Den første uge vi havde Isak (han var 6 måneder, da vi fik ham), var han skrækslagen og hadede gåture, både at få snor på og selve gåturen, men så fandt han ud af det var sjovt - i dag kommer 4 ud af 5 spurtende, når snoren kommer frem. Petrine skal kaldes på og snerres ad, for at få hende hen til døren, jeg tror det er fordi hun er grundlæggende doven, jeg kan også ligge i sengen og tænke 'gab, kan jeg ikke pjække fra træning i dag' men når så Petrine/jeg kommer ud af døren, så er det straks sjovt.