Petrine vælger ikke altid sofaen, og hun er endda en klister-hund.
På kontoret har hun en blød kurv, når jeg nægter at have hende sidende bag mig på stolen (det har manden lært hende ), så lægger hun sig i kurven.
I entreen har hun en høj, varm pude, med de der flamingokugler i, den lægger hun sig på når jeg er på vej ud og begynder at flyve stresset rundt efter nøglerne, og så ligger hun ellers der når hun er alene hjemme.