Jeg har 2 hunde. Den ene en grand danois på næsten 6 år og en lab på 3 år.
Nala (grand danois) var/er moar's puttemus. Har hun altid været og det vil hun altid være. Hun er min første hund og jeg begik rigtig mange fejl.
Vi købte stort hus med stor have for 3 år siden og her bestemte vi os for, at få os en labrador, som skulle bruges til jagt. Vi overvejde frem og tilbage om det skulle være en tæve eller en han. Pga den nye hvalp skulle bruges til jagt, blev vi enige om, at det skulle være en hanhund, så vi ikke kom ud for at tæven skulle være i løbetid, når jagten gik ind.
Vi fandt og valgte en hvalp og da vi havde boet i huset i ca. 14 dage, hentede vi den nye brune buttede hvalp!
Vi havde snakket meget om, at vi ikke måtte glemme Nala, når nu den nye kom og var så nuttet. Så mens den ene nussede hvalpen, nussede den anden Nala.
Jeg tænkte, at dét ville der ikke være nogen ben i. Der tog jeg fejl! Nala var DØDFORNÆRMET på mig den første uge hvalpen var hjemme hos os. Hun ville ikke se på mig, snakke med mig, nusses af mig, osv... Hun var godt og grundig sur på hendes mor!
Mange tanker kørte rundt i hovedet på mig! Vil hun nogensinde accepterer hvalpen? Hvis ikke, var vi jo nød til at komme af med hvalpen igen...
Nala og Paco (der nu ikke er hvalp mere) er i dag DE BEDSTE VENNER! og det blev de egentlig efter små 14 dage. Hun skulle lige vænne sig til hvalpen og så legede de dagen lang. De nyder hinanden rigtig meget i hverdagen og vi vil fremover ALTID have 2 hunde!