Tror hun tager fejl, har oplevet for mange velsocialiserede hunde med eget-køns-aggresion.
Mine forældres welsh terrier kan på magisk vis spotte kønnet på 100m afstand - er det en han, skal den dø (og får det højlydt at vide), er det en tæve, skal hun charmeres. Det var noget af en oplevelse at have ham på udstilling, han skulle på samme tid charme og råbe dødstrusler. Vil påstanden så være, at han er for dårligt socialiseret med hanhunde, men udmærket med tæver?
De har vel at mærket haft adskillige 'kamphunde', som burde have haft egetkøns-aggresioner, men aldrig viste det.