Aussiepower!

Det er rigtigt, men Flica har jo været alene i et par år, indtil vi fik Cody :blink: Og da vi havde Gaia var hun semi-alene, da hun var i køkkenet, adskildt fra de andre med en låge Men igen, mine hunde er ikke alene hjemme i 8 timer på daglig basis, og ja, de har så også hinanden, så min samvittighed ved ikke at have dem i soveværelset om natten, fejler ikke noget I særlige tilfælde kan de være alene sammen i 10-12 timer uden problemer og de har én gang i et nødtilfælde været alene i 16 timer, hvor min mor kom og luftede dem i et kvaterstid, efter de første 8 timer, dér var heller ingen problemer. Både Flica og Cody kan også sagtens været helt alene hjemme, uden nogen andre, Chivas tvivler jeg så lidt mere på, jeg har aldrig prøvet og satser lidt på at det ikke bliver nødvendigt, selvom man jo aldrig kan vide, når de to gamle er så gamle som de er...

Cody og Chivas får ca. 150 gram hver, morgen og aften. Om morgen får de spredt 300g. ud på græsplænenen til sammen og så sørge de selv for hver især at få hvad de skal have. Flica får i øjeblikket ca. 75 g. tørfoder blandet med 75 g. grønsager og brune ris, morgen og aften, da hun er på skrump Derudover får de alle sammen lakseolie hver dag og hvidløg hveranden dag i sommerhalvåret og 2-3 gange om ugen i vinter halvåret. Og Flica og Cody får også Oliver's Body Boost hver dag.

Jeg har heller ikke hundene i soveværelset om natten, dels er der ikke rigtig plads til 3 mellemstore hunde i soveværelset og dels vil jeg gerne have lidt privatliv der, når man sommertider finder på at lave andet end at sove :slem: Men vores hunde er heller ikke alene hjemme i 8 timer hver dag, hvilket er en væstenlig årsag til at jeg ikke har dårlig samvittighed over ikke at sove sammen med dem, for FOX har ret, hvis man ikke sover sammen med hunden, skal natten regnes med i alene tiden og hvis man er væk hjemme fra hver dag i 8 timer og så sover 7-8 timer hver nat, så bliver det til temmelig meget alene tid for hunden, hvilket jo ikke lige frem er naturligt for sådan et flokdyr... Jeg kan dog ikke se hvorfor hunden skal være helt ude i baggangen, medmindre denne ligger op ad soveværelset, hvilket dog som regel ikke er tilfældet Men hvis du insistere på at hunden skal være i baggangen, ville jeg nok sove hos den den første uges tid og derefter rykke gradvist længere og længere væk, hvis I kan sætte en låge i døren til baggangen så hvalpen stadig kan se dig, når du tager det første skridt og rykker ind i det næsten rum, ville det være super. Og så der efter små skridt længere og længere væk fra hvalpen, i et tempo den kan følge med i, uden at blive ulykkelig, ind til du igen er i soveværelset og hvalpen er tryg i baggangen

Det er jo forskelligt hvordan vi hver især ser og opfatter ting Og for mit eget vedkommende skriver jeg grænser til psysisk totur og det forbliver min holdning, såfremt man benytter alle Fennels 5 (eller hvor mange det nu er) grundregler, på en ellers "normal" hvalp/hund, hele livet igennem. Omvendt mener jeg også, som jeg også har skrevet, at Fennels metoder kan bruges og sikkert også med en hvis succes, på en problemhund, men igen, så afhænger det jo at problemets omfang og årsag

Det er helt normalt, at hannen vender sig ned så de kommer til at stå bagdel mod bagdel, når de hænger sammen, som Havnelev nævner, så humper hannen kun et kort øjeblik af parringsakten og derefter står hundene bagdel mod bagdel mens de hænger sammen, hvilket somregel vare fra 10 minutter og op til en halvtime Sørg for at støtte hundene når de hænger sammen, så der ikke er én af dem der begynder at forsøge at gå og slæber den anden med sig, det er smertefuldt for dem begge og de kan som sagt begge få alvorlige skader på deres kønsorganer hvis de begynder at trække fra hinanden mens hannen endnu er svulmet op... Kasteret hanner kan, som I nu har erfaret, sagtens parre (selvom der selvfølgelig ikke kommer noget ud af det ), og der er faktisk også temmelig mange der gør det, eller i hvert fald gerne vil, selvom de er kasteret Jeg syntes så personligt ikke at det er anbefaelsesværdigt, eller hensigtsmæssigt at de får lov at rende og parre sådan på må og få og jeg vil helt klart anbefale at holde dem adskilt eller i hvert fald holde godt øje med dem og forbyde dem at parre hvis de begynder at lægge op til det. Og aldrig lade dem være alene sammen, mens løbetiden står på, når I nu ved at de kan finde på at parre.

På trods af at hunde, hundetræning og konkurrencer og i det hele taget bare det at have hunde i hverdagen, er en stor paasion for mig, er jeg sjovt nok ikke den store bogorm når det kommer til hundebøger af forskellig art , men lige præcis Hundelytteren har jeg rent faktisk læst, men hold da op, hvor måtte jeg tage mig gevaldigt sammen for at læse den helt færdig! Alene den måde Jan Fennel skriver på, hvor hun i mine øjne ophøjer sig selv til intet mindre end en alvidende guru indenfor hundeadfærd, er nok til at give mig knopper. Jeg finder simpelthen hendes skrivestil utrolig arrogant Hvad angår hendes metoder, syntes jeg at de grænser til psykisk totur og for mit eget vedkommende, har jeg meget svært ved forstille mig hvordan jeg skulle få mine hunde til at arbejde for mig og med mig, på det plan jeg ønsker og med det eget initiativ og glæde hos hunden, der er nødvendigt hvis vi skal kunne komme nogen vejene i konkurrenceringen... Omvendt vil jeg dog ikke benægtet, at Fennels metoder kan vise sig nyttige, hvis man rent faktisk står med en problemhund -afhænig af problemets årsag og omfang naturligvis. Og er man derude, syntes jeg da bestemt også at Fennels metoder må være at fortrække frem for fysisk vold = elhalsbånd, biden i ørerne og lign. MEN, at "opdrage" en hvalp, eller normal velfungerende hund efter Fennels principper, ligger i min verden tæt op ad dyremishandling, på det psykiske plan, for at sige det groft

Jeg må erklære mig enig med kritikkerne Jeg syntes at det er yderst prisværdigt at ville hjælpe alle de stakkels hunde i Spanien og Grækenland og hvor de nu ellers er, men jeg syntes det var bedre at rette sin indstats mod de lande hvor det er galt, fremfor at impotere problemerne til Danmark, det er jo heller ikke fordi vi ikke ligefrem har hunde her i landet der trænger til nye gode hjem.

:5up: Tillykke med 'sejeren'

Psykisk kommer det nok meget an på hvilken opvæskt hvalpen har haft hos moderen efter kejsersnittet, nogle tæver nægter jo pure at tage sig af deres hvalpe hvis de er født ved kejsersnit, og hvis det er tilfældet, kan jeg da godt forstille mig at det kan påvirke hundens egne evner som mor. Jeg har selv haft et kuld hvalpe der blev taget ved kejsersnit, det tog et par timer inden vi kunne få lov at ligge hvalpene til moderen -hun knurrede og snappede af dem Efter vi fik lov at ligge dem til gik det fint så længe de opholdt sig i mælkebaren og moderen vaskede og hvad hun nu skulle, men forlod de mælkebaren og især hvis de nærmerede sig hendes hovde, så knurrede hun igen. Det tog de første 3 døgn hvor hun krævede konstant overvågning med hvalpene, så vi var sikre på at hun ikke gjorde skade på dem, men derefter passede hun dem på hel normal vis og da hvalpene jo ikke kan høre og se det første stykke tid, og de fik lov at die og hun vaskede dem og så videre, tvivler jeg på at de første 3 dage har haft nogle indflydelse på deres egne evner som mor, da resten af deres opvækst efter de 3 første døgn, som sagt var helt normal Jeg har beholdt retten til et kuld hvalpe, på en tæve fra det kuld der blev taget ved kejsersnit og så fremt hun udvikler sig som håbet, er det helt sikkert planen at hun skal have et kuld hvalpe på et tidspunkt, jeg tvivler ikke så meget på hendes evner som mor, men så fremt det viser sig at hun også har vanskeligt ved fødslen og evt. skal forløses ved kejsersnit, så beholder jeg IKKE en tæve efter hende, som det ellers er min umiddelbare plan, da der som Aussies for ever, er inden på, kan ligge arvelige problemer til grund for fødselsvanskeligheder.

Hvis du liger tager et kig på dette link, vil du se at den langhårede Hollandske hyrdehund, ser noget anderledes ud end en Schappendoes :blink: - Jeg tror nu også at disse to racer generelt er rimeligt langt fra hinanden på de fleste punkter, bortset fra at de begge er hyrdehunde og begge kommer fra Holland http://www.khkg.dk/Khkg/Racer/Hollandk_hyrdehund.asp

Det kunne selvfølgelig være en mulighed :hmm: Tænk sig, nu kommer min dårlige vane med at gentage mig selv og tale til folk som om de er tumper, for at være sikker på at de forstår hvad jeg mener, endelig til sin ret :lol:

Det er sådan set ikke et indlært trick, men han kan da stå på bagbenene, den gamle

Det har du ganske ret i :5up: Men hvis bare halvdelen af det jeg har hørt og læst at folk påstår deres dyrlæge har anbefalet/givet grønt lys til, er sandt, så er jeg godt nok MEGET glad for at jeg som regel aldrig har brug for dyrlægens råd og/eller mening om noget som helst andet end decideret sygdom

Ved så lille en hvalpe ville jeg nu fodre lidt flere gange om dagen, husk på at hendes mave er lille bitte og ikke kan rumme ret meget af gangen Jeg plejer at fodre 4 gange om dagen indtil hvalpen er 12 uger og derefter 3 gange om dagen ind til den er 6 mdr. og så derefter 2 gange om dagen resten af hundes liv Med hensyn til mængden så starter jeg ud med at give den anbefalede mængede i følge foderproducenten og så justere jeg selv ind efter hvordan hvalpen ser ud, hellere lidt slank end lidt for tyk i den alder :blink:

Nej det er det bestmet ikke Men uanset om hunden så er gammel nok, syntes jeg at det er fuldstændig hul i hovdet at anbefale og/eller få hvalpe på en tæve, med løsning af evt. problemer som eneste årsag Det er ved gud da ikke derfor man får hvalpe og jeg fatter simpelthen ikke at dyrlæger kan finde på at sige sådan noget!

Australian Shepherds vil helt sikkert altid være at finde i mit hjem, det er bare den skønneste race Derudover er jeg også ret vild med Shetland Sheepdogs, min første hund var en Sheltie og der kommer helt sikket også sådan en til huset igen på et tidspunkt, faktisk arbejder jeg aktiivt på den sag i øjeblikket Andre racer jeg er vild med tæller blandt andet: Rottweiler, jeg har altid været syg med den race, men om jeg nogensinden anskaffer en, er lidt mere tvivlsomt, men ikke 100% utænkeligt Siberian Husky er jeg også total vild med, det er bare en gudesmuk hund, men mentalt er det ikke lige den mest oplagte race for mig Men man skal jo aldrig sige aldrig Bullmastiffen syntes jeg også er totalt chamerende, men jeg har ikke nogen umiddelbare planer om at føje sådan en til husstanden, det bliver nok ved drømmen

Jeg vil ikke benægte at det måske kan tænkes at en tæve bliver roligere efter første kuld, men at dyrlæger ligefrem anbefaler det som en løsning på evt. problemer, dét syntes jeg er fuldstændigt forrykt!

Ja, jeg så godt annoncen, jeg er også på HG hvor ejeren har mor og far til det lille fnug oprettet

:lol: Det kan vi godt aftale

Jeg ville i hvert fald komme og se det

Nååhh, de er nuser Dejligt at det går godt med dem :5up:

Jeg har ikke en hylende fis forstand på dogdancing, men personligt syntes jeg at Cha cha slide er indlysende, dét kunne jeg virkelig godt se det sjove i :5up:

Åhh hun er en af de hvalpe, hvor er hun nuser Da jeg så dem, tænkte jeg også at hvis jeg skulle have en blanding, så skulle det være en af dem, simpelthen fordi jeg syntes at det er sådan en komisk blanding

Flica er enormt pivet og har altid været det, vi skal bare inden for en halv meter af hende når hun ligger på gulvet, så flyver hun op så vi ikke kan komme til at træde på hende Ligeledes når hun skal have klippet klør er hun også en rigtig pjevse, bare jeg begynder at starmme saksen om kloen lidt for langt inde, så hyler hun og og trækker poten til sig... Cody er blevet noget mere pivet med kloklipning nu hvor han er blevet gammel, han har hvide klør så jeg kan sagtens se hvor langt jeg kan klippe ind, eller rettere hvor langt jeg gerne VILLE klippe ind, for han er bestemt ikke enig og ligger alle kræfter i for at trække sit ben til sig hvis jeg forsøger at klippe der hvor jeg gerne ville For nylig hørte jeg ham for første gang give et smerte piv fra sig, det skete da han gled på græsplænen og forstrak (hedder det det ) sit ene forben, men igen, han er jo ved at være en ældre herre og er nok knap så flexibel som han har været. Han småhaltede resten af dagen, men næste dag gik han helt fint igen Chivas er ikke specielt pivet, jeg kan huske at jeg har hørt ham pive én gang, men det var også højt og inderligt Det sket da han var hvalp og med fuld fart drønede ind i hjørnet af udestuen, han pev højt og haltede så ganske forfærdligt, jeg var helt overbevist om at nu havde han mindst brækket benet, men så snart jeg var færdig med at føle på det og satte ham ned igen, drønede han da bare videre uden den mindste halten

Nej, det ville jeg ikke. Nogle hunde lever fint med både C, D og E hofter, men jeg ville aldrig turde tage chancen, hvis jeg i forvejen viste at hunden havde D hofter.