Louise_J

Jeg syntes også det var sært, og skullei hvert fald have en hvalpeklippet løve. Nu synes jeg bare løveklippet er charmerende. Nu må vi se om jeg stadig synes det når pelsplejens omgang virkelig går op for mig

I morgen skal vi klippe Lulu for første gang. Er simpelthen så spændt på om vi kan finde ud af det. Kæresten er totalt afslappet omkring det, og mener at det er da bare piece of cake. Som sædvanlig er jeg lidt mere bekymret for resultatet Apropos frisuren, hvor er det bare mærkeligt at så mange synes det er synd for Lulu at hun er løveklippet! At folk måske synes det er grimt, er deres egen sag. Men synd ligefrem? Sært

Vi var i dag på Himmelbjerget efter at have kigget på den kommende hundemobil. Der var en milliard børn, og Lulu elskede selvfølgelig dem alle. Vi møder den sødeste lille pige - jeg er ellers normalt ikke den store fan af børn - og hun spørger om det ikke er hårdt at passe 3 hunde. Det synes jeg er ualmindeligt klogt tænkt af en pige på måske 6 år Lulu slikker hende i hovedet, og jeg fortæller at det er sådan hunde kysser. Hun går stolt hen til sine forældre og fortæller, at den lille hund har kysset hende og godt kan lide hende Har dog ikke noget billede, men synes lige det passede ind i tråden her.

Det er da godt at du i det mindste ikke er fordomsfuld

Er der muligt at gå hen til ham, sætte snor på og så sammen gå hen til bilen? Jeg bruger aldrig indkald når de skal have snor på, da jeg ikke vil ødelægge indkaldet. Jeg smider jævnligt en håndfuld godbidder på græsset og sætter snor på mens hunden søger.

Min golden retriever gør nøjagtig det samme hvis hun bliver stresset. Og hvor var det frustrerende at stå på en træningsplads, mens en træner fortørnet belærer mig om min dominante hund For ikke at tale om det faktisk gør ret ondt når hunden lige får fat i flæsket på overarmen! Jeg har efterhånden lært at tage det i opløbet. Det er svært at forklare, men jeg kan ligesom mærke på hende, at nu er det ved at være oppeover. Så skynder jeg mig at give hende en nem kommando, eks. sit eller dæk, og belønner med godbidder. Det bryder hendes tilstand, og så kan vi lige gå lidt rundt og blive belønnet for kontakt. Når jeg ikke når at tage det i opløbet, skubber jeg hende forsigtigt ned og sætter mig ned på hug mens jeg holder hende, så hun ikke kan hoppe op ad mig. Jeg aer hende lidt på brystkassen, og når hun er faldet til ro, får hun en kommando og godbid. Jeg har prøvet både at ignorere hende og at sige "Ah ah" og skubbe hende ned. Begge dele gjorde det værre.

Jeg synes også det er det helt rigtige du gør. Da jeg fik hund nr. 2, prøvede jeg at lade dem klare det selv, i håb om at den voksne ville lære at sige fra. Det skete aldrig, og i dag fortryder jeg at jeg ikke trådte til noget før. Lige nu har jeg en hvalp på 17 uger og hun er virkelig en lømmel Den "gamle" gider ikke lege med hende, og når hun prøver, brummer han af hende. Det var det han burde have gjort af den første hvalp Den mellemste hund har fået sit bedste legetøj nogensinde, på trods af at hun virkelig skal stå model til meget. Jeg er meget overrasket over hvor meget hvalpen får lov til, hun klapper f.eks. de der spidse tænder sammen om kinden og så trækker hun ellers bare til! Men jeg ved at den voksne nok skal sige fra, så jeg blander mig kun når hvalpen humper den store eller knurrer lige lidt for hidsigt.

Vi var til stævne i går i Odder, og udover begynderklassen med Mingus og Cajsa, havde Mingus debut i åben klasse. Og hvilken debut Citat fra dommeren i åben: "Sikke en fest han havde, hvor er han bare en glad hund" "Ham glemmer vi ikke lige foreløbig" Mingus var direkte pinlig, totalt i fjolle humør. De første 6 skilte gik nogenlunde, vi havde lidt bøvl med fristende 8tal som vi aldrig har trænet, men vi havde da trods alt kontakt. Den forsvandt som dug for solen da vi nåede til skiltet hvor hunden skal snurre rundt. Det er ikke noget han kan på kommando, så jeg lokker ham mens jeg siger "Rundt". Mingus stopper op, kigger rundt og spurter fremad. Det var den kommando jeg brugte i agility når han skulle tage et spring bagfra, og som jeg ikke troede han forbandt med noget som helst. Al koncentration røg og de næste par skilte skulle jeg virkelig kæmpe. Til sidst blev Mingus så irriteret på mig, at han simpelthen skrider - flere gange . Jeg får med møje og besvær kaldt ham tilbage, og vi får gået banen færdig, med svingende succes. Bagefter kommer flere af hjælperne hen for at hilse på Mingus, som de synes er så sød og bedårende Begynderklassen gik lidt bedre, kontakten var egentlig ok, men vi misser flere øvelser. Hans plads er helt elendig og han sætter sig når vi skal dreje med ham på indersiden. Så en IB til os. Cajsa forsvarede vores ære, så vi bestod med 71 (!) point, på trods af at der skulle kigges på fugle og dommer flere gange undervejs Måske jeg bare skal satse på at konkurrere med ham i DcH Lydighed

De er meget, meget fysisk stærke og har et ret skarpt temperament

Jeg har en meget stor cavalier king charles spaniel, og selvom han "kun" vejer omkring 13 kilo (jeg forestiller mig det er nogenlunde cocker størrelse?) er der virkelig kræfter bag når han trækker. Og det gør han rigtig meget når der er gode dufte i nærheden, især i skoven. Jeg ved ikke om det er det lave tyngdepunkt der gør det, men min veninde der har amstaff synes han er hård at gå med. Så jeg ville nok også en størrelse ned. Vil også anbefale pudel. Man kan vænne sig til deres udseende og det er virkelig en hund med hund i Min kæreste hadede pudler, men efter at have set rigtig mange til træning og konkurrencer, ændrede han mening og ville gerne have én. Vi er så endt med en löwchen i stedet, den kan jeg bestemt også anbefale. Især fordi du gerne vil have en hund der kan krudte lidt af på egen hånd, det elsker min egen i meget høj grad. Hun er også rigtig god til at beskæftige sig selv med legetøj. Hun er kvik og vil meget gerne samarbejde, vil næsten påstå hun er nemmere at træne med end min golden retriever :blink:

Tak

Jeg tror i øvrigt der er forskel på kønnenes seksualdrift. I hvert fald på mine hundes. Mingus vil gøre ALT for den rette løbske tæve, Cajsa er mere sådan "Hey, du er da en lækker hanhund, kommer du ikke herhen? Nå ikke, så laver jeg da bare noget andet." Jeg har aldrig mødt en tæve der ikke kunne abstrahere fra hanhunde under løbetid. Måske forskellen ligger i at tævens duft tiltrækker hanner, derfor er hanner bare programmeret til at opsøge og tæver til at vente?

Så du kalder mig helt seriøst dyremishandler? Så har jeg da prøvet det. Helt ærligt, jeg ved ikke hvad det er for noget psyko-mentholatum andre har, men så stærkt er det altså heller ikke. Mingus hverken fnøs eller prøvede at fjerne det ved at gnide sig. Jeg har selv prøvet det, og det eneste jeg bemærkede var en let duft og en lettere kølende fornemmelse. Men hvad ved jeg, jeg er jo bare en gemen dyremishandler.

Ja de breder sig helt vildt, og jeg forudser kun at der kommer endnu flere i fremtiden

Ha ha, ja det kan godt se, så er jeg ikke den eneste "dyremishandler"

Mor er Lions of Denmark Go for it! Shakira og far er Etien Gral Bretorri. Efter jeg har skrevet første indlæg er der så lige røget opladeren til computeren Hun er i sandhed en lille lømmel, og nu må jeg vist hellere smutte ud og gå med dem alle tre

Jeg må vist hellere præsentere det nyeste medlem af flokken, nu har hun trods alt efterhånden boet her i 2 uger Er nu blevet den stolte ejer af en lille löwchen; Lions of Denmark Final Outbreak, i daglig tale Lulu Baggrunden er lidt trist, da jeg har været nødt til at pensionere Mingus fra agility, da hans spondylose gør ham lidt stiv i lænden. Jeg kan jo under ingen omstændigheder undvære en agilityhund, så de löwchenplaner, der først skulle realiseres når vi var flyttet til noget større og havde en have, måtte lige pludselig rykkes frem. Men hey, tre hunde og en kat på under 50 km2 er da helt normalt Lulu er nu 16 uger, og har taget os med storm. Hun er simpelthen den sejeste lille hundehvalp, intet skræmmer hende, hun går bare på med krum hals. Når man har haft to rigtig dårligt socialiserede hvalpe, som var bange for alt, er det helt vildt at have en hvalp der bare er helt modsat. Hold da op, hvor gør det bare alting meget nemmere! Jeg har til gengæld heller aldrig haft en hvalp, der var så aktiv, pyha Og med en Mingus, der "kun" spiste et par briller og en Cajsa der tyggede lidt i to par sko, er jeg alvorligt bange for at det nu er min tur til at have en hvalp der ødelægger ting. Indtil videre er der røget et badeforhæng, men jeg spår at listen bliver meget længere Hun er SÅ nysgerrig og har et kæmpe behov for at tygge. Hun er gudskelov enormt glad for legetøj, så det er primært det der står for tur. Jeg er bare forelsket i min lille HulubuLulu (som kæresten hader at jeg kalder hende:mrgreen:), hun er fuldstændig fantastisk. Jeg skal lige vænne mig til at folk af uvisse årsager synes det er synd at hun er løveklippet, og generelt ikke er nær så "Nurh" som når man kommer med en cavalierhvalp eller goldenhvalp. Hun mangler ligesom den der hvalpe-kluntethed til virkelig at få opmærksomhed. Jeg synes heller ikke selv hun er verdens kønneste hund, men hun er til gengæld en af de dejligste :hjerte: Lidt billeder skal I da have:

Årh, elsker det blide blik i Isos øjne

Her er da lige tråden for mig, jeg tvangskysser mine hunde konstant Først Amoccas billede af mysse-Mingus, og så mig der kysser den stakkels Cajsa, for hun gør det nemlig ikke selv

Ja Mingus er aldrig blevet den samme igen Mingus har egentlig været vant til løbske tæver de steder vi har trænet før, det har bare aldrig været nogen succes. Der har egentlig heller ikke været specielt mange intakte tæver, så har ikke set det som noget problem. Men til konkurrencer har det været et stort problem, især da vi var til dgi landstræf og Amoccas Karla var HØJløbsk :slem: Der blev det ikke til særlig meget søvn og han præsterede også at stikke af under et løb. Ude ved Spilop blev det dog nødvendigt at træne det, og hun præsenterede os for det fantastiske mentholatum! Det er altså et vidundermiddel. Men jeg tror ikke det kan stå alene. Jeg introducerede samtidig kattepaté som belønning, det havde stor effekt også. Helt konkret trænede vi meget få spring med massiv belønning. Hver gang Mingus prøvede at løbe hen til den løbske tæve, stillede træneren sig imellem og råbte. Til sidst opgav Mingus og syntes alligevel det var sjovere at blive hos mig fremfor den sure dame der råbte :blink: Siden har det ikke været et problem, han har kunnet koncentrere sig selvom der har været tæver i løbetid. Jeg har altid mentholatum med i træningsjakken, men har faktisk ikke brugt det i de sidste par måneder. Kunne dog godt have brugt det da vi kiggede til en lokal konkurrence og Mingus var overbevist om at Karla stadig var løbsk og at Johna helt bestemt også var

Jeg ville rigtig gerne have været med, måske man er heldig at få en plads næste år. Der står dog at hunden skal være social, det kan man ikke ligefrem anklage Mingus for at være, men ved ikke hvor meget de ligger i det.

Det kan vel ske for selv den bedste. Cajsa har aldrig problemer med indkald, medmindre det er set sted med vildt, så hun er kun løs på grønne, åbne arealer. Den anden dag da vi gik tur, præsterede hun at løbe meget langt væk og hen til en mand der kom gående :damn: Virkelig pinligt. Hun plejer aldrig at opsøge mennesker, og da slet ikke ældre mænd med hatte, som hun godt kan synes er lidt suspekte. Han gjorde det dog ikke nemmere da han kaldte på hende og slog ud med armene da hun var et par meter fra ham, men lur mig om hun ikke havde fortsat alligevel Manden fik selvfølgelig en undskyldning, men var heldigvis glad for hunde. Mingus var i snor og Lulu blev heldigvis hos os, så han ikke blev bestormet af tre hunde.

Glæd dig, det er et super hyggeligt hold at gå på

Men det er heldigvis positivt at der kan gøres noget, tænk på hvor fedt det bliver når han har vænnet sig til at springe på den nye måde, I bliver uovervindelige :banan: (Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort og at det er træls lige nu :ae:)

Havde jeg haft en have, havde det også været min løsning