Alle jeres iihh og åååhhh'er er vildt dejlige!! :kys:
Lidt nye billeder og generel opdatering
1.04: Vi har haft en meget rolig nat i hvalpekassen. Katla sørger for hvalpene på en måde, som giver alle 8 små skønheder alt det, de har brug for af mad, pleje og tryghed, og det giver bare de rolige hvalpe, vi kender fra de gode mødre. Alle 9, inkl. mor Katla, i fin form her til morgen, og vi vejer dem senere i dag. Men alle er faste og spændstige og har små tykke maver. Så vi gætter på minimalt vægttab eller måske en lille vægtøgning allerede til 1. vejning i eftermiddag.
-----> Vi passer lige i en vaskebalje, når der skal skiftes aviser og vetbet <-----
03.04:
Alt er vel på Vestfronten. Alle 8 hvalpe tager på i vægt og er i trivsel. De kan da så heller ikke være andet bekendt, må vi sige, for mor Katla holder mælkebaren åben 24 timer i døgnet. Meget korte tisseture i haven er nok til en yderst dedikeret Katlamor, som lige nu kun har 1 ting i hovedet: Hun er MOR med store bogstaver, og hvalpene er mætte og tilfredse døgnet rundt. Så skønt at se, at den gode tævelinie, der startede med smukke dejlige Megan, der var vores allerførste hvalpemor, og som er oldemor til de små T-ere, holder også i Katla.
-----> Smasken og sutten er de dominerende lyde der kommer fra hvalpekassen <-----
04.04:
Stadig godt gang i mælkeriet her hos os, og alle 8 hvalpe tager på i vægt, har små pæreformede kroppe (som de altså skal have i denne alder) og der er stadig meget roligt og stille i kontoret, fordi Katla konstant ligger hos de små pus og tilbyder sin 'døgnpleje'. Gætter på, at denne weekends program for hvalpene bliver: Sove, spise, sove, putte med mor, sove, spise, ligge tæt med søkende, hygge med mor, spise osv.
Vi har nu valgt stambogsnavnene til de små T-bamser: Brun han: Tjalfe, sort han: Thor, Brun tæve: Thea, Sorte tæver: Terra (først fødte, som blev født på terrassen), Thyra, Trud, Tanne og Tundra. Alle hedder så Labrander før navnet i stambogen. Man må selvfølgelig kalde hvalpen lige, hvad man har lyst til, men disse stambogsnavne vil blive brugt i officielle papirer og ift. Dansk Kennel Klub. Vi synes selv, det er fine navne, og bortset fra Thor er der ikke så mange hunde, der hedder det samme som disse her.
07.04
T-erne er nu 1 uge gammel og de har næsten fordoblet deres vægt :5up:
-----> Katla er stadig hos hvalpene konstant, kun afbrudt af lufteture. Og som I kan se på billedet, får T-erne lov at spise i hold og stort set konstant. Dygtig, dejlig hundemor. <-----