Aussiepower!

Personligt har jeg valgt Borderen fra, da jeg syntes at den er for krævende, på trods af at jeg træner og konkurre i lydighed, forholdsvis meget, og borden derfor umiddelbart er det oplagte valg Men da jeg er en ret doven natur, kan der godt gå nogle dage, og i sjældne tilfælde en uge, hvor jeg praktisk talt ikke træner, men kun går de daglige ture og hundene får lidt mental aktivering i form af søge opgaver og frossende ben, og det tror jeg simpelthen ikke er nok for den gængse border collie hvis man ikke vil have at den skal begynde at kravle på væggende og få lettere knald i låget :blink: Derfor har jeg valgt aussien i stedet, den er ganske vist bestemt heller ikke nogen sofa hund, og det er heller ikke det jeg ønsker, men jeg vil have en hund der ALTID er klar når jeg ønsker det, som elsker at arbejde og kan blive ved hele dagen hvis jeg får den ide, men som samtidig også kan affinde sig med at ligge hjemme på sofaen i 3 dage uden at der sker en sk*d, og det tvivler jeg lidt på at Border collien passer til. Aussien har tilgengæld, ind til videre, vist sig at passe perfekt, til det jeg ønsker -og har at tilbyde, hvilket jo er endnu vigtigere :blink:

Det tror jeg nu ikke hun gør Min dyrlæge kigger i hvert fald altid på den vægt vi lige har vejet dem til hver især at have da vi kom ind ad døren, inden hun vaccinere dem :5up: Og så tror jeg nu også at der er store hunde der bliver dårlige af vaccinen.

Ahh, alt det ballade, var jeg jo gået glip af -fordi H-F kørte så langsomt at jeg ikke havde tålmodighed til at forsøge at læse noget som helst :blink: Men folk må være faldet lidt til ro igen, for nu køre det da rimeligt normalt her

Nå, det er da lidt af en trøst at det ikke kun er mig der har det problem Men nu smutter jeg altså igen, for det her, har jeg ikke tålmodighed til :megaked:

Er det bare her hos mig at H-F har kørt ekstremt skidt/langsomt de sidste par dage På alle andre sider jeg besøger, forgår tingene i normalt tempo, men lige så snart jeg går herind, så går alting i ultra slowmotion Faktisk er det så slemt at jeg flere gange har været smuttet ud igen fordi det tager en krig at komme fra en side til den næste

Ja, det er jo nok den største hage ved ideen.....

Personligt fortrækker jeg hanhunde, jeg syntes at de generelt er nemmest at have med at gøre, er mere stabile i deres temperament og det de kan den ene dag kan de også den næste, faktisk meget som Umulia siger :blink: Tæverne derimod, syntes jeg kan være lidt ustabile, det har i hvert fald været min erfaring, at selv om de kan noget den ene dag er det squ ikke sikkert at de kan eller vil den næsten -og så har jeg endda, indtil videre, været forskånet for tæver der har lidt specielt meget af humørsvingninger Flica blev steriliseret da hun var 4 år, og er forblevet fuldstændig den samme, rent mentalt -og hun er stadigvæk sådan at selvom hun kan noget den ene dag er det ikke sikkert at hun kan eller vil det samme den næste dag... Hun var ikke særligt påvirket af sine løbetider inden hun blev steriliseret, faktisk tog hun sin LP1 title mens hun var højløbsk Hun blødte -eller i hvert fald svinede minimalt når hun var i løbetid, i løbet af de 4 løbetider hun nåede at have her hos mig inden hun blev steriliseret, så jeg max. 3 dråber bold på gulvet :5up: Gaia som jeg havde fra hun var hvalp og til hun blev 2 år, virkede generelt rimeligt stabilt i sit temperament, uden de store humørsvingninger, men da hende og jeg ikke rigtig kunne finde melodien rent arbejdsmæssigt, kemien passede bare ikke sammen, så trænede jeg ikke ret meget med hende og kan derfor ikke sige om hun også var/er stabil rent trænings og arbejdsmæssigt. Hun var igennem sine to første løbetider her hos mig og blødte hvad jeg vil tro er en nogenlunde normal mængde, hun efterlod lidt blod på sine sovesteder, men rendte ikke og bøldte ud over hele gulvet Kastrater har jeg ikke rigtig nogen erfaring med, jeg havde Chivas' kuldbror i pleje i et par uger da de var ca. 8 mdr. gamle og han var blevet kasteret i 6-7 mdr. alderen, men da han stadig faktisk bare var en stor hvalp, var rimeligt ny kasteret og kun var hos os i et par uger, nåede eg ikke rigtig at opleve den store forskel mellem ham og intakte hanner. Hvad angår eget kønsaggrasioner, er det muligt at det er lidt mere udbredt blandt hanner end blandt tæver, forskellen er bare at det ofte er noget mere alvorligt NÅR tæver har eget kønsaggrasioner Som sagt er jeg personligt helt klart mest til (intakte) hanner og var det ikke fordi jeg gerne vil avle, så tror jeg ikke at jeg havde andet end hanner -lige bortset selvfølgelig fra Flica som kom her til ved en tilfældighed -og forøvrigt også er en medvirkende årsag til at jeg fortrækker hanner, for selvom Flica ikke har lidt af humørsvninger i dagligdagen, så har hun altid været alt for ustabil og uberegnlig trænings og arbejdsmæssigt, i forhold til mine hanhunde.

Et eller andet sted er det da lidt en trøst at han kan bruges til noget, det havde jeg ellers ikke troet, med jeg vil da gerne tro at vedkommende har ganske ret

Dejlige billeder af en smuk hund :5up: Jeg kan især godt lide det her, syntes simpelthen at det ser SÅ komisk ud at ørerne kipper den forkerte vej :lol:

Det lyder da......hvad skal man sige.....spændene 5 kg. foder og du har nogle helt andre hunde, jamen så ved du da hvad du skal give dem hvis du bliver træt af deres naturlige udseene

Jamen det har hun da også ganske ret i -men hun burde så bare også lige have nævnt at det måske...måske... bliver værre... Så som Jane siger, ville jeg helt sikkert også prøve med en kemisk først.

Trist historie :ae: Godt at du tager hånd om det og for at det forbedres. Jeg tænkte så også på om adfærdsspecialisten, har husket at informere dig om at aggrasioner KAN risikere og forværres ved kastration??

På Fyn er der så vidt mig bekendt kun to specialister hvad øjne angår, og den anden af dem skulle jeg personligt under ingen omstændigheder have til at lave noget som helst der indvoldvere bedøvelse eller skarpe knive... Så i Aslan's tilfælde kan det måske godt blive som at skulle vælge lidt mellem pest eller kolera -og jeg ved godt hvad for én af dem jeg ville vælge..

Fedtknuder og andre dimser, skal jeg så ikke kunne gøre mig klog på :blink: Men bylder har jeg tilgengæld (desværre) lidt erfaring med fra egen krop Og jeg har prøvet både, at få prikket hul på dem hos lægen, uden nogen former for bedøvelse, jeg har prøvet at blive lokal bedøvet hvor de så har skåret og pillet roden med ud og syet sammen bagefter og så har jeg prøvet det aller mest åndsvage; At være indlagt, fastende en HEL dag på syghuset, for at de kunne ligge mig i narkose og bruge 3 minutter på at skære lortet op, hvorefter jeg havde en hjemmesygeplejske rendene 2 gange om dagen i 3 uger for at plejer skidtet så det kunne hele indefra - Den ene af de to sygeplejsker jeg havde rendene var forøvrigt skide bange for Flica, som vi kun havde på det tidspunkt, og vi boede i en lille lejlighed hvor der ikke rigtig var mulighed for at lukke hende væk, så sygeplesken var egentlig ikke meget for at pille ved mig når Flica stod og gloede på hende samtidig

At få skåret hul på en byld er jo også noget lidt andet, mennesker bliver jo heller ikke bedøvet, hverken lokalt eller på anden måde, hvis der bare skal snittes i en byld

Selvfølgelig er ønske sitationen at alle de hvalpe man sælger, bliver hos samme ejer i 15 år, til den er mæt af dage. Men hvis hvalpen/hunden ellers er velfungerende -og vi stræber vel alle sammen efter at opdrætte velfungerende hunde :blink: Så tager den efter min mening ikke skade af at skifte hjem en enkelt gang. Det er bestemt ikke noget jeg som opdrætter ønsker skal ske for mine hvalpe, og jeg tror bestemt heller ikke at der er nogen af mine hvalpekøbere der ønsker det og at have en grund plan er da en god ide, men man kan også planlægge og planlægge, uden at tingene nødvendigvis følger den plan alligevel, hvis der skulle ske ting som skilmisse med videre. Tingene går ikke altid som præsen prædikker, som man siger Med de hvalpekøbere jeg har nu, føler jeg mig dog overbevist om at der er styr på den slags ting, da alle hvalpene er blevet solgt til én person i familien og ikke til hele familien, men alligevel kan hverken jeg eller hvalpekøberne give nogen 110% garanti for at tingene ikke lige pludselig ændre sig i en totalt uforudset retning, man ikke kan ændre, og det sådan set ligegyldigt hvad det drejer sig om, man kan ikke planlægge sig ud af alting, der kan altid ske noget man ikke har kontrol over eller kan forudse... Hvad nu hvis (gud forbyde det), en af mine hvalpekøbere skulle dø en dag??? Jeg kan og vil da under ingen omstændigheder, sidde og spørge potentielle hvalpekøbere om hvad de har tænkt sig med hvalpen, hvis de skulle risikere at dø -og er der noget vi på ingen måde kan kontrollere, så er det døden... Jeg ved godt at det er et ekstremt groft eksempel at hive frem og jeg ved også godt at skilsmisse og død på ingen måde kan samlignes, men for mig personligt, er ingen af delene noget man som næsten fremmede, kan tillade sig at sidde og spørge folk om, hverken face-to-face eller i et spørgeskema.

Med hensyn til salgsannoncer, skal man også lige tænke på at de bestemt ikke altid taler sandt :blink: Men jo, selvfølgelig bliver en del hunde solgt pga. skilsmisse, jeg har såmænd selv en skilsmisse hund. Men i mit eget tilfælde som opdrætter, gælder der stadig den klasul at hvalpen ubetinget skal tilbage til mig, hvis ejeren ikke kan have den mere og det gælder selvfølgelig også tilfælde af skilsmisse. Så ja, en af mine hvalpe kan da risikere at skulle have nyt hjem på et tidspunkt, fordi folk bliver skilt, men de skulle meget nødigt ende i den blås avis eller lign. af den grund og det er sådan set det vigtigste for mig.

Jeg kan godt følge dine pointer -når nu denne gamle tråd er taget op alligevel :blink: Meeen, jeg syntes nu rent personligt, at det er at snage liige lovligt meget i folks privatliv, hvis jeg skal til og sidde og spørger potentielle hvalpekøbere, hvem der får hvalpen i tilfælde af skilsmisse. Nu har jeg selv, indtil videre kun haft et kuld hvalpe, men de er alle sammen registeret med kun én ejer i DKK og hos hunderegisteret -det har været kvinden i forholdet i alle tilfælde og det er også kvinden jeg har mest kontakt til, ligsom at hundene her hjemme alle står i mit navn og jeg betragter dem som mine hunde, selvom jeg har været i samboende forhold i 11 år. Og skulle nogle af mine hvalpekøbere blive skilt, forventer jeg at det er den reele køber, altså vedkommende der står registret som ejer, der får hunden. Men det er ikke noget jeg vil begynde at spørge folk om. At forlange at hele familien skal blive testet for allergi, syntes jeg også er lige lovlig vidtstrækkende, ja det kan ske at folk har eller får allergi, meeen, SÅ stor syntes jeg trods alt heller ikke at risikoen er. Derudover så er der mange med allergi, der lever med hund alligevel, så det behøves jo ikke at betyde at de skal at med hvalpen og hvis de så endelig skal af med hvalpen, har jeg en klasul i mine salgskontrakter, der hedder at hvalpen/hunden, ubetinget skal tilbage til mig i fald ejeren ikke kan have den mere og i så fald vil jeg finde et nyt, godt hjem til den. Hvad angår støvsugning og generel svinerri i forbindelse med at have hund, så spørg langt de fleste uerfarende selv, hvor meget det sviner og hvir tit man evt. støvsuger og så videre. Og derudover så er det vel op til folk selv om de har lyst til at gå i hundehår til anklerne :blink: Min, dog indtil videre forholdsvis begrænsede erfaring, siger at de "gode" hvalpekøbere ganske af sig selv kommer frem med deres ønsker og tanker for deres nye hund, de har tænkt på på dit og dat og stiller faktisk næsten flere spørgsmål til mig, ind jeg stiller til dem

Det lyder da dejligt Tillykke med 'sjeren' :5up: Og :klap:til Dumle.

Nej, når den sidder så tæt på øjet, tvivler jeg alvorligt på at det kan klares med lokalbedøvelse og beroligende.. Personligt ville jeg helt klart også fortrække nakose i den situration, ja der er en risiko ved nakose, men som det ser ud i dag og med de midler der bliver brugt, er risikoen minimal Og hvis han er i narkose, behøver du jo heller ikke at bekymre dig så meget om dyrlægens "behandling" af Aslan

Jamen velkommen til jer alle tre

Jamen det er da det Ej, Flica's problem er bare at hun er en jager af rang Hvis der ikke er et rådyr, en hare, kat eller lign. eller fært af samme, der får hende i jagt-mode, så er der ingen problemer med hendes indkald.

Der kan du bare se

Jo jo, jeg siger jo heller ikke at de generelt ikke er gode til indkald, Flica er såmænd også ganske sikker, hvis der bare ikke lige er andet der distrahere :lol: Men hun er bare ikke den eneste belgier jeg kender, der kan være lidt tunghør i visse siturationer :blink:

Det var han sikkert :5up: Men hvis det kan trøste så er Flica meget glad for alt hvad der bare kan tænkes at være spiseligt -modsat Noomi :blink: Hun er så bare ind i mellem lidt mere glad for at jage, både synlige objekter og fært