Louise_J

Jep, det er Ribe Hundevenner. Et hyggeligt stævne hvor der kun er klasse 1og 2 og derfor 4 klasseløb

Det bliver så hyggeligt Har lige set er al camping til deres pinsestævne er udsolgt, det er bare træls.

Middelalderfestival er i Horsens, ikke Vejle Tænker om det kan være noget med Egtved-pigen? Har en idé om at laver noget sommerspil.

Vi kommer til Ribe den 20. Den 21. tager vi til stævne i Odder i stedet.

Det er ikke sikkert vi kommer til Vilhelmsborg alligevel. Mingus var lidt uoplagt til træning tirsdag; han havde ikke modvilje mod at springe som jeg før har set. Jeg har set videoer fra træning, og der er ikke noget at bemærke ved den måde han springer på. Men om aftenen da vi er kommet hjem bemærker jeg, at han er langsom til at rejse sig når han har ligget og sovet og han stønner ligesom imens. Jeg tænker med det samme at det ikke er så gode tegn. Dagen efter er han modvillig mod at springe op i sofaen da han skal have sele på. På gåturen er der intet, han er frisk og frejdig. Da vi kommer hjem, er der ingen problemer på de 4 udendørs trappetrin. Mingus går som regel altid lidt kluntet op ad trappper, han er generelt ikke typen der springer op. Men indendørs tager han de sidste to trapper meget, meget akavet, han nærmest trækker sig op på forbenene. Der er stadig intet når han går og han viser heller intet ubehag ved berøringer. Da kæresten kommer hjem om eftermiddagen, hopper han glad rundt, også i sofaen. Der har ikke været noget siden. Så nu er jeg i tvivl om vi kommer på lørdag. I går var jeg helt sikker på at vi ikke kom, i dag er jeg nået til at det kommer lidt an på vejret. Hvis det er solskin og han kan være i en varm bil, tror jeg nok det skal gå. Vi skal kun løbe klasse 1, så det er en kort dag. Men nu må vi se hvad det ender med.

Vil det være noget for Mingus?

Kommer I kun søndag? Jeg kommer lørdag.

Det bliver altså meget at svært at huske på søndag, når jeg er omringet af de sødeste løver

Eeeej, det kuld havde jeg ellers lige haft kig på! Hende den gyldne pige kunne godt flytte ind her Du må lave flere Heartbeat-kuld

Mingus kan også gø i frustration år vi træner, både når han ikke forstår hvad jeg vil have ham til og hvis han skal noget han ikke gider (som slalom inden den blev ordentligt indlært). Her hvor han er blevet 6 år og er mere i hopla end nogensinde før, er der helt sikkert kommet gang i gømaskinen Hvor jeg før skulle gejle ham op med at få ham til at gø inden et løb, kommer det nu helt af sig selv. Faktisk er det så meget, at han også gør når vi går rundt og varmer op inden træning Men hey, hellere end hund der gør end en hund der bare trisser rundt

Jep, det var bare sat på spidsen

Nej tak

Jeg tror ikke det er brevet med aske der har gjort udslaget, men det kan jo altid fortolkes

Hvis man har valget mellem at skade sagen eller gøre ingenting, vælger jeg stadig ingenting. Eller rettere at lade de organisationer der har forstand på tingene, om at argumentere.

Om det billede er sandt eller ej, kan vel diskuteres. Og kommer an på om man dømmer ud fra hvem der får mest taletid i medierne, for der fylder de rabiate jo klart mest.

Jeg kan godt være bange for at den slags stunts skader mere end det gavner. Ja, der kommer sikkert en masse medieomtale ud af det. Men vi hundefolk tages i forvejen ikke voldsomt seriøst, da mange mener at vi ikke formår at tænke rationelt og fornuftigt, men derimod er for følelsesladede. Det billede bliver forstærket af den her slags episoder, man risikerer virkelig at stemplet som rabiat, og det gavner ingen. Jeg tror at den eneste måde at få ændret denne hundelov på, er ved at optræde sagligt. Både politikere og den brede offentlighed er trætte af billeder og historier om søde og bedårende "muskelhunde". Den taktik virker tilsyneladende ikke.

Hun er da dygtig! Og en lille hoppebold

Du får det til at lyde som om jeg mishandler den stakkels mand De må skam lave alle de fejl de vil, bare Cajsa er glad. Næsten jo flere jo bedre, for det er bare tegn på at hun er glad og ustyrlig. Og det er det jeg savner. Balancen er ikke det største problem, vi kan sagtens nøjes med at løbe spring, hvis det er det. Det gør bare så ondt på når jeg ser rædslen i hendes øjne og hvordan hun lægger sig rystende ned og til sidst kravler ned. Det er bare ikke rart.

Det er godt du kan skære igennem Der er sket rigtig meget godt også. Vippen er så fin og slalom er 100% Renés fortjeneste! Jeg er bare i syv sind. Hun er så angst for den balance.

Jeg sidder med tusind tanker i hovedet omkring Cajsa og agility. Jeg var med til træning i går for at se hvordan det gik med hende og kæresten, og det var lidt mærkeligt. Det var tydeligt at Cajsa er trykket. På et tidspunkt havde de tre spring ligeud og så et tunnelhul, og kæresten var ved tunnellen før hende. Så løber hun altså langsomt. Så foreslog han, at jeg prøver at træne med hende og se hvordan det går. De har et så godt forhold og har Cajsa mistænkt for bedre at kunne lide ham end mig Men træningsmæssigt ved jeg ikke helt om de er det rette match. Cajsa er SÅ sensitiv, man må ikke pylre med skal samtidig passe på hende. Og hans usikkerhed omkring hende, tror jeg smitter af på hende. Der skal seriøst næsten ingenting til, så slukker lyset i hendes øjne. At rette på hende er en dødssynd. Hvis man f.eks. er på vej hen til starten af en bane, og lige vender rundt for at få en bedre vinkel på eller hunden om på den anden side, så ryger motivationen helt i bund og hun går meget ned i tempo. Det er bare så ærgerligt. Hun er aldrig rigtig kommet over hendes uheld med vippen i sommers, og er stadig utryg ved balancen. Vippen er dog ved at blive genindlært. De nye, lettere balancer, er Cajsas værste mareridt, som nogle måske så i Randers. Jeg tror aldrig det bliver helt godt. Så hvis hun kommer til at konkurrere, bliver det kun i spring. Så pt. overvejer jeg kun at træne DcH lydighed og rally med hende, og så kun agility på hyggeplan når Amocca gider træne. Men samtidig har jeg svært ved at opgive det, jeg vil bare have min gamle, glade og fjollede hund tilbage, der var helt ustyrlig på en agilitybane:

Hej Breum Jeg kan sagtens sætte mig ind i det virvar af følelser du har lige nu. For snart tre år siden gik min eks og jeg fra hinanden efter 8 år sammen. På de 8 år havde jeg samlet et par kæledyr sammen, og dem stod jeg lige pludselig selv med; to katte, to hunde og to chinchillaer. Chinchillaerne havde dog været til salg i forvejen, da den ene hund stressede over dem. Det er selvsagt en voldsom personlig krise man står i, og der kan det være utrolig svært at overskue kæledyr også, uanset hvor meget man holder af dem. Jeg måtte tage nogle grimme beslutninger. Den ene kat blev aflivet lidt over et halvt år efter, da huset var solgt og jeg skullee videre i et rækkehus. Hun havde altid været bange for hundene, men havde levet et fint liv da hun havde en kattelem og ellers var glad når hun bare kunne få lov at ligge højt på et skab. Men en toværelses lejlighed var ikke nok til at give hende den frihed. Den ene hund blev sat til salg. Både min eks-svigermor og min bror tilbød at overtage Cajsa, men det var Mingus som blev sat til salg. Han stresser ret nemt over lyde og blev i samme periode i nogle tilfælde udadreagerende over for mennesker vi mødte på gaden. Jeg følte ikke at jeg kunne tilbyde ham et ordentligt liv i et rækkehus med larm og naboer tæt på. Det smertede mig ubeskriveligt, især fordi jeg altid havde været mest knyttet til ham. Men jeg følte jeg skyldte ham noget bedre. For at gøre en lang historie kort, sidder jeg nu her, og har stadig Mingus. Som tiden gik, opdagede jeg, at jeg faktisk godt kunne give ham et ordentligt liv. Der skal ikke herske tvivl om at det var rigtig hårdt at være alene om to hunde og en kat, når man altid havde været to. Men efter en periode vænnede jeg mig til det. Som andre skriver, kan ingen af os svare hverken for eller imod dit dilemma. Jeg har langt større respekt for de, der vælger at aflive eller omplacere, frem for de der krampagtigt holder fast i deres hund for enhver pris. Men jeg vil også råde dig til at udsætte beslutningen lidt. For man er helt uundgåeligt i et følelsesmæssigt kaos, og det er ikke sikkert man er i stand til at tage rationelle beslutninger. Sådan har jeg det i hvert fald når jeg ser tilbage, jeg kan slet ikke kende mig selv. Jeg kan godt se at du har nogle meget store udfordringer, din hunds problemer taget i betragtning. Og at det virker helt uoverskueligt at skulle til at hjælpe hunden med dens problemer midt i alt det andet. Jeg håber ikke jeg har vrøvlet alt for meget - klokken er mange og jeg burde ligge i min seng - og at du trods alt kan bruge min tanker til noget. Ingen tvivl om at du har min dybeste medfølelse :ae:

Jeg vidste jeg ikke skulle være gået ind i denne tråd

Hold nu kæft, jeg troede det var ostetern Hvis ikke jeg havde set Karla for fuld udblæsning som erklæret bold-narkoman, ville jeg melde dig for dyrplageri

Jeg bruger munden rigtig meget når jeg løber (alt efter hvor forpustet jeg er). Fremad: til spring Navnet på alle de andre forhindringer (A, Balance, Flyv, Tu-tu, Hjul, Vippe) Sla: På vej hen mod slalom og så 1-2 hele vejen igennem Se her: Hvis jeg skal have ham til at dreje snævert, f.eks. efter et forkryds. Også når han skal forbi et tunnelhul eks. Rundt: Når han skal tage et spring fra den modsatte side af hvor vi kommer fra Mingus har godt af at blive peppet lidt op, så jeg bruger meget "Go-go-go" og "Løbe-løbe-løbe", det virker rigtig godt.