Så er vi hjemme!
Vi kørte afsted kl. 6 fredag morgen. Jeg havde heldigvis fået en god nats søvn og var bare spændt! Katla havde fået krudtet godt af inden vi tog afsted. Turen derned gik fint, lige indtil vi var tæt på den Hollandske-tyske grænse. Så var der kø. Vi rykkede os 3 km på 1½-2 timer! Nøøøøj jeg var frustreret. Men vi kom endelig ud af køen og afsted mod Hoagie.
Det var kærlighed ved første blik, både for katla og for mig
Katla klarede det rigtigt fint og Hoagie var en gentleman, der kyssede hendes ører (de var PLASKvåde) mens de hang sammen. En rigtig god parring, som vi tror på er vellykket.
Efterfølgende fik vi en hyggelig snak (gjorde vi nu også før parringen) med Hoagies familie, som var meget venlige og imødekommende.
Vi overnattede på et hyggeligt B&B, som virkelig var konens hjertebarn, for der var INTET at sætte en finger på!
Vi var alle trætte og efter en tur i skoven, gik vi til køjs. Jeg er dog ikke så god til at sove fremmede steder, så det var ikke meget søvn jeg fik, men adrenalinen kørte stadig i kroppen og jeg var glad
Vi kørte hjemad igen lørdag morgen og turen hjem gik heldigvis rigtig godt, uden dum kø, og med en masse hyggesnak.
Nu venter vi så 9 uger på, at de små knapper ser dagens lys