Aussiepower!

Nææ Jeg selv, indtil videre haft et enkelt kuld, hvor den mindste hvalp ved fødslen vejede næsten 120 gram mindre end de største -hans fødselsvægt var dog meget normal for racen, de andre i kuldet var bare kæmpe store :blink: Han tog generelt mindre på end de andre og var også synligt mindre, de første uger, men da de begyndte på hvalpefoder tog pokker ved ham og inde vi fik set os om havde han da hvalpene var 8 uger, vægtmæssigt overhælet kuldets hidtil største Det kuld er 5 mdr. gamle nu, så hvordan det ser ud når de bliver voksne er jo ikke helt til at spå om, men jeg har inde for de sidste knap 3 uger set 4 af de 5 hvalpe i kuldet og blandt de 4 passer det dog godt nok med at den største ved fødslen også er den største nu og den næstmindste ved fødslen er også en mindste af de 4 jeg har set siden de flyttede herfra.. Den mindste ved fødslen er den eneste jeg ikke har set endnu, så jeg kan desværre ikke svare på hvordan han ser ud størrelsesmæssigt i forhold til sine søskende Men da jeg i sin tid fik min første hund, en sheltie, var han den mindste i kuldet da jeg fik ham, men som voksen endte han med at blive både for høj og for tung i forhold til standarten, hvor i mod en af hans brødre blev en rimeligt vindene champion...

Vi kan godt nok være enige om at trådstarter måske ikke har udtrykt sig så heldigt i det første indlæg, men derfra og så til at erklære at hun -og alle os andre for den sags skyld, ikke byrde have hund bare fordi vi skæver til udseenet i racevalget, syntes jeg nu nok at der er et stykke vej... Personligt syntes jeg fx. at en bullterrie er noget af de grimmeste der findes (sorry til dem der holder af den race ) og sådan én ville simpelthen ALDRIG komme inden for mine døre, uanset hvor godt den race så måtte passe til mig -at det så er meget tvivlsomt at mig og en terrie, af nogen art ville gå godt i spænd er så en helt anden sag :blink: Det er kun et eksemple, men HVIS vi nu sagde at en bullterrie, temperaments og egenskabsmæssigt var en super hund til mig, jamen så ville jeg simpelthen lede til jeg fandt en anden race med lignende egenskaber, som udseenemæssigt faldt bare en anelse mere i min smag, det kan jeg altså helt ærligt ikke se noget galt i Jeg indrømmer da også gerne at når jeg kigger efter en race, så er det første jeg kigger på udseenet, og falder jeg over en race jeg bare syntes er SMUK, så går jeg ind og undersøger den nærmere for at se om temperament og egenskaber passer til mig og om jeg vil kunne opfylde hundens/racens behov, kan jeg ikke det, jamen så leder jeg videre efter en anden, i mine øjne smuk race... Aussien, som er den race jeg har nu og for fremtiden, så jeg første gang på et billede og syntes ganske enkelt at det var noget af de smukkeste jeg nogensinde havde set og derfor undersøgte jeg racen nærmere, jeg brugte timer på nettet, besøgte en opdrætter, holdt øje med de få eksemplare jeg så ude omkring når jeg var til agility konkurrencer eller LP prøver med min Tervueren, jeg fandt at racen passede til mig og var ovenikøbet så heldig -syntes jeg selv, at min første aussie blev en voksen, veltilpasset 7 år gammel hund, der kun bekræftede at det ER racen for mig og sidenhen har jeg anskaffet mig yderliger to stk. fra hvalp af Det havde jeg jo altså ikke gjort hvis mine 'undersøgelser' havde vist at racen ikke passede til mig eller at jeg ikke kunne opfylde dens behov... Eksemple; Jeg syntes at en Siberian Husky er den smukkeste race næst efter aussien, men pt. syntes jeg ikke at jeg kan opfylde en huskies behov, derfor har jeg ikke en, selv om jeg er vild med dem, jeg håber at jeg en dag ville kunne opfylde dens behov og så skal jeg helt sikkert have en og jeg ved endda hvor jeg vil have den fra, men kommer jeg aldrig til at kunne opfylde en huskies behov, så anskaffer jeg mig heller ikke en, så bliver det ved drømmen og jeg 'nøjes' med at nyde dem "på afstand"...

Klipper eller studser I også inde i ørne på samojederne? Min mor har nemlig for nyligt fået en Japansk Spids og det må jo været noget af det samme med klipningen som hos en samojede, og af en eller anden underlig årsag så falder det i mit lod at klippe dyret til udstilling, selvom jeg ikke har en bønne forstand på det Men de skal nemlig trimmes/klippes inde i ørerne (de 'lange' hår på indersiden af øreflappen) og Bjørn som den lille fims ganske uorginalt hedder, kan ikke sidde stille hvis jeg forsøger at klippe dem med filersaksen, sandsynligvis fordi det kilder, så jeg er begyndt af bruge trimmekniven til det formål, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om det mon ikke gør lidt ondt Så hvad gør I - samojedefolket, når I skal klippe/trimme inde i ørne, hvis I altså gør det??

Det ved jeg nu ikke rigtig Jeg har været til temmelig mange LP prøver efterhånden, og dommerne ligger squ mærke til ALT, selv små bevægelser eller signaler man ikke selv er bevidst om

Oki :5up: Men rigtig nok, så er det egentlig lidt misvisende, når der under 'generelt' står at man ikke må, men når man så læser øvelsesbeskrivelserne, må man ved mange af øvelserne alligevel

Har du så prøvet at læse øvelsesbeskrivelserne? :blink: For der står der jo ved de enklte øvelser, hvad du må bruge af kommandoer, og ved rigtig mange af øvelserne må man bruge begge dele i både klasse 1,2 og 3

Nu skal jeg ikke kunne gøre mig helt klog på det, men jeg kan da dårligt forstille mig at der er så frygtelig meget mere at klippe på en berner, end der er på en aussie -men det er selvfølgelig også mere end man lige regner med :blink: Hvad angår det med at klippe/trimme uden at det ser klippet ud, så er en filersaks altså en guds gave!

Jo da, selvfølgelig kan man selv lære det, det er jo bare et spørgsmål om at smide dyret op på bordet og øve sig -når der altså ikke lige er en udstilling rundt om hjørnet Og så ellers spørge sig lidt frem hos andre med samme race og tage på et par udstillinger og studere hundene i ringen, hvis man tager sig tid til det og tænker lidt over det, kan man godt få en god ide om hvor der er blevet klippet og trimmet på de hunde der pisker rundt i ringen og så er det jo bare hjem og øve sig på sit eget ekemplar :blink:

He he, jeg aner det faktisk ikke Og det sjove er at jeg selv er temmelig kræsen -men når det ellers er ting jeg kan lide er jeg dog ret madglad Og det lykkedes mig åbenbart at få overført den madglæde til hundene på en eller anden mærkelig måde -uden at de bliver kræsne som jeg selv er Flica var fx. meget dårlig til at spise da jeg fik hende, hun var på det tidspunkt knap 2 år og lidt for tynd, så jeg lavede selv hendes mad i en kort periode så hun kunne tage lidt på, hun spiste det hjemmelavede med største fornøjelse og siden har hun spist alt hvad jeg har sat foran hende af tørfoder, og hun er i det hele taget et rigtig madøre!! Og nu her hvor hun er en steriliseret, halvgammel dame er hun faktisk gået hen og blevet for tyk, så hun skal på skrump, selv om det bestemt ikke passer damen.. :blink: Jeg fik Cody dagen før hans 7 års fødselsdag og beskeden fra hans ejer dengang var at han var småt spisende og hurtigt blev træt af sit foder... Jeg fik et par kilo af det foder han var vand til at få, med da jeg fik ham, jeg gav ham det foder rent de første par dage og ganske rigtig så spiste han ikke helt op, efter et par dage begyndte jeg at blande lidt af det foder i Flica fik på det tidspunkt, han levnede stadig lidt, men efter et par dage opdagede jeg at det kun var det foder han havde fået med der lå tilbage i skålen når han havde spist, så jeg begyndt at give ham det samme som Flica fik, rent og siden den dag har han aldrig levnet!! Det er næsten fem år siden nu og jeg har skiftet foder to gange i løbet af de 5 år og når jeg for noget foder som præmie hælder jeg det som regel bare i foder spanden, men Cody spiser det hele, nøjagtig lige som Flica Dog er Cody stadig kræsen med nogle få andre ting som fx. grøntsager, hvor de 3 andre elsker hvis de kan tigge sig til noget gulerod eller agurk gider Cody overhovdet ikke rejse sig, men han vil gerne have jordbær og hans ejer var ved at falde bag over da vi var på besøg med Cody noget tid efter vi havde fået ham og han spiste en majs Og han spiser også gerne et stykke tørt brød og den slags i dag, det gad han i følge hans gamle ejer ikke før

Vildt, jeg har samme virkning på hundene, det er squ da noget underligt noget

Må man spørge hvorfor I vil have hund? Det lyder som om at den helst skal kræve så lidt som muligt og så kan jeg ikke helt lade være med at tænke at hvad vil I så have en hund for - Ikke helt så negativt ment som det lyder, men alle hunde kræver indsats, tid og interesse fra ejers side hele livet igennem, nogle racer kræver naturligvis mere end andre og det er fint at I sætter jer ind i det :5up: men alle hunde er krævende...

Folk er bare nogle uvidende tumper når det kommer til den slags Jo jeg har da også set -og kender personligt til brug af bure både i folks hjem og på udstillinger, hvor det er grænsende til dyremishandling, men bruger man buret ordenligt og ser fornuftigt på sin hund, er et bur et fantastisk fristed for hunden på udstillinger og ved prøver og i tilgift er det et pusterum for ejeren hvor man også bedre selv kan slappe af når man ved at hunden ligger sikkert og trygt i buret ved siden af en Men man skal så også lige huske og kigge på sin hund, for alle hunde er naturligvis ikke ens.. Mine de to gamle har det bedst ved at være i bur når vi er til udstillinger og lign. de slapper af og ligger sig til at sove når de er i buret og de drøner der ind så snart jeg har sat det op -og gerne før! De er begge meget dårlige til at ligge og slappe af hvis jeg skal sidde med dem uden de kan komme i bur, og på en lang dag vil pusten for længst været gået af dem hvis vi skal sidde og vente uden det pusterum... Hvad Gaia angår er det nok 50/50, hun kan både være i bur og slappe af, men hun kan som regel også slappe nogenlunde af/hvile, uden for buret. Hvor i mod Chivas har det bedst ved at være hos mig, jeg har sjældent bur med hvis jeg kun har Chivas med, han slapper bedre af når han ligger for mine fødder, så kan han sagtens ligge ved ringsiden til en lydigheds prøve og sove, selvom folk nærmest går hen over ham Hvor i mod at han i bur bruger for meget krudt på at holde øje med alt muligt andet og nok i særdeleshed at ingen render med hans 'moar' :blink: På indedørs udstillinger som da vi var i Fredericia i dag, vil han dog helst være på skødet, eller lige bag min stol så han ligger ud mod gang arialet.

Godt initiativ :5up: Hvis det er praktisk muligt hvad angår hvor, hvornår, pris osv, osv. så er jeg frisk Jeg stemmer også gerne for at det bliver i jylland -eller måske på fyn :blink: Og jeg stemmer helt klart også for Åsa til lydighed :5up: Mon ikke hun kan lokkes

Jeg skal prøve og huske at få nogle billeder af Flica's letten ben, når jeg ellers også lige husker at få købt nogle batterier til kameraet Hvad angår Shelly så syntes jeg at hun er lidt svær at greje, for ja, umiddelbart er der jo ikke noget dominans i hende overhovedet, men så er der sådan nogen ting som hendes skraben bag ud -som selvfølgelig kan være kommet af vane, og fx. hendes trælse vane med at humpe på Gaia når hun (Gaia) er i løbetid, en ting som Flica, der jo er en stærk og små dominerende tæve også kan finde på -hvis jeg altså ikke havde givet hende forbud i mod det :blink: Og Shelly er jo heller ikke mere underkuet eller underhund, end at hun vogter på sine ting -eller nogen gange bare ting som hun selv mener er hendes Hvilket sådan en som Cody der jo er en 'blød' hund ikke gør, det skal virkelig være noget ekstremt lækkert for at han ikke bare bøjer af hvis de andre kommer anmasende... Men ingen tvivl om at Shelly's opvækst har haft temmelig stor indflydelse på hvordan hun er i dag, det kunne have været lidt interessant hvis man kunne have taget den Shelly vi kender i dag og have skruet tiden tilbage og have givet hende en mere normal 'familihunde/flok' opvækst og se hvordan hun så ville have udviklet sig

He he, det lyder meget bekendt! :blink: Her er der dog ingen der tusser rundt bagefter mig, men Cody kan nok godt kvalificere som en små senil udgave af Emmy der tusser rundt fuldstændig i sin egen verden og skal have de samme ting at vide HVER dag, som fx. at han ikke må gå ud på marken...

Ja da, Flica letter konsekvent ben når hun tisser -eller i hvert fald 9 ud af 10 gange, hun skal være ekstremt trængene for ikke at gøre det Hun har altid gjort det og hun tisser (markere) også ofte over hvor de andre har tisset, både hannerne og tæverne.. Faktisk er hun nok næsten mere konsekvent med at lette ben end Chivas er Skraben bag ud gør hun ikke så meget, men det kan ske. Shelly gør det tilgengæld RIGTIG meget! (Har hun altid gjort det?)

Ihh hvor de hygger Sirius og Padmé ligner godt nok ikke nogen der har tid til at skulle stå stille for at blive fotograferet

Her har det kørt elendigt siden midt på eftermiddagen, det havde jeg ikke tålmodighed til, så jeg opgav at komme ind Men det køre stadig p**** dårligt, hver gang jeg vil til en ny side -eller bare da jeg ville ind og skrive dette svar, kan jeg ligge og sufe rundt på andre sider på nettet inden den har åbnet her...

Der må jeg være enig.. Da jeg læste det aller første indlæg troede jeg at der var tale om at hunden fx. lå i sengen og knurrede helt alvorligt af sin ejere når denne ville i seng og det er bare ikke i orden efter min mening! Men som tråden er skredet frem er jeg blevet noget mere i tvivl om hvad der egentlig menes Mine hunde, isærdeleshed Flica og Chivas har et rimeligt bredt udvalg af brummelyde der oftets er et udtryk for velbehag og nogen gange uretfærdighed -de syntes det er dybt uretfærdigt at blive jaget ned af sofaen fordi andre skal sidde der eller de syntes at livet bare er SÅ hårdt! Men ingen af delene har jo noget med "rigtig" knurren at gøre... Så vidt jeg husker har ingen af mine hunde nogensinde knurret 'rigtigt' af mig, gjorde de det ville det være fordi at jeg overskred deres grænser dybt og i såfald vil jeg selvfølgelig respektere det -hvis det ellers er hensigtsmæssigt... At de knurre af hinanden eller andre hunde, kommer helt an på situration hvorvidt jeg syntes at det er i orden

Jeg vil sige stortset som Amocca, de må - og gør det også :blink: Knurre i leg og lign. og så må det knurre af hinanden, i fornuftigt omfang, fx. må tævene gerne knurre hvis hannerne står med næsen oppe i r**** på dem og den slags. Men jeg må indrømme at det som du Freudika beskriver, det er lige i overkanten til min smag, jo jeg respektere en knurren hvis jeg virkelig overskrider min hunds grænser - hvilket jeg dog ikke gør Men hvis de knurre af mig når jeg ville i seng eller sætte mig et eller andet sted ville de helt bestemt få at vide at de godt kan fise af... Men hver sin smag jo og hvis det fungere for jer, uden at I ellers har nogle problmer med hundene, så er det jo jeres sag

Nej, de burde altså begge afskaffes Men på den anden side så er ingen af delene jo rigtig til at undvære alligevel.. :blink:

Ha ha, spørg du min pengepung - og ikke mindst min anden halvdel om det! :lol:

Selvfølgelig Reklame var jo også i anførselstegn :blink: Men uanset er det altså lidt ondt at vise billeder af sådan nogle små vappere når man ikke skal have én af dem :blink:

Ihh tænk min lille Chivas er blevet farbror, det er jo decideret ondt at 'reklamere' med sådan noget Tillykke med dem :5up: Jeg snupper nr. 5!

Ha ha Løjerlige meninger kan vist ikke gøre det hos min anden halvdel når det kommer til racer.. Han er sikker på at sådan en race som rotten er nogle faaarlige bæster At han så ikke ved at den race vi har (aussien) ikke ligger såååå frygtelig langt fra rotten endda, det er jo så en helt anden sag Men stod det til ham så havde vi gravhunde eller papilon eller måske til nøds collie, så det er dælme godt at det ikke er op til ham, for jeg kan da virkelig ikke forstille mig hvad jeg skulle stille op med en gravhund - Men jeg er dog gået med til at vi kan få en papilon en dag HVIS vi skal have en lille hund, for jeg har da set et par papilon'ner fortage sig (efter min mening) fornuftige ting :blink: