DKWiechert

Jeg giver nu Ascha helt ret. jeg vil også mene det er at overreagere.. Og ikke bare en smule.

Apportering og kastelege er IKKE det samme. ABsolut ikke. EN apportering er sådan set en ret kompleks sammensat øvelse, hvor kastelege er "yaaaayyyy ud og hent bold der flyver!!!! Yipppeeeee!!!!!" Men begge dele kan sagtens køre en hund så godt op, at den begynder at stresse. Og formår man ikek at bruge den stress til noget fornuftigt (såsom en retrievers reelle arbejdsformål) så kan det meget vel resultere i en adfærd som den du beskriver. Det har imo heller ikke noget som helst med dominans at gøre, men derimod med at hunden slet og ret mangler noget fornuftigt at give sig til, såvel som at i som hundeejere ikke helt har indset at det faktisk er en jagthunderace i har jer. Som allerede foreslået: Arbejdsopgaver som søg, markeringer mm. kan være gode at gå igang med. Men jeg ville ikke råde jer til at starte på egen hånd. Gå ud og deltag i træningsklubberne. Retrieverklubben ville vel være et godt bud.

Det meste er allerede blevet skrevet flere gange. Men jeg har en... ja det er vel blevet et standardsvar efterhånden... Glem aviserne. Det er imo den sikre vej, til at forhale processen med renlighed. At få kræet til at forrette hvad den nu skal, foregår ideelt set med hundeføreren siddende i dørkarmen bevæbnet med tålmodighed og en kande kaffe, og hvalpen i en 3 meters line. Hvalpen skal gøre sig ren, ikke ud at opleve, og førstnævnte gøres bedst i trygge rammer, og uden distraktioner. De 3 meter den har at gå på, bliver hurtigt til kendt og trygt terræn, og den vil ret hurtigt finde ud af hvad der skal ske i det terræn. Og så skal hunden ud hver gang den har spist, drukket, sovet, leget, og et par gange derimellem. Og igen: Det er IKKE en ung hund i har jer. Det er en hvalp. Den forstår absolut ingenting endnu, og sådan vil det være i lang tid endnu. Den skal jo først lære tingene :blink:

Nøhhh.... Ikke kun dengang. Mange af mine spejdere idag, ville jeg uden tøven overlade opgaver til, hvor jeg ikke umiddelbart kender ret mange voksne jeg ville vise den samme tillid til. Og naturligvis spiller det også en rolle. Opdragelsen bag barnet (Træningen, som jeg vil vælge at kalde det) spiller imo dog en noget større rolle.

Jaaaa.... Det fungerede stadigvæk fint "dengang". Ja faktisk er det netop sådan mange af "os" tog vores første skridt ind i hundenes verden. I den alder gik jeg konkurrencer med den første hund, og trænede naturligvis på egen hånd i lokalområdet i fritiden. Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være anderledes nu. Grundreglerne er stadig de samme: Hvis man "træner" sit barn, så kan barnet faktisk godt udvise både ansvarlighed og agtpågivenhed. Barnet vil ligeledes sagtens kunne påtage sig en opgave som at gå lufteture med en hund.

Det fungerede nu fint nok for både jeg selv, og indtil flere mennesker jeg kender, dengang vi var den alder. Hvis man træner sit barn, så kan barnet sagtens gå lufteture med ens unghund.

Tjaaa.. Man kan jo bare holde sig fra udstillingskræene, hvis man vil ha en retriever der er som den burde være

En hund på 9-10 måneder, har, hvis man er sin opgave voksen, lært at gå ordentligt. Og med retrieverracer er der det yderligere element der hedder "eager to please", som blot gør det endnu nemmere.

Jeg så begge udsendelser. Operation X er som sædvanlig: Ensidig sensationsjournalistik, på et temmeligt løst grundlag. En seersluger, men ikke meget andet. AT de bruger animas videoer betyder ikke ret meget i min verden. Det er vel logik for burhøns at ANima IKKE udsender videomateriale af andet end de steder hvor der er noget at komme efter. "jamen vi besøgte 34 steder, og fandt noget de 30" Nej.... I besøgte 34 steder hvor i forventede at finde noget "snavs", og fandt så kun noget de 30 steder. Udover det så giver jeg ikke en fløjtende fis for animas arbejde. Man kan ligeså godt støtte PETA eller dyrenes befrielsesfront. De hænger sjovt nok begge sammen med ANIMA. Og at klandre en hel branche, for hvad de brodne kar gør, giver jo ingen mening. Et andet perspektiv ville være at klandre samtlige svineproducenter, for det hvad de brodne kar gør iblandt dem, med skuldersår osv... Eller samtlige ejere af muskelhunde, for hvad enkelte idioter gør med deres muskelhunde..... Og det ved vi jo ikke holder vand. Men vi gør det jo alligevel. Vi kan være rørende enige om at forholdene næppe er så gode som de kunne være, generelt set. Men pelsbranchen har faktisk i mange år forsket i måder at gøre ting på, andre indretninger, andre måder at holde dyrene på og sågar aktivering for dyrene... Der er i de sidste par år gennemført flere tiltag (f.eks. skal alle mink have "hule" nu om dage) Der er forsøg igang med rør som minkene kan gemme sig i, flytte rundt på og meget mere. Man skal dog liige huske på, at det tager tid at stille om, og at gennemføre "etellerandet" bare for at gøre "noget" er idioti. Det vil koste kassen, og effekten vil ingen ane noget om, før det HAR kostet kassen i et par år. Derfor man laver forsøg, og afprøver tingene i mindre skala, før man laver regelsættet om for alle. Det skal være de rigtige tiltag man sætter igang, Tiltag der HAR en effekt, og rent praktisk KAN gennemføres, og ikke bare en eller anden halvhjertet hovsaløsning, der alligevel ikke virker. Udsendelsen der blev vist senere var noget bedre, og væsentligt mere nuanceret. (Omend stadigvæk noget propagandapræget, da aktivist-pensionisten liiiige skulle af med kina-videoerne som argument mod danske farme) Heri blev på meget sober vis vist mange måder at skaffe pels på, såvel som hvad der sker med pelsen efter den er fremstillet. I det sidste blev belyst en problemstilling jeg kun er enig i: Pelsene sorteres ikek efter hvor de komemr fra, men udelukkende efter kvaliteten. Det betyder at man som forbruger reelt ikke har en chance for at købe pelse fra farme hvor forholdene er iorden. Medmindre man køber direkte, for den mulighed har vi alle. Slutforbrugeren har magten, ganske som med alle andre ting. Vil man ikke betale for ordentligt fremstillede pelse (eller vilde pelse), ja så får man en vare fra steder hvor det der med dyrevelfærd ikke betyder så meget. Kinapelse for eksempel. Og lige til dén med PETA i argumentationen.... PETA er vel nok én af de mest skinhellige og knaldhamrende useriøse propagandadrevne pengemaskiner der eksisterer. PETA og ANIMA hænger iøvrigt temmeligt godt sammen. Ved ikke om de stadig offentligt står ved det, men det gjorde de ihvertfald for et lille års tid siden. Lidt "propaganda" imod PETA: www.petakillsanimals.com Penn & Teller har iøvrigt også lavet et program om PETA. Ikke just det mest seriøse program ("Bullshit" hvis i kender til dem), men mindst på højde med "Operation X"

Ja jeg ville så bare lade kræet gå rundt med apporten i kæften. En hund der stolt valser rundt med en apport (dens "jagtbytte", om man vil) foran, bagved, rundt om føreren, ville jeg på ingen måde standse i at gøre dét, for det kan tage lidt af glæden fra hunden. Og er det en hund der i forvejen kun vanskeligt vil apportere, så ville jeg end ikek drømme om at holde den tilbage med noget som helst. AT holde op med dén slags, kommer helt af sig selv, over tid. Men jeg fornemmer at der næppe er tale om en hund der skal bruges til andet end leg i baghaven. Uanset: Over tid, skal det stå klart for hunden, at det betaler sig at komme hjem og aflevere. Baglænskædning i indlæringen, kan gøre det nemmere at lære hunden at afleveringen reelt kun er indledningen til leg, og ikek afslutningen på det.

En retriever på 7-8 måneder, burde så nogenlunde have styr på at gå ordentligt. Og de gange hvor de ikke har styr på det, så burde en ordentligt avlet retriever være så eager to please, og så blødsindede, at de med noget så simpelt som en lettere hævet stemmeføring fluks finder tilbage til "klister-gang" Men selvfølgelig.... formår man ikke at udnytte at det er nogle af de absolut mest problemfrie racer hvad angår træning og day to day liv med hunde, så vil ikk engang en 70 kgs tøs kunne holde en sund og stærk hund på plads.

Retrieverlinen. Fylder intet i lommen, holder kræet når den er i brug, og er nem at tage af og på. Billede fra mghund.dk

En Chihuahua er ikke en hund.... Giv den et dækken på med en hank i, og så er det en mobil, autonom træningsdummy, der med lidt øvelse kan placere sig selv, og sågar komme hjem igen, skulle det utænkelige ske at hundene ikke kan finde den... :mrgreen:

Arh....!!! Men i sådan et tilfælde vil du jo træne hunden til at reagere på en (elelr flere) bestemte måder ved vibration (-er) fra halsbåndet. Eksempelvis ét "ring" = stop 2 "ring" = hjemkald osv osv... Lidt en forskel dérfra og til at smække sådan noget på, fordi man essentielt set bare ikke gider træne sin hund..

Både navlebrok og underbid kan være arvelige problemer. Fælles for begge er at man, hvis man er bare en smule seriøs, ikke avler på hunde med underbid, ejheller hunde med navlebrok, hvor navlebrok også forekommer i linjerne bagved og til siderne. Og man avler slet ikke på en sådan hund, hvis underbiddet er så grelt at det betyder at hunden ikke kan avlsgodkendes. I så fald er det temmelig slemt. Men vil i avle, så er der naturligvis ingen der kan standse jer i dét.

Jeg kan ikke se fidusen i at gøre SÅ meget ud af det. Dels da jeg så absolut deler holdning med Umulia på dét punkt, og dels fordi jeg dælme ikke gider gå og desinficere en vandskål der fyldes og skylles x antal gange om dagen, når kræet alligevel står og drikker af mudderpytter og frøhuller, når den er udenfor.

Brugsprøve indeholder én apportering af valgfri genstand. Det kan være dummy, men såmænd også en tennisbold, elelr en badeand, hvis det er dét du vil bruge. Working tests er dummyprøver. Markprøver er på vildt. Jeg bruger ikke kanvasdummyer, andet end hvis det er vandapporter. Resten er skinddummyer. Retrieverklubberne sælger dem. Mener det er 400 for 10 stk. Og elelrs hedder det træning på vildt.

Hvad du vælger at putte på hunden, er dit valg. Det har ikke det fjerneste med racen at gøre, og hvad man vælger er fuldstændig ligegyldigt, hvis man er sin opgave voksen, og lærer kræet at gå ordentligt, INDEN den begynder at trække som en sindssyg. Jeg bruger selv retrieverline, eller en stump snor, eller hvad jeg nu lige har i nærheden. Som oftest er det dog retrieverlinen, for den ligger som regel i jakkelommen allerede, og så er det nemt.

Måske det er en sandhed med Spaniels..Dét skal jeg på ingen måde udtale mig om. Med retrievere er det ikke. Eksteriøren bedømmes bare en kende anderledes, fordi man, til forskel fra udstillingslinjerne, gerne vil opnå en hund der er bygget så den kan holde til mange års arbejde i marken. Det betyder bl.a. at de dersens hunde med det heeelt abnormt brede kranie, og de enormt tykke ben, og den tromlefede krop, der mange gange nærmest slæber hen af jorden.... ja dem ser man ikke som noget positivt. Ikke noget overraskende i dét :blink:

Lige ved og næsten. F1'ere er labradorer af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. Dét er ganske vist. Men at sige at de er avlet uden skelen til eksteriør overhovedet, er hentet ud af den blå luft. Udseendet kan man ikke skelne en f1'er fra labber af anden avl på, overhovedet. Hastighed og hvor driftig hunden er, heller ikke. Generelt kan man dog sige at labber af engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer er blødere af sind, meget eager to please, let dresserbare, og med en enormt blød mund. Generelt om retrivere af jagt- og markprøvelinjer (alle, de engelsk/irkse inkluderet) kan man tilnærmelsesvis sige at de vil være mere agilt byggede. Med andre ord: De vil have lidt luft under maven. Men de vejer ikke mindre, de er hverken smallere, mere lavbenede/langbenede, tyndere eller andet. Ikke generelt. De er bare ikke så enorme som retrievere af udstillingslinjer generelt vil være. (kan i huske mit billede af den dersens "korthårede newfoundlænder"... Sådan ser en jagthund IKKE ud, for så ville den slet ikke kunne holde til arbejdet)

Tjaaa... Man skal vel også have et behov for "rigtigt" grej, for at retfærdiggøre det. :blink: