Jeg tror det handler om at man kender sin hund, ud og ind. Og derfor kender alle tegn på hvordan han/hun har det.
Jeg kan da tydeligt se på min hund om hund har ondt i maven, er jalous på katten eller er i totalt godt humør!
Selvfølgelig er det nogen gange mig der udløser den adfærd, jeg har givet hende pizza = hun får ondt i maven og ligger og piber og går rastløs frem og tilbage.
Jeg sidder med katten på skødet = hun gør og hyler af mig og katten, og er tydeligt jaloux på den.
Vi går tur og jeg slipper hende løs på en stor græsplæne, og kan se på hende hvordan hun bare nyder det. Med tungen ud af munden og krumspring og bare glæde der står ud af ørerne
Jeg ved ikke hvordan andre ser på deres hund hvad de føler, men jeg ser det altså tydeligt. Selvfølgelig er der også ting jeg ikke kan afkode, ligesom med babyer der ikke kan tale.
Jeg menneskeliggøre ikke min hund, men jeg kan se på hende hvad hun føler i mange situationer. Hvilket jeg mener gør mig til en meget bedre "ejer" og ven. Og det er der ikke nogen der skal fortælle mig at det ikke gør!
Hunde er følende, tænkende væsner og jeg tror ikke et øjeblik på at de ikke har ligeså komplekse følelser som os mennesker. De blir kede af det, angste, glade og jaloux.