Åhhhh... Har igen igen igen haft den samme fremmede hund i haven. Dvs han ikk er så fremmed mere. Siden i sommers har denne søde og dejlige lab-han løbet hjemmefra og hoppet ind i vores have. Mine egne hunde hopper heldigvis ikke selv ud...
Nå men de første to gange, havde Basse, som hunden hedder, ikke hundetegn på, så jeg ringede til politiet, som endvidere sendte en mand fra internatet. Jeg ved hvor dyrt det er for ejer, men jeg ku jo ikke ringe ham op, da jeg intet nr havde. Troede han ligesom fik en lærestreg og ville sørge for at holde hunden hjemme, men ak nej...
Jeg ved ejer har det svært i øjeblikket, da han er blevet skilt og står alene med 3 unger under 15 år, men for at være strid og bitchy er det ikke mit problem. Min egen han-hund bliver meget territorial når fremmede han-hunde kommer ind på vores grund, så den stakkels Basse, får et lag tæsk, hvis han kommer ind, når mine hunde er ude...
Men siden i sommers er Basse nok "havnet" i vores have 10 gange. Nogle gange har vi sat ham i hundegården, og der har ejer så hentet ham, for han ved han løber herom.
Jeg har prøvet at snakke med ejer om det, men han undskylder og kører så igen.
Her til morgen kom Basse så igen. Jeg valgte at gå om til ejer med ham og Basse var glad og sprang op af mig da jeg kom ud. Som var det et glædeligt gensyn mellem os. Havde bestemt mig for, at jeg ville sige til ejer, at jeg synes de skulle komme af med Basse, finde et nyt hjem til ham, for han magter det åbenbart ikke. Jeg gik med søde Basse i snor og tænkte og tænkte... Da vi så når op til deres indkørsel, stopper Basse op og lægger sig helt flat til jorden. Han vil IKKE hjem... Åh mit hjerte bløder for denne kærlige hund, men igen, det er ikke min hovedpine. Vi kan ikke tage Basse til os og nu er jeg ved at være godt træt af, at han kommer rendende i tide og utide.
Hvad gør jeg???
Nogle råd!!