt ret. Det er ikke det samme som at købe et par bukser. Kvalitet koster "pr. enhed" hvis man kan sige det sådan, meget mere ved hunde, end ved bukser. Det andet med priser osv... Nu er det jo altså ikke DKK der sætter prisen på en hund af X-race... Det er opdrætter, og KUN opdrætter selv. Jeg vil tillade mig at tro at det er labber du har med at gøre, ikraft af dit brugernavn, og til dét vil jeg lige tilføje: Hvis det rent faktisk ér labber du har med at gøre, så er du heeeeeeeelt galt på den makker. En ordentligt avlet lab koster fra 5-8.000 kroner, hvor udstillingslinjerne ligger i den dyre ende af skalaen. Ikke de 12.000 en hund med stamtavle skulle koste ifølge dig helt generelt. Jeg har set labber til den pris. Men kun udstillingslokummerne som jeg aldrig vil eje én af alligevel. Og en tavleløs til 5-6.000 kroner??? SÅ er man dælme da også godt dum som hvalpekøber, imo. Men også hér er der tale om udbud og efterspørgsel. Hvis folk vil betale dét for dem, så er man godt dum som sælger ikke at tage det for dem. Jeg har til dato ikke ejet én eneste tavleløs, som der er blevet givet mere end 700 kroner for.

Hvem siger de gør dét da? Hvad er det der vil blive så forb..... svært for hvalpekøbere, og hvad ér det for en udvikling og dermed udbudssituation du mener der er på vej?

Ih ja... For dé vil da bestemt være istand til at styre avlen så vi stadig vil have gode og stabile egenskaber i diverse brugshunderacer... eller nowet. Hvis man nu bare undlod at avle på racer man ikke brugte til dét racerne var lavet til, som hundeejer, så ville mangt og meget være reddet. Til tråden: At antallet af nyregistreringer af hvalpe er faldet er da på ikke så få punkter en god ting. Det betyder jo ikke en dyt andet end at der bare ikke avles så mange hvalpe for tiden, og dermed indirekte også at der nok tænkes en lille smule mere over tingene inden man sætter et kuld hvalpe i verden. Hvordan man kan læse alt det andet ind i dét, forstår jeg altså ikke.

1. vurderes bl.a. på diverse brugsprøver, som f.eks. jagt- og markprøver, IPO, Hyrdeprøver osv osv. 2. Udelukkende? Arh.. næppe. Køber har mig bekendt en del magt hvad den slags angår.

Jeg vil stadig ikke give nogen hund gulerødder. Man risikerer bare at gøre de der kappeklædte kampkaniner vrede, og dé er dælme ikke at spøge med.

"Hybrid" er en betegnelse for en krydsning mellem 2 forskellige arter, og en sådan krydsning vil erfaringsmæssigt typisk være infertil. Der er dog undtagelser. Som en anden har skrevet er hund og ulv ikke 2 forskellige arter, og dermed ikke en hybrid. Det kaldes så alligevel en hybrid, men hér har man så også gjort en undtagelse. Man må også kun kalde det for en hybrid i et vist antal generationer. ANtallet husker jeg ikke lige på stående fod.

Ja jeg, som mk101, kan heller ikke lige forstå dén dér. En stambog er et selektionsredskab, ikke en garanti. Bruger man den ikke INDEN man køber hvalpen, kunne man lige så godt have købt uden.

Retrieverfolk bruger så, så vidt jeg har kunnet observere, kun én kommando, for det hele. Stopfløjtet, som bruges når hunden skal standses og vende sig mod dig for at kunne få næste kommando i en dirigering....... Som er samme signal der gives hver gang man fortæller hunden at den skal slå røven i sædet........ som også betyder at den skal blive siddende til den får andet at vide. Det er, imo alt rigeligt. Der er for mig ikke noget formål i at fortælle hunden at den skal sætte sig ned, hvis den selv må bestemme hvor længe. SÅ kunne jeg jo lige så godt have ladet den stå hvor den var.

Det var så ikke lige dét jeg havde i tankerne med mit OT. Mere en slet skjult bemærkning om at jeg finder det spøjst at man som bruger gerne vil vide alle mulige ting om andre brugere, hér advarsler og kommentarer herom, men ikke selv vil lade andre vide noget om én selv. I Sigurds tilfælde hvilken hund han har, bare for at holde mig til mit OT-indlæg. Moral er godt, dobbeltmoral er.... tænker jeg lige. Man vil gerne vide alle de dårlige ting om andre, men vil ikke lade andre vide uskyldige ting om én selv....