Jeg har begge mine løwchens i soveværelset. De har fri adgang til hele huset, men de foretrækker altid at være i nærheden af mig.
Nogle gange ligger de i sengen, og bliver det for varmt, så hopper de ned på gulvet. De har begge et bur i soveværelset, som de også benytter i løbet af natten. Det er lidt huleagtigt, og specielt den ældste er ret glad for at sove der.
De er 3 og fire år, og det er først indenfor det sidste halve år, at jeg har oplevet, at de bliver liggende i sofaen, hvis jeg rejser mig for at hente noget i køkkenet. De er selskabshunde, og det bedste de ved, det er at være i nærheden af mig. De vil også gerne være i haven, men hvis jeg går ind, så går der ikke mere end et minut, så kommer de også.