Petrine kan normalt gøre den samme øvelse i en uendelighed, bare der kommer en guffer, MEN
...slalom, træneren skulle lige se, hvor langt Petrine var nået, hun lavede et perfekt (100% perfekt gennemløb), hvor træner + mig står og måber, så skal vi selvfølgelig prøve igen, det er igen perfekt, men ikke så muntert, tredie gang er der fejl og det bliver bare dårlige og dårligere.
Skifter ende, igen et perfekt gennemløb og så bare masser af fejl (lykkedes dog at slutte af med succes)
Er det fordi slalom er så mentalt krævende? kedeligt? skal jeg nøjes med et gennemløb og så være lykkelig? skal jeg skifte mellem godbidderne (hun er ellers lykkelig for sine andeguffer)? eller hvad?
Synes ikke vi har overtrænet det, er ægte overrasket over, at hun kan det og derfor meget stresset over ikke at miste slalom igen