Aussiepower!

Hehe sidst jeg ville tage et billede af to på én gang, endte den ene også med at se noget spøjs ud, faktisk som om hun tvivler en del på mine evner som fotograf Det her billede som Linda tog sidst vi var sammen, ville egentlig være ret okay hvis ikke det var fordi det stormede en halv pelikan (og lyset var ret skidt den dag..), men pga. vinden ser flere af dem noget bøvede ud, syntes jeg

Men det er dælme bare heller ikke godt nok! Og slet ikke når man opdrætter en race som aussien, der meget nemt kan blive potentielt vanskelig, på mange måder, i de forkerte hænder...

Åhh jo, det husker jeg tydeligt, og jeg husker også de to stå og brøle til hinanden på hver sin side af træningstasken, uanset om det var din eller min, men kommer de et par meter væk fra den, så er de jo verdens bedste venner :stupid: Chivas har heller aldrig brølet over sin træningstaske, overfor nogen andre end Koda faktisk "Vi er bedste venner, men jeg vil ikkedele mine træningsting med dig!" Chivas surhedshund Savner det også! Hvis Torben skal blive ved med at gå hjemme, så kommer jeg på besøg, så tager vi ud og træner! Han skal til noget samtale noget i dag, men hvis han får det, er det vist noget tidsbegrænset noget, og ellers må du pakke Koda og barn (eller få din mor til at passe) og komme her over, vi har jo sportspladsen lige overfor

Høhø, den service følger ikke med herfra, så må du finde dig en anden opdrætter hvis du skal have sådan et kursus Åhhh, jeg ved det ikke, Chivas får bare besked på at det kan han godt droppe, når han sidder og krøller læberne helt op over næsen, når jeg åbner en dåse tun -hvilket også virkeligt er spildt arbejde fra hans side, for tunen er sjældent til hundene Og Joya får besked på at pikle af, når hun får for mange fikse ideer om førsteret til nusning, men derudover er ressourseforsvar ikke en ting vi bøvler vildt meget med her hjemme syntes jeg.. Jeg kommer sådan til at tænke på disse billeder: Ej, de er jo ikke de rene engler, men jeg syntes aldrig at det har været et vildt stort emne her hjemme, med nogle af de aussies vi har haft i huset, nogle har haft en smule mere tendens end andre, men aldrig noget, der efter min opfattelse har været et decideret problem EDIT: Og ressourseforsvar overfor mennekser, har aldrig været et issue med nogle af mine..

Jeg syntes at det er lidt svært at tage udgangspunkt i jeres situration, når man ikke kender hunden, så derfor kommer jeg bare med min egen erfaring fra min egen hanhund, og han bliver ikke kasteret selvom han bor sammen med en intakt tæve.. Men jeg oplever så heller ikke problemer, for hverken ham eller mig, når Joya er i løbetid. Og selv om jeg kan høre, at vi har en del hunde i vores lille by (omend jeg sjældent ser dem..), så har jeg godt nok ikke en eneste gang bemærket at Chivas skulle være påvirket af nogle af dem, selvm der jo ind i mellem må være en løbsk tæve i blandt, så alene det at Taiki reagere på løbske tæver i området, får mig til at tænke i retning af måske at kastere, selvom det ellers er en tanke der normalt ligger meget fjernt fra mig! Men i første omngang ville jeg nu se tiden an, dels skal I jo lige have afgjort om han skal bruges i avl eller ej, og dels så kan det jo både blive værre eller bedre med tiden, så så længe I vurdere at han stadig har en ok livskvalitet, trods løbske tæver i nabolaget, så ville jeg personligt se tiden an, men, jeg er så også farvet af at hele tanken om kateration genrelt ligger ret langt fra mig..

I øjeblikket træner vi ikke rigtig andet end dette:

Jeg er den dovne type, så det er kun hvis de er MEGET beskidte og/eller våde, at poter og maveskind bliver tørret på terrassen inden de så bliver sendt ind i hver sin kurv og ligge til tørre.. De fleste gange når de kommer fra haven, får de bare lov at rende lige ind Dog fintænker jeg pt. kraftigt over at få installeret min blower ude i garagen, så de kan ryge direkte derud og blive tørret og blæst igennem inden de kommer ind i resten af huset, efter gåture, for nogen sviner godt nok sig selv utroligt meget... Den sorte, er Joya's sele, efter én tur på en halv times tid, den var nogenlunde ren da vi gik hjemmefra... Men en robotstøvsuger, står godt nok også højt på min ønskeliste, for støvsugning og gulvvask er nok noget af det værste jeg ved, så derfor bliver det ikke gjort nær så tit som det burde..

Jeg overvejer skam også kraftigt at gå over til mindre og gerne fældefri racer

Ingen hemmeligheder her, her er bare ikke særligt rent.. Det driver mig til vanvid, men tja, sådan er det bare.. Okay, støv syntes jeg egentlig ikke er det store problem her -det var et vildt stort problem da vi boede på Fyn, hvor der blev støvet i løbet af en halv time, men her syntes jeg bare ikke at det er så slemt, selvom vi har de samme hunde Men nullermænd og skidt på gulvene er en del af inventaret her i huset, og ligeså med beskidte vægge visse steder..

Den går ikke i LP, der skal man som Korvis siger, går med armene naturligt.. Men i Rally tror jeg nu da nok at det er ok, med mærkelige arme.. :hmm:

Jeg syntes at ideen med at du sidder og holder tyggetingen, mens hun tygger, er god, det ville jeg også selv gøre i den situration. Men jeg forstår tilgengæld ikke pointen i at tage det fra hende, og skubbe hende væk, på den måde bliver du i mine øjne bare ved med at bryde tilliden og får svært ved for alvor at komme videre.. Personligt ville jeg blive ved med bare at sidde og holde i den anden ende af tyggetingen, og så ellers ikke interessere mig for den -eller ret meget for hunden, for den sags skyld, udover en smule ganske rolig ros, i ny og næ. Og når man så ikke gider at holde tyggetingen længere, eller man syntes at der er gået længe nok, så ville jeg bytte med en lækker godbid (som man selvfølgelig har i lommen eller på anden måde inden for rækkevidde, så man ikke afbryder tyggerriet), og så lægge tyggetingen væk, ind til næste gang. Ved madskålen, hvis det også er et problem der, ville jeg sidde mig ned ved siden af skålen når der bliver serveret, og med jævne mellemrum droppe noget virkelig lækkert ned i skålen, og heller ikke her ville jeg begynde at fjerne skålen, som jeg ser det, må formålet pt. være at hun kan acceptere at du, og senere hen, resten af familie, kan bevæge jer frit rundt i nærheden af hende når hun spiser, og det finder jeg det ret svært at opnå, hvis du/I bliver ved med at bryde tilliden ved at tage mad og tyggeting fra hende "bare fordi..". Jeg er enig i at man skal kunne tage mad og ting fra sin hund, fordi det er praktisk, ikke fordi man bliver en bedre leder, eller hvad man ellers kan høre af begrundelser for det... Men man må kunne kravle før man kan gå, og her må første punkt på programmet være at hunden bliver tryg ved at have jer i nærheden når der er mad i nærheden, og når hun først er det, vil det næppe heller være det store problem, den dag, I rent undtagelsevis bliver nød til at tage noget fra hende, og I ikke lige har noget at bytte med. Det er i hvert fald min erfaring, fra min egne hunde, jeg har aldrig trænet at jeg skal kunne tage ting fra dem, men jeg har tilgengæld trænet tillid, og derfor kan jeg, uden problemer, tage mad og ting fra dem, når det en sjælden gang i mellem er nødvendigt.

Jeg ville også være noget tilbageholende med øl, da hunde så vidt jeg ved, ret nemt får alkoholforgiftning, og som et par stykker har været inde på, så står alkohol også på listen over ting hunde ikke kan tåle.. Jeg har ellers selv overvejet det til Flica -og jeg ved at hun kan lide både øl og Baileys Men jeg tør squ ikke. Jeg skal have fundet på noget til hende i år, for sidste år, var simpelthen for træls -og synd for hende.. Alle de år vi boede i Sallingelunde, var det ikke noget problem, for der var der kun fyrværkeri selve nytårsaften, og generelt rimeligt koncenteret omkring midnat, så der kunne hun holdes kørene igennem helvedet ved at stoppe det ene griseøre i halsen på hende, efter det andet, til midnat Men herover, der begynder de så småt at varme op i dagene før nytårsaften, med fyrværkeri og selve nytårsaften, er de igang fra morgenstunden.. Så der når hun at køre sig selv op i et stressniveau hvor hun hverken kan bestikkes eller kommanderes i ro.. Cody, som var meget angst for skud og fyrværkeri, fik i flere år en blandning af Pligicil og alprox (selvom jeg heller ikke umiddelbart er fan af den slags), men på ham virkede det perfekt, han kunne have en lille bitte smule svært ved at finde ro, på egen hånd, og han blev selvfølgelig lidt usikker på benene, men hvis bare vi satte et bur op til ham, så lå han derinde og sov hele aftenen, når han ikke lige skulle ud og tisse, og til midnat lå han og spiste griseøre sammen med de andre, og næste morgen var han 100% sig selv igen ..MEN, det sidste år han fik det, ved jeg ikke om han var blevet for gammel, eller hvad der skete, men han blev meget mere usikker på benene end de andre år, og vi var langt op af dagen, d. 1. januar, før han var helt sig selv igen, selvom han havde fået den samme dosis som de andre år Derudover, havde det ganske vist godt nok den ønskede virkning, men dinglerriet, var for meget, så det sidste nytår han nåede at opleve, fik han ikke nogle former for beroligende middler -og reagerede forøvrigt overhovedet ikke på fyrværkeriet.. Men efter den erfaring, så tør jeg ikke at give Flica det, pga. af hende alder, for hun fylder jo 13 år på lørdag, så derfor er vi ude i noget naturhalløj, til hende..