DKWiechert

iøvrigt er der mere hér http://www.hunde-forum.dk/debat/3992-jagthunde-og-halekupering.html

Der er flere årsager. AT halen er tynd elelr sart, har intet, elelr ihvertfald meget lidt med sagen at gøre. Det drejer sig om hundens arbejdsområde på en jagt, og dens bevægemønster i terrænet den bruges i. Spaniels, som velnok er én af de racer det var tåbeligt at forbyde halekupering på, er hunde der er avlet til at arbejde foran bøssen, i tæt og ufremkommeligt krat. Cockeren enddog i endnu tættere krat end de andre spaniels. Det betyder bl.a. at halen i dén grad er udsat for at blive fanget og viklet ind i ting som brombær, tjørnekrat og så videre, og grundet adrenalin og drive, fortsætter hunden med at møve sig fremad, uagtet at halen faktisk ikke følger med. Svuptivup= et styk afpelset og afskindet stykke hale. Dén slags kan man ikke avle sig udaf. Og selvom man skulle mene at det avr muligt "fordi labradoren får jo ikke sådanne haleskader" () så gentager jeg lige: terrænet hvori hunden benyttes, såvel som arbejdsformen for hunden sætter hunden i risiko for at få de skader. En lab bruges ikke, og vil rent temperementmæssigt helelr ikke selv gå ind i de områder og dét arbejdsmønster, som de udsatte hunde gør. Ørerne er ikke noget problem, fordi de nu engang sidder på hovedet af hunden. Den skal nok dreje hovedet ud af diverse ting og sager, førend ørerne får fat i noget. Og hvad ville du iøvrigt gøre ved det, hvis der var et øreproblem i dén forbindelse? Kupere dem? Dét ville være idioti, fordi ørerne netop er avlet lange og hængende for at beskytte øregange osv mod snavs, grene og andet der kunne gå ind og give problemer. Ikke at halekupere de racer der beviseligt er i højrisikozonen for alvorlige haleskader ifm. brugen, er i dén grad misforstået dyrevelfærd. Enhver haleskade pådraget under brug, har enormt svært ved at hele ordentligt op igen, for slet ikke at tale om at en alvorlig haleskade faktisk ret ofte resulterer i at halen så skal amputeres. Dét er endnu mere smertefuldt for hunden, end en ordentlig kupering nogensinde kan være. Og slutteligt skal man huske på at sådan en haleskade ret ofte resulterer i infektioner. Infektioner i netop halen, kan meget let sprede sig til ryggen også, ikke at forglemme: blodforgiftninger mv. også.. Nåh ja. Og så er der lige dét der med at man, med ihvertfald spaniels som komemr til skade med halen, som loven er idag, faktisk er presset til at lade hunden undergå enormt smertefulde og langtrukne behandlinger, for dén hale skal bare reddes. Koste hvad det vil, for uden ét styks komplet hale, kan man ikke gå til prøver osv.... Idioti, og en gang rosenrødt disneyficeret misforstået dyrevelfærd.

Hvis der er nogen der siger sådan, så snyder de køber. Stamtavlen koster kun knap 300 kroner at få lavet, så det er ikke dén der gør en hund billigere. Enten er der tavle på, eller der er ikke tavle på. længere er den egentlig ikke.

Labrador og new foundlænder ligger også liige op af hinanden, så man skyder nok ikke helt ved siden af, hvis man anskaffer en newfer som sin kommende apportør på jagter..... elelr nowet

Jeg syntes til gengæld at det allermest latterlige i stort set alle de sammenhænge hvor der mere eller mindre sagligt og fornuftigt argumenteres for stramninger, forbud og meget andet, faktisk er fortalerne for stramninger og forbud selv. Dem der er så forhippede på at gøre det umuligt at leve et relativt frit og velfungerende liv i det der engang var et relativt frit og velfungerende land, burde fandenraspme få sparket, og flytte til England istedet. Dèr findes stort set alt det de efterlyser allerede. Og stort set alt det der findes derovre af regler, forbud osv, fungere endnu dårligere end manglen på samme gør herhjemme.

Der er ikke krav om skilte, og du vil ikke kunne blive draget til ansvar for at hunden bider tyven, sålænge du ikke har pudset hunden på ham. Dvs. sålænge du ikke er hjemme, elelr du ligger og sover e.l. 2003-04 - Svar p 20-sprgsml: Om straffelovens bestemmelser om selvtgt i forbindelse med hund, der bider indbrudstyv. Hvis der er fare for at tyven vil angribe dig, elelr din familie, kan du endda pudse hunden på tyven, og endda "gå for vidt" i anvendelsen af hunden som magtmiddel, uden at blive straffet herfor.

Det er nemmere at se/bedømme, ved at kigge på hvordan hunden ligger ned. Ligger den i "frø" har den HD af en hvis grad, hvis ikke, har den selvfølgelig ikke. Den eneste måde hvorpå HD/ikke HD kan bedømmes, er via røntgenfotografi, og en kvalificeret person der bedømmer billedet. Og nej. Mor-hunds og far-hunds røntgenbilleder og bedømmelser er bare ikke nok. Det er SLET ikke nok. Der skal væsentlig mere familiehistorik og statistik med i ens vurdering af om det er godt nok eller ej.

Jeg syntes det er en ganske fantastisk idé, og det er supergodt at hunden drikker og spiser godt, kan rende en forhindringsbane, og at dyrlægen siger hun er tip-top. Selvfølgelig får i da hvalpe ud af det, med lige præcis de egenskaber i ønsker. Knaldgod idé. Glæder mig til hvalpebillederne

Hvad skulle dét hjælpe? Læser man ikke de x antal hundrede "hjælp, min hvalp bider" og "hjælp, min hvalp skider" tråde, så læser man heller ikke en sticky tråd. For ikke at forglemme alle de tråde, træningsinformations-sider og meget meget andet der dukker op ved en simpel googlesøgning. Evt, kan man kigge hér og hér engang. Desuden har MK101 kommet med bud på reelle, brugbare løsninger i sit indlæg, på trods af det sure opstød, som også jeg får efterhånden. Dét vælger man så at ignorere.....

Som MK rigtignok skriver, så er den eneste forskel tonehøjden. Nummereringen gør det enormt nemt for dem der er nogle klovner til at passe på deres ting, at anskaffe sig en større mængde ens fløjter.. SÅ er der nemlig én til hver lomme, en til bilen, en til sommerhuset osv osv osv. Vælg én, og hold dig til dét nummer fremover, er det jeg vil anbefale. Og så har jeg helelr aldrig fanget fidusen med triller delen af en fløjte. Ganske unødvendig imo.

Tag ud at se stedet, overvær træningen, og snak med dem, før du tilmelder dig Brandærgeligt at smide x antal hundrede kroner på bordet, for et par måneder senere at finde ud af at det egentlig ikke var noget alligevel.

nej det var nu ikke specifikt til dig, mere sådan generelt. Men lige til dén med HD så mener jeg ikke at dét at forældredyrene som minimum er tjekket, gavner noget som helst. At "nøjes" med dét, er som at pisse i bukserne for at få varmen. Knaldgodt som salgsargument, men det fortæller intet om sundheden i avlen.

Det er ikke nok kun at kigge på om forældredyrene er kontrolleret for HD, AD osv. Der skal kigges bagud i linjerne, og ikke mindst til siderne. Tillige skal der kigges efter PRA Og så mener jeg nu ikke at labradoren som race "døjer" med mange sundhedsting. De ting der er, kan der testes for, og har man linjerne at kigge igennem, så er man ret godt klædt på til at udvælge en god, stærk og sund hvalp.

:lol: Fortæller jo så bare ét og andet om at du aldrig har set labber avlet til, og brugt til dét de egentlig er skabt til. det er så absolut ikke noget man får forærende fordi man står med en pakke skinketern i hånden derimod er det en ligeså alment kendt, og iøvrigt fordomsfuld og fejlbehæftet, joke at en schäfer er født med et ti-tal i røven (tænk karakterskala og træning)

Så lad mig tilføje: Hvs ikke man kan gå på prøver i sådan et vejr, hvad gør man så når man er på jagt? Bare for at pensle den helt ud.

Hvis ikk eman kan træne i sådan noget vejr, hvad i alverden vil man så gøre den dag man er på jagt i sådan et vejr? Tosset, hvis man spørger mig. Selvfølgelig kan man da træne selvom der ligger sne, sjap og is.

:5up: Man træner jo i det onfang man nu engang kan derhjemme. Til selve træningen får du jo kun vist og forklaret øvelsen, samt forhåbentlig nogle tips til indlæringen, og så afprøvet det du skulle have trænet med hunden derhjemme i den forgangne uge. Men lad endelig være med at sætte tidshorisonter og planer osv op for hunden. De holder med al sandsynlighed ikke alligevel, hvis du vil have noget fornuftigt ud af hunden. Og vær ikke bange for at holde helt træningsfrit i en uge elelr 2, hvis hunden, og du selv, er ved at køre sur i en eller anden ting. Bare det ikke sker alt for tit, så sker der ikke noget ved dét. Noget i den stil, ja. Og del endelig svaret, når du har det

Hvis det er en hvalp endnu, så er der ikke noget som helst der "virker". Så er der givetvis noget der er under indlæring og rutinering, men det sidder ikke endnu. Det er ikke så meget mængden jeg tænker på, men mere hundens øverste etage. Jeg ville ikke begynde på C-markprøverne, førend hunden var ihvertfald 1½. Retrievere er ikke så hurtigt modne, og de er reelt først færdige i hovedet omkring 3 års alderen. Begynder du at presse hunden for tidligt, og for hurtigt, så risikerer du at ende med en hund der for det første slet slet ikke har styr på noget som helst, og for det andet en hund der begynder at flå vildtet, elelr lave andre underlige ting med vildtet. Og sikkert flere andre ting. Følg derfor ikke strømmen, men tag den tid det tager, og giv hunden lidt pause indimellem, så det hele ligesom kan "sætte" sig, hvis du forstår hvad jeg mener. For nogle er markprøverne nærmest en sport (de folk ser du ofte i vinderklassen, og endnu oftere i unghundemesterskaberne) og det lyder da sikkert fedt for dem, hvis de har en hund der i en alder af et år har vundet unghundemesterskaberne.... Det sjove er så at de hunde der er kørt så hurtigt i stilling..... dem ser du bare ikke mere på markprøverne, for de "brænder sammen" på øverste etage. Jeg ved det ikke. Jeg ved der har været forskel for nogen tid siden, hvor RJK bl.a. havde forhindringsforcering med på programmet.Dén har de så fjernet, fordi risikoen for skader var for stor, og det har da også kostet et par hunde. Jeg syntes det er ærgeligt, for det var netop sådanne ting der var med til at skille de store tunge uanvendelige lokummer fra. Men omvendt kan jeg også godt se at det er ærgeligt at en ellers god hund, pludselig bliver gjort uanvendelig pga en forhindring. I store træk ved jeg det er det samme, men i enkeltdele ved jeg det ikke.

Ro på. Den største fejl folk begår, er at de begynder alt for tidligt, og kører alt for hårdt på, alt for hurtigt. Det eneste dén fejl resulterer i, er en hund der ikek får det lært godt nok, og som med stor sandsynlighed kommer til at blive næsten ubrugelig, både på prøver, og på jagt. Tag den med ro, og giv hunden den tid den har behov for. Jeg kender ikke til træningen i RJK, desværre. Men det er det samme arbejde de trænes til. Brugsprøven skal bare tages. Nu kender jeg ikke omfanget af RJK's brugsprøve, men DRK's er reelt set basel lydighed. Ikke andet. Lidt lineføring, lidt fri ved fod, et bliv, et hjemkald, en apportering, og et skud med en knaldpistol. Så er dén hjemme. Må tages når hunden er 8 måneder, og du skal virkelig have gjort noget forkert i træningen, for ikke at kunne få den brugsprøve på hunden. (elelr være én af dem der bryder sammen, bare fordi der er tale om en prøve)

Der er ingen. C-prøver er uofficielle prøver, og fungerer reelt set som træning/rutinering/afprøvning af hundene og førerne, inden de begynder at stille i officielle prøver. undtaget er brugsprøven, naturligvis. det kan være, og jeg siger kan, fordi jeg faktisk ikke pt kan huske det () at hunden skal have en brugsprøve før den kan gå på en c-prøve. Umiddelbart mener jeg den skal, men jeg er ikke helt sikker. Hvis Juelsgaard logger på og ser dén her tråd, så er jeg ret sikker på hun kan huske det. Det betyder iøvrigt ikke noget, for du vil alligevel skulle tage brugsprøven inden du kan fortsætte i træningen, hvis du træner i DRK.

Super :5up: EN gylden regel der er værd at huske, særligt på c-prøver i begynderklassen (unghunde, og knapt så rutinerede hunde) Hold dig bag hundeføreren, lidt på afstand, og lad være at glo på hunden/knæle ned og andet i dén dur, når kræet er på vej tilbage med en fugl. Det ér unghunde, og det ér begynderklassen, og enkelte af dem kan blive distraheret og begynde at rende til dig istedet. Det giver ikk eblot en uheldig oplevelse med dig som tilskuer, det giver også en lidt ærgelig hundefører, og dét har man ikke behov for. Opfør dig ordentligt, og spørg endelig folk om tingene. De fleste markprøvefolk er som regel ganske villige til at forklare tingene

Fordi du da kun kan komme til "ventelinien" i de enkelte klasser. Lidt ligesom at blive standset ved indgangen til tivoli. ALt det spændende foregår bagved dén linie. Og dér tager man ikke sin hund med, medmindre man er oppe til prøve. Men man kan, og må, følge med, hvis man kan holde sin mund, kan finde ud af at holde sig lidt væk, og generelt opfører sig ordentligt.