Aussiepower!

Ja jeg vil nemlig helt klart også fortrække at han står først. Tænker også at det burde være ok, netop i forhold til kommandofriheden, men det kan godt være at jeg må tjekke i FB gruppen..

Sådan lige for en sikkerheds skyld, inden jeg går videre med indlæringen; I feltet/gå hen og læg dig, er det da tilladt med en stå/stop kommando, før dæk kommando?

Hvor dejligt :5up: Jeg tror dog at jeg har misset hvad du har gjort for at komme det til livs?

Jeg tror ærlig talt ikke at jeg kender nogle hunde, der går rundt med tennisbolde i øjnene mere eller mindre konstant -hvilket er det jeg definere som "boldfikseret".. Alle mine egne hund, med undtagelse at Flica, har været/er, glad for boldleg, både som belønning i træningssiturationer og som formålsløs kasteleg. Joya bliver jo så ikke trænet, så hun oplever kun formålsløs kasteleg og jo, det stresser hende da i den forstand at det lige bliver lidt sværere at tie stille, hvis vi er for længe om at kaste, men tilgengæld stopper hun så også selv legen, der skal som regel ikke mere end en håndfuld kast og løbeture frem og tilbage til, før hun ikke kommer og aflevere bolden (eller Kongen, som det som regel er), men i stedet går hen og lægger sig med den og som regel tygger lidt i den og stresser sig selv ned igen på den måde -og det er ikke noget jeg har lært hende

Jeg tror ikke at der er den store forskel om det er en han eller tæve, hvad angår pelsforandringer. Min tæve (Tervueren) der blev neutraliseret, begyndte at sætte underuld konstant OG fælde konstant året rundt og filtrerede meget nemmere end før. Den kasterede hanhund (aussie) jeg havde, satte også enorme mængder underuld, han fældede dog så ikke, men det gjorde så også bare pelsen endnu sværere at holde -og kønt var det bestemt heller ikke, på nogle af dem..

At neutralisere "bare fordi" er meget en holdnings sag, personligt neutralisere jeg ikke "bare fordi", der skal være en rigtig god grund -og efter at have steriliseret en tæve med virkelig træls pels til følge og have overtaget en kastreret hanhund, ligeledes med temmelig træls pels, skal jeg gerne indrømme at jeg vil gå rimeligt langt for at undgå en neutralisering, det vil med meget stor sandsynlighed skulle være sygdoms/helbreds relateret, hvis jeg skal neutralisere en hund igen. Men det er jo min personlige mening. Og så kan jeg da lige indskyde, at jeg forløbig ikke har haft nogle af de problemer du nævner, med de voksne, intakte hanhunde jeg har haft

Joya har aldrig, i de tilfælde, skelnet i mellem om det var hanner eller tæver, hun knurrede lige meget af Flica, den gang hun levede, som hun har gjort af hanhundene, kønnet har slet ikke været et motiv i hendes tilfælde (ressourceforsvar) -og Flica svarede heller aldrig igen, hun var ikke i tvivl om hendes position og viste godt at der ikke var "noget i det"

Joya har/har haft tendens til ressourceforsvar i forhold til os (min mand og jeg) overfor de øvrige hunde her hjemme og et par enkelte gange da hun var helt lille, prøvede hun også at holde de store nede af sofaen ved at knurre, der har hun altid bare stille og roligt fået besked på at så kunne hun godt smutte! Ikke så meget drama, "bare smut pomfrit, vi gider ikke at snakke med dig, hvis du ikke kan oprørere dig ordenligt", det har aldrig givet anledning til ballade hundende i mellem herhjemme og hun har ikke knurret i de siturationer i flere år snart tror jeg, selvom hun stadig er frygtelig bange for at gå glip af noget, især hvis min mand snakker med Hovsa, så kan Joya næsten ikke være i sig selv -heller ikke selvom hun faktisk ligger over ved mig og bliver nusset, det er ikke godt nok, hvis Hovsa bliver snakket med af en anden, så skal hun over og prøve og myre sig ind, men det forgår uden knurren og sure miner, bare en masse indsmigren -så det er ca 50/50 om hun får succes med det. Og Hovsa er, lissom vores andre hunde har været det, fuldstændig ligeglad selvom han nogle gange nærmeste flyver ned af sofaen fordi han jo er en lille lort i forhold til, når hun kommer og møver sig ind Og hun knurre heller ikke, selvom hun bliver snakket med, eller ligger i arm og Hovsa så kommer, så prøver hun bare at indsmigre sig lidt mere, tendensen til at knurre, synes jeg faktisk at vi har fået elimineret, ved konsekvent at bede hende om at smutte, når hun har forsøgt det.

Jeg har Dyrekassen Danmark, Joya er kun ansvarsforsikret, Hovsa har både ansvar og sygesikring, men da jeg ikke har brugt nogle af forsikringerne endnu, kan jeg egentlig ikke rigtig sige om jeg er tilfreds med dem -forløbig er jeg, men pokker skulle da også stå i det, om man blev utilfreds allerede inden man fik brug for dem

Jeg tror også at det er mere racebestemt, end at det har så meget at gøre med hvordan/med hvad man fodre -medmindre man fodre udelukkende med våd/dåsefoder, det gør næppe noget godt for tænderne tænker jeg Alle mine aussies, har haft ok pæne tænder -Chivas's knækkede/blev skadet for et godt ord, men hvad belægninger angår, holdt de sig pæne i de 10 år han levede. Cody blev næsten 14 år og fik altid ros for sine tænder og der blev aldrig gjort noget ved dem. Flica tilgengæld (Tervueren), havde allerede i en ung alder, ikke særligt pæne tænder, selvom hun spiste nøjagtig samme foder og tyggeting som Cody og senere Chivas, hun fik to gange i sine yngre dage, renset dem i narkose og hun havde i mange år, en ånde der kunne vække de døde til live igen. Jeg bøstede tænder på hende lidt on/off, men jeg var slet ikke flittig nok med det. De holdt dog i hendes næsten 14 år omend de var meget lidt pæne i de senere år og hun garanteret også har haft lidt tandpine ind i mellem.. :ae: Med Hovsa (sheltie) kan jeg se at jeg virkelig skal være efter hans tænder, det havde jeg næsten også regnet med, jeg synes tit jeg ser shelties med knap så pæne tænder og/eller dårlig ånde, men selvom jeg var forberedt på det, overrasker de mig alligevel at jeg allerede nu, kan se tendens til belægninger på hans tænder, han er lissom kun knap 8 mdr og har jo først lige fået sine voksen tænder! Så han er allerede blevet introduceret for tandbørsten og jeg tænker at jeg vil prøve om vi kan komme ind i en rutine med at børste tænder i hvert fald 3-4 gange om ugen og så tror jeg at jeg vil købe en bøtte plaque-off næste gang jeg bestille foder, jeg prøvede det godt nok til Flica i sin tid uden det store resultat, men det skader jo næppe at forsøge igen.

Hvis de ikke ved om det der træning er noget de vil fortsætte med, tænker jeg at DKK nok er nemmest og billigst -men jeg aner intet om hvorvidt der er en god DKK kreds i det område desværre. Jeg tog hvalpehold med Hovsa i DKK, jeg gav 300kr for 12 gange, det kræver så medlemskab af DKK, men de har lavet det så smart nu, at man i forbindelse med hvalpe træning, kan købe et 3 måneders prøvemedlemskab af DKK, det var ikke aktuelt for mig, da jeg er medlem i forvejen, men når 1 års medlemskab koster de der 485kr eller hvor meget det nu er, kan 3 mdr jo ikke koste alverden Og hos nogle forsikrings selskaber, bla. DyrekassenDanmark, er træning dækket under den lovpligtige ansvarsforsikring (undtagen figurant arbejde).

Jeg ville bruge noget tid på at øve det med lågen lukket. Simpelthen give hvalpen noget rigtig lækkert tyggehalløj med ind i transportkassen, lukke lågen og sætte mig ned på gulvet ved siden af kassen med bog/iPad/kaffe/what ever og simpelthen bare sidde der lige ved siden af og passe mig selv, i mens hvalpen er i kassen, gerne lige stikke et par finger ind til hvalpen, hvis den begynder at blive urolig, men ellers bare sidde stille og roligt lige ved siden af og lade som ingenting, bare et par minutter til at starte med, men det burde hurtigt kunne udvides. Og ikke gøre noget nummer ud af det når lågen bliver åbnet, bare åbne lågen og lad som ingenting, et kort "hej" og/eller klø bag øret når/hvis hvalpen kommer ud af kassen og så videre. Og fortsæt konsekvent med at lede ham hen til kassen når der bliver serveret lækkerier også når lågen ikke bliver lukket.

Okay, jeg må have misforstået noget så, for jeg havde forstået det som at der er visse siturationer hvor han ikke humper, fx hunde på besøg hjemme hos jer selv og lign. Det beklager jeg. Men som sagt, held og lykke med det, jeg håber du finder en løsning

Jeg siger jo heller ikke at han ikke skal have sit sociale behov dækket, det jeg bare tænker er, hvorfor du ikke, når du ind til videre ikke har haft held med at komme humpningen til livs, ved de mere tilfældige møder, arbejder på at skabe flere af den slags siturationer han KAN håndtere uden at humpe, og få hans sociale behov dækket den vej igennem? Og samtidig tænker jeg at det muligvis ville kunne hjælpe, på tendensen til at humpe, ved de "tilfældige møder", hvis han får en masse gode erfaringer med ikke at humpe, fra de siturationer du ved han kan klare, uden at humpe. Men okay, jeg skal gerne indrømme at jeg nok er farvet af at jeg, på trods af jeg ellers ikke har mange regler i mit hundehold, har en absolut nul-tolerance overfor lige netop humpning, jeg vil simpelthen ikke se på det, under nogle omstændigheder og det skinner nok temmeligt meget igennem i min tilgang til emnet, så jeg trækker mig ud af debatten her. Held og lykke med det.

Jeg siger jo heller intet om at undgå andre hunde, Therese siger jo selv at han fungere fint med hunde der fx. er på besøg og i nogle andre siturationer og når det er tilfældet, så kan jeg personligt ikke se nødvendigheden af at presse hundemøder ned over hovedet på ham i længere tid end han åbenbart magter -især ikke når der er blevet gjort en, vil jeg gerne tro, stor indsats, for at få det til at fungere med de mere tilfældige hundemøder, uden resultat, hvorfor så ikke acceptere at hunden højst sandsynligt får sit sociale behov dækket, under de forhold han kan håndtere uden at humpe.. Hvis han slet aldrig kunne være sammen med andre hunde, under nogle omstændigheder, uden at forsøge at humpe dem, så var det en helt anden sag. Men det er jo bare min mening.

Men, hvis det, som det højst sandsynligt er og som du også selv er inde på, er en stressreaktion, hvad er så det rimelige i at hundemøder skal vare mere end 2 sek. -eller hvor længe han nu kan klare, uden der står HUMPE i panden på ham? Hvis han under andre forhold, som du selv har nævnt i tråden, kan være sammen med hunde, uden at humpe dem, hvorfor så ikke lade det være ved det, hvorfor skal han hilse på/mødes med hunde i siturationer han åbenbart ikke magter?

Ikke fordi det nødvendigvis får ham til at stoppe med at forsøge at humpe i fremtiden, men, jeg ville, hvis det var mig, konsekvent pille ham ned og gå videre så snart han gør tegn til at ville humpe, hver eneste gang, så stopper mødet simpelthen bare der, færdig slut! Ikke noget med at pille humpene hund ned og så stå og snakke videre, humpen (eller det mindste tegn til det) = 'farvel og tak, for denne gang!' Som sagt, det er ikke sikkert at det får ham til at stoppe med at forsøge, men, i mine øjne, så er humpen enten stress, ergo bør mødet IMO stoppe, eller også er det bare en virkelig dårlig vane, som jeg personligt ikke vil acceptere under nogle omstændigheder -og det er ikke de andre hundes ansvar at sige fra..

Det er helt normalt, at hvalpe, trods god socialisering, får perioder, hvor de nemmere bliver utrygge/forskrækkede, også over ting de ellers har været vandt til. Bare kør på med træningen stille og roligt, så vil jeg næsten garantere at det vænner igen Hehe, ja gælden ved hvalpe og unghunde

Helt kort, så ja, det er meget sandsynligt Min tæve på 6 år gør meget det samme, møder vi kun en enkelt eller to-tre personer på en gang, får de højst sandsynligt et ord med på vejen, men går vi derimod i et mere tætpakket område, som fx. Blåvand i en ferieperiode, siger hun ikke noget, selvom der er mennesker over det hele.. -det skal så siges at hun kunne have været bedre socialiseret da hun var ung, så det at hun stadig gør det i en alder af 6 år, betyder ikke, at I ikke sagtens kan træne det væk hos Selfie Og derudover, så ja, så er han i hvad man nok kan kalde en lidt "vanskelig alder" lige i øjeblikket, hvor hans overskud kan skifte fra dag til dag og fra time til time, men bare klø på med træningen, så er jeg sikker på at han nok skal blive super sej, også når der kun kommer et menneske af gangen

Sådan var Flica også, gåture med hende, afslørede altid om der havde været en løbsk tæve forbi Mine hanhunde har jeg tilgengæld aldrig kunne spotte det på..

Det er så overhovedet ikke min oplevelse... Ja, der er måske en lidt større sandsynlighed, for at en hanhund ikke kan lide andre hanhunde, end for at en tæve ikke kan lide andre tæver, men tilgengæld synes jeg at tæverne har det med at lade det komme til udtryk på en noget mere eksplosiv måde end hannerne. Tæver der ikke kan med andre tæver, er, efter min erfaring, ofte de rene kællinger, kommer en anden tæve for tæt på, klapper fælden omgående med udfald eller lign. Hvor hanhunden, efter min erfaring, ofte "advare" i god tid med fx. dyb brummen, så man lissom kan tage sine forholdsregler... Men det er nok også lige så meget et spørgsmål om typen af hunde, og umiddelbart, tænker jeg ikke at @Dorte er over i den type hunde, hvor den slags generelt er det store problem. Og så vil jeg lige indskyde, at de tæver jeg har haft, har haft/har, fuldstændig uproblematiske løbetider, så personligt har jeg ikke oplevet at det har været løbetider og/eller tiden før og efter, der har gjort tæverne mere ustabile i deres arbejde, det har simpelthen været helt generelt og umiddelbart har jeg ingen planer om at skulle have tæver igen, i hvert fald ikke som træningshund, også fordi at uanset hvor uproblematisk løbetiderne end måtte forgå, så gider jeg ikke risikere at skulle sidde og vente en hel dag, på at være den sidste der kommer op til prøver og konkurrencer, samt være begrænset til et bestemt område af pladsen og den slags Men ja, i sidste ende, så er det nok mest af alt en smagssag og rent personligt, fungere jeg altså bedst sammen med hanhunde.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg klart er til hanhunde og det har især meget at gøre med, hvordan de er at arbejde med! Hvor hanhundene efter min erfaring, er meget mere stabile end tæverne, det er vist næsten den eneste måde jeg kan beskrive det på, det hanhunden kan i dag, det kan han også i morgen, hvor jeg synes at der ved tæverne godt kan være en tendens til, at det hele afhænger lidt af vejr og vind og om stjernerne nu står rigtigt på himmelen osv., kort sagt, de lider i noget større grad af humørsvininger end hanhundene -præcis som hos os mennesker Med en hanhund løber man selvfølgelig risikoen for at rende ind i hormonhunden fra helvede -hvilket jeg dog gudskelov har været forskånet for ind til videre og for at Hovsa heller ikke bliver det! Men tilgengæld kan man jo også rende ind i en tæve der lider frygteligt i forbindelse med løbetider, med dertilhørende endnu større humørsvingninger til følge, så på det punkt er det egentlig lidt 50/50 i mine øjne. Dog er der stadig den fordel ved hanhund kontra tæve, at man ikke skal tage hensyn til løbetider -selvom tæven har helt problemfrie løbetider, skal man jo stadig tænke på det i forhold til konkurrencer og prøver. -man kan selvfølgelig neutralisere sig ud af løbetidsproblemet, lissom man, med stor sandsynlighed, kan neutralisere sig ud af "hormonhund" problemet, men da jeg personligt foretrækker intakte hunde, er det naturligvis det jeg tager udgangspunkt i

Helt enig med hensyn til kontakt oplysninger, for mig er det dog fint med bare et fornavn, e-mail adresse og så postnr. og by, jeg vil squ også gerne vide hvor henne i landet det forgår, ikke fordi jeg er sådanset ligeglad med afstanden -omend jeg nu virkelig godt gad at undgå den skide Storebæltsbro (hvilket så ikke er lykkedes endnu, når jeg har købt hvalp eller hund herhjemme.. ), men jeg synes nu det er meget rart at vide.