well...jeg var studerende da jeg fik Izzie. 3'g. i gymnasiet, 3 mdr tilbage og ingen anelse om HVOR jeg skulle bo. Havde store overvejelser om hvor jeg skulle bo, i byen uden hund eller på landet med hund :hmm:
Jeg endte med at beslutte at jeg ville få hunden, og så tilpasse hunden til min verden og min verden til hunden :blink: og sådan har vi levet siden. Jeg trivedes ikke på landet, så vi flyttede til provinsen hvor jeg heller ikke trivedes. Og nu bor vi i storbyen i bitte lille lejlighed, men jeg er lykkelig så det mærker izzie vel også tænker jeg. Desuden kommer hun ud på så mange spændende ture heroppe, der er natur så det er latterligt og nok parker til at vi kan gå tur i en ny hver dag
Jeg tænkte at på landet kunne vi gå lange ture i naturen, men det blev hurtigt kedeligt for os begge for der var ikke mange hundevenlige ture at gå det meste var marker i provinsen var der skoven, hundeskoven og stranden. Super lækkert, men også lidt kedeligt i længden.
Faktisk synes jeg at ud af alle de steder jeg har boet med hund, så er Oslo den mest hundevenlige by nogensinde Der er enooormt mange hunde, og folk er så venlige og forstående :hjerte: Izzie har fået SÅ mange hundevenner heroppe
EDIT: nå ja, selvfølgelig var størrelsen en faktor, har aldrig haft bil så min hund skulle være lille så den kunne være i en taske eller i cykelkurven og komme med alle steder uden at fylde det hele :5up: Det er så ekstra praktisk nu hvor jeg må flyve, for at komme hjem til familien i helligdagene :blink: