DKWiechert

Ok. Dårlig formulering. Med "vi" menes familien omkring hunden. Selvfølgelig gør du ikke det. Det har jeg endda skrevet. Og det tror jeg næppe nogen andre gør heller. Og det var derfor jeg skrev at du ikke skulle læse mere ind i tingene, end der rent faktisk står. Min pointe, som jeg mener fremgår ret tydeligt, er udelukkende den, at når man går til tingene med indgangsvinklen: Find et symptom, ligegyldigt hvad (og det indtryk har jeg rent faktisk at du gør), og find gerne en eller anden årsag (i dette tilfælde at den kemiske kastration skulle have frembragt eller forstærket en problemadfærd), ja så bliver hele ens håndtering af hunden enormt kunstig. Kunstig, fordi alt man gør, og alt hunden gør, bliver analyseret, vejet og målt, vurderet og behandlet....Typisk allerede inden man overhovedet var i situationen. Og det vil ret ofte føre til at man mere eller mindre ubevidst selv begiver sig ud i at skabe de situationer. Man har nemlig allerede sat sig op til dem. Hvordan undgår man dét... Tjaaa... Man kunne undlade at se alt som "tegn og symptomer". Undlade at planlægge nes omgang med hunden udfra situationer man selv sætter op og dermed skaber. Lægge langt større vægt på at skabe en rolig og stabil tilværelse for hunden. Det betyder også at eliminere alle de situationer hvor man efterfølgende ganske udmærket er klar over at hunden slet ikke kan kapere det. Kan det altid lade sig gøre? Næh.. Det kan ingen vel påstå. Men i er, så vidt jeg kan bedømme det ihvertfald, efterhånden nået derud hvor det begynder at blive et krav at det altid skal kunne lade sig gøre. Hunden er begyndt at snappe ud. Det betyder bl.a. at den har fået overskredet sine begrænsninger så ofte, eller så groft, at den ikke kan se andre udveje. Den stoler ihvertfald ikke på at du altid vil den godt, ligegyldigt hvad. Og det betyder udelukkende større krav til tryghed, ro, og en velovervejet, afbalanceret, og konsekvent omgang med hunden. SLutteligt kunne jeg jo håbe på at du trådte et skridt tilbage, og istedet for at blive tøsefornærmet, sur og ked af det, når du læser det jeg skriver, så tag et kig på det som var det en anden det drejede sig om, der stod i en situation, og med en historie som den du har beskrevet. Dèt kan være en svær øvelse, men ikke desto mindre kan det være en ganske god øvelse at gøre engang imellem. (jeg er heller ikke for god til netop dét, men stadigvæk)

Det mener jeg nu fremgår meget tydeligt. Der står også du ikek skal læse mere ind i det end hvad der står. Og det vælger du så alligevel: Hvor står det at det irriterer mig, eller at jeg bryder mit hovede med noget som helst? Jeg tror helt alvorligt at du forcerer en hel del ting igennem, i din måde at håndtere hunde på. Du søger vidt og bredt efter symptomer på adfærd, og adfærdsproblemer, som kun er der, elelr som kun opstår, ikraft af at du bare vil finde et problem. Eller ikraft af at håndteringen ikke altid er heeelt så naturlig og gennemtænkt. Meget af det virker utroligt "kunstigt", påtaget. ALa: "I denne situation skal vi gøre sådan og sådan" som en tankerække der foregår når tingene sker, hvorefter der handles. Ikke en naturlig håndtering af hunden, som kommer "fra hoften" så at sige. Der tænkes slet og ret alt for meget, på det forkerte tidspunkt. Et eksempel fra denne tråd er at du hev fat i Dumles bagben, mens han var ved at holde fast i en dummy. Ja. Du ved det var forkert. Og det er ganske naturligt at sådan en situation vil kunne sætte enhver hund tilbage i træningen af "hold fast". hvis ikke helt at ødelægge det. Hunden gør og farer op af folk udenfor, hvor du så vælger at skubbe til hunden... ENhver, iforvejen, usikker hund, er det ikke altid så smart en fremgangsmåde, hvad du også er klar over. Gåtur, hvor di ikke er opmærksom på at hunden er ved at køre helt op, samtidig med en situation hunden i forvejen ikke er glad for..... Du ved også at dette er usmart... Sådan er det hele vejen igennem, i mange andre tråde også, og der er, for mig at se, et mønster i uoverlagte situationer, hvor hunden gang på gang får overtrådt sine begrænsninger og sine grænser. Men symptomet skal findes, og årsagen skal findes.... Nu er årsagen så en kemisk kastration... Og hér er det så at jeg bestemt ikke tror den kemiske kastration har noget som helst med noget at gøre. Jeg tror derimod (og det var også formålet med indlægget) at det ville være enddog meget gavnligt at begynde at tænke tingene helt igennem engang, og lade være med at lede efter symptomer og problemer ved hunden, men derimod at kigge på ens til tider lidt uoverlagte og nærmest "kunstige" omgang med sin hund. Ja. Jeg tror også en adfærdsbehandler (eller ihvertfald en kompetent person med erfaring indenfor den slags, hvadend denne så ér) vil være en god idé.

Nu vil jeg prøve at formulere det pænt, og lad nu endelig være med at misforstå noget, og læse mere ind i det end der rent faktisk står. Men ærligt talt tror jeg ikke det har noget som helst med den kemiske kastration at gøre. Nu har jeg fulgt med på sidelinjen igennem temmelig lang tid, og jeg har tænkt mange gange tidligere det samme jeg tænker nu. Det lyder som om du prøver på alt for meget, uden egentlig at have tænkt den helt igennem først. Samtidig med at du uden at tænke over det, reelt fremprovokerer situationer, som du så bagefter nærmest febrilsk forsøger at finde alle mulige såvel som umulige forklaringer på. ja det virker ret ofte ligefrem som om der bare SKAL findes et symptom, Et problem, når der er gået for længe mellem situationer. Koste hvad det vil. Det virker lidt (OK. Lidt meget faktisk) som om du forcerer en masse ting igennem, elelr ihvertfald forsøger på det, og det kan ikke (og er det så heller ikke) være hensigtsmæssigt på nogen måde. Hverken for dig eller for hunden, for det hele bliver hurtigt meget "kunstigt". Meget antaget... påtaget måske endda. Der skal med fandens mold og vagt bare være et problem som vi kan få tiden til at gå med at finde en løsning på, istedet for at tage den lidt mere med ophøjet ro, og en lidt mere rolig og "naturlig" omgang med hunden. Og ja. Det er bare mit indtryk. Men det er dét jeg får, hver eneste gang der er noget. Om det holder vand elelr ej, kan jeg af gode grunde overhovedet ikke se herfra.

Mit bud er, at der er tale om en hundehandler. Hunde hentet i litauen, solgt i Danmark...... :hmm: ..... Jep... Jeg er ret overbevist om det er en hundehandler.

Dét kan du ikke vide en hujende fis om, så lad lige være med at lægge ord i munden på mig. "DIsse teknikker" er akkurat de samme som i al anden træning. Konsekvens, føring, og sund fornuft.

Du kan hente den.. At kalde i sådan en situation, hvis man ved ens hjemkald ikke fungerer, er jo dømt til at mislykkes allerede inden man gør forsøget... Hvorfor så gøre det alligevel. Havde man fået etableret sig selv som "gud", allerede da hvalpen satte poterne indenfor huset første gang, så fungerede hjemkaldet også i sådan en situation EFtersom hjemkaldet ikke fungerer (fordi man ikke har grebet grundlaget for et hjemkald rigtigt an fra start af) så er der snor på, og så vil den jo alligevel ikke gå væk. Det samme kan alle andre træningspaldser også. Særligt hvis man kobler sin sunde fornuft til.Det er ikke en videnskab. Hunden skal have noget ud af at komme når der kaldes. Det skal ganske enkelt være det bedste hunden ved. Grundlaget for dét, er nødvendigvis at finde i ens egen måde at håndtere hunden på. "Giver jeg den rent faktisk noget der er værd at komme hjem efter?" Det "noget" kan sagtens være en selv. (i mit tilfælde er/var det, eftersom jeg ikke rigtig bruger godbidder e.l. i træningen) For at det kan være en selv, der er drivmidlet bag hundens gode hjemkald, kræver det at man i hundens øjne er igangsætteren. Initiativtageren, groft forenklet naturligvis. Hunden får slet og ret kun noget fornuftigt og sjovt at lave, hvis du giver den det. Det kan være i form af godbidder, leg, elelr andre opgaver som apporteringer eller søg elelr lignende. Der er mange veje til samme mål, og netop dét at man bliver "den der er sjov at være sammen med" er grundlaget for alt træning. Også hjemkald.

Så vidt jeg kan finde ud af rundt omkring, så er dét med kræftrisikoen stærkt overdrevet. Kan selvfølgelig ikke hitte ud af hvor i alverden jeg fandt ud af dét henne... :hmm:

Hvor i alverden har du fået at vide at det var dumt??? Det der er sagens kerne set fra mit synspunkt af, er at det bare ikke er indkaldet der skal kigges på, men derimod alt det andet som er et grundlag for AL anden træning også. Som jeg skrev tidligere, så drejer det sig mest af alt om kontakt og dét at man som fører skal finde ud af hvordan man gør sig til "gud" for sin hund. Det drejer sig også om at man skal finde ud af ikke at misbruge sine kommandoer. Sæt hunden op til succes. Kan se Ninjamor har skrevet lidt henaf det samme.

2 gange til hundetræning..... Jamen hundetræning er for livet, ikke kun for 2 gange.. Og man træner jo ikke til hundetræning. Der får man redskaberne man skal bruge (elelr nogen af dem ihvertfald), man får præsenteret opgaver, og løsningsmodeller, man får afprøvet hvad man har lært hunden, og et par andre øjne på dét osv. Men selve træningen, og ikke mindst vedligeholdelsen, foregår derhjemme, hele hundens liv. Om hunden nu er godbidselsker eller ej, spiller egentlig ingen rolle. Det drejer sig om at hunden skal mene at det er knaldgodt at komme hjem til moooaaar/faaaarr, fordi det er hér alt det sjove sker. Det er hér den får alt det gode... Og så drejer det sig ikke mindst om at lade være med at misbruge sit hjemkald. Lad være med at kald på hunden "bare fordi du kan", lad være med at "bede" hunden komme når du kalder. Når du kalder, så er det fordi den skal komme hjem. Kald kun, når du kan føre kommandoen igennem. Hvadenten det er af den ene eller den anden vej. Du har kaldt, den skal komme. Med hvalpe kan man endda få et stensikkert indkald forærende. Når de skal have mad, laves et hjemkald, masser af ros, og mad serveret. Hvalpen fatter ikke hvad du siger, men på sigt glider refleksen "mor fløjter = mad = nu skal jeg skynde mig hjem" over på "mor fløjter = nu skal jeg skynde mig hjem, for der er noget godt" Men igen. Hvis i vil betale den pris for simpel lydighedstræning, så er det givetvis helelr ikke for høj en pris... Jeg forstår bare ikke hvad der gør hjemkaldstræning til noget der er så særligt at det berettiger dén pris... Men omvendt så er der åbenbart ikke ret mange ting jeg fatter alligevel....

675,- for 3 timer, for helt basal indlæring af hjemkald?? :shock: Edit: Ok.... Hvis man vil betale dét, så er det vel ikke for meget. Tænker bare mit, og daffer igen tror jeg.

:ae: Nåååhhh... lille noomi da :ae: Arh. tror nu næppe det kommer til at ske... :blink:

:stupid: Klorin-goldens.....tsk tsk... Så vil jeg næsten hellere ses med en brun lab :mrgreen: Ej. Jeg har faktisk lidt en plan om at jeg muligvis, i ren og skær sjov, kunne finde på at stille 3 jagtlabber på en int. udstilling... Bare for sjovs skyld... Men vi får se

Tjoooo.... Men ikke desto mindre drejer det sig om at gå/småløbe/e.l. rundt i en ring, krydse indover en enkelt gang, og stille hunden op. Alt imens man bevarer en fornuftig kontakt. Resten kommer med rutinen og erfaringen. Det er IMO ikke nogen "særlig" træning, men slet og ret et spørgsmål om almen lydighed og kontakt.

http://www.hunde-forum.dk/debat/10653-steralisering.html http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/10356-kastration-inden-konsmodning.html På et internationalt forum har vi haft lignende diskussioner. Hér var der én der arbejder for spaniel-rescue i England, som lige havde været på en konference omkring samme emne. Oversættelse af hans beretning herfra. Fra en anden debat: Hér

Man kan vel altid hyre en handler... Men hvad mener du med at du ikke har tid til at træne hunden? Det kræver imo ikke noget særlig træning, at få en hund til at gå i ringen.

ALlerførst: Glem alt om dominans. Næstefter det, så begynd at spekuler på, om det er en adfærd du vil byde din gamle hund. Vil du virkelig presse hunden ud i at skulle sige fra? Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg bare ikke vil acceptere sådan en adfærd, og jeg vil prompte få den hund ned af ryggen af den anden.

Mit indtryk, og mine erfaringer Ganske som du får, og gør, i diverse tavle kontra ikke tavle debatter... :blink: Og mit er stadig ikke en fordom. Det er mit indtryk, baseret på mine erfaringer.

Tror jeg ikke du skal regne med... Faktisk er det mit indtryk og min erfaring at standarden er væsentligt lavere. Uanset om man køber blandingshvalp, eller gammel hund.

Gå-pænt seler er OGSÅ symptombehandling, og jordens dårligste undskyldning for ikke at træne sine hunde..

Et hundehalsbånd, eller en hundesnor der bruges operativt, kan du sammenligne med dit "jegforetrækkerikkeattræneminehunde-halsbånd" Men sagens kerne er, at halsbånd og hundesnor IKKE bruges operativt. Man burde efterhånden være kommet til bred enighed om, at dét at rykke i linen, IKKE er vejen frem. Og ja. Man kan gå med sin hund uden snor alle steder, selv i trafikken.... Forudsat man har lært den dét...

Jeg tør fortælle at det er en god måde at undgå at træne sin hund på... Og en fin måde at sige at man bestemt ikke begår overgreb på sin hund.... Hvis man husker at udelade at dén funktion nu er overtaget af en maskine istedet. Fornemt :5up:

Så gå af med hunden. Ja undskyld mig, men har man ikke råd til at give ens hund eller andre dyr den pleje de har behov for, så bør man ikke have dem i første omgang. Øreproblemer kan komme af så mange ting. Ingen hér kan fortælle hvad problemet skyldes, og at prøve sig frem på kryds og tværs, vil efter min erfaring blot gøre ondt værre. Find pengene til dyrlægen på én eller anden måde, eller gå af med hunden, må være mit råd.

Nårh! Ikke nok med at man er et sygt menneske.... nu er man også et vanvittigt sygt menneske..... Tak skal du da ha'