hmm... :hmm: jeg ville ha hund fordi jeg altid har ønsket mig én
Den der sammenhørighed mellem menneske og hund, det utrolige venskab mellem to så forskellige.
Siden jeg var lille og fik læst De5 højt af min mor, og brændene ønskede at jeg havde en Tim i fodenden. Da vores hund var langhåret blev det hurtigt for varmt for hende.
En barndoms drøm om en følgesvend der var med alle vegne, og som du kunne forkæle.
De sidste par år har jeg haft et utal af gnavere og fugle, kat og fisk og skildpadder, men det var bare forkert for mig. Det føltes ikke rigtigt og passede ikke ind i mit liv ordentligt. Kæmpede ellers en hård kamp for at slæbe dem med mig alle mulige mærkelige steder, men det var tabt på forhånd
Har desperat forsøgt at træne en kanin til at sove ved siden af mig om natten (da jeg var lille) og at få min papegøje med ud at gå tur.
Så til sidst var der vist kun ét at gøre og det var at få mig en hund. Og det er virkelig alt det jeg har manglet hos alle andre dyr :5up: Tror jeg fik så mange forskellige dyr fordi jeg var rastløs og ikke måtte holde hund, så forsøgte at fylde pladsen.
Og nu da jeg har Izzie har jeg intet ønske om nogensinde at holde gnavere igen Hunden er perfekt til mig. Det var et stort skridt og et stort ansvar, men 100% det hele værd og vil aldrig undvære det bånd igen. Selvom min mor siger at det er et kæmpe ansvar og at man er "bundet" Jeg har ikke noget imod at være "bundet" til sådan et dejligt væsen. Føles jo ikke som et bånd der binder, men mere som familien der venter på dig og glæder sig til at være sammen med dig! :blink:
Derfor! :5up: