Petrine

Fønix er lækker og kærlig, virkeligt kærlig, elsker ham højt og for min skyld må han leve resten af sine dage som sær, tænkte bare, hvis nu en pille / et knæk i ryggen kunne hjælpe ham lidt, så skal han sørme prøve det. På hans stamtavle er en der blev 17 og en der blev 19, så jeg synes Fønix er totalt god kvali er dog lettet over, han ikke længre pøller i sengen, det tilstår jeg. Tror ikke han har haft det direkte dårligt, de andre hunde, han voksede op sammen med var helt normale, er ret overbevist om, at det er noget 'indeni' ham, han har jo også lavet et kuld, hvor begge hvalpe døde (den ene spontant som 8-ugers, den anden af en hjertesygdom før den var ½ år) og så har jeg en mavefornemmelse af, at 'noget er galt' uden jeg kan sige hvad og uden det er en fornemmelse af, at det bliver værre.

Det er jo derfor, man skal undersøge, google, hundewebbe, snage, FØR man siger ja, efter parringen har man jo heller ikke mulighed for at kræve abort, fordi man finder ud af et eller andet. Forarbejdet er vigtigt.

Det bliver du kun, såfremt du får skrevet en kontrakt FØR parringen eller finder nogen af den gamle skole, hvor et ord, stadig er et ord.

er du medlem af spanielklubben? Hvis ja, er der andre af dens regler/anbefalinger, du ikke er enig i? Jeg er rimeligt overrasket, du har selv en hvalp, du endnu ikke har fundet et nyt hjem til, alligevel deltager du i et nyt kuld, hvor tæven er et år ældre end anbefalingen, det er ikke ligefrem en uddøende race, så hvad er det helt præcis ved denne parring, der er så ekseptionelt, at den bare skal gennemføres?

Du har ALLE rettigheder, for uden din hanhund, kommer der slet ingen hvalpe, min søster fik vetoret på valg af hvalpekøbere, da hendes hanhund skulle være far, den slags kan man 'bare' aftale, eller man kan sige nej til opdrættere der udvælger hvalpekøbere på en måde, man ikke er enig i. Min søster deltog aktivt i 'reklame' og socialisering og ser stadig alle de hvalpe, der bor i Danmark.

Det bliver Sidsel Sommer! Har jo ikke læst noget om hende, bare taget din anbefaling, så løsningen var jo lige for snude af mig. tak :5up:

Ansvar betyder jo, at hvis du laver et kuld, ser de alle bliver syge, så tager du ansvar og laver ikke flere kuld - hvis I stadig mener, hanhunde ejeren ikke skal tage ansvar, så bliver jeg lidt bekymret. Hvis man lader sin hanhund parre en 6-årig førstegangstæve, selvom man er imod, hvorfor lader man den så ikke lave gadekryds, selvom man er imod? Er der ingen etiske retningslinier mht alder for første kuld? Eller er det kun en minimumsalder?

Noget der er nemt at tage af OG på + i en farve, der er nem at finde i græsset (min første agilitysnor er militærgrøn og håbløs, den nye i pink er genial ) så hvis nummer 3 opfylder det, så skal det være løsning 3

Hans frygt er minimal, oplever aldrig frustration (igen noget jeg ellers synes ligger meget til papilloner). Splattermaven kommer nu kun når jeg eksperimenterer med hans foder eller når han får stålet fra de andre (han får tørkost og fungerer fint på det). Men jeg skal klart ud i noget kranio-ting. Virker også som om hans balancepunkt er et forkert sted, når han er ude at gå, hvis han hører en lyd (hans hørelse er overdrevent god, han er ikke bange for lyde, heller ikke torden / skud, men han reagerer og vender sig efter lyde) så kan han stejle, som en hest med en for tung vogn efter sig :hmm: og når han går/ligger på mig, er hans vægtfordeling anderledes end de andres (jeg tror hele tiden, han er ved at falde ned, men han ligger stabilt, bare med vægten sært fordelt)

Mit gæt er, at hunde ikke har nogen sjæl og derfor ikke kan blive syge i sjælen :hmm: (hos de autoriserede dyrlæger) Fønix er suveræn til at lege, han elsker sit legetøj, han henter specifikt legetøj og leger helt alene med det, er ret sikker på han er fint socialiseret med hunde (garanteret vokset op i hundegård med 20 hunde), han virker ikke rigtigt ocd-agtig (som jeg ellers synes papilloner sådan generelt har tendens til), men han kan lege med ALT, en nullermand, en kapsel....alt. Var på landet, hvor der udover mine også var søsters rimeligt solide labrador-hønsehund, den er solid fysisk og psykisk, har et fint sprog og er meget forsigtig med små hunde, men da Fønix forsøgte at lægge op til leg, pev Roma og løb væk med halen mellem benene, der var 5 meter mellem dem, Fønix knurrede ikke, han .....sender bare virkeligt forkerte signaler. Har selv tænkt autist, men han læser andre hunde rimeligt ok, det er hans egne signaler, der er kiksede, hans legebuk virker alt for anmasende og han trives virkeligt fint med ustruktureret hverdag. Et lille eksempel: vi ligger i sengen og ser TV, han ligger inderst, kommer i tanke om han skal have en bamse med i seng, går ud og finder den, når han så kommer tilbage, er det som om, han har glemt alt om de andre hunde, hopper op og lander på Zamzam, stivner, kan slet ikke gennemskue, hvad han nu skal gøre, for det er forkert at stå ovenpå Zamzam (som bare ligger og hverken knurrer eller virker sur), der står han så, logrer, halen ned, logrer, halen ned, indtil han laver et rejehop og lander ovenpå Petrine, der bliver rasende, i stedet for at sige undskyld kaster han bamsen i hovedet på hende, laver legebuk og bjæffer hende i hovedet, Petrine sukker opgivende (alle andre, der lander på hende, skynder sig at sige undskyld ved at slikke hende i hovedet), Fønx kigger forvirret og går så hen med sin bamse og lægger sig til at sove. Synes ikke der er grund til den store medlidenhed med Fønix, han virker rigtigt glad, hans hale er ikke bare lodret men i bue som en rigtig papillon (troede aldrig den skulle komme så langt i krøl) og han ser mere undrende end trist ud, når de andre ikke gider lege. Jeg skal klart afprøve noget kraniosakral (er grundlæggende ligeglad med hvorfor og hvordan han er blevet sådan, er klar på at prøve lidt forskelligt :5up:)

Fik ham for 10 måneder siden, han bliver snart 4 år - da jeg fik ham var han rigtigt dårlig, sad i et hjørne i sengen og sked i det hjørne (både når han var alene hjemme og når jeg lå og sov) og lagde sig så i lorten (selvom han var fri til at gå et andet sted hen i sengen / lejligheden), var skrækslagen for mænd (kan stadig ikke lide mænd), kunne kun gå tur med ham efter midnat (fremmede mennesker = panik) etc, han har så vidt jeg ved, altid været sær / speciel. I dag kan han gå tur med halen højt og uden panik, han er fuldstændigt renlig (har dog tendens til dårlig mave og så går han fint på badeværelset og har diarre) og meget, meget mere glad og lykkelig end tidligere. Men det er som om hans kropssprog er forkert og han knurrer ens uanset om det er 'jeg angriber og dræber dig om to sekunder' eller 'kom, lad os trække i sokken sammen'

Kender nogen en dyrlæge eller noget alternativt, der beskæftiger sig med psykisk sygdom? Har prøvet at google og ringe til et par dyrlæger, men det bliver konstant til 'adfærdsproblemer' og en adfærdsbehandler. Fønix har ikke adfærdsproblemer (han er fx den eneste der er 100% renlig, aldrig siger en lyd når han er alene hjemme etc), han er ikke plaget (er totalt happy efter han blev kastreret), MEN der er et eller andet galt i øverste etage, når de andre leger, vil han gerne være med, men han opfører sig 'forkert' og de andre gider ham sjældent. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvad han gør forkert, men det er meget tydeligt, om ikke andet at se de andre vende ryggen til og gå væk. Han kan sidde i timer og være fascineret af en plastikpose....en hvid pose, der bare ligger på gulvet, han kan gå rundt om den, hoppe på den, kratte i den etc og bare være helt opslugt. Så en kombination af at jeg er nysgerrig og tænk hvis han kunne få lidt piller og bliver normal og lege med de andre, gør at jeg kigger lidt efter en læge eller noget, der måske ved noget.

Nåååå, de ligner sortbroget kvæg

Fnis, jeg var også til træning med en VM-deltager i dag (Aina!), Petrine blev hjemme (hun er uendeligt længe om at restituere efter familiefesten mandag, kan mærke alderen trykke ) så Zamzam gav den gas, koncentrationen var rettet mod labre Lumi, så han spurtede af banen et par gange, i starten ville han ikke tage a-brættet (gjorde noget meget upædagogisk, men han var ikke bange for det, havde bare ikke tid til at bevæge sig omvejen op, når man kan tage den direkte vej på flad jord), 3. gang tog han a-bræt og var såååå dygtig og blev lige tilmeldt klubmesterskab i Lyngby.

Bastarden har været alt for ivrig, til at nogen kunne nå at klikke for bakke - men NU bakker hun, godt nok kun et hop ad gangen og kun i nejeposition (men dommerne ved jo ikke, at jeg satsede på noget andet). Zamzam er begyndt at blive 'vild' og spurte Petrine-agility-cirkler men tør ikke stoppe ham, er så glad, hver gang han lukker krudt ud, så satser og må improvisere, hvis han gør det til konkurrence, for det er nogle ret fine cirkler han laver. Har ikke nået ugens 10 sekunder

Føler stort ansvar, ville sige nej til: for gammel, for grim, for ung, for dårlig sundhed, for dårlig temperament, for utålmodig tæveejer. Eftersom jeg vil have en hvalp for besværet, så skal jeg kunne se noget godt i resultatet, dvs Zamzam skal have en sporty date med tempo. Men det økonomiske besvær med defekte hvalpe, ville jeg lade være helt op til tæveejeren og besvær med evt kejsersnit der er jo en grund til, at jeg aldrig vil have en tæve, der skal have hvalpe.

:5up: har siddet helt fredeligt med løs Bastard netop på den kirkegård, og blev angrebet at stor og sur shiba-lignende hund i alt for lang snor, det var en spøjs oplevelse at få skæld ud af den ejer, over at Bastarden var løs (men under fuld kontrol), når hendes hund ikke ligefrem var under den store kontrol.

Det var ikke meningen at rakke dig ned - hvordan vil du forhindre andre i at købe fra den avler? Hvis de gør som jer? Det er SÅ vigtigt lige at tjekke avlere, før man køber. Uanset hvad, så håber jeg du bliver hængende på forum, synes stadig Buster ligner en chihuahua og er sikker på han er vildt sød (og vil gerne se flere billeder)