Petrine lå under dynen og hyperventilerede nytårsaften, hun var fjern i blikket og havde den vildeste hjertebanken, vi var bekymrede for, om hun kunne dø af stress.
Vi startede med små lyde og eskalerede, det var så ikke fyrværkeri, men tabte kopper, gryder, sko, gå tur i nærheden af skydebane og så gå tættere på næste gang, råbe højt til hinanden etc.
Synes ikke vi har direkte trænet fyrværkeri, mere brag og pludselige lyde, kombineret med at vi bor på Nørrebro, hvor affyring starter langsomt op allerede i oktober.
Det tog et år, men så var hun også fin den efterfølgende nytårsaften, synes stadig blinkene er mystiske, men lyde er hun kold overfor nu.