Bare i min opgang - et barn var åbenbart alene fast hver weekend, alt for lille efter min vurdering (og jeg er ikke sart), tog ungen med til døgnvagt, troede helt selvfølgeligt, at nogen ville tage sig af den, men fik klar besked om, at jeg helre måtte se at få den afleveret, hvor jeg havde taget den. Den unge er stadig alene hver weekend, nu med ansvaret for en mindre søster + et sæt tvillinge-fætre.
Anden underbo stiller sine unger ud i opgangen, der står de så (i klap/barnvogn) og vræler et par timer om morgenen, så bliver de kørt i børnehave, når de bliver hentet (når børnehaven lukker), bliver de så stillet i vognen igen i opgangen, de hyler og skriger og er vildt belastende, jeg har et par gange forsøgt at få noget hjælp til dem, var ret ihærdig, for det er belastende at høre på og jeg tror ikke de bliver produktive borgere om 20 år.
Der er bare ingen steder at hente hjælp, 'mine' unger får ikke tæsk, bliver ikke udnyttet, får mad og har tøj på, ergo er alt godt.
Med dyr har jeg et par gange bare 'taget' dyret og det er noget nemmere, med børn, det er bare trist. Virkeligt trist.