Louise_J

Moderen er vist udstationeret, så ved ikke helt hvor hvalpene ligger. Men ih hvor bliver jeg helt sikkert frygteligt hvalpeskruk når hvalpene kommer

Selvfølgelig Til Salg

Tak for svar, veninden har fundet en kennel med et kuld der snart kommer til verden

Det er MEGET dyrt. Købte det også udelukkende fordi det var på tilbud til 799 kr.

Jeg synes det med teltet er en fantastisk idé - især nu hvor jeg selv skal til at være campist

Hvor bliver det dejligt at kunne træne hjemme Min søde kæreste har tilbudt helt frivilligt at lave en hel bane til mig, når vi engang får en have. Tror han når at fortryde det mange gange når han først kommer i gang

Det er da det eneste rigtige :blink:

Jeg reklamerer gerne for dem :blink: www.kochen.dk

Jeg har en veninde, som leder efter en schæferhvalp. Hun skal kigge på hvalp på lørdag, men den er langhåret, og hun vil helst en korthåret. Den eneste kennel jeg kan sige god for, har selvfølgelig ingen hvalpe der ikke er reserverede. Så er der nogle der kan anbefale en god kennel som har hvalpe nu eller meget snart? Det skal være en han og den skal være gul.

Tillykke med nyanskaffelsen Jeg overvejer kraftigt at købe den Stenshoej anbefaler

Jeg må nok indse at det er en mulighed. Men han sprang det også i efteråret, hvor han også har haft spondylose, men der vidste jeg det ikke. Så synes det er meget mærkeligt. Det hele er startet, efter vi begyndte at træne et nyt sted, og han fik den dårlige oplevelse, hvor han, måske, ramte pinden med poten.

Tak Jeg kan godt se at det udefra er logisk at ty til rally og lydighed. Men fordi jeg har set stille, usikre og forsigtige Mingus INDEN agility, er det lidt sværere at opgive det. Det har gjort så meget godt for hans selvtillid, og i øvrigt også for min anden hund, og jeg er meget bange for at miste det hvis vi stopper. De gange han er blevet trykket til agility, har udelukkende været i forbindelse med højden på spring i åben klasse. Sætter jeg 5 cm. ned, har der ingen problemer været. Indtil i går, hvor han var så meget nede i fart, at han mistede troen på at kunne komme over. Og det er der ændringen er så markant. Nemlig at han før bare rystede den slags af sig, og glad og villigt prøvede igen. Men nu mister han helt modet.

Tak for svar Du har helt ret i at det er svært at skelne mellem den Mingus der bliver trykket og usikker, og så Mingus der har ondt. Derfor er jeg nødt til at drage andre faktorer ind i det, og så er der endnu større chance for at jeg vurderer forkert. Jeg tror inderst inde ikke at spondylosen er et problem. Da det blev konstateret, var det ved et tilfælde, fordi han skulle røngtenfotograferes med nakken, og det er så fremskreden, at det har været der længe. Også sidste år, hvor vi trænede uden problemer. Men selvom jeg rent rationelt ikke tillægger det nogen betydning, er frygten og tvivlen der helen. Ikke kun til træning, men altid. Og det er jeg nødt til at arbejde virkelig hårdt med, for jeg kan jo ikke gå resten af hans liv og analysere hver bevægelse.

Jeg beklager på forhånd, hvis det bliver lidt rodet. Jeg har trænet agility med Mingus i tre år efterhånden. Vi elsker det begge, og han er gået fra at være en lidt nervøs og usikker hund, til at være enormt selvsikker. Vi holdt en lang pause fra træningen, fra vi gik på "juleferie" i november, og så til vi startede i midten af marts. I den mellemliggende periode, har vi kun trænet agility sporadisk. Først pga. flytning og fagprøve, og senere pga. hans nakkeskade, som skulle have ro. I forbindelse med røngten, fik han konstateret spondylose i lænden. Han har ingen smerter, og dyrlægen har odfordret til at fortsætte med agility, så længe han ikke har smerter. Da vi kom i gang igen, gik de første par spring fint. Pludselig piber han højlydt efter et spring, og virker meget trykket. Han nægter at springe mere, heller ikke de lave. Siden da er det gået meget op og ned. Vi har haft gode træningsoplevelser, men også mange tilbageskridt. Min før så selvsikre hund, der nemt rystede dårlige oplevelser af sig, bliver pludselig meget trykket af selv små forskrækkelser. Det kulminerede for et par uger siden, hvor han var så dum at opsøge en anden hund under træning, og fik nogle knubs. Han vil dog stadig gerne hilse på visse hund, det svinger rigtig meget. I går til træning gik det fint med at springe. Han virkede rigtig glad og jeg begyndte at tro, at jeg havde fået min gamle Mingus tilbage. Men da jeg for måske 5. gang kaster hans penalhus med guf i efter en slalom, skriger han af forskrækkelse, da jeg kaster virkelig dårligt, og den falder ned bag ham. Herefter er han meget, meget pylret, og vil ikke samle penalhuset op, men dog gerne tage godbid derfra og sætte poten på. Da vi skal lave noget snæver handling, hvor han skal uden om et spring og tage den fra modsatte side, går det helt galt og han nægter at springe efterfølgende. Han kommer helt ned i fart da han kommer til springet, og han tror tilsyneladende ikke på, at han kan komme over uden tilløb. Herefter løb vi nogle gange med pindene liggende på jorden. Han er også blevet forskrækket over vippen. Indtil for nylig troede jeg, at det kun var et spørgsmål om at han skulle ordentligt i form igen. Men det kan jeg se nu, ikke er problemet. Nu tænker jeg, om det overhovedet er muligt at opbygge hans selvtillid igen. Jeg ved jeg er nødt til at starte med at springe så lavt som muligt, og så gøre det i rigtig lang tid. Men nu er jeg blevet tvivl om det er for min egen skyld eller for hans skyld vi træner agility. Han er også glad for både lydighed og rally, men jeg føler ikke at hverken han eller jeg får det samme ud af træningen der. Det blev lidt rodet, men i betragtning af mit tankemylder, er det ikke så underligt

Jeg har også købt på udstilling, har aldrig stødt på dem i en butik.

Det er det. Og hold da op det er hurtig respons!

Den har jeg også, den er rigtig, rigtig god :5up:

Man komme langt med en abnorm størrelse Verden er trods alt lille, dejligt når han gør sådan indtryk på folk Dit forslag er helt og aldeles genialt, især fordi jeg ofte kalder ham for Mr. Mingus :klap: Jeg har skrevet til til den der laver linen og spurgt hvad det vil koste med det lange navn. Håber den når at blive færdog inden Maxi zoo cup.

Og så skal jeg da have lavet en matchende kutte

Hehe, undrer mig ikke

Ih, så skal vi hygge :banan:

Håber du kommer til Herning, vi kombinerer det med en weekendtur

Jeg skal langt om længe have bestilt en agility line til Mingus. Da han er langhåret, skal jeg have brodering på linen i stedet for på halsbåndet. Men jeg synes ikke hans navn er langt nok, så jeg har overvejet hans kennelnavn. Men på den anden side, er jeg ikke så vild med at støtte dem. Så nogle der har nogle gode forslag? Havde selv tænkt på "Kæmpe-cavalieren Mingus", men det er lidt langt

Jeg vil rigtig gerne med tirsdag aften hvis det er? Kunne være hyggeligt at møde PinPoynter og hunde

Hvilken højde springer I på når I træner? På mit hold er vi som regel ene mellem hund, men nogle af de store springer så på vores højde. Men højden bliver sat til åben klasse, og ikke klasse 1. Mingus er ikke i form endnu, så jeg er nødt til at sætte den ned under kl. 1 for at han kan holde en hel time. Forstår ikke hvorfor det skal være så højt, det er vel meningen at man skal holde motivationen og at hunden bruger kræfter på ny indlæring og ikke på at springe?