Aussiepower!

Den høre vi så også blandt aussiefolket Dét syntes jeg så er noget fis for at sige det rent ud, der er flere der mener at UHM er alt for skrapt for aussien og at momenter og ønskeprofil slet ikke tager hensyn til denne "specielle race"... Det syntes jeg er en over generelisering, der vil noget - Ja Aussien er ikke en hund for alle og ja, aussien kan være lidt følsom på nogle punkter, meeen, så er den altså helt ærligt heller ikke mere 'speciel' eller 'sart' efter min mening og jeg mener også at en almindelig gennemsnits aussie bør kunne klare en UHM uden ligefrem at få traumer af det -som den ellers helt bestemt vil få i følge flere aussiefolk.. Men uanset race, mener jeg som før nævnt at hvis man på forhånd med sikkerhed ved at ens hund vil få store problmer, psysisk ved et eller flere af momenterne i en UHM, så er der ingen grund til at slæbe hunden gennem en UHM, men så ved man jo også at hunden har disse problemer hvis man tænker avl.

Personligt har jeg det sådan at jeg da kigger på hundens UHM resultat hvis jeg leder efter en hund til avl, er det flere ting i den test jeg bare ikke kan lide, så går jeg udenom den hund rent avlsmæssigt. Men omvendt sortere jeg heller ikke en hund fra bare fordi den ikke er Unghunde Mental testet, så jeg er vel egentlig lidt dobbeltmoralsk på det punkt Som opdrætter har jeg heller ikke krav om at mine hvalpe skal op til UHM, men jeg ser da gerne at de bliver testet, HVIS ejeren mener at hunden kan klare det -og her bekymre jeg mig ikke om testens resultat eller om hunden dumper, eller testen afbrydes som det jo hedder, det er ikke fordi jeg som opdrætter er 'bange' for et dårligt resultat! Når jeg siger "hvis hunden kan klare det", tænker jeg på den effekt en UHM kan have på hunden, hvis man fx. VED at hunden er enormt skudræd, syntes jeg ikke at der er nogen grund til bevist at sætte hunden i en situration man med 99% sikkerhed kan forudsige vil betyde at hunden går i panik og man kommer til at stå på test arialet uden hund, det syntes jeg simpelthen ikke man skal byde hverken sig selv eller sin hund. Hvis man på forhånd ved at ens hund har det sådan, skulle det også gerne være noget man tager alvorligt med i sine overvejelser om evt. avl, test eller ej...

Jeg har lige i dag set en til udstillingen i Hedensted i den farve de kalder 'Australian Red' -det var i hvert fald hvad de kaldte den i Belgien hvor jeg så den første gang, men den er lysere en den du har vedhæftet ser ud til at være, en 'Australian Red' har samme farve på helle kroppe som den du har vedhæftet har på kinderne, altså en meget lys zobel farve, den jeg så i dag skulle eftersigende have fået 1. pr. 3. vinder på udstillingen i dag, så den må jo være godkendt Den jeg så i dag er hentet fra england, jeg tror ikke de bliver opdrættet herhjemme endnu. Den farve den du har vedhæftet ser ud til at have (det er svært at se når man kun kan se hovdet) er der et par af lydigheds borderne der har.

Ja det mener jeg jo også.. I hvert fald hvis man har planer om at bruge sin hund til tavleavl senere hen... Men det kan da selvfølgelig være at vi bare er to der husker forkert :blink:

For øv da nogle væmmelige nyheder Håber det bedste for den lille pige!

Det lyder sørme da som en hyggelig fætter

Jo tak, jeg klager skam ikke :blink: Og jaaa, jeg ved også godt at jeg måske er bare en anelse urimelig, når jeg sådan lige præsentere en en tur til Belgien for ham for at hente en hvalp, men samtidig jeg syntes også at det er et STORT offer for mig når jeg ikke forlanger at han skal køre mig til træning hver lørdag formiddag, nu hvor jeg ikke har nogen kørelejlighed (jeg har nemlig ikke selv kørekort) men man må jo give og tag lidt, og indgå nogle kompromier (staves?) ind i mellem

Jeg har såmænd heller ikke noget i mod blandinger og ser heller ingen hadsk stemning i denne tråd Men ja, jeg beklager, men jeg anser 'ægte uden stamtavle' som blandinger også selvom forældrende har stamtavle, men det gør jo ikke hundene mindre dejlige Og ja, jeg må indrømme, at jeg syntes at 6000kr. er for meget for en hund uden stamtavle, man kan jo få stambogsførte hunde til samme pris... Men hvis folk vil betale det så fred være med det. Held og lykke med vapserne

Ihh hvor vi rødmer nu Mange tak

Det kommer jeg nok over :blink: Hvis jeg bliver træt af dig sender jeg dig bare videre til andre af de kloge hoveder her på HF

Du siger bare til

Takker

Afhængigt af hvor længe Freya var uden opsyn, syntes jeg ikke umiddelbart at det virker særligt sandsynligt at han rent faktisk har været trængt ind, når du nu kunne trække ham af uden problmer.. HAVDE han været trængt ind i hende da du trak ham af kunne det have haft alvorlige konsekvenser for både han og tæve... Men ja, det er da en vildt ubehagelig situration at stå i og jeg ville helt sikkert også få hende tjekket, og ja, når han hunden er brudt ind i din indhegnede have, skal hanhundeejeren betalt dyrlæge omkostningerne, men hvordan man får det gennemført i praksis hvis kvindemennesket har solgt hanhunden, ved jeg ikke

LP1, LP3 og LP3 er ganske rigtigt lydighedsprøve klasse 1, 2 og 3 Man bliver lydighedschampion når man har opnået én 1. præmie i henholdsvis LP1 og LP2 og tre 1. præmiere i LP3 DKLPCH er den title man får når man blive lydigheds champion: DKLPCH = Dansk Lydigheds Champion :blink:

:5up: Jeg betvivler skam heller ikke at 'de' har styr på det, men jeg ved jo ikke hvor meget du har styr på :blink:

Der, hvor det går galt er ofte, hvis man har en bestemt forestilling til, at hunden skal op til prøve før den er 1 år og så har mere travlt med at blive klar til det, end med at se på hunden ;o) Meget enig :5up: Jeg syntes det er rigtig godt at have et mål for hvad man gerne vil opnå med sin hvalp, men tidsfrister er efter min mening en dårlig ide, hunden skal også kunne følge med og forhåbentlig har man et helt langt hundeliv til at nå det hele i Da jeg fik Chivas havde jeg et mål om at han som minimum skulle blive DKLPCH, men jeg havde ingen tidsfrist for hvornår det skulle være opnået og vi blev i LP2 et helt år inden vi overhovedet gik op i klasse 3, for at Chivas dels kunne få tid til at følge med, dels fik en masse prøve erfaring og vigtigst af alt fik en masse succesoplevelser med LP prøver. Men selvom vi blev i LP2 et helt år, blev han alligevel champion 26 mdr. gammel, som den yngste aussie nogensinde i danmark, så jeg syntes ikke ligefrem vi har noget at "skamme" os over, selv om vi tog den med ro

Lyder super fornuftigt! :5up: Hvad angår det markerede, vil jeg anbefale ikke alene at introducere apporten, men også metalapporten, hvis du har planer om at I skal nå langt i LP ringen -også selv om du måske pt. ikke tænker eliteklasse, så er det en rigtig, rigtig god ide at vænne hunden til metal apporten inden den skifter tænder -og holde det ved lige, det er MEGET nemmere at vænne hvalpen til metalapporten mens den har hvalpetænder og som du selv siger, tager hvad som helst i munden

Jeg syntes at det er rigtig fint at du allerede nu har klare mål for hvad du gerne vil opnå med Luna, det spare dig (og hunden!) for en masse besvær med at skulle omlære øvelser og ting der måske er indlært forkert til at kunne bruges når I kommer op i klasserne, det er en fælde mange ryger i. Selvfølgelig skal hun ikke paces frem, men det er der jo heller ingen der siger at man gør bare fordi man har konkurrencer for øje, der er jo ikke tale om at hun skal lære færdige øvelser i løbet af en uge. Små momenter 5 minutter af gangen 2-3 gange om dagen, med en dags pause eller to i løbet af ugen hvor I koncentre jer 100% om socialsering og milijøtræning, så skal I nok nå langt :5up: Alene det er du tager hvalpemotivationen med er efter min mening et stort plus, ikke alle der bliver bidt at konkurrence træning husker det, hvilket ofte får ret uheldige følger i form af hunde der i 10 mdrs. alderen kan gå et LP3 program HJEMME I HAVEN! Men ikke ude blandt andre, da 'man' lige har glemt denne meget vigtige del med at hunden også skal kunne lave øvelserne (og i det hele taget begå sig) fremmede steder, mærkelige steder, blandt andre hunde og mennesker osv. osv. Personligt kan jeg langt hen ad vejen selv lære min hund diverse øvelser, med henblik på LP prøver, men alligevel har jeg altid taget hvalpemotivationen med, dels for den almindelige socialsering og dels for at hvalpen også lære at arbejde blandt andre hunde og mennesker og det er et hvalphold j genialt til, da der næsten altid vil være lidt uro med "uvorne" hvalpe der Og de øvelser man 'lære' til hvalpetræning er jo ikke de mest komplicerede, så efter min mening er det en fin balancegang mellem socialesering, træning og det at arbejde under forstyrrelser :5up: Hvad angår forskellen mellem Baldur og Luna, så vil Baldur jo som du selv siger ikke savne at komme med til udstilling eller prøver og lign. Fortsæt efter bedste evne med de aktiviteter I har gang i nu og lad Baldur nyde livet i de hjemlige omgivelser og med de ting han er tryg ved og glæd dig over at du nu også har en hund til alle de andre ting du gerne vil

Det er et svært spørgsmål at råde i og det er svært at vide om det ændre sig, hvis han allerede nu kan modstå en lille nuttede hvalps charme, må jeg indrømme at jeg ikke syntes at det tegner lyst, men det kan narturligvis være at det bliver bedre når Fenris bliver ældre og nemmere :ae: Den gang jeg begyndt at spørge min kæreste om vi ikke skulle have hund, var svaret nej, og det blev det ved med at være Han viste dog at jeg var hundemenneske, der har altid været hund i mit barndoms hjem og jeg havde faktisk også selv hund da vi mødtes, jeg var 16 på det tidspunkt, men da vi først var flyttet for os selv, hvor vi ikke måtte have hund, mente han åbenbart også at det skulle forblive sådan da vi flyttede et andet sted hen, men det mente jeg ikke... :blink: Så jeg anskaffede Flica, hun er en 'genbrugshund' og jeg hentede hende mens min kæreste var på arbejde, han viste godt at jeg ville tage ud og se hende, og på vej derud skrev jeg en sms til min anden halvdel om at der nok var en hund når han kom hjem fra arbejde, og det var der Selvom han havde sagt nej til at få hund tog han nu pænt i mod hende, men hun var så også voksen (knap 2 år), var veltilpasset, renlig og kunne være alene hjemme osv. så hun udgjorde jo ikke de store 'problmer', og jeg tog mig af stortset alt med luftning, fordring og træning, og han lærte hende så ting som at være i sofaen og tigge ved bordet Da jeg efter et par år ville til at have hund nummer 2, sagde han dælme også nej, men jeg mente stadig noget andet, så jeg anskaffede Cody, endnu en genbrugshund, han kom til os dagen for sin 7 års fødselsdag og udgjorde heller ikke nogen problmer Efter oprindeligt at have fået nej til de to første, spurgte jeg slet ikke trejde gang, jeg konstaterede bare at nu skulle vi have en hund mere, denne gang en hvalp! Det blev ikke rigtig kommenteret Men da der lige pludselig kom en uforudset udgift i vejen et par uger før Chivas var gammel nok til at komme hjem til os, så jeg ikke rigtig kunne se hvor vi skulle få pengene fra til ham, blev jeg selvfølgelig dybt fortvivlet og ked af det, men så var det min kæreste det trøstede og mente at vi nok skulle finde ud af det, og det gjorde vi og hjem kom ham Siden har jeg fået ham til at køre til Belgien for at hente en hvalp, til sjælland for at hente en hund, til Belgien igen for at få parret en tæve, vi haft et kuld hvalpe, fået ham til at tage med til udstillingen i fredericia for at møde vores tyske hvalpekøber, til nordjylannd for at besøge en anden hvalpekøber osv. osv. Og til efteråret håber jeg på at vi skal en tur til Polen og hente en vaps, han er indviet i disse planer og har ikke brokket sig endnu Så på trods af alle hans nej'er, må man sige at han har vænnet sig til hundelivet Det er dog stadig mine hunde og mig der har ansvaret og fodre, lufter, træner og så videre, faktisk er det sådan at de få gange jeg har været væk en nat eller to, har jeg lavet madpakker til hundene med den mængde de skal have og indprentet ham hvornår de skal have det og den slags, for de ting er han normaltvis ikke indvoldveret i Men det passer mig fint

Du skal nok lære at vende det døve øre til :blink: Jeg har det sådan at jeg aldrig diskutere eller snakker om hund med ikke-hundmennesker, og her mener jeg alle der ikke har hund på samme måde som jeg selv, at folk har en hund der tusser rundt for sig selv, får rester og rugbrød til aften og sover i bryggset, tæller i mit renskab ikke som hundemennesker Jeg svare hvis jeg bliver spurgt om noget hunderelateret, men jeg roder mig ikke ud i lange fordrag og jeg begynder aldrig selv samtalen, hvis folk ikke kender mig, fortæller jeg ikke engang at jeg har hund, jeg gider simpelthen ikke alt det uvidende f** folk kan finde på at lukke ud! Lige hvad angår alene hjemme, høre jeg sjovt nok ofte lige det modsatte -mine hunde kan heldigvis godt være alene hjemme uden problmer, men når/hvis folk høre at jeg har 4 hunde og jeg ikke har dem med, hvilket jeg sjædent har hvis det ikke er en hunderelateret begivenhed, lyder spørgsmålet ofte: "kan de godt være alene hjemme?!?" hvor jeg jo så bare må svare; hvorfor skulle de ikke kunne det?? Så har folk sjovt nok somregel ikke så meget at sige, jeg må indrømme at dén har jeg tit moret mig lidt over, hvad regner folk med? at bare fordi der er 4 stk. så lægger de huset i ruiner mens vi ikke er hjemme eller hvad?

10.000 - 12.000kr. for en blandingshvalp Så er vi godt nok derude hvor jeg syntes at det er det rene vanvid Og jo, jeg ved godt er det er folk der åbenbart enten ikke har andet at bruge deres penge på eller som ikke ved bedre. Men jeg må da ærligt indrømme at jeg som DKK opdrætter føler mig som lidt af en halvhjerne når jeg sælger mine tavlehvalpe, som jeg har brugt uhyggelig lang tid og meget arbejde og endnu flere penge på både før, under og efter hvalpene kom til verden, for 8.000kr. og samtidig er der så andre der uden at blinke tager 12.000kr. for en blandingshvalp, godt nok er min race ikke en af de små 'moderacer', heldigvis! Men alligevel... Og jeg fik forøvrigt på ingen måde dækket mine udgifter ved hvalpekuldet ind ved salget, det kan man efter min mening ikke tillade sig at forvente, Hvis det viser sig at tæven skal have kejsersnit lørdag morgen, eller hvalpene bliver syge inde de flytter hjemmefra og skal til dyrlæge, så sætter man bare salgsprisen yderliger op eller hvad?? Efter min mening er en rimelig prise for en blandingshvalp max. 3000kr. Det er mere end jeg selv ville give for en blandningshvalp, men jeg syntes det er en nogenlunde fair pris.

Den her kan være lidt både og, syntes jeg.. I de fleste tilfælde har det ikke en hylende fis med dominas at gøre, men er nærmere tegn på en måske lidt småforkælet hund der ved at det giver pote = lige den bliver nusset og får opmærksomhed når den gør det Altså helt naturligt :blink: Men i nogle tilfælde kan det godt være et spørgsmål om dominas, kan man bare en lille smule hundesprog bør man dog i de fleste tilfælde selv kunne skelne forskellen. Den ene af mine hunde kan være lidt slem til at udtrykke dominas i sit kropssprog, ved at hænge, skubbe og holde på armen med poten, dog ikke overfor mig og min anden halvdel, men overfor gæster i sofaen, hvor jeg er meget obs. på ham og han har forbud mod at være i sofaen når der er gæster. Men bortset fra det syntes jeg generelt at pågælende artikel er lidt af en omgang sludder og i særdeleshed den del med knurren kan få mig til at se rødt Det er simpelthen lige til at rode folk der ikke ved bedre ud i store problmer...

Hold da op et mylder af søde vapsere

Jamen for søren da, jeg kan da ikke gøre for at du holdt det en dag hvor vi ikke kunne Det var meget utilfredsstillende :blink:

Jeg kommer muligvis begge dage, om jeg selv har nogle hunde tilmeldt til noget ved jeg ikke helt endnu :hmm: Men jeg regner med at et par stykker eller tre, eller hvem ved måske endda fire af 'mine' hvalpe skal udstilles, hvor mange af dem der kommer ved jeg ikke, men jeg regner med mindst to af dem i hvert fald Jeg kender desværre ikke nogle overnatnings steder.