Som jeg skrev på facebook, hvad hvis jeg skrev, at folk med nytårsangste hunde BARE skulle træne det? For mig var det ikke specielt svært (tog lang tid, men jeg kunne da finde ud af det og det er lykkedes med alle 5 hunde), så jeg synes da 'bare' at alle med problemt skal tage sig sammen og træne i stedet for at brokke sig over fyrværkeriet, det ville jeg godt nok aldrig fyre af, slet ikke til nogen der lever med problemet.
Zamzam brugte 10 måneder på at fatte hvordan han udløser et klik, tænk hvis han stadig ikke kunne gå til træning, for jeg ville stadig ikke have lært ham, at løbske tæver nu ikke er noget han skal bekymre sig om, efter han har været avlshund. Selvfølgelig kan tæve-interessen trænes væk (og det KAN nytårsproblemer altså også), jeg magter det ikke, en smule hensyn fra tæver de to gange de er løbske løser problemet, bare lidt hensyn, som jeg selv sagtens kunne udvise, da Petrine var intakt.
Jeg trænede i Tåstrup, et hold på 14 uger, da vi nåede til uge 7-8 stykker var alle hanhunde holdt op, for det var et stort hold = konstant lækker tæve på holdet, de hanhunde og deres ejere havde så håbløs en oplevelse, jeg er overbevist om, ingen af dem nogensinde sætter fod på et træningsareal igen (igen, tåbelige træner, meget kunne være gjort anderledes, men et lille bitte offer fra tævernes side havde betydet så meget for så mange hanhunde).
Og så vil jeg nok påstå, at Petrine sagtens kan træne med lækkert mad smidt ud over det hele, men det betyder jo ikke, at jeg går ud fra alle andre også kan - svært for mig er nemt for andre og omvendt.