Petrine

Har den vildeste lyst til at få ham kastreret, men det må jeg ikke (fik ham billigt mod gratis parringer til kennelen han kom fra) Han letter ben med bleen på, når vi har mulighed for det vender vi bunden i vejret på ham og spurter ned (elevator, tager 1 minut ), men ... han strinter kun 5-10 sekunder ad gangen og vi er bare for sløve. Skifter uhyggeligt tit en brugt ble (to nætter har han ligget tør...på 1½ måned) Mit problem er, at han bare ikke fatter når jeg er sur, at blive taget op (pyt med at vi vender ham rundt) er bare hyggeligt, at blive trukket i snoren er da dejligt....han er ufatteligt kontaktsøgende, så måske han skal kontakt-mættes før han kan skældes ud :hmm:

Tror I der er håb for Zamzam? Han virker uintelligent, på niveau med katten. Han strinter indendørs, gerne i sengen (umiddelbart efter vi har gået tur, mens manden stadig ligger under dynen, som bliver strintet på) I starten spjættede han nervøst når jeg råbte op, nu, kommer han glad spurtende, klar til nusning, hvis jeg skriger 'Petrine dit fjols' så kommer Zamzam glad etc. Har prøvet at give ham snor på og så trække ham væk når han letter ben, så står Zamzam bare med lettet ben, mens han glider hen over gulvet.... Han går med ble og det fungerer, han skal vaskes hver dag for ikke at stinke (og han stinker stadig lidt). Overvejer at smide noget (håndklæde?) efter ham, men det er vel et spørgsmål om tid, før han synes det er hyggeligt? Er jeg utålmodig? Kan jeg lige så godt opgive? (han skal ikke retur, købte ham med strinteri, tænkte mere om jeg skal droppe alt håb og træning )

PIS - er alt jeg kan sige

Petrines mugner også om efteråret - satser på, det er manglen på konserveringsmidler, den mest tiltalende og umiddelbart logiske forklaring.

Synes du er SÅ ansvarlig, gid flere ville være det! Håber mundkurven giver dig lidt ro, Petrine har nogle gange en på i Norge (når der er børn tilstede), og det giver mig ro og overskud, så det hele bare går nemmere.

Flot - tillykke!

Petrine er berejst og plejer at gå helt stress-amok når hun flyver, vi har ikke trænet, men bare dopet hende grundigt ned (jeg er også stress-amok og SÅ tit flyver vi ikke, at det kan trænes væk ) Så kom Zamzam, han kan flyve, han flader helt ud, vi tog den dybe indånding og lod psykofarmakaen blive hjemme, da vi fløj til Norge Petrine kan nu flyve, hun lægger sig afslappet i tasken og snorksover hele vejen til Norge - hun er fuldstændigt kold over, at jeg sidder og dyrker dødsangsten! Hun er ligeglad med flylarmen, stewardesserne, landingshjulene der bumper ind og ud, ungerne der skriger... Ville egentligt mest prale, men er også lidt forundret, kan Zamzams rolige udstråling mon bruges til andet :hmm:

Tillykke :klap: mistænker at jeg også har haft kigget på Rosita

Kan ikke huske, men et par måneder, det er ikke noget jeg orker hver dag og nu går egerne jo i vinterhi (de er nemmest at træne med, for kattene skrider, mens egern fortsætter med at samle nødder). Men det tog altså kun 4-5 gange at komme ned på ½ time!

Man kan ihvertfald ikke kalde trænerne for aldersracister, der er også en umotiveret teenagetøs på holdet, som er jævnt morsom (hendes hund pisser overalt og hun giver den hele armen når hun bliver sat til at vaske 'arj, det var kun lidt, arj, det har jeg lige vasket før, arj, der var tisset i forvejen') etc Men ja, de områder, hvor jeg åbenbart er sartere end trænerne, der må jeg så slå til først og ikke tro jeg kan overskue et stk aggresiv hund, men bare gå min vej.

Ja, jeg er lidt forundret over hun ikke gik helt kold, for det gjorde jeg var ret tæt på at tude (og det var ikke kun af raseri). Men hun har hilst på dsg der ligner voldshunden og det er udelukkende på træningspladsen, der er noget angst og så øget generelt stressniveau (cykler, børn, kondiløbere...de skal dræbes), begge dele har vi prøvet før, så jeg er optimist! Men føj, tænker på hvor galt det kunne være gået!

De har suveræne træningsmetoder, er ikke bange for at konfrontere folk der 'trykker' deres hund eller andet små-kikset, træner forhindringerne rigtigt pædagogisk, derfor er jeg MEGET begejstret. Deres menneske-evner er bizare, jeg kom for tidligt og blev højlydt bedt om straks at forlade banen, for før træning er det trænernes hunde, der skal motionere (= løbe rundt og overpisse den overdækkede terasse, hvor der ikke må komme hunde ind :hmm:) etc. Men jo, der bliver ikke nogen næste gang mht bid i Petrine, er mest sur på mig selv, for jeg HAVDE jo spottet den sure og endda underholdt Aina om den idiot mig!

Ups, husk at skrue NED for lyden! Har forsøgt med din metode i en uendelighed uden at komme nogle vegne (jeg har garanteret gjort det forkert) - med denne metode var det cirka 5½ - 2 - 2 - ½ time og derfra går det vist lidt langsomt, men dog nedad.

Det er jeg også MEGET imponeret over, men det var altså møgsynd for ham, stakkels stakkels unge.

Vil give den tidligere ejer al den tid og info de ønsker, for tænk hvis det var mig, der måtte sende min prinsesse videre. Petrine kommer fra veninden, så der er masser af kontakt - Zamzam tror jeg ikke...hvis han skal parre hører jeg nok noget, men ellers forventer jeg ingen kontakt

Kan ikke vente, hvornår får vi resultatet? Tænker meget på dig!

Startede et nyt sted til agility, første gang var der lidt tumult med en dsg og en anden, det så bare ud til at være lidt 'du er dum køter'-pjat. Næste gang kom dsg'en flyvende og jagtede en lille pudel. Efterfølgende havde dsg'en brillieret ved at være udfarende (med snor på) og jævnt uden kontrol. Føreren var en ca 12årig dreng (ruller øjne af forældrene) Forrige uge, Petrine er lykkelig, vi løber forhindringer, jeg har styr på hvor den aggresive er, MEN de bytter åbenbart rundt i rækkefølgen bag mig, for efter forhindringer kommer den flyvende bagfra og direkte i siden på Petrine Jeg reagerer på et halvt sekund, den har fået en hjørnetand helt ind i kødet, men allerværst, Petrine er skræmt fra vid og sans og jeg er rasende og tæsker løs på dsg'en (som kun har et mål, at flænse Petrine) - drengen kommer og tager sin hund i snor og alt fortsætter som om intet er sket, ingen træner spørger om Petrine er ok, ingen træner tager fat i drengen og siger han måske ikke bør slippe sin hund mere....kun da dsg'en næste gang er løs og jeg tager Petrine op, får jeg besked på at sætte hende ned (havde Petrine ikke været døden nær af skræk, så var jeg eksploderet i skældsord). Er jo nødt til at fortsætte den sidste times træning, der går 20 min før Petrine vil tage mod guffer, men får gang i noget træning, selvom hun er mest fokuseret på udgangen straks vi er på vej hjem, er hun lykkelig igen. Et par dage efter tager jeg ud på den tomme træningsplads med Petrine go Zamzam...må tilstå, det er vist mig der er mest påvirket havde den vildeste lyst til at stoppe. Var så til træning i sidste uge, det gik fint indtil to store hunde lige skulle brumme lidt af hinanden, noget der normalt ville få Petrine til at heppe på slagsmål, men .... uf, hun blev trykket, træningsivren forsvandt, hun stoppede på toppen af A'et og var bare ikke glad. Det gamle agilitysted er hun helt som normalt, den sure dsg kommer ikke mere (fordi nu havde den jo lavet skade med blod...ikke fordi den havde skræmet nogen), så vi fortsætter og jeg håber hun snart bliver fin igen. Har en ide om at fysisk udmattelse hjælper mod stress, så har okset rundt med hende i timer og stakkels Zamzam orker snart ikke mere Som ALTID er det 100% ejerens skyld, tænk at sende sin søn afsted, hvor har det været ufedt for ham at se hysterisk kælling tæske løs på sin elskede hund, så jeg var mand nok til at sige pænt undskyld til ham - men ser jeg forældrene....

Jeg håber virkeligt at Zamzam er skrevet op, må vist lige tjekke i mandens mails :klap: Tror jeg opretter en overfalds-tråd, stressniveauet er steget voldsomt på det sidste

Behøver du spørge Faktisk kan Petrine gå tur med alle, hvis hun har fattet at jeg ER borte, fx var hun alene med min mor på Bornholm et døgn og det gik fint, men straks jeg kom tilbage kunne min mor glemme alt om gåtur og hyggenus.

Jeg tror ikke det er en metode for dig, men Petrine og jeg elsker det. Bliv ved det der udløser 'anfaldet' og vent tålmodigt til anfaldet er overstået, efterhånden bliver anfaldene kortere. Vi startede med at stå på Assisstens kirkegård i et par timer (5½ ), Petrines anfald er nu nede under en time (men det kræver....rygrad ) - og blot til info, det er ikke noget jeg har fundet på, men et tip fra en rigtigt dygtig træner. [media] [/media]

Petrine & Co har haft travlt, Samson hedder nu Zamzam, vi har været i Norge og er blevet overfaldet - men nu er alt næsten normalt igen!

Det er rimeligt umuligt at gætte og forudsige med blandinger, min venindes er halvt chihuahua og halvt yorkshire, den ligner en der er 95% yorkie

Uhhh, det er da en baby-riddge?