Oskar-løwen

Wauw et pletskud :5up::hjerte:

Puha, det er da vildt:shock: Jeg håber at støvsugeren snart er på toppen igen

Stort tillykke til Duffy :tillykke:

Jeg synes også, at den ser god ud, så jeg håber også, at jeg snart finder en der passer. Det er ved at være lidt træls at bestille og sende retur. Han har prøvet alle dem i de lokale forretninger, som jeg synes om, men han er åbenbart en mellemstørrelse der falder imellem selerne

Jeg har nu bestilt en wolfsong til afprøvning ... sele nr 5 - nu håber jeg at den passer

Du må gerne tjekke størrelsen Oskar er lidt mindre end Luffe - og vejer 6-7 kg. Hurttas pro Y 60cm er for stor, og den der er et nummer mindre er for lille, og sådan er det gået med alle seler indtil videre

Luffe har en Hurtta pro Y, og den sidder perfekt på ham. Jeg har ikke fundet en sele til Oskar, som sidder ordentligt - han falder ligesom imellem størrelserne. Han har halsbånd på, fordi jeg ikke kan finde en sele, men jeg leder stadig. Jeg har forsøgt med rigtig mange typer og størrelser, men jeg mangler at prøve Wolfsong, og det bliver det næste forsøg. Sonja: hvilken størrelse havde Shabi (hvis du kan huske det)

Super gode billeder og video - der har godt nok været knald på :klap:

Da Oskar var hvalp, var han en vildbasse, og han kunne få lange dampanfald, hvor han blev ved og ved. Nogle gange kørte han helt op, og så begyndte jeg at tage styringen ind imellem, når det gik i selvsving for ham. Så tog jeg ham op og sad med ham i armene. Nogle gange faldt han med det samme til ro, og man kunne se, at han var totalt udmattet. Ind imellem skulle jeg holde ham lidt fast i 10-20 sekunder (altså ikke ved vold og magt, men bare lidt insisterende ) Så kunne man også mærke at dampen gik af ballonen, og han gik kold. Så jeg tror, at man nogle gange skal hjælpe hvalpe til at finde lidt ro.

Jeg valgte jo at få en hund mere, da Oskar var ca. et år, og det har jeg ikke fortrudt:-D Jeg synes, at Oskar var for ung til, at jeg ville have en hvalp, fordi han var lidt af en damp-hund/bullerbasse. Jeg var lidt nervøs for, at den næste hvalp ville være ligeså vildt og damp-agtig, for så ville det hele blive ragnarok. Så foreslog Janni en omplaceringshund, som var et år ældre end Oskar. Luffe var en rolig hund, som ikke ville hoppe med i Oskars flip. - og de fungerer perfekt sammen, selv om de er meget forskellige. Jeg var nervøs for, om jeg ville kunne magte to hunde, og om der var nogle ting, som jeg ikke havde tænkt på, og at det så ville vise sig at være for stor en opgave. Jeg overvejede bl.a., om jeg ville kunne overskue at lufte to hunde. Det har vist sig, at det sagtens kan lade sig gøre. Det kræver lidt teknik, men det tog ikke ret mange dage at finde ud af, hvordan man lufter to hanhunde uden at de får tisset hinandens nysgerrige hoveder til En anden ting som jeg var bekymret for var, hvordan jeg ville kunne få dem passet, hvis der skulle være nogle tidspunkter, hvor jeg ikke ville kunne have dem med. Normalt vil de kunne være alene hjemme - men hvis jeg ind imellem skal noget i mange timer eller over flere dage, så er det lidt mere besværligt. Jeg kender ikke nogle, som kan tage begge hunde, men det er så løst sådan, at hundene bliver delt (hvis det drejer sig om en enkelt dag). Hvis det er i længere tid, så er jeg afhængig af hjælp fra Østervrå. Heldigvis kan de næsten altid hjælpe, hvis det brænder på. Nu er det ikke ret tit, at jeg har brug for pasning, og jeg siger kun ja til ting, hvis jeg ved, at pasningen kan findes. Sådan valgte jeg, at det skulle være, da jeg besluttede at få første hund. Ellers vil jeg sige, at hundene har helt vildt meget fornøjelse af hinanden. Det er rigtig sjovt at se dem sammen:mrgreen: Jeg deler dem ikke specielt meget - altså jeg træner ikke ret tit alene hjemme hver for sig. Jeg har aldrig brug for det, og det vil være som at træne til en "tænkt situation". Det eneste tidspunkt hvor de skal være alene uden den anden er, når de er ved dyrlæge. Her venter den anden ude i bilen (hvis ikke de begge kommer med ind). Begge kan være i deres transportkasse i bilen, og her slapper de bare af. Jeg træner og leger med begge på en gang, og de er faktisk stort set altid sammen. Nu går jeg heller ikke til træning med hundene - men gjorde jeg det, så ville de kunne skiftes, og så ville jeg bruge transportkassen til oversidderen. Jeg kan klart anbefale hund nr 2 - fornøjelserne overgår udfordringerne mange gange

Sikke smukke hunde - og hvor er det altså nogle gode billeder du tager :5up:

Han er da vildt sød - stort tillykke med ham - og sikke et fedt navn :5up:

Mine hunde bruger det - og her fungerer det ret godt. Tænderne er blevet fine og lugten er næsten væk

Det er lidt forskelligt - alt efter hvor meget mudder de har rullet sig i - men i gennemsnit hver 14. dag - tror jeg :hmm: Og jeg klipper, fønner og karter selv

Jeg tuder ellers ALDRIG (ikke siden barndommen) - men jeg hylede, da Oskar knækkede en negl og jeg hylede igen, da dyrlægen efter et par ugers intens pleje sagde, at tåen blev nødt til at blive amputeret

hvor er hun sød - tillykke med hende

:klap: Men den var god så længe den varede - og :5up::5up::5up: til Janni og Lions of Denmark

Den er fin - og hun ser helt salig ud

Her er HF blevet mindst 3 gange hurtigere :banan:

Jeg havde i sin tid stor held med at øve med en mentalt og fysisk træt hvalp. I de første 3 uger havde jeg ferie. Jeg gik en god morgentur med Oskar, hvor der var indlagt små fodersøg. Morgenmaden fik han spredt på græsplænen. Derefter spiste jeg morgenmad, imens Oskar slappede af og faldt til ro. Så fik han en fyldt kong, og jeg kunne gå roligt ud af døren uden han reagerede. Jeg kom ind igen inden han nåede at blive færdig med sin kong. Dette gjorde jeg i et par uger, og han vænnede sig til, at jeg altid kom tilbage. Efter de 3 uger skulle jeg på arbejde 3 dage om ugen. Jeg havde på mine arbejdsdage en bekendt, som passede ham i starten. Når jeg hentede ham efter arbejde, var han segnefærdig af træthed. Dette benyttede jeg til alenehjemme træning. Han fik igen en kong, og jeg gik - hurtigt opdagede jeg, at han ikke nåede at tømme sin kong, før han lagde sig til at sove. Herfra kunne jeg stille og roligt forlænge alenehjemme-tiden. Held og lykke med træningen - mon ikke du også oplever, at det lige pludselig går hurtigt fremad

Jeps :5up: - og hvis jeg en dag får en arm mere, så kommer jeg også efter nr. 3