Enig med Søster'n, hun skriver det ret godt. Jeg ejer selv en genbrugslöwchen der på INGEN måde kan være alene, NOGEN STEDER, heller ikke bilen. Og jeg tror ikke at han kunne trænes til det, selvom man tager sig rigtig god tid. Han havde rygsækken FYLDT med negative ting, så om det er derfor, det skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror at de fleste der havde overtaget Ace, da vi gjorde, ville ret hurtigt give op, når de lærte ham at kende. De fleste tætte omkring mig, der oplevede Ace, hans problematikker og bideri (af mennesker) og det kæmpe store stykke arbejde der var i ham, mente han skulle have fred, at han aldrig ville blive en tryg og glad hund. Dette var inklusiv min kommende mand.
Arbejdet er lagt i ham, med blod, sved og tårer, og jeg kan med stolthed i stemme berette, at han er den mest glade, fjollede, initiativrige, sociale og kærlige 7 årige løve. Han er min lille skygge og gennemført mor's dreng. Om han ville være så knyttet til mig, hvis vi havde haft ham fra starten, ved jeg ikke.
Men som sagt, så kan han ikke være alene, ever. MEN vi har så også yderligere to hunde (ikke löwchen), så der er altid minimum en 'søster' hjemme ved ham. Det var dog et problem da vi kun have Ace og Katla, for når jeg tog Katla til træning, var Peter bundet til hjemmet, eller Ace på armen.
P.s. Ace er livsens ræd for fyrværkeri!!!