DKWiechert

Kraftig bygget som racestandard?? Ej.. Racestandarden siger stærk bygget, kompakt krop, meget energisk. Endvidere: godmodig, og meget adræt. Den engelske standard er lige blevet omformuleret, netop fordi man har erkendt at moden har dikteret hvordan standarden blev tolket til udstillingerne. Den nuværende ordlyd er sådan: Altså kan hundens størrelse, bredde, generelle kropsbygning, faktisk resultere i at den bedømmes ned. Jeg har tilgode at se dét ske på jævnlig basis, men alligevel. De billeder i toppen af standarden på dén side viser ikke nogen hunde. De tre billeder i bunden, viser labber nogenlunde af en kropsbygning du også ser til markprøver. Den gule har dog noget korte ben, men de har dog luft under maven. Jeg vil dog sætte spørgsmålstegn ved deres adræthed. Aha... Interessant. For den slags hunde er godt nok dem jeg ser færrest af til markprøver.Jovist er der mange af dém også. Men det er ikke dem der er flest af. Dém jeg ser flest af ser sådan ud: En relativ ung tæve, der endnu mangler at "fylde ud" En lidt ældre tæve én af de Brune gul hanhund Billeder ovenfor fra diverse markprøver rundt om i landet. Fordele ved en retrieverdag, er at man kan se begge verdener, side om side, og endda få chancen for at se markprøvekræene i en ring. Hér, en sort hanhund (indrømmet. Køn er den ikke. Men hverken spidssnudet eller smal.) en anden sort han Lidt smallere, men også stadig kun en ung hund. Og så dukker der sådan et skrummel op Dén er så hverken/elelr Et par hunde jeg kender: Ally, en meget pæn racetypisk labrador tæve, der kan få 1.præmier i ringen, og som har bevist sit værd på markprøver, såvel som på reelle jagter som apportør. Et knaldgodt tosafoto billede af samme hund Hende er der blevet avlet på. Målet for opdrætter var at få hendes næste brugshund. Og dét må man sige lykkedes. Hundene der kom ud af det er så alt andet end kønne, men de har de rette egenskaber i overflod, og den opdrætter beholdte beviser dette. Den beholdte tæve skal der så bare ikke avles på, for hun er for grim. På dét her billede 8 måneder. Hun har ikke taget fylde på nu, i en alder af 2 år. Tvivler på hun kommer til det. Så ja. De grimme finder man også. Jeg mener dog ikke man er i tvivl om at det er labber (men jeg vil give dig at det kan være svært på nogle opdrætteres "produkter" ) Hér kender jeg da ihvertfald 2 opdrættere jeg aldrig ville købe fra, for det de laver er simpelthen for grimt.

Og for arveprins knud: "Klarer sig perfekt på praktisk jagt" er liiidt et vidt begreb. For nogle er "perfekt" det samme som en hund der går ok i drevet, men til gengæld overhovedet ikke vil samle vildt op, for andre er det en hund der er en fænomenal apportør, som kun bliver brugt i egenskaben af en sådan (og dét er labbens opgave. APporteringsspecialist) Jeg kender mange som ville være fuldt ud tilfreds med førstnævnte hund. Omvendt kender jeg også mange der kun er tilfreds med førstnævnte hund, fordi de aldrig har prøvet noget der duer til mere. Uanset så er det en meget simpel naturlov at det man typisk ser som en god udstillingshund, ikke er hverken det ene elelr det andet. Det er de ganske enkelt ikke fysisk istand til at være. Og selv hvis man skulle være så stædig at man rent faktisk formår at få sådan en hund trænet op til det arbejde en labbe nu engang burde kunne udføre, så render man ind i et helt andet problem: hvor længe vil du have hunden til at holde. Ikke blot på en jagtdag, men sådan set også livslængden på hunden. Dén sætning jeg tit tænker, hver gang sådan noget hér bringes op: put your money where your mouth is. Jeg ved du mener man kan bedømme om en hund er sundt bygget på en udstilling. Og at man gør dette. Jeg ved også at du ikke nødvendigvis mener at jagt- og markprøver "betyder" noget. At en hund sagtens kan bevise sit værd uden at gå på prøverne. Jeg mener begge dele er noget sludder, og for det andet kan jeg garantere at det er noget sludder ved retrievere. Det ér ikke sund kropsbygning at ligne en korthåret new-foundlænder, uden ben og luft under maven. En sådan hund holder ikke længe, hvis den bruges. Elelr det vil sige, hvis man overhovedet formår at få den til at blive brugt, for de egenskaber man sætter så højt ved labberne, kan ligge på et meget lille sted i udstillingslinjerne. Jooo... Hvis de overhovedet kan komme over hegnet, og igennem krattet

De bliver solgt som begge dele. Iøvrigt ser jeg ingen forskel på om hunden er en god jagthund, elelr en god hund på markprøver. Opgaverne er i deres udformning ens begge steder, med undtagelse af at der under markprøver ikke er et drev, ved retrieverne. Hvis hunden ikke kan fungere, og pga dens kropsstørrelse ikke kan arbejde ordentligt på en markprøve, så kan den heller ikke fungere eller arbejde ordentligt på reel jagt. Og hvorvidt ejerne ikke har et "behov".... SLudder. For der er rigeligt af folk der prøver.

Ikke helt vice-versa. For der er ikke én eneste markprøvehund der bliver solgt som værende en hund der kan vinde noget til en udstilling. Og jeg har nu set flere markprøvehunde få røde bånd. Det er ikke noget særsyn. Hvad der derimod ér et særsyn er at førerne overhovedet har gidet stille op i en ring. Hvad der er et endnu større særsyn, er at se en dommer der rent faktisk vurderer de enorme udstillingshunde lavere end en normalstor markprøvehund.

Den brune labrador er ikke som sådan upopulær. Og da slet ikke i udstillingskredse. Det der er upopulært er opdrættere der sælger dét de producerer, som noget det ganske enkelt ikke ér. Jeg kan huske at min søster ganske enkelt ikek troede på det, når jeg sagde at der ganske enkelt ikke eksisterede en udstillingslab (herunder også de brune) der havde bevist sit værd som jagt- og markprøvehund. AT Dual-labben også blot er et fantasifoster, som der ganske vist sælges ufatteligt mange af, kunne heller ikke passe. Dét kunne bare ikek passe, og hun satte sig ned med hundeweb og google, og begyndte at studere sagen selv. Racen interesserer hende som sådan ikke, og hun er ikke hverken jæger, markprøvemenneske eller udstillingsmenneske, så hun har ikke en forudindtaget holdning til dét her.... Hendes konklusion var, ikke overraskende, at der rent faktisk ikek eksisterer en labrador som klarer sig godt til udstillingerne, som samtidig kan "bevise noget" på jagt- og markprøver. Der er ganske vist en enkelt hist og hér der har lidt på sit "cv", men udover dét, nada. Ligeledes fandt hun at det forholder sig ligesådan med brune labber, også selvom disse ikke pr. definition er lige så enorme som udstillingskræene. Enhver der ikke tror på dét her, kan jo gøre sine egne studier engang. Så det korte af det lange er, at de ikke er upopulære. Men de bliver solgt som noget de aldrig har været i nærheden af at være.

Svaret var IKKE at hun skulle. Svaret var først at hun ikke skulle kigge ved specialdogs, da der ikek er noget fornuftigt at finde dér. Hvis hun ville have en i brun farve, kunne hun bl.a. kigge ved Brownhunts. Og slutteligt at jeg ville anbefale at fokusere lidt mindre på farven, og lidt mere på egenskaberne i hundene. Selvfølgelig kan man få begge. Men det er jo bare ikke farven der giver "den gode hund" som man nødvendigvis skal leve med i mange år. Egenskaberne må komme først. Og vil man have de egenskaber i en bestemt farve, ja så må man jo kigge efter dét. SVar dog på mit spørgsmål, kvindemenneske (!! ) Iøvrigt: læs indlæggende igen. Din udlægning er ikke hvad der blev svaret

Hvem siger det er forbudt? Hvad var spørgsmålet? Hvad er det der er noget fis ved at anbefale folk at gå efter egenskaber, og ikke fokusere så meget på hvad farve hunden har? Selvfølgelig gør der det.... Afhængig af hvad din definition på "god" er, og hvad du forventer de skal være gode til.

Man kommer på den liste, hvis man er opdrætter indenfor DKK (og derfor officielt følger deres regelsæt), og man gider at betale for at komme på dén liste. Ikke alle DKK-opdrættere gider betale for at stå på dén liste. Ikek alle DKK opdrættere har kennelmærke. Uanset hvor du vælger at købe hund, skal du gå dem efter i sømmene. Ikke blot opdrætteren, men så sandelig også deres hunde. Hvis ikek man gør dét, kan man ligeså godt købe med bind for øjnene fra den blå avis, ved at lege "flaskehalsen peger på".

Jagthundetræning (!!) :scared::scared::scared:

Specialdogs holder du dig bare langt fra, uanset hvad der dukker op af "positive fortællinger" Det er ganske enkelt ikke muligt for nogen som helst at avle på SÅ mange forskellige racer, og samtidig gøre dette godt, fornuftigt, seriøst, og bare med et gran af formål. Det kan ikke lade sig gøre. At hun så ydermere har overflyttet DKK-hunde til DJR (dansk jagthunderegistrering), på trods af at hun ikke bruger eller træner disse til hverken jagt eller markprøver, ejheller har jagt elelr markprøvelinjer i hendes hunde, fortæller mig til gengæld en helt anden historie: DJR har absolut ingen sundhedskrav ifm. avlsgodkendelse. Og selv hvis man får testet sine hunde, bliver det ikke registreret. Hun avler endvidere både angiveligt renracede, såvel som blandinger. Og ja. Jeg kalder det angiveligt renracet, for med dét hun har gang i, er det så langt fra en troværdig "opdrætter", men derimod en luset, simpel BYB, der dog formår at reklamere for sit lort. Iøvrigt er sidstnævnte ikke iorden ifølge reglerne i DJR, ejheller i DKK. Hvis du endelig vil have en brun lab, så er brownhunt ikke det værste sted at kigge, og heller ikke de værste mennesker at snakke med. Jeg ville bare anbefale dig at glemme alt om farver, og istedet købe en hund efter egenskaber du gerne vil have. Når så der dukekr en hund op med dé egenskaber, så tager du den, uanset om den er brun, sort eller gul.

Njøøø... Jæ ka heller int få nok af hende :mrgreen: Medmindre altså det er hunden du snakker om....

Genbrugssvar/kommentar Kød er så sandelig heller ikke et luksusgode.AT leve udelukkende af grøntsager er helelr ikke bedre for miljøet. Faktisk skaber det et endnu større behov for dyrkningsarealer end der allerede ér i brug. Ikke just en god idé, hvis hele verdens befolkning skulle leve af grøntsager, for dét er der, selv hvis vi fældede samtlige skove og regnskove i verdenen, ganske enkelt ikke brugbar jord nok til. Og dét der var, ville hurtigt blive goldt. EN anden ting er det helbredsmæssige i det. DIverse fedtsyrer du udelukkende kan få over kødet bl.a. Visse af disse er direkte (eller manglen af dem er en direkte) årsag til en øget forekomst af bl.a. gigt. Man kan i traditionelle geografisk isolerede folkeslag se en tydelig ændring af sygdomshistorier, fra en tilstand nærmest uden sygdomme og skavanker, og til sygdoms og livsstilstilstande lignende vores, alene fordi disse folkeslag er blevet introduceret til moderne viden omkring ernæring. De er gået fra en diæt næsten udelukkende baseret på forskellige animalske produkter, heri også inkluderet rigelige mængder af alt det fedt vi allesammen får at vide er så satans usundt, og til en diæt baseret på typisk vestligt forarbejdet kød, et hav af sunde grøntsager og kornprodukter og alt i dén dur. Tjaa.... Hvad er så bedst og mest sundt? Jeg ved hvad jeg holder på. Og det er ikke hvad ernæringseksperterne dikterer, baseret på seneste ernæringsmæssig mode.

Det er også meget bedre at bruge endnu flere kunststoffer, end vi gør i forvejen, istedet for at bruge et, som udgangspunkt, naturligt materiale, hvor der reelt set ikke er noget spild ifm. produktionen. uanset, så er sådanne pels- og skinddebatter altid utroligt unuancerede, af den simple årsag at man, som du, fuldstændig tilsidesætter pels der er kommet tilveje på anden vis. Eksempelvis pelse og skind fra vilde dyr. Pelse og skind fra dyr opdrættet i det fri (finske rensdyrskind f.eks.) og så videre i dén dur. Et andet faktum er at der faktisk ikke ér nogen brugbar erstatning for rigtig pels, for os der skal bruge noget der kan "mere" end at se godt ud. Man behøver ikek være en eller anden inuit-stamme i nordvestgrønland, elelr en same-gruppe i finland for at have et reelt behov for noget der på næsten alle punkter overgår kunststoffer.

Hov..... Hér kan jeg faktisk være med :ae:

Ja... Bare der er titler, så er den helt fin :5up:

Dem med titler har ret Så'n er det bare.

:stupid: ALtså. Enten er det en trappe, eller det er ikke en trappe. Materialet denne er lavet af, er fuldstændig ligegyldigt. Uanset vil jeg ikke være bekymret for de 5 trin, sålænge jeg ikke hiver hunden op og ned af dem 500 gange hver eneste dag. Resten af det læser jeg som ganske normal adfærd for en hund der er ved at blive ældre.

Det skrev jeg allerede i første indlæg :blink: Men ja. Ok. Tak for link. Forklarer lidt mere.

Jeg skrev ikke at dit svar var forkert. Jeg skrev bare at jeg læser noget andet, ikraft af at der ordret står at hvalpene bliver x% af dét og x% af det og ...... beskrivelsen af hvorfor det er lidt væsentligt at vide hvad der kom hvorfra står i svaret til Umulia. Iøvrigt er det et debatforum, så nej. Jeg har ikke tænkt mig at holde kæft. *tut**tut*

tjaaa... Fortæller jo så bare fortsat ikke hvad der er i tæven, og hvad der er i hanhunden. Hvilket dyr bidrager med hvad. Dèt er lidt mere væsentligt, end hvad der totalt set er i en saml-selv-kassen, fordi: Hvis alt retrieverhalløjet er i én hund, er der logisk set mindre sandsynlighed for at slutproduktet (hvalpen) indeholder ret meget af dét. Er retrievergenerne i 2 hunde, er der også større sandsynlighed for at hvalpene modtager noget fra "retrieveren" i forældredyrene...... Bl.a. Det er derfor procenterne ikke giver noget brugbart billede overhovedet. Uanset så mener jeg ikke man vil kunne forudse om/hvad der vil blive givet videre, for man har ikke nogen erfaringsmæssig (observation og bogføring), eller statistisk (tests og bogføring) baggrund at vurdere udfra. CHR benyttede sig af et eksempel andetsteds, som gik på hesteverdenen, hvor man har noget der kaldes stempelhingst. Dvs. en hingst man erfaringsmæssigt VED slår kraftigt igennem i afkommet. "Stempelhunde" om man vil, har man jo i sagens natur også....afkomststatistik ligeledes... Bare ikke i sådan et tilfælde som hér. (ikke tilgængelig for os andre, ihvertfald. Hvis de har avlet på dem før, har ejerne givetvis en erfaringsværdi med deres hunde) Resultatet af et sådant forehavende må derfor betragtes som værende usikkert. Man ved ikke hvad man får, og man kan strengt taget helelr ikk ehave en idé om det.

neej.. Dén vej funker det heller ikke

Igen: Det kan du jo så bare ikke vide om hun rent faktisk var, medmindre da du har dnatests på alt der indgår i forældredyrene, og du har testet hvalpene individuelt. Bare fordi der indgår en akita/schäfer og en akita/samojed, betyder ikke at det hele indgår i lige dele i hvalpene. Ja jeg vil faktisk vove den påstand at det skulel være enddog meget overraskende hvis det forholdt sig sådan.

Det er bare ikke dét der bliver skrevet

Jeg kan ikke helt forstå at du så sikkert skriver hvor mange procent af hver race hvalpene bliver.. Det er utopi at det skulle falde så sikkert ud. Særligt eftersom der heller ikke er nogen afkomsstatistik på andre kombinationer i linjerne bag, og dermed antydninger af hvilken af hundene der "slår igennem", elelr har tendens til det. Hvad ønsker man at opnå? Hvis man lige husker på at en sådan kombination reelt set kan føre til en hund der er primært apportør, primært stående hund, elelr primært schäfer... Eller et sammensurium.....Tja... Hvilke egenskaber der egentlig avles på kan man vist med rimelig sikkerhed sige er uvist. Mulige resultater derfor også ukendte.

Isslag er isslag, og ikke barfrost. Som jeg har fået lært det ihvertfald. Barfrost er jo netop frost, når alt er bart. dvs ingen sne, ingen hagl, is, vand....Det er bare koldt...