Jeg har faktisk selv tænkt samme tanke.
Katla og jeg har bøvlet med apportering og derfor roste jeg hende til månen og tilbage igen når hun endelig gjorde osm jeg bad om, i forbindelse med dummyen. Det hjalp dog ikke, vi kom aldrig rigtig videre med træningen. Vi holdte så hélt pause fra dummyerne, faktisk tæt på 1 år.
En dag jeg trænede i soveværelset (mine hunde er ikke så velopdragede, at de kan sidde pænt og vente på træningstur , derfor gå rjeg i soveværelset), faldt mit øje på den støvede dummy på hylden. Jeg greb den og kastede den op i sengen, sendte Katla og vupti, enperfekt apportering! Jeg klikkede, hun fik belønning og vi lavede 3-4 gentagelser, men perfektion HVER gang. Tror jeg så sådan ud!
Efterfølgende har apporteringstræning taget fart og vi har endda fået vores brugsprøve :banan:
Det jeg vil hen imod er, at jeg tror jeg fjernede glæden ved at apporterer ved at overdynge Katla med ros.