Starter lige med at sige jeg er totalt hunde-fikseret og en baby ville tage livet af mig på en halv time, så ... hvis jeg får skrevet noget fornærmende, så er det ikke helt med vilje
Hundens race er meget hyper, kastrering dæmper ham IKKE (kun mht tæver i løbetid) han vil fortsat være hyper.
Min Petrine er præcis på samme måde, total lykke når vi kommer hjem og holder sig indenfor 2 cm når vi er hjemme sammen - vi ELSKER det
Nu når hunden sover alene, så er den for det første alene hele natten og derefter sammen med dig når du ignorerer ham, han er døden nær af kedsomhed, han tigger og beder om at blive underholdt.
Det med at katten ikke må få opmærksomhed, NEJ!!! han ville bare deltage, igen, Petrine er præcis magen til (hun har boet med kat, bor nu med fugl), kunsten ville have været at lære katten, at hunden er sød.
Du kan ikke fordrage hunden, du får stress og det lyder da også til at din kæreste stresser over den (er du klar over lyden der kommer fra en baby? evt en baby med kolik?...nok bare mig, men DET får jeg så stress over), hvis I ikke har tid / overskud til at gå til noget træning med ham, så se at få det overstået og find et nyt hjem til ham (hvad med din svigermor?).
Men hvis I begge (!!) vil gøre en indsats, så kan han blive en dejlig hund, det kræver bare en indsats, og efter den indsats så skal underholdningen fortsætte, så han ikke keder sig igen