DKWiechert

De er på øvelse. Den slags aktiviteter er blevet offentliggjort, og iøvrigt er det en opgave de er blevet sat til. Et stykke arbejde de skal udføre indenfor en given tid, og indenfor visse rammer. Lad os vende den om engang. Når i går ture i skoven, og kommer forbi/i nærheden af en række jægere med våben i hånd, der tydeligvis er på jagt.... hvad forventer i de kunen tænkes at gøre hvert øjeblik det skal være: skyde, eller plukke blomster? Man har som borger selv pligt til at holde sig opdateret med aktiviteter der måtte foregå i det ganske danske land, herunder også øvelsesaktiviteter, som må foregå hvor som helst. Også på privat ejendom, hvis forsvaret vælger at gøre fuld brug af deres rettigheder. Det sidstnævnte sker, ganske vist ikke ofte, men det sker, og jeg har da også selv kørt ud over en pløjemark engang med bæltekøretøjer, efter at være blevet givet ordre herom. Eneste hensyn der bliver givet i sådanne tilfælde, var at vi ikke lå og lavede stillinger med dozerbladet på privat mark. Ejheller centrumvendinger og den slags. Det koster nemlig for meget når man skal betale for skaderne.

Det ér fuldt lovligt. i lokalpressen vil øvelsesaktivitet være blevet offentliggjort, med tid, dato og sted. Selv uden denne oplysning i lokalpressen vil det være fuldt lovligt. Dog knap så hensynsfuldt, og iøvrigt i modstrid med normale politikker på området. Tror faktisk også både forsvaret og hjemmeværnet offentliggør øvelsesaktivitet på deres respektive hjemmesider, men dét er ikke noget jeg har undersøgt nærmere. Skulle dog undre mig andet. Uanset er man lidt selv ude om det. EN flok mennesker klædt i dansk sløringsmønster, der alle bærer våben, ø-håndgranater/k-slag og lette maskingeværer..... Hvad mon, der kommer til at ske med og omkring dén flok mennesker.... Blomsterbinding!? :stupid: Nej, vel.

Naturligvis er det skrevet som en kombination, særligt hvis ikke man læser det hele, for flere af de ting du har skrevet hér, er også med. Dog skrevet som at man er nødt til at kigge på hunden og bedømme hvad/hvor langt man kan gå, eller rettere hvad man kan springe let og elegant over, som eksempelvis hér: Det skulle jo gerne være bredt anvendeligt, og ikke en slavisk nedskrivning af én mulighed, var hvad jeg havde i hovedet:blink:

Det er ihvertfald sådan jeg har forstået det jeg har læst. Men jeg indrømmer gerne blankt at jeg i dén grad også har både læst og set adskillige andre indgangsvinkler til dét her. Jeg mener så til gengæld at det er ganske indlysende hvorfor man for 80 år siden kaldte det tvangsapportering: Man står med en apporteringsuvillig hund, men den SKAL altså lære at apportere, uanset om den vil det eller ej...... ja det er enten dét, elelr kuglen.... Jeg kan sagtens se tvangen i dét.

Dét der vil jeg nu stille mig noget tvivlende overfor. Pointen er jo netop at ulve i fangenskab ikke er sammenlignelige med ulve i det fri i dén grad man hidtil har gjort. (Teorierne, og dermed argumenterne der bakker op omkring de typiske hieraki-myter, stammer fra studier på ulve i fangenskab, og på høns....)

Og der er givetvis noget der er rodet sammen alligevel... men dét følger så bare traditionen.

Baglænskædning som træningsmetode til indlæring af apportering. Mange står fortvivlet og fatter ikke at deres lille guldhåb af en retriver elelr anden hund, ikke kan finde ud af at apportere. Det burde jo ligge i dem... Jovist, men prøv at kigge på hvad du egentlig forlanger af hunden: Du vil have at hunden ukritisk skal rende ud til "et-eller-andet" der ligger et elelr andet sted derude, samle det spontant op, rende lige hjem i god fart, standse foran dig, aflevere til din hånd på kommando, og iøvrigt sætte sig om på plads og tie stille bagefter.... Så kan hunden være nok så glad en retriever, der hjertens gerne vil hente alt, bære på alt, og komme med alt til dig, bare du lader den.... men alt der hedder disciplin og sikekrhed i øvelsen, det kommer ikke af sig selv. ANtager vi at man allerede har lavet fodfejl, eller at man bare står med en knap så apporteringsvillig hund, kan det anbefales at lære hunden det ved baglænskædning. Øvelsen deles op i enkeltmomenter, som indlæres hver for sig. Først når hver enkelt del "sidder i skabet" for sig selv, kobler man det sammen til ét hele. Delmomenter kunne meget passende være at sidde roligt og opmærksomt på plads. at samle op. at holde fast at bevæge sig med apportemne i munden at returnere at aflevere apporten til hånd på kommando at gå rundt om, på plads. indlæringen af delmomenterne kan variere utroligt meget. Eksempelvis momentet at samle op, kan volde folk enddog store problemer. Nogle racer er bare ikke naturlige apportører, andre volder det ingen problemer overhovedet. Man kan derfor være nødt til at blive kreativ. Nogle hunde skal bare have et enkelt fingerpeg for at samle noget op og tage det ordentligt i munden, hvorefter hunden belønnes/roses, andre hunde skal roses for blot at kigge på apportemnet i første omgang. Når man langt om længe når til at koble det hele sammen, starter man bagfra med at koble delmomenterne på. I sagens natur kan man ikke starte andre steder end med at tage noget i munden, da hunden ikke kan aflevere noget, uden først at have det i munden, så vi starter med at lægge en apport ud, afhængig af hunden kan denne ligge lige foran, elelr den kan lægges langt ude. Vurder selv hvad der er nødvendigt for at sikre en succes. Hunden kommanderes til at samle op ("apport"), og man vil opdage at hunden selv går hen til én. Evt kan man blive nødt til at "trække" hunden hjem, ved lige at tage et skridt eller 5 bagud mens man ser meget meget glad ud... Når hunden er ankommet roses den og den får et "slip". Guides herefter om på plads igen, og roses lidt mere. Når dét sidder i skabet, kan vi koble at rende ud og hjem på. Reelt set flyttes apportemnet bare længere ud, og hunden sendes på en apport som før. Efterhånden som hunden bliver sikker i dét her, skal vi have noget fart på. Måderne er sikkert lige så talrige, som de kan være sjove. Et eksempel kunne være at sende hunden på en apport, og i splitsekundet inden den er ved apporten, render man selv den modsatte vej.

:hmm: Hvad i alverden forleder dig til at tro at jeg forstår små fiskerier?? Det kan ikke være noget jeg har sagt herinde ihvertfald. Næææh... men du vil vel gerne have noget der er bare nogenlunde forståeligt og sammenhængende, ikke

Næhh, det kan jeg sagtens, men kunne du ikke bare have spurgt om dét så, hvis det er dét du vil have :blink: Jeg har dog noget svært ved at se formålet i at jeg skal beskrive hvad riddi' mange andre har beskrevet meget bedre end jeg selv kan gøre det. Intet. Men det har med tvangsapportering at gøre, ikraft af at forklare at det blot er et ord der dækker over et begreb, og ikke, som de fleste antager når de stopper med at læse efter s'et i tvangs, en metode. Men giv mig lidt tid, så skal jeg se om jeg evner at forfatte noget bare nogenlunde anvendeligt om baglænskædning.

okay.... Hvad man så kan bruge dét til Så var mit gæt kun en 5-8 hunde ved siden af så... elelr deromkring....

http://www.hunde-forum.dk/traening/13596-indlaere-apport-med-klikker-2.html#post339641 Baseret på Aussies indlæg... Som direkte svar, igen igen: Det der idag kaldes baglænskædning, er det samme som dét der blev beskrevet i det første jagthundelitteratur jeg har kendskab til, som værende tvangsapportering, Og det er fra 20'erne. Selv Michael sand skriver i bogen "jagthundens træning" (en overfortolket uanbefalelsesværdig bog, dog med enkelte lyspunkter) at man intet andet sted i jagthundens dressur har mere behov for ros, som i indlæringen af tvangsapporteringen. Han beskriver det direkte således: btw. Lad være med at købe den bog. Den er ikke pengene værd, set i lyset af hvad der elelrs findes

Hvis du skal have svar på dét, må du beregne hvor meget gødning (både lort og urin) din hund producere, og så få lavet en gødningsprøve så du kan se hvor meget kvælstof din(-e) hund(-e) producerer. Umiddelbart vil jeg dog tro at der går en 10-15 hunde på en dyreenhed, sådan i snit. Men dét er et ren og skært gæt.

hrm hrm.... hvad skrev jeg i første indlæg? (wink wink) Det der idag betegnes som baglænskædning er blandt det første jagthundedressur der er skrevet. Hér går det bare under betegnelsen tvangsapportering. Hele ideen med at tvinge gabet op på dyret, stoppe dummyen i munden på den, klemme mulen sammen på hunden, og så videre og så videre, er relativt nye ideer. Cirka omkring samme tid som man begyndte at rykke i liner, rulle kræet rundt når den dominerede, og bed i ørerne når den markerede osv osv osv... Forskellen i alt dét her er så åbenbart dén at alle andre ikke kan se andet end ordet "tvang", og dé træningsformer der var fremherskende for 15-20 år siden.... Bare møgirriterende (syntes jeg), at man næsten kategorisk nægter at der kunne ligge andet i det, end fysisk at tvinge hunden til noget, når det drejer sig om netop dén ene ting..... Man kan jo godt se at metoder ændrer sig løbende, med alle andre ting....

Hunden har lært at apportere, og gør du ikke noget andet anderledes i forhold til hunden, og træningen heraf, har jeg ualmindeligt svært ved at se at en klikker skulle give mere fart og leg på hunden. En klikker alene bevirker ikke vidundere. Og så er vi tilbage i at vi har lidt forskellige indgangsvinkler. Jeg vil slet ikke have at hunden begynder at tygge i første omgang. Jeg vil helt og aldeles undgå at få det problem i første omgang. Og hér virker det ganske udmærket at give hunden en tykkere dummy, istedet for de der tynde pølsestænger folk mener er så smarte idag. (hvad der fra et brugsmæssigt synspunkt iøvrigt også er helt urealistiske)

Nej. Det er én tolkning af indholdet. Som skrevet ufatteligt mange gange herinde i forum, er den ældste beskrivelse af det der indenfor jagthundeverdenen kaldes tvangsapportering, faktisk det man idag kalder baglænskædning. ja sågar Michael Sand (den *****... ja undskyld, jeg kan ikke lide ham som hundetræner) har beskrevet baglænskædning som brugbar metode til indlæring af tvangsapportering. Dvs vi taler jagthundelitteratur med næsten 60 år imellem, og det samme indhold går igen. Idag er man bare forskrækket over at kalde det ved dét navn det altid er blevet kaldt. en overfortolkning af format. Svarer lidt til at man idag kaldte "lineføring" for et no-go, et fy-ord, fordi man for x antal år siden også kaldte ryk i kvælerkæde med pigge på for det samme..... Og dét kan vi vel blive enige om ikke er tilfældet.... samme ord, forskelligt indhold afhængig af tid, sted, og tidens "trend", så at sige

Jeg har ikke misset noget, men det har du. Jeanette beskriver netop baggrunden for hvorfor hun kigger mopd klikekren som en mulighed. Jeg har ualmindeligt svært ved at se at klikekren som eneste forskel skulle give hende mere fart på hunden. Dét er en utopi.

Det er én måde at indlære tvangsapportering på, ja. Men ikke dén måde der faktisk er den ældst beskrevne jeg personligt har set, som daterer sig tilbage til 20'erne. Tvangsapportering er defineret som at lære en ikke-naturlig apportør, eller en apporteringsuvillig hund, at apportere. Ikke andet. Metoden man bruger varierer enddog meget, og jeg har set eksempler lige fra at tape hundens mund lukket omkring en apport, og til... hvad hedder det nu.... det der hvor man som fører/træner selv er passiv, og udelukkende belønner når hunden af eget initiativ i et splitsekund gør det rigtigt......?? Nåh. Ligemeget. Der er hele spændvidden, tvangsapportering er bare et ord der dækker over at lære en apporteringsuvillig hu8nd at apportere. hverken mere eller mindre, men der er sædvanen tro en fandens til vilje til at tolke mere ind i det, end der reelt er belæg for. :blink::blink:

det er nu ikke noget nyt. Og var det helelr ikke for små 20 år siden da jeg gik i DCH med den første (hold da op.. er det virkelig så lang tid siden :shock: ) Det du beskriver hér, har været anvendt i jagthundeførerkredse i ualmindelig lang tid, og har været beskrevet som egentlig træning i jagthundelitteratur siden midten af 20'erne. I dén verden kaldes det så bare tvangsapportering. (Åbenbart et fy-ord idag for dem uden kapacitet til at kigge på indholdet istedet for navnet, men dét er så en anden sag) :blink: Dobbeltkonfekt. Lige til tråden: Jeg har ualmindeligt svært ved at se at en klikker skulle give mere "fart og leg" på hunden. Det er ikke klikkeren i sig selv der gør det. Og til dén med at en apportering med bold osv går jo meget godt, og at hunden tygger i apporten... 1. Kaste-bold-leg er netop dét: leg. Det har ikke ret meget med apportering at gøre. 2. Hvis hunden tygger i apportemnerne, så gør apporten større. Ikke tungere, bare tykkere. Meget tykkere. Og hold dig til at bruge apportemnerne til indlæring og arbejde. Alle andre ting er til leg. Ihvertfald til det sidder i skabet.

Hvorfor mon hunden skulle aflives, og du kun havde ½ time til at hente den i, ellers...... Same old, same old... Det er den typiske måde at slippe af med ens uønskede møgkræ på, for én eller anden skal nok fatte medlidenhed. Nåh. Nu har du så hunden, og det bedste råd jeg kan give med på vejen er, tålmodighed og undgå at tage kampe med kræet, der ikke er kampen værd.

Har du overhovedet læst mit første indlæg??? (et ærligt spørgsmål, ikke andet!) Der er en dertil uddannet betjent i hver eneste politikreds i danmark, allerede. Der er helelr ikke tale om at de egentlig er overbebyrdet med arbejde. Det hvad der er problemet, er at der ikke er afsat timer til dyreværnsarbejde. Det betyder bl.a. at de render rundt på "almindelige" opgaver, såsom trafikkontrol osv, istedet for at tage sig af dyreværnsopgaverne først. Jeg kan ved bedste vilje ikke se hvad det skulle gøre godt for, at begynde at justere og ændre og oprette en helt masse ting og sager, når det eneste der egentlig mangler for at det kunne komme til at virke, er mandetimer afsat til det.

Man kunne jo starte med at føre udøvelsen af den danske lov tilbage til at være fornuftsbaseret. e.g. at man ikke knalder gud og hver mand for at have en kniv i bilen, men "nøjes" med at knalde dem der har en kniv med sig ud i byen... eller at man istedet for at kaste penge ud til højre og venstre, og liige i nakken af det ene populistiske forslag efter det andet, rent faktisk begyndte at basere love, tolkninger heraf, og udførelsen heraf på fornuft, viden, og ansvar.... Eller at man, som borger i dette land, rent faktisk begyndte at tage ansvar for ens egne handlinger igen, istedet for at begynde at forlange kompensation for ens smadrede alu-fælge, som udelukkende er blevet smadret fordi man var evnesvag nok til at tro at det er statens skyld at man ikke kan finde ud af at køre langsomt nok over, eller uden om et hul i vejen hér om vinteren, hvor det er alment kendt at vejene kan frostsprænges.... osv osv osv osv... listen er lang, hvis man gider skrive den, for hold da op hvor er der mange fuldkommen hjernedøde ting man mener der skal bruges penge på i dag. Ofte uden at der kommer et reelt afkast af udgifterne (eller investeringerne, som det åbenbart skal kaldes) Mon ikke det ville frigøre en ganske anseelig mængde ressourcer, hvis staten, og dennes instanser kunne begynde at koncentrere sig om de ting der rent faktisk er mening, fornuft og bare en smule viden bag, istedet for at spilde oceaner af tid på ligegyldigheder og ting som det slet ikke er hensigten at lovgivningen egentlig skal ramme. (som eksempelvis spejderledere der knaldes for at have en kniv i bilen på vej til et spejdermøde, elelr jægeren/schweissføreren der knaldes for at have sin affangningskniv liggende i bilen, "hvis nu" han/hun kaldes ud på vej til/fra arbejdet, osv) Man får ihvertfald ikke flere ressourcer af at oprette et nyt organ, til at varetage opgaver der allerede varetages af andre, allerede etablerede instanser...... Dét er helt sikkert og vist.

Dyrepolitiet i andre lande har, ligesom et dyrepoliti her i danmark ville få det, ikke beføjelser til at gøre noget som helst, uden at der er enten en betjent med, elelr en dommerkendelse. (med ganske få undtagelser) Det betyder bl.a. at der reelt set ryger 2 mand ud, for at gøre hvad én dertil uddannet betjent kunne gøre selv. Dobbeltbetaling, for én opgave. Det er lidt spild af ressourcer, er det ikke. Udover det, så er der det faktum at der ikke er nogen af de andre dyrepolitigrupper der reelt gør noget, der ikke er prestige i. Det i ser i fjernsynet er så langt fra virkeligheden, som at sige at axel sheriff altid følger loven. RSPCA eksempelvis, rører ikke en finger, medmindre de er sikre på at de kan få en retssag og en avisoverskrift ud af det. Tror man ikke på dét, så kan jeg kun anbefale at kigge lidt rundt på nettet, og så logge på et amerikansk og et engelsk forum engang, og tage en debat omkring de 2 landes dyrepoliti engang. Men spørger man regeringen i Danmark, og naturligvis de folk der promoverer sig selv på et dyrepoliti, så fungerer det jo knaldgodt det hele. Bare ærgeligt at dem der rent faktisk går og beskæftiger sig selv, med reelle dyreværnsopgaver, såsom labrador rescue, eller springer rescue i england, ikke helt har samme oplevelser med dyrepolitiet. Dém gider man abre ikke høre på, elelr man hører dem bare ikke, for de punger ikke penge ud på reklamer og selvretfærdig propaganda. Det sidste kunne man jo så sige, at det jo selvfølgelig ikke bliver tilfældet i lillebitte danmark.... Hvortil jeg kun kan spørge: gør det ikke???? Har du fulgt med i hvad forskellige dyreværnsorganisationer her i danmark reelt gør, og ikek gør, og ikke mindst hvordan de arbejder? Jeg har. Fra første parket endda. Og det er ikke kønt, ikke godt, ikke fungerende, og det er dælme også uetisk og uansvarligt fra langt de fleste kanter af. RSPCA én gang om igen. Og sådanne folk vil man have til at blive til et dyrepoliti i Danmark? For det bliver jo sådanne folk, hvis ikke det rent faktisk bliver netop de folk, hvis man vælger at gå den vej. Hvorfor ikke istedet bevilge de oceaner af penge man ville have brugt på at få noget lort op at stå, til politiet istedet, øremærket til mandetimer på dyreværnsopgaver. Man ville for det første få langt mere arbejde for pengene, og man ville have sikret sig at dem der udfører disse opgaver, også rent faktisk har beføjelserne til at gøre noget ved det, når de nu får lov til at komme ud.

dén havde jeg så ikke set :stupid:

jeg har stemt at den nuværende lovgivning fungerer fint, men at der er behov for flere ressourcer for at håndhæve den. kørekort til hund, såvel som et dyrepoliti finder jeg mildest talt latterlige. Hvem skal stå for at afholde et hundekortskursus? Hvad skal der undervises i? Hvem skal tage det? Uanset hvad man vælger som svar på de tre spørgsmål er der liige et par ting der gør det til en utopi. Og en hjernedød en af slagsen. Dyrepoliti... Tåbeligt. De lande der alelrede HAR et sådant politivæsens halløj, er al rigelig bevis for at det ikke virker. Det ser knaldgodt ud på papiret, giver godt tv. men det virker ikke. Iøvrigt er det, medmindre grundloven ændres, ikke en mulighed. For ikke at forglemme at der den dag idag allerede sidder en betjent i hver eneste politikreds, som ér uddannet til at tage sig af dén slags sager. Men fordi man ikek bevilger pengene til at aflønne dé arbejdstimer, kommer de ikke ud og udfylder deres funktion som en slags "dyrepoliti". Hvad i alverden skulle et helt nyt "korps" kunne gøre, ift. hvad der allerede KAN gøres, hvis der bevilges penge til det? Det kræver trods alt også penge at oprette og drive et nyt korps. Mange penge! Husk nu på at al opstart koster mindst dobbelt så meget som man regnede med, og det man regnede med er altid dobbelt så meget som man egentlig vil give i første omgang. For slet ikke at tale om de øgede omkostninger til administrering og meget mere der kommer ifbm løbende drift, fordi man partout vil have det samme man allerede havde... bare under nye faner... Hvorfor ikke bare stikke de penge derover hvor de egentlig burde være i første omgang, og iøvrigt sørge for at der er sat timer af til de opgaver.

Hundene kan fint fungere. Men har de lang hale, så er der en særdeles øget risiko for haleskader, hvorfor man også altid har haft dem kuperet. I historisk tid kuperet meget kort, i nyere tid, kuperet noget længere, dog stadigvæk kuperet. Hvad vil du gøre, andet end at begynde at avle brugsegenskaber ud af hundene, til fordel for udseende? Kig dig omkring engang, og bemærk at der er en rimelig bred enighed om at ensidigt avl på udseende faktisk ikke er så skidegod en idé. Hunden kan sagtens tåle dét arbejde. Men er man nødt til at amputere halen, med deraf følgende komplikationer, infektioner og helingsproblemer, pga at en flok uvidende høns mener det er synd at kupere i en tidlig alder, hvor komplikationer, smerter og infektioner næsten slet ikke er tilstede, så er dyrevelfærden røget i grøften for længst. Man kunne også helt lade være emd at holde hund. Man kunne lade være med at træne handicaphunde, toldhunde, SAR-hunde og mange mange flere. Ethvert stykke arbejde indeholder en erhvervsrisiko. Ved fuglejagt er erhvervsrisikoen haleskader og skader på vildtkløer. Dén risiko kan man reducere, elelr helt eliminere ved at kupere ½-delen - 2/3 dele af halen, og fjerne vildtkløerne på hunden i en tidlig alder. Ved at gøre dét, sørger man for at hunden slet ikke, elelr kun meget meget sjældent overhovedet får nogen skader. Og skulle hunden få skader alligevel, så er skaderne ofte slet slet ikke så store som de ville have været, hvis hunden havde haft en fuld hale. Iøvrigt mener jeg ikke at dårlige hofter kan sammenlignes med haleskader pga et arbejde for hunden. Drop det disneyficerede verdenssyn, og kom ind i kampen.