DKWiechert

Præcis min pointe, bare som case-beskrivelser. :5up:

Jeg har næsten ingen regler. Jeg vil ikke have at hunden hopper ud af bilen før den får lov, slet og ret fordi jeg vil kunne stoppe en line på den, og fordi jeg ikke vil have at kræet komemr buldrende ud i mig. Jeg har én sofa jeg bare ikke vil have hunde i. Resten er ligemeget. Og så skal hunden bare tie stille. Jeg gider ikke høre på hverken gøen elelr klynken eller hylen. Udover dét er der egentlig ikke nogen regler. Hunden kan te sig tosset, hvis den vil. Om den springer op af mig elelr ej, er jeg ligeglad med. Faktisk er det en fordel i forhold til hvad JEG vil træne og gøre med en hund. Når jeg ser mod andre, der gør som jeg, eller rettere andre hvor jeg gør det samme som dem, så holder det med at hoppe op alligevel op på et tidspunkt. Og jeg vil da vove den påstand at jeg sjældent har set bedre opdragede hunde end dem, og mine. De gør ingenting, andet end at forsøge at glæde én. De interesserer sig ikke for andre menneskeforsamlinger og hundegrupper og hvad har vi, medmindre man selv får igangsat en aktivitet med dem. Generelt er det bundlydige hunde, der rent faktisk præsterer noget af brugsmæssig værdig hver eneste gang man ønsker det af dem. Men omvendt skal man så også huske på, at disse hunde, og deres ejere, har et meget specifikt formål at bruge hunden til. Det er ikke bare sofakartofler.

Hvorfor skulle du ikke kunne dét? Så finder hunden jo bare et andet sted at sove. (Og kravler sandsynligvis op til dig iløbet af natten.)

Han var det store hit, det er sikkert og vist. Men han var langt fra den første, og fortjener som sådan hverken mere eller mindre respekt end alle de andre trænere der fandtes dengang, der vidste hvad de havde med at gøre, som endda formåede, og enkelte formår det endnu (resten af dem jeg kender fra dengang er døde), at følge med i tiden.

Bare vent til jeg får udgivet en bog elelr måske den serie Buddha mener jeg kan nå inden jul... Så starter jeg dælme et adfærdsbehandler/træner-kursus op. Et brevkursus, tror jeg. Det er så nemt. Et par standardsvar og spørgsmål i en kuvert, og det var det. :mrgreen:

Jep og jep

Selvfølgelig kan du dét. Du får ikke mere tillid puttet ind i en hund, ved at gå ind i en kamp med den, ved at fremprovokere en situation hverken den eller du kan magte...... endnu. Så læser du ikke hvad jeg skriver. Prøv igen. Jeg skrev, at man skal lade den hund spise i fred. Og skal man endelig gå forbi kræet, så gå forbi den, istedet for at starte med liiige at skulle stoppe op, liste hen til hunden og hvad man elelrs kan finde på. På sigt lærer hunden, at i slet ikk eer interesseret i dens mad. AT den sagtens kan have det i fred. På sigt vil det også betyde at hunden stoler på at i ikke tager dens mad fra den, osv Og det betyder bl.a. at hunden helelr ikke vil have det forsvar af dens madskål som den har nu. Men at presse på, og fortsætte med at fremprovokere de situationer gavner absolut ingenting. Det skader kun forholdet. Jaja... Jeg kan også finde andre ting på nettet. Dyrlæger er der ingen fornuftige mennesker, der rent faktisk ved hvad de gør, der ville anbefale at bruge som rådgivere indenfor dén slags. Dyrlæger tager sig af fysikken. Og det burde de holde sig til. Hunden var i pleje. EN reddet hund, der skulle i pleje, indtil den var fedet op, og adfærden/problemerne kortlagt. Denne hund er nu røget ud i et hjem, hvor damen i huset arbejder med SAR, med en dogo argentino. Hun har så nu fået en baby oveni. DU har ikke ret. Det kan slå klik for enhver hund, hvis man som hundefører ikke magter opgaven. Næh, det gør du nu ikke imo. Det er jo så bare ikke den adfærd du beskriver.

Nej nej. DU kan stadig uddanne dig.. Moderne brevkursus du! Det hele via internettet. :5up:

Hundeproblemer Tjaaa... Jeg har aldrig været fan af nogen som helst. Dét er vidst ingen hemmelighed. Heller ikke Abrantes. Og læser man dette link, ved man vel hvorfor. Hmmm... Er faldet over flere ting i en af hans artikler... Er der noget der understøtter dén tese? Jeg vil jo mene det er fuldstændig ligegyldigt.Men når abrantes siger det..... Kontaktøvelser for at behandle et alene-hjemme problem?? Øhmm... Dèn forstår jeg ganske enkelt ikke meningen af. ...Eller angst, eller en smertereaktion (hvad jeg har lagt arm til flere gange)... Øhmm.... okay... jeg tænker jo så at det bare er leg.. kræet "snakker" under leg... vi kender vel alle til meget snakkende hunde, og særligt hvalpe? Han har ikke mødt bløde hunde, kan jeg regne ud. dvs. hunde der snakker, istedet for at handle. Jeg troede dælme dén slags VAR passé. Også i '97 hvor det er skrevet. Det var det i alle fald i DCH Oksbøl i '92, og det var endda "kun" håbløse lallende amatør-trænere, ifølge et par "professionelle". Jeg orker ikke engang at kommentere resten.... Engang var det jo nærmest et kvalitetsstempel at have med EI at gøre. Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg lige siden jeg snakkede med et par EI studerende, hurtigt puttede dem på tumpelisten. Hvis man kan tjene penge på den slags, så kan jeg mærke en bog der gerne vil ud mellem sidebenene på mig

Er det ikke bare det gamle etologisk institut?

' Jeg citerede dit indlæg. Du skrev det, hvis ikke du kan forstå dét, så har jeg vist slet ingen chance for at forstå det :blink: Det siger jeg helelr ikke du gør. DU skal helelr ikke acceptere madaggression. Men du er dælme nødt til at lade være med at fremprovokere den Naturligvis. Ingen ønsker vel en usikker hund.Men at overskride hundens grænser gang på gang, fremavler ikke accept. Det fremavler mistillid. Tilliden til jer, kommer af sig selv, når hunden har fundet ud af, at i IKKE tager noget fra den. At i, selvom i går forbi, faktisk IKKE standser op og går hen til den. I går bare forbi. På sigt, vil i opdage at hunden faktisk begynder at være ligeglad med om i er der eller ej. For mere uddybende forkalringer, har MK101 skrevet nogle gode indlæg med konkrete måder at arbejde med dét her på. IMO kan man ikke træne tillid med en hund. Man kan, på sigt, opnå at hunden har tillid til én. Bl.a. ved at man IKKE overskrider hundens grænser gang på gang. Den slags skal læres, og den slags tager nu engang noget tid. Og skulle en sådan situation opstå, så er det givetvis ikke hunden der har fejlet. Den kender ikke andet, end at man ikke kan stole på at det mad der lander ved den, rent faktisk er dens. Og hvis du mener dén adfærd du har beskrevet er et voldsomt problem, så kan jeg forsikre dig om at det er det så absolut ikke. Både jeg selv og min søster har haft hunde med væsentligt mere problematisk adfærd. Herunder også ekstrem madaggression. Min søsters plejehund er nu i en familie med en baby, og kan uden videre acceptere at baby sidder med lækre ting på gulvet. Slikker endda kun krummerne op, der tabes. Men igen: Det kræver at man undlader at "tage en kamp" med hunden. At man ikke konstant overtræder hundens grænser. Tager man kampen, er der kun én ting på spil: Tilliden. Og uanset hvordan kampen falder ud, så mister man tillidsforholdet. Så kald ham ned. Tilbyd ham noget andet, der er bedre. Og glem den undskyldning der sikkert kommer med at det har man prøvet osv. Hvis man har, så har man ikke prøvet godt nok, konsekvent nok eller lignende. Kunne det tænkes han bare ikke vil have kontakt? Det er ihvertfald et tydeligt tegn på at han ikke har tillid til jer, og at han egentlig ikke vælger jer til. Nej. Jeg kan også godt se at det er meget bedre at fremprovokere de situationer hvor det går galt. Lad ham dog ligge i den kurv og kede sig. Ihvertfald Jeg tror du fejltolker en situation. Den adfærd du beskriver ifm. gæster er ikke fordi han er social, men derimod fordi han slet ikke kan magte opgaven. Det er for meget for ham, på én gang. Og det bliver en kamp mellem jer og hunden, istedet for en succes. Problemet løses kun ved at lære hunden at være rolig når der er gæster. Det betyder bl.a. at er der det mindste tegn på at han er ved at køre op, så ryger han i kurven. Og ikke 10 minutter eller sådan noget tidsbaseret pjatværk. Han ryger i kurven, til han er faldet i søvn. Når hunden falder i søvn (eller er tæt ved at falde i søvn) er det et tegn på at hunden er rolig, at stresshormoner mv. er ude af kroppen igen. Og ja. SÅ kan hunden få fri. Om det tager 5 minutter, eller 5 timer, er fuldstændig ligegyldigt. Det tager den tid det tager. SÅ kender du mig ikke. Jeg har altid haft omplaceringshunde i huset. Ja jeg har faktisk aldrig haft andet. Flere af disse med enddog store adfærdsproblemer, grundet tidligere familiers fuldstændig forfejlede og fejltolkede behandling og håndtering af hunden.Disse hunde har jeg sidenhen haft med mig alle steder, til spejder, på vandreture, på jagt mv. På trods af tidligere aggresionsproblemer mv. er der ikke én af disse hunde jeg efter ganske kort tids arbejde med hunden, ikke ville have taget med ud på en spejdertur med masser af børn. Det har intet med konfliktsky at gøre. Tværtom. Det drejer sig om at få vundet tilliden, istedet for at tage en kamp.

Nu har jeg holdt mig pænt ude af denne tråd, men så kunne jeg alligevel ikke lade være. Jeg vil tillade mig at gribe helt tilbage til startindlægget Sidenote: Det blev et langt indlæg. JEg håber der er nogle der vil tage sig tiden og læse det helt igennem, ikke at jeg bebrejder dem der ikke gør det Det korte af det lange imo ér, at i har en hund, hvor i rigtig mange gange overskrider dens grænser. Hvis i på nogen måde skal have dén onde cirkel brudt, handler det om tillid. Tillid til at i IKKE tager dens mad, tillid til at i IKKE tvinger den til at flytte sig osv. Hunden er usikker på jer, og har ikke tillid til at i ikke vil den noget ondt. I tager en masse kampe med hunden, som hverken er kampene værd, ejheller tjener de et formål. Lad hunden være i fred med dens mad. Lad være med at gå hen til den. Lad være med at gøre hele situatiopnen: "mad" til en eller anden øvelse der skal gøres sådan og sådan. Lad nu bare den hund spise i fred. Skal i af en eller anden årsag forbi hunden, så gå forbi den stille og roligt, men lad den for alt i verden være. Hvis hunden ligger i sofaen, så lad den ligge (hvis den må være der) SKal den flytte sig et andet sted hen, så kald den til jer. Lad den vælge at flytte sig, istedet for at kaste jer ud i et slagsmål om at den bare skal ned, og det kan kun gå for stærkt. Personligt sætter jeg mig på gulvet, og lader kræet være i sofaen. Som regel kravler hunden ned til mig efter ganske kort tid, eller kravler ud på kanten, og smækker hele kraniet på skulderen af mig, efterfulgt af et ørekys.. Hvorfor tage en kamp, i gæstesituationen? Hvorfor ikke istedet lære hunden at opholde sig i en kurv e.l. når der er gæster? Jalousi har det absolut intet med at gøre. Den har lært at det betaler sig. Intet andet. Nu skal i så bare lære den at det betaler sig bedre, hvis den opholder sig i sin kurv. Eller hvad i nu finder på. Ja.. Men den skal jo lære det først. Og en hund der ikke har tillid til en, lærer det ikke ved at man indgår en masse meningsløse kampe med den. Uanset hvor stor hunden er. Vold avler vold, siger man. Og ved hunde er det netop hvad der sker. Indgår man en eller anden kamp med hunden, som udelukkende bunder i at hunden ikke aner hvad man forlanger af den, fordi man ikke har været sin opgave voksen, så får hunden ikke mere tillid... tværtimod. Den får mindre tillid til én. Og respekten opnår man ved at fungere i noget der er meget lig en forældrerolle. Ved at tilpasse det man forlanger af hunden, til hundens aktuelle formåen. Ved at være konsekvent (Det hunden må, må den altid, det den ikke må, må den aldrig. Dæk betyder dæk, første gang osv Det var dét med de klare linjer) Ved at være rolig, fattet, velovervejet. En solid grundstøtte for hunden, og den der altid er støtte og tryghed at finde ved. Ikke ved at tvinge ens ideer ned over hunden, at forlange ting af hunden, denne slet ikke kan honorere, og lignende. Det er IKKE laissez-faire metoden, når man går ned ad den vej der hedder indlæring, samarbejde, tilpasning, motivation, ro, og kærlig omtanke og håndtering. Tværtom er dét faktisk et af de ældste opdragelsesprincipper der er nedskrevet. Selvsamme principper bruges til mennesker, eller blev brugt, indtil 60'er generationen røg hjernen ud i fjolle-tobak. Heldigvis er det på vej tilbage igen, stille og roligt. Selvsamme principper fik deres første nøje beskrevne og udspecificerede omtale af Baden-Powell i starten af 1900 tallet, og bruges den dag idag af spejdere over hele verden, såvel som af militæret som et grundlag for indlæring og voksenpædagogik. Du kan eventuelt med fordel hjemskaffe "Scouting for boys" af Baden-Powell, eller "Pædagogiske principper i forsvaret", såfremt denne er tilgængelig. Det er slet int så dåhmt det der står. Forskellen på dét, og så de par ting hundefolket snakker om, er at man ved spejder og i forsvaret ikke har behov for så mange "fine" og nye ord, til at beskrive noget der i virkeligheden er ekstremt simpelt og effektivt, og endda helt uden nogensinde at lægge op til magtkampe, hierakiske tolkninger og tvang. Det er noget sludder. Hvis hunden ikke lystrer, så er det fordi føreren enten forlanger mere end hunden har lært, er fuldstændig blottet for evner udi hundetræning, eller at hunden ganske enkelt ikke "kan" mere. De er alle 3 førerfejl af format, og den sidste er tillige en stor fed advarselslampe der burde få enhver jagthundefører til at hente den anden hund. Jeg er enig i at en apporteringslydig hund, er én af grundstenene bag en god jagthund.Men du opnår en væsentlig bedre fungerende jagthund, ved at ændre motivationen for hunden til at være lystbaseret, istedet for at være baseret på... jah..... noget andet... En lidenskabelig apportør, er i sagens natur en hund der apporterer fordi dét bare er det bedste i verden. Dén lidenskab, får man KUN frem, ved at LÆRE hunden at det er det bedste i verden. Ikke ved på nogen som helst måde, at forlange af hunden at den skal noget, man som jagthundefører slet og ret ikke har lært hunden. ... Og det er netop i øjeblikke som disse, at Michael Sand er et kvaj. En hund har absolut ingen intentioner om at overtage lederskabet for noget som helst. Og står man som fører i en situation hvor man får dén idé i hovedet, så har man kun sig selv at bebrejde, for man har ikke gjort sit job som hundefører godt nok. Hvis du har et behov for at være dominerende, så er du så absolut ikke en naturlig leder, men derimod en meget påtaget leder, der ikke er opgaven voksen. Hvis du er opgaven voksen, spiller dine kort rigtigt, så kommer alt det der reelt menes med ordet "leder", ganske af sig selv. Det er ikke noget man bør søge at påtvinge hunden via diverse "lederskabsøvelser" eller andet overforfortolket bavl. Hvis DU formår at træne hunden efter det niveau hunden i det givne tidspunkt nu engang er på, hvis DU formår at justere træningen således at du aldrig forlanger noget af hunden den endnu ikke kan honorere, hvis DU formår at sætte hunden op til succes, hvis DU formår at være dén der er grundlaget for alt det sjove, alt det positive, alt det der betaler sig, så er DU ganske pr. automatik "lederen". Opnår du dét, så er lysten fra hundens side af på sit højeste, og den vil gå til verdens ende og tilbage igen for dig. Du kan givetvis sætte en masse fuldstændig forfejlede fortolkninger ind i det at have og træne hunde, og påtage dig en masse roller der ikke er behov for, tage en masse kampe med hunden, der er fuldstændigt meningsløse og bedre løst på anden vis, og selvfølgelig kan man ved at tillægge hunden en masse intentioner den aldrig har haft, opnå at få en anvendelig jagthund, såvel som en anvendelig familiehund. Det er bevist mange gange. Men du vil opnå hunde der fungerer endnu bedre, og med endnu større lyst, arbejdsvilje, drive og overskud, ved at lade være med at tolke og tænke i de baner, at lade være med at tage de kampe, og istedet bare holde dig til at sætte hunden op til succes. HVER gang. Og så forstår jeg ikke at du fløjter hunden af i et dæk. Hvad hvis kræet render rundt i en brakmark med højt græs, så kan den jo ikke se dig, og modtage den dirigering der gerne skulle komme lige efter et stopfløjt. Stopfløjtet, korrekt indlært, betyder "stop", og stil dig så du kan se mig. Ikke andet, for alt andet ville være formålsløst og meningsløst. En jagthund med smerter så store at den viser det, som man så yderligere presser videre iløbet af dagen, burde jagthundeføreren få en kugle for. Naturligvis skal den stadig lystre et stopfløjt, og et hjemkald, begge dele er, korrekt indlært, aldrig et problem, uanset hvad hundens tilstand er. Sidstnævnte er, hvis jagthundeføreren er opgaven voksen, slet ikke noget problem. Hunden vil selv gerne hjem. Men at fortsætte med at anvende en fysisk udkørt hund, eller en hund med smerter så store at den viser det, og ikke umiddelbart vil arbejde mere, er ikke blot moralsk forkasteligt, det er dælme heller ikke god jagt-etik. Og jeg kan fortælle at de jagter jeg kommer på, dér ville en jagthundefører der gjorde dén slags, blive smidt ud omgående. Uanset om denne havde betalt for en konsortieplads eller ej. Jeg bliver rigtig "øv" når jeg ser en jagthundefører der kører den plade med lederskab og hieraki og hvad har vi. Vågn nu op, for pokker da. Dén "viden" baserer sig på forældede observationer på alt andet end dét man vil tillægge den viden. Heri inkluderet studier på høns. Ja, det fungerer. Men det fungerer langt fra optimalt, og man ville opnå langt bedre præstationer, på langt bedre præmisser, ved at lade være med bruge de fuldstændigt overfortolkede og fejlfortolkede gamle forældede studier, som grundlag i sin jagthundetræning. Kig nu på hunden istedet for på forkerte fortolkninger og idéer. Hunden er usikker i en situation, betyder ikke at man skal overtage lederskabet. Det betyder derimod at man ikke har lært hunden at løse opgaven godt nok, og at man i den givne situation, indtil det er ordentligt indlært, liiige må guide hunden videre. Anden skal jo samles op, og vi har ingen anden mulighed lige nu og hér... Men når vi kommer hjem, så må vi tilbage i træningen igen, for vi har simpelthen ikke gjort det godt nok. Der er én gylden regel man skal huske på som jagthundefører, som jeg lærte for mange herrens år siden: Man skal aldrig sende hunden på noget, man ikke selv ville være villig til at gøre. Og ja. Jeg HAR været ude i isbelagte søer, og igennem det tætteste tjørne/brombærkrat på egnen, fordi hunden ganske enkelt ikke kunne mere fysisk en enkelt dag. Dét undrer også mig.

Døøøgtiiiggg..... Såvel som at du mener det er påstande, og at du "beviser" dette, ved at citere og give et link fra og til uddannelsesplanen for påhængskøretøjer (BE) istedet for at kigge dér hvor jeg bad dig kigge, hvis du ville have det bevis du efterspurgte (UDD-planen for B-kørekort, som var dét der blev diskuteret) Men det DU gjorde, var selvfølgelig meeeeget "pænere"..... Det tjente ihvertfald din sag bedre, end det andet ville have gjort. *klik* *godbid* Eller nowet, for du kan jo ikke se det alligevel.

Dét der er så uddannelsesplanen for BE.... Dvs. for PÅHÆNGSKØRETØJ!!!! Hvad i alverden kan man så bruge dét til, i dén diskussion. Og nej. stadig ikek en påstand. Faktuel viden, bekræftet af 5 kørelærere såvel som sidste nye udgave af uddannelsesplanen for B kørekort. Dvs. for personvogn. *tut**tut*

Jo Uhhhhhhhh...... jeg ryster SÅ er det givetvis FOR længe siden, da det ifølge flere kørelærere har været en del af uddannelsesplanen i et betragteligt antal år. Jeg lærte det første gang med B i 2000 Anden gang med C i 02 tredje gang i starten af 03 med A, og igen i slutningen af 03 med D og er nu igang igen med BE Jeg kunne dælme ikke forstå hvis jeg skulle kunen huske SÅ forkert..... Og det viser sig også nu, at det har jeg heller ikke. Det er sjovt alt det du IKKE har sat ind fra kapitel 7. Herunder bl.a. det der diskuteres. Jeg er netop kommet tilbage fra en weekend med spejderledere fra hele landet, hvoraf et betragteligt antal er kørelærere. Heraf én helt nyuddannet kørelærer, hvis mand ligeledes er kørelærer De siger alle enstemmigt at eleverne skal lære at anvende lyssignal ifm. overhaling og forbikørsel på hoved- og bi-veje såvel som på flersporede veje. De har alle som én vist mig uddannelsesplanen, og fortalt vidt og bredt, som kun en kørelærer ka' det, om hvad diverse øvelser indeholder. (til dem der ikke ved hvad uddannelsesplanen er, så er det en mappe, der beskriver alt det en kørelærer skal lære sine elever) Det er IKKE påstande. Jeg indrømmer at have kunnet huske forkert, men efter denne weekend har jeg sort på hvidt, såvel som i tale, fået forklaret at jeg så absolut IKKE husker forkert. Og beviset er at finde i uddannelsesplanens kapitel 7, hvadenten du kan li' det eller ej

Såvel som at advisere andre om dine hensigter i trafikken. Hvis du er i tvivl om hvad du som kørelærer reelt SKAL lære eleverne, så vil jeg bede dig hente din uddannelsesbog (elelr hvad den nu hedder den der mappe) og slå op på kapitel 7, og finde afsnittet der omhandler overhaling, hvor klart og tydeligt står, at en elev skal lære at anvende OH-blink, ifm overhaling og forbikørsel på vej. (ikke ordret, men deromkring) Dette gælder på både hoved og bi-veje, men sørme OGSÅ på flersporet vej.