Aussiepower!

Ha, ja det var da en ide Ah okay, hende kender jeg godt -og tænkte også at det kunne være hende du mente :blink: Sære ideer er nemt at få Jeg er fx. helt syg med Siberian Husky, meeeen, det er jo ikke liiige den mest oplagte LP hund -det bliver nok lidt besværligt at træne ting som fremadsendelse mv. med en hund man generelt ikke kan stole helt på når den er løs

Nu ved jeg så ikke lige hvilken Pia vi taler om, men okay Og ja, katte er squ for mærkelige Vores nøjes ikke bare med at ligge sig på afstand og kigge på, nej nej, han (hun) kommer gerne spadserende ind midt i det hele og når jeg kaster apporten kan han godt finde på at løbe efter den -Hvilket er lidt af en udfordring for Chivas når det er metal apporten vi snakker om, han er nemlig ikke super glad for at samle den op, og når man helst vil være fri for at tage den i munden er det jo ret nemt at lade sig distrahere af katten der nærmest står over på apportbukken :lol: - Men han ved godt at det nytter ikke noget :5up:

Ja hvis det kan bidrage med lidt forstyrrelse til konkurrenterne kunne det da godt være at jeg skulle kidnappe et par af svigerfars høns og tage med, og jeg kan også bidrage med en Boder Collie-farvet, meget lydigheds interesset kat

Jeg syntes stadig at det er lidt vovet at købe en ikke mindre en 14 uger gammel hvalp, der er opvokset i en stald... Men det er jo jeres valg og hvis den har oplevet de ting du siger, så er det jo altid noget -men det ændre dog ikke ved min grudholdning: Hvalpe skal ikke fødes og vokse op i en stald Men igen, det er jo helt og holdent jeres valg En anden ting I dog skal være opmærksomme på, ud over de ting der allerede er nævnt i tråden, er at det ikke er usandsynligt at hvalpen kan risikere at være lidt svære at gøre renlig, da han jo nok næppe er renlighedstrænet og vandt til at sige til når han skal ud -og at han er blevet så "gammel" inden remlighedstræningen begynder, gør det ikke nemmere... Held og lykke med ham

Ha ha, nej det er det vel ikke Men jo flere underlige ting han er vandt til, jo bedre :blink:

Chivas og jeg går i øjeblikket og træner til DM i LP3 på lørdag og i dag skulle vi så ud til svigerforældrene og hente noget træ og jeg tænkte så at det var en god mulighed for at komme ud og træne i lidt andre omgivelser, da de har et rimeligt godt græsareal bag laden. Nu er det sådan at svigerforældrene har en del fjerkræ af forskellig art, og svigerfar skulle da også lige ud og lukke sine gæs ind, da de sådan set gik på de areal jeg havde tænkt mig at træne på Men svigerfar er generelt meget hjælpsom så det gjorde han gerne og så kunne jeg træne lige så tosset jeg havde lyst - Hvad han så lige glemte at fortælle mig, var at han også havde nogle høns til at gå i en indhegning lige ved siden af hvor jeg skulle træne… Nå men, Chivas og jeg går der om og med det samme han får øje på hønsene drøner han ned til indhegningen, jeg kalder ham selvfølgelig tilbage og dækker ham af mens jeg får sat feltet op og så videre og går derefter i gang med lidt fri ved fod, og vil I så ikke tænke jer, så er Chivas den knallert, bange for de åndsvage høns Lige så snart vi begynder at komme tæt på indhegningen, så trækker han sig lidt tilbage, lille kylling altså –det skal dog siges at Chivas heller ikke har set høns før, men alligevel, tøsedreng Nå, men jeg fortsætter bare med at gå rundt og frem og tilbage osv., opmuntre ham til at følge med når vi kommer tæt på hønsene og belønner når han giver mig kontakt når vi er nær hønsene og hurtigt vænner han sig til dem og ignorere dem fint og holder fokus på mig og arbejdet, min dejlige dreng altså Jeg er dog lidt spændt på hvordan det vil gå med fremadsendelsen, da feltet faktisk ligger så han skal løbe op langs indhegningen, for at komme op til feltet, men min lille skønne dreng tager nu absolut ingen notits af hønsene og løber uden at skænke dem et blik, direkte op til feltet :banan: - At han så lavede noget værre rod oppe ved selve feltet, det er jo så en anden sag Nogle af øvelserne kunne bestemt have været bedre, men det havde ikke noget med hønsene at gøre, så alt i alt, er jeg ret stolt at min lille dreng :hjerte:

Nej det tror jeg da bestemt ikke Det lyder da i hvert fald til at hun har hygget sig gevaldigt

Det er jo ren racisme :lol:

Fnis :lol: Jeg er så rimeligt ligeglad med hvad folk tænker eller mener om min hund, jeg ved at jeg har verdens skønneste hund og så er jeg egentlig fuldstændig ligeglad om andre også kan se det -det forventer jeg rent faktisk på ingen måde at de kan - Hvis nogen skulle finde på at stå og sige fornærmene ting om mine hunde op i mit åbne ansigt, eller jeg skulle høre rygter om af samme karakter, er jeg naturligvis lidt mindre ligeglad, men i sidste ende vil jeg stadig mene at det mere er en reflektion af folks totale mangel på pli, end det er en reflektion af mine hunde... :blink:

Tåkrummende pinligt bliver det næppe -og skulle det endelig ske, skal du bare huske på ar du/I langt fra er de eneste der har oplevet det :blink:

Jamen det er da muligt at du har ret... Det er så bare pudsigt nok at jeg personligt ikke har de store problemer med prøver og konkurrencer, da jeg ellers i det fleste andre område i mit liv, helst vil være lidt usynlig og ikke tiltrække mig for meget opmærksomhed, men når jeg går ind i en konkurrencering, direkte i "rampelyset", ligger jeg overhovedet ikke mærker til hvad der forgår uden for ringen og hvem der måtte kigge på mig -eller hvad de evt. tænker om mig

Tak for svar Men det er netop det jeg ikke rigtig forstår; Der har jo været en første gang for os alle sammen og vi er alle sammen (når det drejer sig om hundekonkurrencer af forskellig art, som det jo gør her) oppe med et levende væsen, der har egen impulser, ideer osv. så på det område er det jo et eller andet sted lige for alle Uanset hvor dygtig, veltrænet og velopdraget en hund end må være, så er der jo aldrig nogen 100% garanti for at den ikke lige pludselig finder på et eller andet tåbeligt, det gælder jo for os alle sammen, uanset hvem man er eller hvor erfaren man er :blink: Hvad folk evt. tænker inde i deres eget hoved når det ser én i ringen, det kan ingen jo vide. Men hvis det kan trøste lidt, så kan jeg ikke umiddelbart mindes at folk lige frem har grinet af dem der er oppe, med mindre at hunde fortager sig et eller andet der rent faktisk ER åbenlyst morsomt -selvom det måske ikke lige er så hensigtsmæssigt i siturationen

Nu kender jeg, og har efterhånden hørt om en del, der lider af, hvad jeg vil kalde temmelig store konkurrencenerver, hvor de er nervøse flere dage i forvejen, skal på toilettet op til mange gange på konkurrencedagen og sikkert også ligger nærmest søvnløse det meste af natten før prøven/konkurrencen og mest af alt ønsker at de aldrig havde meldt til, når de skal til LP prøver, rally, agilitykonkurrencer eller hvad man nu finder på at deltage i med de firbenede og nu er jeg altså blevet lidt nysgerrig på hvorfor Hvad er det man er nervøs/bange for? Er man bange for at blive til grin? Bange for at andre kigger på det man laver? Bange for at man selv eller hunden gør noget forkert? Bange for at lave et dårligt resultat? Hvad er I nervøse for og hvorfor??? Et vist element af konkurrencenerver, skal der selvfølgelig være ellers er der jo ikke meget ide i at gå til prøver og konkurrence :blink: Og det er da heller ikke fordi jeg selv er Miss Super Cool, når jeg skal til prøve, men jeg glæder mig altid og jeg er som regel aldrig nervøs når jeg skal til og ind i ringen. For mit eget vedkommende, består min største frygt faktisk i at kommer for sent, så så vidt det overhovedet er muligt, kommer jeg gerne i temmelig god tid og sørger for at få ”slået lejer” med det samme, så jeg har et godt stykke tid til at sidde og slappe af, småsludre og kigge på de andre, inden jeg skal i ringen, men det tror jeg egentlig mest af alt bunder i at jeg har lidt af en social-fobi og at jeg heller ikke er super tryg ved fremmede steder og derfor lige skal have lidt tid til at vænne mig til stedet og finde ud af hvor alting er, men jeg sidder ikke og er nervøs for hvad der sker når vi kommer i ringen. De eneste ”nerver” jeg plejer at opleve i den forbindelse, er at jeg sjældent spiser noget videre inden jeg har været i ringen, og så at når det nærmere sig at det er min tur, så skal jeg altid tisse –men det går over så snart jeg er kommet i ringen Og når først jeg er i ringen, så drejer det sig om mig og min hund og så ænser jeg ikke hvad der forgår uden for ringen Men hvordan har I andre det med prøver og konkurrencer –og mere interessant; HVORFOR har I det som I har?

Hvis der står reg. nr. tror jeg altså ikke at du skal skrive noget, jeg er rimeligt sikker på at der her menes hundens DKK reg. nr. og sådan et har Karla jo ikke. - Men jeg er da ikke helt 100 på det

Nu er tråden godt nok et par år gammel, men okay :blink: Der er ikke noget fast mønster i hvor meget mine er alene. Mange dage er de slet ikke alene hjemme, andre dage er de måske alene i 3-4 timer og andre igen i 7-8 timer og i sjældne tilfælde er de alene i op til 10-12 timer.

Jeg tage næsten altid bare hvad der er i køleskabet der kan bruges; Ost, pølse, kyllingetern, frikadelle osv. osv. og så har jeg hidtil haft frolic-ligende produkter i reserve i tilfælde af at der ikke skulle være noget i køleskabet der kan bruges -denne reserve er dog nu skiftet ud med Ziwipeak godbidder, men de bliver stadig kun brugt hvis der ikke er noget brugbart i køleskabet. Så det er næææsten altid noget forskelligt fra gang til gang Ovenstående gælder uanset om det er træning herhjemme, på træningsplads eller til konkurrence. - Og jeg bruger never ever tørfoder til noget som helst andet end at fodre med :blink:

Tillykke med succesoplevelsen -selv om det ikke blev til 1. præmie i denne omgang.

Det er nu ikke så unormalt i LP :blink: Chivas var godt 11 mdr. da han fik sin LP1 title. Hans mor var lige så 11 mdr. da hun fik sin og en af mine hvalpe er tilmeldt sin første LP1 prøve, til når han bliver 13 mdr.

Han ser dejlig ud :hjerte: Jeg kan dog ikke lade være med at bemærke at billederne er taget i en stald (eller lign.) er hvalpene opvokset i en stald???

Det syntes jeg så er fuldstændig hul i hovedet og aldeles useriøst, for nej, kejsersnit er og skulle ikke ret gerne være en dagligdags ting, ud over for nogle få, som regel små racer.

Ahh, så almindeligt er det nu (heldigvis!) heller ikke -udover hos enkelte racer som fx. engelsk og fransk bulldog og lign. Og personligt kan jeg i hvert fald godt forstå at Freya ('s moar) ikke har lyst til at tage chancen... Nu har jeg selv prøvet at stå med en tæve efter et kejsersnit og jeg kan fortælle at det er pænt hårdt for både tæve og ejer!!! Shelly krævede konstant overvågning 24 timer i døgnet, i de første 3 dage efter kejsersnittet, jeg kunne ikke engang gå på toilettet, uden at en anden kunne holde øje med hende i de 5 minutter, ellers kunne hun godt have risikeret at bide en eller flere af hvalpene ihejl -dels fordi hun var groggy efter bedøvelsen og dels fordi hun var forvirret over hvor hvalpene kom fra, eftersom hun ikke havde født nogen af dem på naturligvis. Det tog de første 3 dage før hendes moderinstinkter for alvor satte ind og hun accepterede hvalpene fuldt ud -men for nogle tæver sker det slet ikke Og dertil kommer at hun blødte som en sindsyg det første døgn, hver gang hun bevægede sig var der bold ud over det hele og det syntes jeg ikke var så fedt at se på. Jeg har beholdt retten til et kuld hvalpe, på en af tæverne efter Shelly og hvis denne tæve udvikler sig som håbet, har jeg planer om at trække det ene kuld på pågældende tæve, MEN hvis det viser sig at hun også skal have kejsersnit, beholder jeg ikke en tæve efter hende, som det ellers er min umiddelbare plan, da risikoen for kejsersnit, som nævnt kan være arvelig

Det er jo et spørgsmål om instinkt -og det faktum at der i de færrste danske hjem, er en anden alfa tæve, der forhindre at de andre tæver parre sig... Det er da på ingen måde et spørgsmål om at tæven har lyst til, eller ønsker at få hvalpe

Ja, men nu er det jo altså bare ikke alle hundejere der er lige erfarende og vakse ved havelågen......

Det passer nu ikke helt, der findes hunde med C hofter (den mildste grad), der rent faktisk har problemer og smerter! Ligesom der omvendte findes hunde med E hofter (den værste grad), der stortset ikke mærker noget til det...

Jo, det er det, Rottweileren er ikke på "stumphale listen" Og så vil jeg bare lige bemærke at HD intet har med udstilling at gøre, en hund med HD både kan og må udstilles, så det syntes jeg er et ret dårligt agument... HD er en sygdom, i visse tilfælde en meget smertefuld sygdom -og nej man kan squ ikke nødvendigvis se med det blotte øje om hunden har ondt! Og jeg syntes at det er totalt langt ude at man ikke vil ofre de 1000 - 1500kr. det koster at få en hund HD fotograferet, det er trods alt en éngangs udgift og derefter kan man, alt efter resultatet, enten tage det lidt mere rolgt, eller være mere påpasselig med hvad hunden fortager sig...