KimC

Det er også skræmende at DB er på pletten når der er tale om letafsættelige hunderacer, som her. Er der derimod tale om lidt mere besværlige hunderacer bliver man afvist på alle tænkelige måder. Brev ikke ankommet, kredsformand ikke hjemme, parkeret i omstillngen og så fremdeles.

I starten var han direkte bange for intakte hanner, og ville absolut ikke vende hverken side eller ryggen til dem. Det har normaliseret sig nu. Ingen af de kastrater der bor hos mig nu, er blevet kastreret på min foranledning. Jeg er generel modstander af at fjerne legemsdele på dyr, det være sig ører, hale, eller kønsdele, fordi det skønnes at være praktisk eller formålstjenligt eller ser pænere ud, men ikke er medicinsk nødvendigt.

I starten af dette år flyttede der en kastreret hanhund ind her. Det skule mine intakte hanhunde da lige vænne sig til, men hverdagen har indfundet sig, og der er slet ingen problemer. Det tog vel en måned eller to at få de thelt finpudset. Men jeg kan mærke på den kastrerede hanhund at han åbenbart er blevet "humpet sønder og samen der hvor han var før. Hvad der forbliver er, synes jeg, en slags skepsis mellem intakte tæver og kastrerede hanhunde, og til dels også mellem intakte hanner og kastrerede tæver. De eksisterer i samme verden, men har bare ikke noget videre fællesskab.

Nu er der lavet 4 bøger med min nysgerrige og stædige Hjortehund Penticton aka "Profesoren". Hans mor er importeret fra Canada, derfor har alle hundene i hans kuld navne efter steder i Canada. Penticton er en mindre mineby i Canadas midtvesten. Det med minedriften har Penticton taget til sig, an elsker at rode i jorden med sin næse, og vende hver en sten. Desuden er han, som alle andre fra sit kuld ualmindelig stædig. Denne kombination førte efterhånden til øgenavnet "Professoren" Det er i den egenskab han har skrevet de fire bøger, hvor han fortæller om sit liv og sine opdagelser af vores verden. Læs trailerne her: http://kim-christensen.dk/udg/udgivelser.htm Der er links til salgssteder i slutningen af hver trailer, eller links direkte til bøgerne på Amazon eller Saxo fra siden. Bøgerne koster lidt mere på Saxo pga den danske moms, men til gengæld sparer man noget kortgebyr. Normalt er mynder ikke så nysgerrige, og næse-super-brugere. Men Penticton som han formelt hedder, havde et uheld med sit ene forben i en ung alder. Han skulle holde ro i 2-3 mdr. Måtte godt gå, men ikke løbe. Det var svært med en etårig mynde. Men dengang havde jeg en gammel jagthund, som vi møder i bøgerne som Bedstefar-Hund. Han var en god bedstefar, og lærte den unge hjortehund at bruge sin næse, det gik virkelig godt, og det langsomme tempo ved sporsøg var netop den rette form at motionere et ben efter en større operation. Første bog skildrer hans første tid hos sin opdrætter, og hvordan han flyttede ind her, begyndte at opdage ting og sager, men også kom til skade med sit ben. Og så skal der holdes Jul.. Anden bog tager ham med i hundeskole, på operationsbordet, til dyrlæge igen, træning som næsehund, noget han pludselig får glæde af i uventet sammenhæng. I tredie bog ryger han i badekarret, sætter politiet ud af spil, og går først og fremmest på opdaelse i skoven, hvor hans menneske må hjælpe med at søge efter svar. I fjerde bog flytter et nyt familimedlem ind, som snart kommer ud på tynd is, så der skal handling til. Gamle Kattemor finder et mærkelig kort i sin store samling af bøger, og så skal Professoren på en ekspedition, hvorfra han faktisk bringer nogen resultager med hjem.

Vi kan lukke denne her, idet de to galgoer nu bliver her hos mig til deres (eller mine) dages ende.

Pas på jeres hunde! Nu har vi igen en konservativ justitsminister. Vi ved jo hvordan det gik sidst. Justitsområdet er en konservativ mærkesag, så de sætter naturligvis deres bedste folk på sagen. I den sammenhæng tør jeg slet ikke tænke på det partis øvrige MF'eres evner.

Min dejlige projekthund Jaroff måtte have fred i dag. Han statede ellers dagen med godt humør, men somd agen skred frem blev han dårlig. Den tilkaldte dyrlæge anbefaleede at han fik fred, og sådan blev det. Vi nåede en dejlig tur i går formiddags inden regnen kom. De to billeder her er fra denne tur, hvor man kan se at appetitten ikke fejlede noget. Starten med jaroff var svær, han var et totalt vrag, og det var et anstrengende men også lærerigt forløb at få ham tilbage til livet. Han var alt besværet værd.

Den er en konsekvens af en af de mest fjogede Justitsministre dette land har oplevet. Justitsområdet er en konservativ mærkesag, de satte deres bedste mand på sagen. Jeg tør ikke tænke på hvad de andre politikere i det parti kunne have udrettet. Med til Lars Barfoeds fortjenester hørte også en målsætning for hvor mange kroner i bøder som de enkelte politikredse skulle indkradse. Trods hans evner eller mangel på samme er det dog beskæmmende at lovene faktisk fik det nødvendige flertal. I stedet for at hunde skal ligge på betongulve, på diverse mærkelige hemmelige internater, må vi have bygget et højsikkerheds hundefængsel i lille Danmark. Med tremmer som end ikke den bredeste hundekæbe kan bide igennem. Det skal naturligvis sendes i udbud og drives af private operatører, så man kan sige at man har skabt nye arbejdspladser.

Den gav sikket smæk, det gør min kommentar sikkert også. Åbenbart kan enhver starte sin egen gadehund-import forening. Ikke alle er lige gode til det. Der er ganske rigtigt en ikke uvæsentlig del af disse hunde der ender som returhunde. Jeg har selv to returhunde, der blev kasseret efter 14 dage af deres importør. Det er ikke altid velfungerende familiehunde der kommer fra et liv på gaden. Joda, man skal godkendes! Her optræder det kendte dyreværnsfænomen: MIN dømmekraft er universel og altid korrekt, DIN dømmekraft er ikke-eksisterende. En af de personer der tog ud og godkente nye familier havde på et tidspunkt selv 22 store hunde i en lejlighed på 45 kvadratmeter. Dømmekraft? Jeg tvivler på at den person der selv har et sådant hundehold er den rette til at bedømme om andre er egnede som hundeejere. Det er heller ikke alle foreninger der har styr på hvad de har med at gøre. Da det stod klart at de to gadehunde jeg havde boende her ikke havde nogen fremtid andetsteds, bad jeg om at få papirerne til Hunderegisteret. Så startede problemerne, bl.a. en decideret shitstorm. En masse ævl, men ingen papirer, og så skulle hundene lige pludselig et andet sted hen. Jeg fik scannet deres chip, dvs det lykkedes så ikke selv om vi prøvede 3 forskellige scannere. Der var ingen chip. Et eller andet må være gået helt galt i den forenings administration. Jeg har overladt til dyrlægen at indrapportere det til de relevante myndigheder. Efterfølgende blev hundene undersøgt for middelhavssygdomme, der var heldigvis ikke noget, men ventetiden på svar var ubehagelig. Havde en af prøverne været positive, ville mine "egne" hunde også have været i farezonen. Alt har en pris, den kan også blive for høj. Jeg har taget en del skæve genbrugshunde gennem de sidste 10 år, men nu er det slut.

Der er nok en del der fristes til at gå ind i branchen fordi de forventer at der er hurtige penge at tjene, jo flere hunde der er med på turen, jo flere penge. Og så kan man endda passe Fjæsen og diverse sniksnak samtidigt med.

Det "Psykologiske Studie" der ligger til grund, er udarbejdet af PETA, og er blevet kritiseret for at være uvidenskabeligt. Man kan bevise hvad man vil med den "rette" undersøgelse. Undersøgelsen er lavet i et fængsel, og viser ikke uventet at de indsatte der har mishandlet dyr også er kriminelle i andre sammenhænge. I et land hvor halvdelen af befolkningen tror på Donald Trump, godtager man nemt den slags letkøbte argumenter. Og hvad så, er der nok nogen der siger. Problemet er at man på den måde kan bevise det man vil, og få hovedløse politiekere til at tro på det. Det kan udvikle sig til noget grimt.

En ting som jeg ikke har set nævnt her i tråden er at en whippet nemt fryser. Mynder har ikke det varmeisolerende fedtlag som andre hunde har, og pelsen er meget kort. Whippet vil gerne hygge og putte sig ind til nogen der gider varme dem. Det er ikke alle hunde der er glade for den form for social kontakt, andre nyder den lille rare varmedunk.

Dyrlæger kan lidt mere når de ved at man kan være dem utro, hvis det skal være. Min faste dyrlæge reklamer på at være ISO 9000 godkendt, hidtil har jeg ikke kunnet se nogen forskel. En af dyrlægerne er verdensmester i at finde noget ekstra at behandle for, og så må vi også hellere have taget nogle røntgenbilleder, for at være sikker.... Det er irriterende at få en pris på 1100 for en tandrensning, og så bliver den på 3500 i stedet. En anden dyrlæge kunne gøre samme arbejde for 900, og så kostede det også 900. Det var de så ikke så glade for hos ISO dyrlægen, men så kan man mærke at de strenger sig mere an fremover.

Ind imellem hr jeg nævnt gamle Kattemor her i forumet. Kttemor blv jo syg, og var en del på sygehus, og skulle så på noget genoptræning, hvor det var meningen at hun skulle hjem til bededagsferien. Kattemor var meget glad for Blissy, og han var glad for hende. Jeg kørte jo med Kattemor en del af vejen den gang vi hentede Blissy. Søndag aften gik jeg en tur med Jaroff og Ikaros forbi hvor hun bor, men der var ingen hjemme. Så kom naboen og fortalte at Kattemor var gået bort Torsdag aften, ligesom Blistay. Det her billed er taget 12 marts, hvilket var sidste gang vi talte med Kattemor, fordi hun blev indlagt kort tid efter. Blistay ville ikke med da vi skulle til at gå, han blev stående og lænede sig op ad Kattemor. Jeg syntes dengang det virkede morsomt, og tog dette billed. Måske vidste Blistay noget som vi andre ikke vidste da det billed blev taget, og hvor virker det underligt at to lange liv slutter samme aften.

Tak. Ja, nu er den gamle dreng begravet. Han var meget utæt på det allersidste, så der er en del der skal vaskes. Om jeg har lyst til det? Nej, men jeg kan få hundetæpper og ditto kurve tørre udendørs i dag fordi vejret er til det. Om et par dage kommer der regn. Min lille whippet Tom/Lille Lort har det svært med at miste en god ven, det samme har min plejegalgo Galmina som dog ikke har kendt Blistay så længe. Men, the show must go on. I morgen har Galmina 4 års fødselsdag. Galmina og Tom hænger meget på hinanden, og nu skal de så beholde hinanden, så i morgen får Galmina sin "Lille Lort", med en sløjfe i halsbåndet.. I siger ikke noget, vel? Galmina var jo "kun" i pleje, men interessen var ikke stor, ja med mindre "vi" kunne bringe hende vederlagsfrit til den anden ende af landet. Den anden plejegalgo Ikaros var der slet ingen interesse for, og han er tilstrækkelig gak i låget til at passe ind i billedet her, så ham var jeg ret hurtigt klar over at jeg ville blive hængende med. Ja, der mangler nogen, men jeg må indrømme at det også er en lettelse. Blistay har haft mange skavanker, og hver morgen har jeg altid været lidt betænkelig når vi stod op. Har den gamle det nu godt, eller skal vi til dyrlægen igen i dag? Når nu det sidste vasketøj er kommet ud at hænge lige om lidt, kan jeg tage hele banden og gå en længere tur, uden at skulle tænke på en gammel hund med et skævt ben. Hvad der så videre sker vil vise sig, for Blistay var højest i rang, og jeg kan da godt mærke at der er lidt beføjelser der skal omfordeles nu.