Jeg så begge udsendelser.
Operation X er som sædvanlig: Ensidig sensationsjournalistik, på et temmeligt løst grundlag.
En seersluger, men ikke meget andet.
AT de bruger animas videoer betyder ikke ret meget i min verden. Det er vel logik for burhøns at ANima IKKE udsender videomateriale af andet end de steder hvor der er noget at komme efter. "jamen vi besøgte 34 steder, og fandt noget de 30"
Nej.... I besøgte 34 steder hvor i forventede at finde noget "snavs", og fandt så kun noget de 30 steder.
Udover det så giver jeg ikke en fløjtende fis for animas arbejde.
Man kan ligeså godt støtte PETA eller dyrenes befrielsesfront. De hænger sjovt nok begge sammen med ANIMA.
Og at klandre en hel branche, for hvad de brodne kar gør, giver jo ingen mening. Et andet perspektiv ville være at klandre samtlige svineproducenter, for det hvad de brodne kar gør iblandt dem, med skuldersår osv...
Eller samtlige ejere af muskelhunde, for hvad enkelte idioter gør med deres muskelhunde.....
Og det ved vi jo ikke holder vand. Men vi gør det jo alligevel.
Vi kan være rørende enige om at forholdene næppe er så gode som de kunne være, generelt set.
Men pelsbranchen har faktisk i mange år forsket i måder at gøre ting på, andre indretninger, andre måder at holde dyrene på og sågar aktivering for dyrene...
Der er i de sidste par år gennemført flere tiltag (f.eks. skal alle mink have "hule" nu om dage)
Der er forsøg igang med rør som minkene kan gemme sig i, flytte rundt på og meget mere.
Man skal dog liige huske på, at det tager tid at stille om, og at gennemføre "etellerandet" bare for at gøre "noget" er idioti. Det vil koste kassen, og effekten vil ingen ane noget om, før det HAR kostet kassen i et par år.
Derfor man laver forsøg, og afprøver tingene i mindre skala, før man laver regelsættet om for alle.
Det skal være de rigtige tiltag man sætter igang, Tiltag der HAR en effekt, og rent praktisk KAN gennemføres, og ikke bare en eller anden halvhjertet hovsaløsning, der alligevel ikke virker.
Udsendelsen der blev vist senere var noget bedre, og væsentligt mere nuanceret. (Omend stadigvæk noget propagandapræget, da aktivist-pensionisten liiiige skulle af med kina-videoerne som argument mod danske farme)
Heri blev på meget sober vis vist mange måder at skaffe pels på, såvel som hvad der sker med pelsen efter den er fremstillet.
I det sidste blev belyst en problemstilling jeg kun er enig i:
Pelsene sorteres ikek efter hvor de komemr fra, men udelukkende efter kvaliteten.
Det betyder at man som forbruger reelt ikke har en chance for at købe pelse fra farme hvor forholdene er iorden.
Medmindre man køber direkte, for den mulighed har vi alle.
Slutforbrugeren har magten, ganske som med alle andre ting. Vil man ikke betale for ordentligt fremstillede pelse (eller vilde pelse), ja så får man en vare fra steder hvor det der med dyrevelfærd ikke betyder så meget. Kinapelse for eksempel.
Og lige til dén med PETA i argumentationen....
PETA er vel nok én af de mest skinhellige og knaldhamrende useriøse propagandadrevne pengemaskiner der eksisterer.
PETA og ANIMA hænger iøvrigt temmeligt godt sammen. Ved ikke om de stadig offentligt står ved det, men det gjorde de ihvertfald for et lille års tid siden.
Lidt "propaganda" imod PETA: www.petakillsanimals.com
Penn & Teller har iøvrigt også lavet et program om PETA. Ikke just det mest seriøse program ("Bullshit" hvis i kender til dem), men mindst på højde med "Operation X"