For 1 år siden fik Nala en mavedrejning... Og det er som sagt akut... Dyrlægen blev ved med at nævne at det blev DYRT, men vi (min eks og jeg) var helt enige om, at der skulle kæmpes!
Og rigtigt nok, så kom prinsessen sig med bravur Dyrlægerne var helt målløse over en så stor hund, der oveni købet ikke var ung længere, kom sig så hurtigt!
Jeg sagde dog derefter at hvis det skete igen, skulle hun ikke gennemgå det igen, for det var for hårdt ved hende og jeg. Jeg lavede skånekost i 80 g. portioner i 4 ugers tid, hvor hun fik serveret mad 8-10 gange i døgnet.
3 uger efter operationen bliver hun pludselig meget dårlig igen og vi haster ind til dyrelægevagten, det var selvfølgelig en søndag... Sagde til eksen da vi står og venter på dyrlægen, at hvis det er det igen, så skal hun aflives. Jeg STORtudede, men var fast besluttet. HELDIGVIS var det "bare" en infektion pga de opløselige sting i maven og hun er kommet sig 110% :klap:
Det var en meget hård til for mig og sidder i skrivende stund og græder. Jeg ønsker det ikke for min værste fjende at gennemgå de følelser og tage de beslutninger jeg skulle tage...
Et andet perspektiv som flere er kommet med, er hvordan man kan/vil rent økonomisk. Jeg var/er på SU og eks'en havde en ok løn for en maskinearbejder. Operationen + det løse rendte op i 15.000 kr og jeg gav gerne det dobbelte!!
Jeg har det stadig sådan at hvis der sker noget dramatisk igen, så får hun fred. Jeg vil ikke lade hende gå igennem det igen. Hun var meget mærket af mig også, jeg panikkede fuldstændigt hvis jeg ikke kun se hende, hvis hun f.eks. var gået omkring et hjørne. Dét kan jeg ikke klare igen...