Troede i flere år at jeg var et grand danois- menneske, men efter jeg har fået Katla, som egentlig i mine øjne er af en temmelig kedelig race, så er jeg helt solgt! Synes labberne er så skønne og ligetil. Med kedelig, mener jeg, at der er så mange og jeg var jo vant til at få en masse opmærksomhed med min kæmpekøter og Nala er og bliver min soulmate. Vi passede perfekt sammen. Nu er min interesse for hundesport, specielt jagttræning vokset og kan ikke forestille mig at ikke at have en lab ved min side.
Katla og de fleste andre labber jeg kender, er ikke kedelige, men altid glade, sjove og deres pleasergen tiltrækker mig.
Det skal så siges, at jeg heller ikke kan se mig selv få andre end en labrander-lab. Om det er fordi jeg kender dem alle så godt, om det er fordi jeg er sammen med dem flere gange ugentlig, om det er fordi opdrætter har "adopteret" mig som et familiemedlem, det ved jeg ikke.
Jeg er labrander-fan numero uno!